Voksenundervisning på erhvervsskolerne

Af Kim Pedersen, Danmarks Lærerhøjskole

Karin Svejgaard, Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse

Voksenundervisning er i stigende grad blevet en del af uddannelsessystemets og erhvervsskolernes hverdag. Opgaven er at udvikle tilbud til de voksne, som tilgodeser de krav, det moderne samfund, arbejdsmarkedet og de voksne selv stiller. Der er behov for uddannelseselementer, hvor deltagerne tilegner sig nye faglige færdigheder, udvikler sig personligt, og hvor motivationen for at lære og lære at lære styrkes.

Netop de "blødere" og mere almene kvalifikationer efterspørges mere og mere i dag af virksomhederne og af de voksne selv. Det drejer sig om evnen til problemløsning, samarbejds- og kommunikationsevner, og der efterlyses ansvarlighed, selvstændighed, initiativ, kreativitet og fleksibilitet. Den teknologiske udvikling har bevirket, at mange af de specifikke færdigheder, som den faglærte tilegner sig gennem uddannelse, forældes i løbet af kort tid. Fremtidens medarbejder skal derfor være i stand til at lære nyt livet igennem. Læring og evnen til at lære er i centrum.

De voksne skal lære at lære. Det gælder for alle, som er involverede både kursister, undervisere og skoleledelse. Og der er samtidig tale om nye roller, funktioner og opgaver for alle. Den professionelle skole må være kendetegnet ved at være et fagligt og pædagogisk udviklingsmiljø, hvor såvel undervisere som ledelse til stadighed lærer og kvalificerer sig. Skolernes ledelse har en central opgave med at motivere, inspirere og skabe tid og rum for udviklingen. Og underviserne står med den store opgave at møde kursisterne, undervise og vejlede dem og skabe rammerne for deres læreprocesser.

Meget står og falder derfor i sidste ende med undervisernes kvalifikationer og muligheder for at skabe en undervisning, som er åben og udfordrende, og hvor læring og evnen til at lære er i fokus.

Undervisning mellem rutine og refleksion

Lærerarbejdet er kendetegnet ved at foregå i en praksis, der er kompleks, uforudsigelig og præget af konstante valg. Når døren er lukket bag underviseren skal der handles her og nu på mange niveauer og på grundlag af mange valg. Det kan kun lade sig gøre, fordi underviseren i sin praksis opbygger et sæt af rutiner.

Når underviseren står over for et problem, så genfinder han eller hun i nuet karakteristiske træk i forhold til tidligere situationer og handler så hurtigt og umiddelbart. Der er ikke tid til refleksioner før hver handling, og det er heller ikke hensigtsmæssigt, alene af den grund at det ville tære væsentligt på lærerens psykiske energi.

Rutinen er en nødvendighed og opfattes af underviseren som umiddelbart indlysende handlemønste. Den bygger på det repertoire af tidligere lærings- og undervisningserfaringer i form af eksempler, billeder, fornemmelser og tolkninger, som underviseren bringer med sig ind i rummet. Det kan være erfaringer fra såvel formelle og uformelle undervisningssammenhænge, og det kan være erfaringer, underviseren har fået både fra sin tid som lærer og elev.

Rutinen gør underviseren i stand til at handle intuitivt og medvirker til at skabe en sikker og flydende praksis. Men samtidig har den også sin bagside, sine skyklapper og indgroede vaner. Den er på én gang uforenelig med refleksionen og nødvendig for refleksionen. Rutinen skaber således rummet og til en vis grad distancen som er nødvendige forudsætninger for, at der kan eksistere energi til refleksionen. Der må med andre ord eksistere en balance mellem det rutinebaserede og den reflekterende handlen.

Når der opstår problemer i undervisningen og rutinen ikke slår til, mister praksis sin selvfølgelighed. I en dagligdag, hvor der ikke er plads og tid til at reflektere over det anderledes og konfliktfyldte, kan underviseren vælge at tætne sin horisont og lukke øjnene for de forstyrrende billeder og handle rutinemæssigt. Eller man kan vælge at omtolke informationerne, f.eks. i retning af, at det er særligt vanskelige eller krakilske kursister eller vanskelige arbejdsforhold, man står overfor.

