Forberedelseskursus til levnedsmiddelteknikeruddannelsen

Af Richard Rasmussen, Vejle Tekniske Akademi

På Vejle Tekniske Akademi gennemfører man bl.a. levnedsmiddelteknikeruddannelsen. For mange af de nye studerende, der har en faglig uddannelse bag sig, er overgangen fra arbejde til studium vanskelig. På trods af at der er tale om en videregående uddannelse, der bygger en faglig uddannelse, så opleves fagsproget som nyt og teoretisk. Det er også skolens erfaring, at de studerende oplever tempoet og niveauet som højt fra start.

Derfor har man på skolen udviklet et kort forberedelseskursus, som er fagligt og personligt forberedende.

Richard Rasmussen, som er lærer på kurset, fortæller i artiklen om overvejelserne bag kurset og om undervisningen. En del oplever, at studiet er en voldsom belastning for familielivet, og introduktionskurset giver så at sige en forsmag på, hvad det vil sige, når spisebordet skal ryddes og der skal laves lektier. Samtidig giver forkurset en oplevelse af skolen, miljøet og de andre studerende, og der er mulighed for at finde sig til rette i studiet, inden det for alvor går løs.

Richard Rasmussen giver også et indtryk af, hvordan han arbejder med forskellige typer af opgaver, og han lægger vægt på at indføre de studerende i matematikken, som den anvendes i levnedsmiddelteknikkerstudiet. Det er hans erfaring, at mange har et meget instrumentelt forhold til matematik, og han ser det bl.a. som sin opgave at træne de kommende studerende i at læse og forstå de opgaver, de bliver stillet overfor.

For mange nye studerende på Levnedsmiddelteknikeruddannelsen er det en voldsom overgang at påbegynde studiet. Der er vanskeligheder med at forstå sproget, og det er også svært at sidde på skolebænken igen. En af de faglige vanskeligheder eller udfordringer er mødet med kemien og matematikken. Det forventes, at de studerende har færdigheder, der svarer til 9. klasses pensum; men netop fordi det er mange år siden, at de har været igennem det, så opleves det både som meget fremmed og svært. Og dette kan desværre medføre frafald tidligt i forløbet, hvis der ikke tages højde for det. Andre er på forhånd bekymrede for, om de faktisk kan det nødvendige matematik og kemi. De er i tvivl om niveauet på uddannelsen og vil gerne have genopfrisket deres skolekundskaber, inden det for alvor går løs.

Derfor har vi på Vejle Tekniske Akademi valgt at udbyde almene matematik- og kemikurser under Åben Uddannelse for kommende teknikerstuderende. Kurserne markedsføres som præp-kurser, og de er tænkt som fagligt forberedende kurser. Det har imidlertid vist sig, at kurserne samtidig har en væsentlig vejledende og personligt forberedende funktion for de voksne, som skal til at starte på en ny uddannelse.

Kurset er forholdsvis kort. Mellem undervisningsgangene fremsender kursisterne opgavebesvarelser til læreren. Oprindelig blev det overvejet at lave kurset som et fjernundervisningstilbud baseret på IT; men da mange af de kommende studerende ikke er i besiddelse af eller har adgang til det nødvendige udstyr, blev denne idé skrinlagt. Selvom skolen har et moderne IT-baseret fjernundervisningscenter, så var vi samtidig bekymrede for, at et fjernundervisningstilbud ville drukne i teknik, udstyr og indkøringsvanskeligheder i et så kort kursus. Tilbage var imidlertid fortsat ønsket om, at de kommende studerende kunne forberedes til studiet sideløbende med, at de havde erhvervsarbejde. Dette blev starten på præp-kurserne, som vi nu har kørt de sidste tre år.

De studerende på Levnedsmiddelteknikeruddannelsen

Levnedsmiddelteknikeruddannelsen er en vekseluddannelse på 21/2 år. Det første år er de studerende på skolen, derefter er de i praktik et år og endelig afsluttes uddannelsen med et halvt år på skolen, hvor de studerende laver deres afslutningsprojekt. Specielt skoledelen opfattes af mange studerende som meget krævende ikke mindst i begyndelsen fordi de møder nye faglige krav.

