Danskundervisningen på Faglig Eftergodkendelse

Af Vibeke Wass, Holbæk Handelsskole

Vibeke Wass, der underviser på Holbæk Handelsskole, beskriver i artiklen et konkret undervisningsforløb fra en tirsdag formiddag på et danskkursus for voksne, der søger om faglig eftergodkendelse. I løbet af denne tirsdag formiddag giver Vibeke skriftlige opgaver tilbage til kursisterne, der arbejdes med en fælles tekst og på holdet skal der være en fælles diskussion af det videre forløb.

Vibeke Wass ønsker at inddrage kursisterne i beslutningsprocessen og gøre dem medansvarlige for deres egen læring. Det konkrete forløb viser, hvilke vanskeligheder der er ved at inddrage kursisterne i en sådan beslutningsproces. En del af kursisterne ønsker ikke at blive inddraget, de giver udtryk for, at det er læreren, der skal bestemme. En oplevelse som Vibeke Wass formentlig kan dele med mange andre voksenundervisere. Mange kursister forventer, at læreren bestemmer og blandt andet ved sine valg viser sin faglige kompetence.

Man må være opmærksom på, at når eleverne inddrages i, hvilke ændringer de ønsker gennemført i undervisningen, må de nødvendigvis svare ud fra de erfaringer, de allerede har gjort med undervisning konkret eller generelt. Kursisterne i det konkrete forløb er fagligt usikre og ikke særligt uddannelsesvante, forhold der sikkert forstærker deres modstand mod at blive inddraget i en diskussion af det videre forløb. Hvis en fælles diskussion af undervisningen skal være reel og resultere i en inddragelse af kursisterne og ikke kun være en interessetilkendegivelse, må kursisterne gennem undervisningen også have mulighed for at tilegne sig viden om og forståelse af fagets målsætning, de forskellige faglige metoders anvendelighed og have kendskab til forskellige former for undervisningsmetoder og læreprocesser.

Det er tirsdag formiddag, og jeg skal have et hold kursister i dansk på HG-niveau. Holdet hedder "Faglig Eftergodkendelse", i daglig tale kaldet "damerne 3", selvom der er én mand på holdet. Det er det tredje hold, vi er i gang med, og det har hidtil udelukkende været kvinder, der deltog i disse kurser.

Udover at undervise holdet i dansk har jeg også kontaktlærerfunktionen, og det sker ofte, at vi må bruge tid på:

• Generelle informationer
• Udveksling af nye erfaringer med AF systemet, der ofte frustrerer kursisterne i stedet for at være vejledende
• Angst for eksamen
• Personlige problemer, opstået fordi familien har svært ved at affinde sig med moderens/konens nye rolle som studerende
• Almindelig opsamling af, hvordan det er gået siden sidst, vi sås.

Holdet består af 12 personer, og som tidligere nævnt, er det fordelt med 11 kvinder og 1 mand. Aldersfordelingen er 28-52 år.

Kursisterne har meget forskellige personligheder, og det skaber af og til spændinger i det sociale samvær og undervisningen.

Fælles for alle kursister er, at de har haft ufaglært arbejde på kontor gennem en årrække, men er blevet fyret på grund af nedskæringer eller konkurser i deres virksomheder.

Vi befinder os i sidste halvdel af forløbet, og denne tirsdags tre lektioner skal bruges til at aflevere rettede, skriftlige opgaver tilbage og gennemgang af disse. Derudover har kursisterne læst en novelle, som skal gennemgås og analyseres, og endelig skal vi beslutte, hvilket tema, vi skal tage fat på, når det, vi er i gang med, slutter i næste uge.

Jeg kommer ind og hilser i forbifarten på rygerne, der står ude på gangen. De skynder sig at slukke cigaretterne og kommer snart ind i klasselokalet. Kursisterne er spændte på, hvordan deres stile er blevet vurderet, og enkelte er tydeligt nervøse for at få deres arbejde tilbage. Opgaven er et tidligere eksamenssæt. Enkelte på holdet er ved at blive grebet af eksamensfeber og præstationsangst, og ophidselsen breder sig for hver gang. Kursisterne har haft tid i undervisningen til at få "hul på" opgaven. De fandt sammen i grupper og lavede brainstorming sammen. En enkelt gruppe har endog skrevet opgaven sammen, og kun det sidste spørgsmål, som lægger op til en individuel vurdering, er besvaret af gruppens medlemmer enkeltvis.

Det har været et vigtigt punkt i min planlægning at afmystificere opgaverne så meget som muligt, og det lykkes delvist, når kursisterne kan sætte sig sammen i grupper og diskutere sig frem til mulige løsningsmodeller. De mest usikre har så mulighed for at hænge på og lytte sig frem og dermed komme i gang med deres egen besvarelse.

Nu skal spændingen udløses, og jeg kan berolige med, at ingen er på dumpeniveau. Det, der er vanskeligst ved disse opgaver, er, at de spørgsmål, der stilles til de udvalgte tekster skal besvares objektivt, og det er svært. Det er kendetegnet for de fleste af kursisterne, at det er så lang tid siden, de har haft undervisning i dansk, at de aldrig har prøvet at analysere tekster. De har gået i skole på et tidspunkt, hvor man arbejdede med danske tekster på den måde, at man blot blev afkrævet et referat for at kontrollere, om eleverne havde læst hjemme. Nutidens danskundervisning er helt anderledes. Den lægger op til, at den enkelte elev/kursist tager stilling til en række spørgsmål i forbindelse med teksten, og den kræver også en kritisk stillingtagen, der ikke kun er subjektiv. Det er en vanskelig balancegang at skulle være kritisk og objektiv på én gang, så vi gennemgår spørgsmålene ét for ét, og jeg tager udgangspunkt i de vellykkede besvarelser i min generelle gennemgang.