Problemerne i undervisningen viser sig ikke som velordnede strukturer med klart definerede forhold, der kan tages stilling til. Tværtimod. Ofte viser de sig slet ikke som problemer for den som står midt i suppedasen, men mere som mudrede, diffuse og uhåndterlige situationer. Arbejdet består derfor i første omgang i at identificere og formulere problemerne. Dernæst er forandringen af praksis afhængig af, om man er i stand til at analysere praksis, sprænge de gamle vaner og rutiner og danne nye. Det kan kun lade sig gøre ved, at man udvikler en vis distance til sin egen praksis at man med andre ord ser undervisningen lidt på afstand, får den beskrevet og diskuteret med sig selv og med kolleger. Den fælles refleksion er nøglen til udviklingen af undervisningen.

Voksenundervisning med omtanke

Al undervisning kræver naturligvis omtanke. Overvejelser om deltagerne og undervisningens mål, indhold og metoder går forud for enhver undervisnings gennemførelse. Oftest er såvel planlægningen som efterbearbejdningen en personlig sag. Det er noget, som underviseren foretager sig alene og som sjældent deles med andre.

I denne publikation, Voksenundervisning med Omtanke, beskriver syv undervisere nogle af deres overvejelser omkring deres undervisning af voksne på nogle erhvervsskoler. Opfordringen til dem var, at de skulle beskrive en situation, et forløb eller en undervisningssekvens og gerne meget konkret som var gennemført med omtanke. Heri lå der netop et ønske om at få et indblik i underviserens overvejelser; men samtidig var det dermed også hensigten at få beskrevet undervisningssituationer præget af omtanke. Det var altså undervisning, som var præget af, at underviserne gjorde noget andet end de plejede, at de planlagde eller gennemførte på en ny måde, og at de dermed handlede meget bevidst.

I omtanken ligger der netop, at underviserens tanker er rettet mod forhold, som har betydning for gennemførelsen af undervisningen, og omtanken er nødvendig, når rutine brydes når situationen kræver, at man handler anderledes end tidligere. Og deres omtanke, deres forløb og beskrivelser måtte meget gerne lede til eftertanke, vække nysgerrigheden og udfordrer vores forestillinger om undervisning.

De syv artikler beskriver alle undervisning af voksne under Lov om åben uddannelse på erhvervsskolerne. Tre indlæg kommer fra tekniske skoler og fire kommer fra handelsskoler. Formålet med artiklerne er at skabe diskussion om og give indtryk af voksenundervisningen og især at inspirere til udvikling gennem fælles omtanke. Det er en opfordring til at læse og diskutere underviserens oplevelser og overvejelser uden skelen til fag og område. Netop det uvante og fremmedartede kan sætte nye tanker i gang, og derfor kan det være en idé også at kaste sig over artikler, som repræsenterer områder, der ligger fjernt fra ens eget område. Det er også en opfordring til at give sig i kast med at beskrive egen undervisning også i skriftlig form for sine kolleger for derigennem at få fælles begreber at tænke og diskutere undervisning i.

"Uddannelse kan ikke produceres som brødristere på et samlebånd, hvor alle skal have den samme undervisning i nøjagtig de samme afmålte portioner af 45 minutter", sagde undervisningsminister Margrethe Vestager ved dette års Sorø-møde, som handlede om "Ansvar for uddannelse". I sin indledningstale beskæftigede hun sig med det ansvar, som alle involverede parter i undervisningen har. Her betonede hun bl.a. det ansvar, som lærerne har i dag, hvor det er blevet endnu mere krævende at være lærer, end det var tidligere. De skal være udviklere, faglige rådgivere, sparringspartnere, vejledere og undervisere; men de skal også bringe sig selv i spil og skabe undervisning baseret på tillid.

Artiklerne som spejl og inspiration

Den professionelle underviser skal være fagligt, pædagogisk og personligt kompetent og i stand til at skabe et understøttende, udfordrende og godt klima. Han eller hun skal iscenesætte læreprocesser, der er præget af åbenhed og lydhørhed, have mod til at se kursisterne i øjnene og vise såvel sikkerhed som usikkerhed. Underviseren skal give faget mening gennem sine valg og kunne legitimere faget og stoffet i mødet med kursisterne.

Der kræves således i dag en høj grad af personlig, følelsesmæssig sensibilitet hos underviseren en bevidsthed om sin egen praksis som lærer og menneske. Opmærksomheden på egen praksis er det første skridt på vejen mod forandring. Det næste skridt er omtanken, altså at underviseren tænker i begreber i og om sin egen praksis og deler det med sine kolleger. Dermed skabes der grobund for udvikling.