Det er typisk, at de studerende har en erhvervsuddannelse bag sig, og at de har været ude at arbejde som faglærte, inden de starter på uddannelsen. Det betyder, at de er uvante med at sidde på skolebænken, og at det kun er få, der - teoretisk og praktisk har anvendt det, de lærte i regning og kemi, da de gik i skole. For en del har valget af erhvervsuddannelse, f.eks. som slagter eller kok, også i sin tid været et fravalg af en mere boglig uddannelse.

På denne baggrund turde det være let at forstå, hvorfor de studerende oplever specielt de første studiemåneder som meget krævende, ja, næsten som et kulturchok. På meget kort tid stilles den studerende således over for at skulle omstille sig fra praktisk arbejde til teoretisk og abstrakt tænkning. For at nå det pensum der kræves i bekendtgørelsen, er tempoet højt fra studiets første dag. Det kan være svært for den, der ikke har siddet på skolebænken i flere år at forstå de mange nye begreber og fremmedord. Mange ved eller husker ikke, hvad f.eks. 10-3 betyder, hvad en x-akse er, eller hvad CO2 står for. De behøver hjælp til, at få den næsten fortrængte basisviden bragt op til "overfladen" igen.

Hvis de studerende fra start oplever, at meget går hen over hovedet på dem, er der en betydelig risiko for frafald. Forudsætningen for at lære noget er engagement, lyst og motivation for studiet. Det kræver, at den studerende er med fra starten og forstår, hvad der siges og skrives. Dermed er vi tilbage ved betydningen af, at den studerendes basisviden er i orden.

Nogle overvejelser bag præp-kurset

Præp-kurset er tænkt som en håndsrækning til kommende studerende. Det kræver, at det bliver en god oplevelse for den enkelte studerende. Undervisningen må være præget af en ærlig, afslappet og konstruktiv dialog mellem voksne mennesker. Den studerende skal opleve skolen som en god arbejdsplads, hvor man lærer noget. Og så skal deltagerne naturligvis have mulighed for at lære hinanden at kende.

Vi skal være opmærksomme på, at voksne mennesker med en praktisk baggrund ofte er tilbageholdende med at "afsløre", at de helt enkelt har glemt meget af den basisviden, de engang lærte i folkeskolen. Det er først, når den studerende mærker, at han som person og med sin faglige baggrund har underviserens respekt og tillid, at der åbnes for den ærlige og konstruktive dialog mellem deltager og underviser. Det er selvfølgelig også betydningsfuldt, at den studerende opdager, at han eller hun ikke er alene om at have glemt en masse.

Undervisningen på præp-kurset skal gennemføres så alle kan følge med, og her mener jeg virkelig alle. Det indebærer, at planlægningen er i orden, at holdet ikke er for stort, og at der netop er tid og plads til at yde både den faglige og personlige vejledning. Især er det vigtig, at der på et kursus som dette, der er baseret på forholdsvis kort tids personlig kontakt mellem lærer og kursister, skabes en god atmosfære. En af betingelserne, for at forløbet er udbytterigt for kursisterne, er, at de arbejder med deres opgaver og sender dem til læreren. Det kræver netop, at der i løbet af den ganske korte tid skabes et godt tillidsforhold mellem lærer og kursister.

Kursets opbygning

Kurset afholdes under Lov om åben uddannelse og tilbydes bl.a. kommende studerende ved levnedsmiddelteknikeruddannelsen cirka tre måneder inden studiestart. Når de kommende studerende har meldt sig til uddannelsen annonceres kurset, og et sted mellem 50-75% benytter sædvanligvis muligheden.

Mellem hver undervisningsgang sender kursisterne opgavebesvarelser til underviseren. Der er derimod ikke nogen anden form for skriftlig kommunikation mellem underviser og kursister i perioden. Det kan ske, at en kursist ringer til læreren for at få hjælp til et problem, som han eller hun er låst fast i; men generelt er det alene opgavebesvarelserne som postes ganske som almindelige breve.

