Kursister er jo forskellige

Kirsten Nordenbæk, Sprogcenteret Århus Købmandsskole

Kirsten Nordenbæk underviser for Sprogcentret på Århus Købmandskole, som primært tilbyder erhvervsrettede sprogkurser i form af enkeltfagskurser, korte kurser og firmakurser.

I artiklen fortæller Kirsten Nordenbæk om et konkret undervisningsforløb i engelsk kommunikation. På kurset er der 9 kursister, der alle bruger det engelske sprog på deres arbejde.

Der foreligger en kursusbeskrivelse for forløbet, men det er samtidigt en del af målsætningen, at kursisternes konkrete faglige problemstillinger fra diverse arbejdsmæssige situationer kan inddrages som en del af undervisningen.

Kursisternes individuelle behov for efteruddannelse og faglig opkvalificering er et vigtigt grundlag for undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse. Der er dermed lagt op til en undervisningsform, der i høj grad er individualiseret. Kirsten Nordenbæk gennemfører dog faglige gennemgange af nyt stof ved hver undervisningsgang, men det er en pointe, at kun kursister, der har behov for lærergennemgangen, forventes at være tilstede under gennemgangen. De øvrige kursister kan i mellemtiden arbejde med individuelle opgaver gerne tilrettelagt af læreren. Men det er Kirsten Nordenbæks erfaring, at kursisterne har svært ved at fravælge lærerens gennemgang, og Kirsten anfører selv i sin artikel, at det kan skyldes flere årsager; bl.a. at det er meget nemmere for kursisterne at følge holdet i stedet for selv at vælge.

Denne erfaring deles formentlig af mange lærere, og årsagerne kan som sagt være mange, men én af årsagerne er måske også, at kursisterne undgår at tage stilling til deres egne behov for, hvad de har brug for at lære ved at følge resten af holdet. Men mange kursister har måske også svært ved at erkende deres eget læringsbehov og have viden om, hvordan de lærer. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der kan være behov for i voksenundervisningen at udvikle metoder og redskaber, der giver kursisterne en øget forståelse af, hvad de har brug for at lære, hvordan de lærer det og hvilke metoder, der er brugbare i den forbindelse. Sådanne kvalifikationer er i høj grad forventlige i kursisternes arbejdsliv.

Tirsdag efter kl. 14.00

Jeg skal en tur ind på min e-mail og se, om jeg har modtaget post fra mine kursister fra holdet Engelsk kommunikation 2. For at opnå en hurtigere feedback er vi blevet enige om, at de i løbet af ugen kan sende de ting, som de ønsker at få rettet/kommentarer til, via e-mail, fax eller post. På denne måde kan de allerede den følgende mødegang få mine kommentarer. Deadline er tirsdag kl. 14.00.

Der ligger opgaver fra Jonna og Charlotte, som udskrives. Samtidig ligger der en besked fra Jonna om, at hun ikke kan komme i morgen på grund af sit arbejde. Turen omkring dueslaget giver også resultat: her ligger både et par breve og et par fax med opgaver. De skal rettes, og jeg skal have overvejet, hvad vi skal lave i morgen, som er mødegang nr. 8. Indtil nu har vi været igennem de mere gængse sproglige og grammatiske emner såsom:

• opstilling af breve
• kommatering
• konjunktioner
• ordstilling
• formelt/uformelt sprogbrug
• høflighed i brevskrivning
• artikler
• mådesudsagnsord
• adjektiver/adverbier
• de to nutider.

Kurset foreløber over 10 undervisningsgange à 3 lektioner. Der er 9 kursister på holdet.

På kurset skal kursisterne lære at skrive mere klart, præcist og i en stil, der er up-to-date. Der arbejdes med international kommunikation f.eks. breve, fax og rapporter. Eget materiale kan inddrages. Forudsætninger: Engelsk på mellem/højere niveau.