Derefter tager jeg en runde, hvor jeg besvarer og kommenterer individuelle spørgsmål. Jeg husker at give ros for de gode præstationer og formuleringer, og jeg oplever, at den værste skræk nu er ovre for denne gang.

De fleste af kursisterne på holdet ønsker ikke en karakter, men vil hellere have en vurdering med mine kommentarer. Det interessante er så, at en del kommer enkeltvis og spørger mig om, hvor på karakterskalaen de ligger for alligevel at få et indtryk af deres niveau. Det er ikke så "farligt", som hvis der står et tal efter mine kommentarer. Jeg retter aldrig med rødt. En del års undervisning har lært mig, at rettelser foretaget med blyant virker lige så godt, men elever/kursister opfatter det ikke så belastende at få opgaver retur, når rettelserne ikke umiddelbart træder så tydeligt frem.

Nu er det tid for en rygepause, og ude på gangen diskuteres resultaterne livligt. Man har "overlevet" endnu en gang!

Så skal vi i gang med dagens tekst. Det er en novelle, "Nattens dronning", af Tove Ditlevsen. Også her skal vi se på det overordnede univers i teksten, og holdet deler sig i mindre grupper, som får 1 time til at analysere teksten. Følelserne bliver hurtigt bragt i kog, fordi moderen i novellen kun tænker på sig selv, og datteren bliver forsømt. Jeg går rundt til grupperne og undgår at blive "dommer" i diskussionerne, men stiller modspørgsmål og gør det klart, at der ikke findes et direkte facit, men flere forskellige løsninger. Det skaber en del frustration, når læreren nægter at give færdige løsninger, men i stedet beder kursisterne om selv at tage stilling udfra de oplysninger, de får i teksten. Jeg må mange gange forklare, at selvom der findes flere løsninger, betyder det ikke, at alle fortolkninger er rigtige. Enkelte kursister bliver så frustrerede over manglen på facts, at de bliver direkte vrede over selv at skulle finde frem til mulige løsninger, "når de så slet ikke er rigtige alligevel!". Jeg forklarer om fortolkning og overfortolkning, og den gryende konflikt bliver afværget.

Den halve time er gået, og nu skal gruppernes drøftelser prøves på hele holdet. Konflikten lurer alligevel lige under overfladen, Lonnie er stadig lidt vred/sur over, at jeg ikke gav hende ret, da gruppen var uenig med hende. Hun forsøger sig igen med sin fortolkning, men den bliver hurtigt skudt ned af de andre grupper, og det ender med, at Lonnie selv indser, at hun nok var kommet lidt for langt ud i sin opfattelse af teksten. Hun genkendte bare noget af sin egen opvækst i teksten, og det sved.

Vi får rundet af, og Lonnie er ikke utilfreds mere, men hun er lidt stille, og jeg beslutter mig for lige at tage en snak med hende, i pausen efter timen for at sikre mig, at hun er OK.

Nu skal der ryges igen, og jeg spørger, hvordan Lonnie har det. Hun føler sig OK, men det gjorde alligevel ondt at blive konfronteret med sin egen barndom, der har været præget af omsorgssvigt. Hun skal lige sunde sig lidt og vender stærkt tilbage i næste time, hvor vi skal beslutte, hvilket tema vi vil arbejde med fra næste uge.

Vi finder tilbage på pladserne, og nu kommer der igen noget svært. Kursisterne skal tage stilling til 2 ting:

• Næste tema
• Evaluering af det forløb, der er ved at blive afsluttet.

En del kursister giver udtryk for, at jeg bare skal bestemme, hvad vi skal beskæftige os med i det kommende forløb. Det nægter jeg og fastholder, at ifølge bekendtgørelsen fra Undervisningsministeriet skal kursisterne inddrages i planlægningen. Derudover laver jeg altid en kort evalueringsrunde efter hvert forløb, og DE KAN IKKE LIDE DET!!! Men jeg fastholder mine krav og giver forskellige forslag til temaer, der kunne være relevante og efterlyser andre forslag. Det viser sig, at Lonnie bliver den, der "forsvarer" mig. Hun kan godt lide "at blive taget alvorligt", også selvom hun synes, det er svært at komme med forslag. Hun siger, hun føler sig respekteret, og at hun føler sig mere ansvarlig for forløbet, når hun har været inddraget i planlægningen. Det er lige vand på min mølle! Jeg går ind for en høj grad af Medansvar For Egen Læring, netop med den begrundelse. Det er i øvrigt med den samme begrundelse, at en del kursister ikke går ind for denne pædagogik! Det er ikke så let at skyde skylden på læreren, når man har været medinddraget i planlægningen og undervisningsmetoderne.

Der går lidt tid med denne diskussion, men vi "lander på benene" og beslutter næste tema i fællesskab, så jeg kan nå at planlægge forløbet og finde tekster til det.

Det resterende kvarter går med en generel snak om, hvordan det er at være under uddannelse igen, og om hvilke vanskeligheder, man kan løbe ind i, når familiens roller ændres. Jeg slutter af med en fornemmelse af, at det, jeg havde besluttet mig for at nå, blev nået, og at kursisterne var tilfredse.

Forsiden | Forrige kapitel | Næste kapitel