Starten af præp-kurset

De fleste deltagere har inden studiestart stadigvæk deres daglige arbejde at passe. Derfor lægger vi introduktionen til forløbet på en lørdag. Det giver mulighed for en rolig start, hvor de studerende kan få tid til at lære hinanden og underviseren at kende. Her aftales også rammerne for det videre forløb med afleveringer og mødedage, og kursisterne præsenteres for det program, som er fastlagt for forløbet. Det betyder, at de får en fornemmelse af, hvad det er for nogle emner og områder, vi vil beskæftige os med i løbet af kurset.

Gennem introduktionen får læreren samtidig indtryk af deltagernes niveau, og deltagerne opdager, at mange af de andre faktisk sidder med de samme problemer, som de selv. De studerende eller kommende studerende skal have en oplevelse af, at de har en viden inden for matematik og fysik, for det viser sig ofte, at det har de faktisk. Det er som at balancere på et knivsæg. Vi ved jo, at deltagerne alene i kraft af deres faglige uddannelse besidder en masse viden inden for både regning, matematik og kemi. De er blot sjældent bevidste om det. Et af målene er netop, at de får en række aha-oplevelser i løbet af kurset. Jeg tror på, at hver gang, de får sådan en oplevelse, så er det med til at styrke deres selvværd og øge deres opmærksomhed på deres "skjulte" viden.

Undervisningen

Undervisningen er på mange måder ganske traditionel. Jeg har på forhånd udstukket nogle rammer for, hvad der skal arbejdes med. Det tager udgangspunkt i 9. klasses pensum og dermed indgangskravene til levnedsmiddelteknikeruddannelsen. Jeg har udarbejdet et materiale, som indeholder en rækker områder, som vi forsøger at komme igennem. Det er f.eks. brug af lommeregner, potenser, procenter, ligninger og parentes-regler.

Hvert område i materialet indeholder flere dele: Der er dels en kort indledning med retningslinjer. Det kan være regler, forklaringer, formler eller lignende. Derefter er der en række opgaveeksempler, hvor jeg også har løst opgaverne, for derved at illustrere metoderne og endelig er der et sæt opgaver, som det er meningen, at de skal regne hjemme og sende til mig. Der er også løsninger til opgaverne.

Jeg har i min udformning af opgaverne lagt vægt på at farve dem i forhold til uddannelsen. Jeg forsøger også at sætte ord på opgaverne, sådan at de bliver trænet i at forstå sproget i opgaverne. De har tit et meget instrumentelt forhold til regning: de kan ofte selve regneoperationen, hvis de ved hvad de skal gøre. Men når de møder regneproblemet indlagt i en sprogligt formuleret opgave, så har de pludselig svært ved at løse den. Derfor er det vigtigt, at de lærer sproget, og at de specielt lærer eller i hvert fald bliver forberedt på det sprog, der bliver anvendt på levnedsmiddelteknikeruddannelsen. Nogle opgaver er derfor også udformet sådan, at de ikke blot skal regne opgaver; men de skal også kommentere eller besvare nogle opgaver sprogligt. Det kan f.eks. være, at de skal kommentere nogle grafer, komme med forslag til, hvordan løsningsforslag kan illustreres grafisk eller de skal foreslå andre illustrationer. På den måde forsøger jeg at bygge bro mellem hverdagssproget og matematikken.

På introduktionsdagen får kursisterne det første opgavesæt, som de så arbejder med hjemme og sender til skolen en uge før næste undervisningsgang. Fordelen ved denne model er, at kursusforløbet kan intensiveres, fordi jeg får mulighed for at kigge opgaverne grundigt igennem.

Når vi mødes, får de deres opgaver retur, som jeg har rettet. De får først lidt tid til at kigge dem igennem, forholde sig til mine rettelser og snakke sammen. Derefter gennemgår jeg nogle af de opgaver, som især har voldt vanskeligheder. Til sidst får de alle opgaverne, sådan som jeg har regnet dem igennem. Ideen er, at de på den måde kan checke deres egne opgaver, få en fornemmelse af arbejdsgangen, og at de samtidig kan bruge opgaveløsningerne som opslagsværk.