Kursisterne kommer typisk fra erhvervslivet og består af folk, som i hverdagen har behov for at udtrykke sig skriftligt på engelsk (det er ikke kun sekretærer!). På dette kursus har de mulighed for at tage udgangspunkt i deres egen arbejdssituation og arbejde med eget materiale i eget tempo.

Fra kursisternes ønskeliste over former for skriftlig kommunikation, som de anvender i hverdagen, mangler vi kun at tale om rapporter. Tidligere har vi gennemgået forskellige former for breve og forskellen på e-mail, fax og breve samt memoer. Der er kun 2 ud af 9, der egentlig har brug for at skrive rapporter på engelsk.

Jeg har flere gange pointeret, at ikke alle behøver at være med til gennemgang af teoretiske/grammatiske emner. På holdet er der faktisk 2 kursister, der var med på kurset i efteråret og 1 sidste forår og de føler formentlig ikke behov for at få repeteret diverse emner på nuværende tidspunkt. Vi har 2 lokaler til rådighed (edb-lokale og undervisningslokale), men alligevel viser det sig som regel, at alle går ind i undervisningslokalet, når jeg melder, at det er tid til at gennemgå et emne.

Jeg har naturligvis spekuleret over, hvorfor det er sådan, når de nu har muligheden for at lave lige, hvad de har lyst til. Jeg tror, at kursisterne grundlæggende er bange for at gå glip af gennemgangen ved læreren, eller at det er nemmere og tryggere at følge flokken. Men det betyder i hvert fald, at jeg ikke kan gøre min gennemgang lige så fokuseret, som jeg nogle gange kunne ønske, fordi jeg må tage hensyn til alle kursisters arbejdssituationer og -erfaringer og de sproglige niveauer hver gang.

Efter lidt diskussion med mig selv beslutter jeg, at ved næste undervisningsgang vil jeg benytte lejligheden til at gennemgå de grammatiske tider generelt, så vi kommer rundt om andet end de øvelser i passivt sprog, som jeg knytter sammen med skrivning af rapporter. Det er min erfaring, at vi som regel skal bruge lidt tid på at finde ud af, hvad vi bruger aktiv og passiv til, og hvad det betyder for dannelsen af de forskellige tider.

Onsdag og tid til kursus

Jeg kommer til skolen og skynder mig til kopimaskinen inden middagspause-boomet. Checker lige e-mail igen. Jo, John er som sædvanlig for sent på den og har sendt en mail sent aftenen før. Efter frokost, en sidste gennemgang af dagens program og gennemgang af Johns opgave, er jeg klar til at forcere trappen til 3. sal. Møder også en kursist, der tager sig en pause mellem 2. og 3. sal. Og trappen får lige sin sædvanlige verbale omgang. Der er en livlig knevren i lokalet. Det er dejligt, når folk finder ting, de er fælles om. Det giver en god, afslappet atmosfære uden, at man som underviser behøver at anstrenge sig for at skabe et godt miljø. Enkelte af kursisterne har et forjaget udtryk i ansigtet, som om de har forladt et skrivebord med en eller anden hastesag. Det har de måske også. Kl. 14.00 mangler vi stadig et par stykker, men som regel kommer de jo dryssende, hvis de ikke har meldt afbud. Så vi går i gang. Jeg præsenterer dagens program på tavlen:

• Gennemgang af de opgaver, de har sendt i ugens løb
• Præsentation af dagens emne:
  passiv/udsagnsordets tider/rapporter plus fælles øvelser
• Selvstændigt arbejde i edb-lokalet
• Sædvanlig afrundning af undervisningen.