Det kræver tid, rum og fællesskab at skabe udvikling. Dette hæfte er tænkt som et bidrag til de fælles diskussioner. Gennem underviserens beskrivelserne af undervisningen er hensigten at se praksis lidt på afstand, at tage stilling, at lade sig inspirere og delagtiggøre kollegerne i egne erfaringer. Kan hæftet på denne måde bidrage til omtanke og diskussion på STORE TORSDAG og i hverdagen, så har det opfyldt sin funktion.

Artiklerne og deres temaer

De syv artikler bringer os vidt omkring; men på tværs af deres forskellighed giver underviserne os et indblik i deres undervisning, hvor deres overvejelser omkring deltagernes forudsætninger og erfaringer løber som en rød tråd gennem alle bidragene.

Ud fra forskellige vinkler beskriver de mødet mellem læreren, stoffet og deltagerne, og vi får beskrivelser af, hvordan underviserne oplever og arbejder med deltagernes forventninger og modstand. Der er også eksempler på, hvorledes underviseren forsøger at skabe læreprocesser, hvor deltagerne arbejder aktivt og selvstændigt med stoffet, og endelig er der i et par artikler mere direkte fokus lærerens roller og opgaver i voksenundervisningen. Tilsammen afspejler de mangfoldigheden af dagligdagens krav og overvejelser, som erhvervsskolelæreren konfronteres med i voksenundervisningen. Og forhåbentlig giver de næring til nye idéer og omtanke.

Et par af artiklerne bringer os direkte ind i klasseværelset, hvor vi følger undervisningen fra start til slut gennem underviserens beskrivelse. I Kirsten Nordenbæks artikel, Kursister er jo forskellige, får vi et indblik i, hvorledes hun tilrettelægger sin engelskundervisning med en meget høj grad af undervisningsdifferentiering. Der er fælles oplæg og øvelser, gennemgang af opgaver og derefter er der individuelle opgaver, hvor kursisterne vælger forskellige opgavetyper efter behov. Gennem artiklen tydeliggøres lærerens skiftende opgaver i den differentierede undervisning. Vibeke Wass fortæller i artiklen, Danskundervisning på faglig eftergodkendelse, om et hold ufaglærte med kontorerfaring, som søger eftergodkendelse. Også her følger vi undervisningen fra start til slut. Artiklen beskæftiger sig meget med kursisternes erfaringer og livssituation, og hvorledes deres erfaringer spiller med i undervisningen, f.eks. i tolkningen af tekster.

I artiklen Forberedelseskursus til levnedsmiddelteknikeruddannelsen får vi af Richard Rasmussen overvejelserne bag et kortere introduktionsforløb til en egentlig uddannelse. I artiklen beskrives det, hvorledes de kommende studerende til levnedsmiddelteknikeruddannelsen vejledes og forberedes fagligt og personligt til deres kommende studieforløb.

To artikler har edb-undervisningen som sit omdrejningspunkt. Helene Buch Brøndel og Gitte Theill underviser begge i edb, og deres artikler beskriver forsøg på at bevæge sig væk fra den formidlende og instruerende edb-lærer. De lægger vægt på, at kursisterne bliver i stand til at bruge systemerne, og at de får en helhedsforståelse af dem. Helene Buch Brøndel lægger i sin artikel, Den dag jeg

sendte mine kursister ud på det store åbne hav, vægt på, hvorledes hun i den sammenhæng har arbejdet meget bevidst på at ændre sin lærerrolle, og Gitte Theill beskriver mere indgående i Undervisning i edb gennem visualisering, hvorledes hun i sin tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen arbejder med kursisternes helhedsforståelse af arbejdsopgaverne, der skal løses ved hjælp af tekstbehandling i skriveprocessen.

Steen Gormsen Hansen fortæller i sin artikel om En ekstra indsats for at skabe struktur. Her er der fokus på den nye lærer, og hvordan Steen Gormsen Hansen, der er uddannelsesleder, forsøger at støtte den nye underviser. Det foregår gennem observation af underviserens undervisning og opfølgende samtale et forløb som har mange lighedspunkter med begyndelsen af et supervisionsforløb.

I den sidste artikel af Frede Johansen er kursisternes erfaringer i centrum. Han fortæller om lederuddannelse, hvor undervisningen er tilrettelagt meget procesorienteret, og hvor kursisterne skal arbejde med problemer, som har relation til deres egen praksis. Artiklen, Procesorienteret undervisning og faste erfaringsgrupper, diskuterer nogle af vanskelighederne ved at arbejde med kursisternes erfaringer og samtidig udvide deres perspektiv, teoretisk og praktisk.

Forsiden | Forrige kapitel | Næste kapitel