I forbindelse med min opgaveretning udarbejder jeg en oversigt over kursisternes svage punkter og ud fra det, laver jeg nogle gør-det-selv-opgaver, som de kan arbejde videre med. Opgaverne indeholder også facit, så de kan kontrollere sig selv. Som regel er der efterspørgsel på opgaverne; og det sker også, at nogle efterlyser andre gør-det-selv-opgaver.

Derefter bliver det nye område gennemgået, og ind i mellem får de nogle mindre opgaver, som de kan forsøge at løse sammen. Det er vigtigt, at der veksles mellem oplæg og opgave, så jeg ikke snakker dem i søvn. Det giver dem samtidig en mulighed for at sidde og arbejde sammen og få hold på metoden og sproget. Derfor er 10-minutters-opgaverne, som jeg kalder dem, meget vigtige.

Det vejledende og personligt forberedende kursus

Kurset blev, som jeg tidligere har nævnt, oprindelig tilrettelagt ud fra et ønske om at de kommende studerende kunne forberede sig fagligt til levnedsmiddelteknikeruddannelsen. Det gør kurset naturligvis også i det omfang, det er muligt på så kort tid for det er efter min mening et meget kort kursus set fra et matematik-fagligt synspunkt. Fordelen ved det korte kursus er måske, at det er overkommeligt.

Efter min mening ligger der imidlertid også en meget væsentlig gevinst i kurset som vejledende og personligt forberedende til studiet. Det giver de kommende studerende et første indtryk af skolen og miljøet, af hinanden og af de faglige krav. De får forberedt sig fagligt; men gennem deres arbejde med opgaverne hjemme bliver det også konkret for dem, at dette bliver en del af deres fremtid. Når de skal rydde spisebordet for at lægge opgaverne frem, når de sidder fordybet i deres opgaver, og når de bliver frustrerede over, at de ikke kan løse opgaverne, så involveres omgivelserne i det. Jeg vil anslå, at den studerende må bruge et sted mellem seks og ti timer på at løse et opgavesæt til en undervisningsgang. Det er altså et arbejde, som nødvendigvis må strække sig over flere aftener. Det betyder selvfølgelig, at familien på en meget kontant måde bliver gjort opmærksom på, at dette er en del af den kommende studerendes og familiens betingelser i et godt stykke tid fremover. Der bliver diskuteret regneopgaver hjemme ved middagsbordet, og måske er der også lidt stress, fordi opgaverne skal afleveres. Tilværelsen og betingelserne som studerende bliver i korte glimt synlige for den studerende og omgivelserne.

Samtidig sker der også noget, når vi mødes til undervisningen. Vi arbejder selvfølgelig med det faglige stof. Det er vores udgangspunkt og vores fælles opgave. Men både i løbet af undervisningen og i pauserne kommer der en masse spørgsmål, som giver anledning til at diskutere, hvordan det er at være studerende, hvilke krav der stilles osv. Det er meget vanskeligt at stille spørgsmål om noget, man ikke ved noget om og det kan være vanskeligt at forestille sig, hvordan studiet vil forløbe. Det skal der være tid til at snakke om. Tit får jeg også spørgsmål fra en enkelt i en pause, som lige vil vide et eller andet, og ofte er der flere som tumler med det samme problem. Af den grund er det også vigtigt, at den gode kontakt er etableret, og at man som lærer ikke "kun" har de matematik-faglige briller på.

Endelig plejer jeg at sige til kursisterne på præp-kurserne, at man ikke kan spise en elefant uden at skære den i små bidder! Det kan virke som en helt uoverskuelig opgave at skulle sætte sådan en til livs. Og på samme måde kan det virke uoverskueligt at skulle til at lære en masse matematik og kemi, som umiddelbart ser fuldstændig umuligt ud. Det skal skæres i mindre bidder og det er præp-kurset også med til at give dem et indtryk af. Det gør kursisterne endnu mere parate og motiverede for at starte, og når de starter har de en fornemmelse af, hvad de giver sig i kast med.

Forsiden | Forrige kapitel | Næste kapitel