De opgaver, der er fælles for hele holdet, returneres, og da der ikke er et stort fælles problem at diskutere i dag, går jeg rundt til kursisterne og checker, at de forstår mine rettelser, og at de ved, hvilke ændringer, der skal foretages, når jeg bare har lavet markeringer. Kursisterne har flere valgmuligheder, når de laver hjemmeopgaver, men de har næsten alle lavet oversættelser. Det er mest populært, da de er lettere at gå til, og selv om der også har været selvstændige formuleringer af breve på listen over selvstændigt arbejde, så har de fleste behov for lidt overtalelse for at gå i gang med disse opgaver. Jeg bruger først og fremmest oversættelserne til at checke grammatik og faste formuleringer, hvor man i de selvstændige formuleringer har mulighed for at komme ind på korrekt anvendelse af høflighed, uformelt/formelt sprog og diverse andre sproglige værktøjer.

Lotte og Susanne har afleveret nogle opgaver, som består af deres eget arbejdsrelaterede materiale, og vi bliver enige om at vente med at diskutere deres opgaver, til det er tid for selvstændigt arbejde. Hanne har taget et brev med fra arbejde og spørger, om jeg vil se på det. Ja, når det er tid til selvstændigt arbejde.

Inden vi forlader opgaverne, repeterer jeg lige et ofte forekommende problem og spørger, hvad "Jeg er interesseret i at deltage i følgende konference" hedder på engelsk og beder om svar fra Helle, som især godt må få "interested in" og "the following" repeteret endnu en gang. Hun husker det første og glemmer det sidste, og jeg skriver "the following conference" på tavlen og lader det stå.

Dagens emne

"Helle og Susanne, I har jo hørt om passiv på sidste kursus, så skal vi ikke sætte jer i gang med noget mere relevant, mens vi andre gennemgår det emne?" Helle: "Nej, jeg tager i hvert fald ikke skade af at høre om det igen." Susanne: "Jo, det ku¹ da godt være, at det var en god ide". "Ja, Susanne, du har behov for nogle udfordringer i forbindelse med det juridiske, så jeg synes, at du skal lave nogle øvelser med juridisk sprogbrug." Tøvende accept fra Susanne, som egentlig helst vil blive sammen med vi andre, men hun viser alligevel hurtigt interesse for de udleverede papirer.

Jeg indleder præsentationen af dagens emne med at tale om forskellen på aktivt og passivt sprog, og hvad man bruger det til, og som sædvanlig ser folk helt tomme ud i øjnene. Det er sjældent, at folk bruger disse værktøjer bevidst. Vi må starte et andet sted. Jeg beder dem om at skrive nogle sætninger på engelsk om, hvad de har lavet om formiddagen. "Hanne, what did you do this morning?" "I started work at 9 o¹clock. Then I opened some letters and answered the phone." Jeg skriver Hannes sætninger ned på tavlen og spørger, hvem der foretager sig noget. Der bliver sagt "I" fra flere sider. Hvem/hvad foretager sig ikke noget/gør ikke noget? Hvem/hvad bliver der gjort noget ved? Jeg hører "letters" fra en side og "phone" fra en anden, og det er jo godt. Jeg fortæller, at Hannes sætninger på tavlen er aktive, og at vi nu vil lave dem om til passiv, og at det gør man ved, at det, der ikke foretager sig noget, bliver gjort til grundled i sætningen. Ved fælles hjælp når vi frem til "Some letters were opened by me", og det bliver bemærket, at det da er en klodset måde at udtrykke sig på. Jeg lover, at der vil vise sig en mening med galskaben lidt senere. En anden spørger: "Er passiv altid det samme som datid?" "Nej, passiv findes også i nutid, fremtid og så videre." Vi kigger på Hannes sætninger igen og prøver at skrive dem i de to nutider i aktiv. Jeg skriver et stort A foran sætningerne og henholdsvis alm. nutid og udvidet nutid efter. Ved fælles hjælp får vi langsomt fundet frem til de passive versioner af de to sætninger, som der skrives P foran. Og sådan fortsætter vi med fremtid, førnutid, udvidet datid og med sætninger med mådesudsagnsord. Vi har nu på tavlen en tabel over de forskellige tider i aktiv og passiv. Jeg udleverer en kopi af mit eget eksempel på det samme. Til afslutning hører vi lige Charlottes sætninger og laver dem om til passiv, og det går uden de store problemer.

Jeg fortæller, at vi mest møder passivt sprog i tekniske beskrivelser, rapporter og instruktioner. Et par af kursisterne nikker genkendende. Og det er fordi, at det i disse tilfælde ikke er personerne, der er de vigtigste. Det er maskiner eller sager/projekter. For at alle kan få en fornemmelse af, hvordan man bruger passiv, beder jeg dem om at skrive en brugsanvisning til en kaffemaskine på engelsk, hvor de skal prøve at fokusere på at anvende passiv.

Efter en del grinen og pjatten over, hvad kaffekande, filterposer, vandbeholder og tragt hedder på engelsk, mener alle, at de har forfattet en god instruktion, enten alene eller sammen med sidemanden. Nogle mener oven i købet, at det var en god ide at lave sådan en og hænge op på arbejde. Jeg beder Hanne om at læse sin instruktion. Hun læser: "Put coffee in the filter and water in the container and press the button." Jeg siger, at det er et udmærket eksempel på en instruktion og spørger ud til klassen, om sproget er passivt. "Nej, det er det ikke." "Er der nogen, der mener, de har en instruktion, hvor sproget er passivt?" John læser sit eksempel op: "The water container is filled with water, and the coffee pot with filter and coffee is placed under the". Et godt eksempel på en instruktion i passiv. Begge eksempler skrives på tavlen, og vi diskuterer forskellen og kommer ved fælles hjælp frem til, at begge eksempler kunne bruges i virkeligheden, at instruktioner kan være både aktive og passive, men at sproget virker mere teknisk, når man anvender passiv. Stilen bliver mere upersonlig og taler ikke så direkte til folk.

Lotte bemærker: "Det er altså lige præcis sådan, jeg ikke skal skrive." Hendes skrivelser skal helst være meget personlige. Jeg giver hende ret. Men f.eks. Hanne, som skriver rykkerbreve, kan godt anvende passiv til at gøre sine breve mindre direkte og dermed i forbindelse med rykkerbreve mere høflige.

Jeg skriver på tavlen: "We have not received your payment" og "Payment has not been received", og der bliver tygget på det, jeg har sagt. Jeg spørger, om de ikke kan se, at det lidt mopsede forsvinder, når man fjerner personen (we) og fokuserer på tingen i stedet for. De tøver lidt, og jeg tager et eksempel på noget Lotte har skrevet til i dag: "Soap and towels are available in the room" og ændrer det til det mere personlige: "You will find soap and towels in your room". Jo, her kan de sagtens høre forskel.

"Hva¹ så, Helle, det lød nu som om, at du ikke havde behov for at få repeteret dagens emne. Var det ikke lidt spild af tid?" "Nej, jeg synes altså, at det sidder bedre fast, når jeg hører det nogle gange, og nu tror jeg, at jeg kan huske det." "Ja, det bestemmer du naturligvis selv, men jeg synes nu, at det var en bedre ide at bruge tiden på noget andet."

Klokken nærmer sig 15.00, og jeg henter Susanne og udleverer øvelser til dagens emne, som kan laves i forbindelse med selvstændigt arbejde. Derefter opsumerer jeg de muligheder, de har, når de går i edb-lokalet efter pausen. De kan lave diverse øvelser efter behov i Børsens Lær Dig Selv Forretningsengelsk 1 + 2 (LFSE), de kan anvende de øvelser jeg udleverer/tidligere har udleveret på papir, eller de kan gå til de Internet-adresser med øvelser i passiv, som jeg har angivet. For ikke at spilde for megen tid efter pausen og for at have styr på, at alle vælger at arbejde med noget relevant, altså noget som de har problemer med, checker jeg lige, at alle ved, hvad de vil.

Mette siger, at hun er ved at skrive en rapport på arbejde, men at hun ikke kender en del af ordene på engelsk og ikke kan finde dem i ordbogen. Jeg ser, at det især drejer sig om økonomiske udtryk og anbefaler hende at anvende en økonomisk dansk-engelsk ordbog. Jeg lover at hente en til hende på biblioteket i pausen, og så kan hun finde de ord hun mangler og vurdere, om hun eventuelt skal anskaffe sig denne ordbog. Derefter vil hun lave passiv øvelser, og i ugens løb vil hun sende mig en rapport på diskette.

John siger, at han vil lave øvelserne til passiv i edb-lokalet og oversættelsen med fokus på passiv hjemme. Og så vil han sende en rapport, som han arbejder på i øjeblikket.

Charlotte og Helle vil lave øvelserne, fordi de gerne vil træne de forskellige tider. Og ellers ønsker begge at lave nogle øvelser i LSFE; Helle grammatiske øvelser, Charlotte nogle øvelser med Confusing words (ord som altid driller danskere). "Jamen, har du ikke LSFE på arbejde, Charlotte?", spørger jeg. "Jo, men der kan jeg jo aldrig få fred til at lave noget", siger hun.

Susanne har afleveret nogle breve fra arbejde med juridisk indhold, så hende skal jeg tale med efter pausen, og bortset fra det, vil hun også lave dagens øvelser.

Hanne vil lave dagens øvelser, og derefter foreslår jeg hende at lave øvelserne med Payment i LSFE, som forberedelse til det materiale om rykkerbreve, som jeg har med til hende i dag, og som jeg vil foreslå, at hun laver hjemme i stedet for standardmaterialet, da det jo er det, hun har brug for.

Lotte spørger, om jeg vil vise hende, hvordan man søger på Internettet, da hun har behov for informationer om turistattraktioner og firmaer i Danmark som baggrundsmateriale til noget af det, hun skriver på jobbet. Jo, det kan vi da godt se på.

Minder om, at jeg lige skal tale med Lotte, Susanne og Hanne i klassen. Starter med Lotte efter pausen, så de andre kan bare gå i gang med computeren, og jeg henter dem senere.

Pausetid er der nogen der vil med ned ad trappen efter en kop kaffe? Nej, de har købt æble og sodavand.

Jo, Lotte vil godt med, og vi starter nedstigningen til kælderen.

Efter pausen

Mette får en økonomisk ordbog og går i gang med at slå ord op i undervisningslokalet, mens de andre allerede er gået i gang i edb-lokalet. Lotte og jeg sætter os ind i undervisningslokalet og taler om den personlige stil, hun gerne vil have frem i sine breve/indbydelser/informationsmateriale. Vi gennemgår hendes opgave og fokuserer på de steder, hvor hun ubevidst har valgt en mere upersonlig stil. "Bare ved at bruge flere personlige stedord som I, we, you, gør du teksten mere personlig", siger jeg. "Ja, men det er jo meget enklere. Jeg syntes, det lød mere engelsk, når jeg omformulerede sætningerne", siger Lotte. Hun er meget entusiastisk over at kunne se forskellen og meget ivrig efter at lave en helt perfekt opgave til næste gang. Og hertil vil hun gerne hente noget materiale på Internettet.

Vi går i edb-lokalet og bliver mødt af spørgsmål om, hvordan det nu er, man bare skifter mellem den elektroniske ordbog og Word. Der har været prøvet adskillige muligheder lokalet rundt, men ikke den rigtige. Nå-ja, sådan var det jo. Lotte får startet op, og jeg fortæller lidt om søgemaskiner, og hvad man bruger dem til. Jeg anbefaler hende i første omgang at bruge Jubii eller den danske udgave af Yahoo, da det er danske oplysninger, hun har brug for, og vi prøver i fællesskab at åbne for Jubii og finde frem til de rigtige overskrifter.

Lidt efter er Lotte tabt for omverdenen, og jeg går en runde for at se, hvordan det går. Der er ikke de store behov for hjælp. Alle er dybt koncentrerede. Der er kun behov for at minde John om at bruge stavekontrollen, og Hanne har glemt, hvordan man åbner ordbogen i LSFE. Nå-ja, Ctrl + venstre museknap.

Så er det Susannes tur til at komme med i klassen. Vi skal tale om hendes juridiske breve, som hun har taget nogle med fra arbejde. Hun har valgt en mild udgave af den formelle stil, som man almindeligvis anvender ved korrespondance på advokatkontorer, og vi diskuterer, hvorvidt hun er tilfreds med denne stil eller ikke. Jeg spørger, om vi skal arbejde på, at hun udvikler en mere formel og dermed mere relevant stil. "Nej, så kommer jeg bare i den situation, at jeg ikke kan finde ud at det. Jeg vil hellere bibeholde den stil jeg har nu og så forbedre den." Det er der selvfølgelig fornuft i, for jo mere kompliceret, jo mere risiko for fejl. Jeg bliver nødt til at dæmpe mine ambitioner og tage hensyn til Susannes sproglige niveau og samtidig prøve at justere det, hun kan, så det passer til hendes virksomheds målgruppe og den kontekst, hun arbejder i. Endelig taler vi lidt om de fejl, som hun bliver ved med at lave.

Igen tid til en rundtur i edb-lokalet for at se, hvordan det går. Der er ikke de store problemer, men et par spørgsmål hist og her. Og så inviterer jeg Hanne med ind i undervisningslokalet. Hun har taget et rykkerbrev med, som hun har skrevet på arbejde og vil høre min mening om det. Jeg læser det hurtigt og siger, at min umiddelbare mening er, at det er meget direkte og dermed på grænsen til at være uhøfligt. Vi får en længere diskussion om rykkerbreve og om, at kultur er vigtigere end sproget, specielt i forbindelse med denne form for kommunikation. De fleste lande i verden taler nemlig ikke så direkte om at skylde penge, som vi gør. De pakker det ind og omskriver det, så meningen er den samme, men den indirekte form gør, at ingen bliver fornærmede.

"Egentlig burde du have 3 engelske udgaver af dit rykkerbrev liggende som standard, nemlig en indirekte, neutral og direkte udgave", siger jeg. "Nej, det er altså noget pjat", siger hun, og fortæller dernæst om de problemer, hun har haft med at få penge hjem fra Japan, og de er jo formelle som få, så måske er der alligevel noget om sagen. "Men det lyder så opstyltet", siger hun. "Det er kun, fordi du læser det med danske øjne. For en japaner ville det måske være uformelt." Jeg ved, at hun ikke lige laver om på sin skrivestil med det samme, men hun har fået noget at tænke over. Vi bliver enige om, at hun arbejder med det materiale, jeg har givet hende om rykkerbreve, til næste gang.

Jeg går tilbage til edb-lokalet, hvor jeg "summer" rundt de sidste 15 minutter af den time til 5 kvarter, kursisterne bruger her.

Farvel og tak for i dag

"Så er det tid til at slutte her, hvis vi skal nå at se på, hvad I har lavet!" Undren fra alle sider over, at tiden allerede er gået, men de kommer alligevel hurtigt tilbage til klasselokalet.

Vi gennemgår øvelserne i passiv/udsagnsordets tider uden de store problemer, og jeg udleverer løsningsforslag. "Er der nogen, der vil have, at jeg går deres øvelser mere efter i sømmene, så kan I aflevere til mig, og jeg kigger på dem til næste gang." Jo, der er et par stykker, som har lavet nogle ekstra øvelser, som jeg godt må se på.

Jeg minder dem lige om, hvad muligheder de har med hensyn til hjemmearbejde, og den første rejser sig præcis 16.30 for at nå bussen hjem. Almindeligt opbrud og småsladder på vej ned ad trappen. Jeg skal ind på kontoret og sende et brev med materiale til Jonna, som var fraværende i dag, så hun har mulighed for at indhente det forsømte.

Forsiden | Forrige kapitel | Næste kapitel