[ Billede: Undervisningsministeriets logo ]

Forløb - Engroshandels-
uddannelserne

 

 

Minimumskrav

Fagprøven skal afspejle slutmålene med uddannelsen. Den skal vise, at eleven kan:

  • formulere en idé
  • fastsætte et mål
  • planlægge og gennemføre en aktivitet inden for et afgrænset område
  • evaluere egen indsats i forhold til de fastsatte mål.

Ifølge bekendtgørelser om engroshandelsuddannelserne, skal eleverne oplæres inden for mindst tre af de syv hovedområder:

1. Disponering.
2. Indkøb.
3. Lagerstyring.
4. Lagerstyring og distribution.
5. Salg og ekspedition.
6. Salg og ordrebehandling.
7. Markedsføring.

Områderne danner enten en bred profil, som skal afspejle såvel salg som logistik og indkøb, eller en af de tre dybe profiler inden for salg, indkøb og logistik. De tre valgte hovedområder skal indgå i den afsluttende fagprøve.

Endelig skal eleverne kunne leve op til de seks kompetenceområder, der er defineret i bekendtgørelserne:

1. Personlige kvalifikationer.
2. Økonomiske kvalifikationer.
3. Kommunikative og teknologiske kvalifikationer.
4. Handels- og servicemæssige kvalifikationer.
5. Internationale og kulturelle kvalifikationer.
6. Samfundsmæssige kvalifikationer.

I forbindelse med indgåelse af uddannelsesaftalen udarbejdes i praktikvirksomheden en uddannelsesplan for eleven. Den skal beskrive de områder, som eleven skal oplæres indenfor, samt angive på hvilket niveau, eleven skal kunne håndtere den enkelte kompetence. Den skal som mindstekrav opfylde de mål, der fremgår af den enkelte uddannelsesbekendtgørelse og af det materiale, som de faglige udvalg har udsendt.

Det faglige Udvalg for Engroshandelsuddannelserne har fået fremstillet et materiale til brug ved udarbejdelsen af den individuelle uddannelsesplan. Den individuelle uddannelsesplan vil være en hjælp til at bevare overblikket over, hvilke mål eleven skal nå med sin uddannelse. Den kan være et vigtigt redskab, når eleven skal skrive sin problemformulering, når den uddannelses-/oplæringsansvarlige i virksomheden skal tage stilling til problemformuleringen, og senere igen når eksaminator og censor skal vurdere det færdige resultat.

Det er vigtigt, at skolen sammen med det lokale uddannelsesudvalg udarbejder en bedømmelsesplan, som fastlægger retningslinier for lærernes vurdering af problemformuleringerne.

 

Engros med speciale: Bred profil

Idé - Tilbudsvurdering, markedsføring og lagerindretning i forbindelse med optagelse af ny varegruppe i sortimentet.

Problemformulering:

Min virksomhed har fået tilbudt en ny produktserie fra Tyskland. Inden ledelsen accepterer tilbuddet, skal det vurderes med henblik på priser, kvalitet, leveringssikkerhed samt leverings- og betalingsbetingelser. Samtidig skal der udarbejdes en første handlingsplan til markedsføring af det nye produkt. Endelig skal der opstilles et forslag til indretning af nyt lagerafsnit til den nye produktserie med henblik på at løse de specielle krav til opbevaring, som serien stiller.

Handlingsplan:

  • Beskrivelse af produkterne.
  • Vurdering af tilbud.
  • Udarbejdelse af handlingsplan for markedsføring.
  • Oversigt over de nye produkter med hensyn til dimensioner og særlige opbevaringsbetingelser.
  • Forslag til indrettelse af nyt lagerafsnit.

Rapport:

Der udarbejdes en rapport, der indeholder:

  • en beskrivelse af produkterne samt vurderingen af tilbuddet og leverandøren
  • forslag til handlingsplan for markedsføringen
  • begrundelse for valg af handlingsplan for markedsføringen
  • en beskrivelse af lagerindretning med tegning
  • begrundelse for valg af indretningen
  • evaluering/vurdering af forløb og egen indsats.

 

Engros med speciale: Salgsprofil

Idé - Markedsføring af nyt produkt.

Problemformulering:

Virksomheden har optaget et nyt produkt i sortimentet og ønsker at få det nye produkt markedsført. Derfor skal der udarbejdes en markedsføringsstrategi og en handlingsplan for dette produkt. Der skal ligeledes planlægges og gennemføres et salgsmøde for en udvalgt kundegruppe.

Handlingsplan:

  • Beskrivelse af produktet.
  • Undersøgelse/beskrivelse af marked.
  • Prisfastsættelse.
  • Udarbejdelse af idé - mål - strategi.
  • Udarbejdelse af handlingsplan for markedsføring.
  • Planlægning af salgsmøde:
    - invitation
    - program
    - præsentationsmateriale
    - udarbejdelse af tilbud til de inviterede kunder.

Rapport:

Der udarbejdes en rapport, der indeholder:

  • en beskrivelse af det nye produkt
  • en beskrivelse af markedet og mulighederne
  • markedsføringsstrategien
  • handlingsplanerne
  • invitation og program for salgsmødet.

 

Engros med speciale: Indkøbsprofil

Idé - Leverandør- og tilbudsvurdering for udvalgte varegrupper.

Problemformulering:

På baggrund af nogle usikre leverancer fra vor nuværende leverandør af tilbehør ønsker jeg at undersøge markedet med henblik på et leverandørskifte. Vurderingen skal omfatte pris, kvalitet, leveringssikkerhed, leverings- og betalingsbetingelser.

Handlingsplan:

  • Beskrivelse af krav til leverandørydelser.
  • Undersøgelse og beskrivelse af forsyningsmarkedet.
  • Udvælgelse og beskrivelse af leverandører til nærmere vurdering.
  • Vurdering af forespørgslerne.
  • Udarbejdelse af begrundet forslag til leverandørvalg.

Rapport:

Der udarbejdes en rapport, der indeholder:

  • en beskrivelse af krav til produkt og leverandørydelser
  • en beskrivelse af forsyningsmarkedet
  • vurdering af valgte leverandører
  • begrundelse for valg af leverandør
  • vurdering af resultat og egen indsats.

 

Engros med speciale: Logistikprofil

Idé - Løsning af lager- og transportproblemer ved optagelse af ny varegruppe i sortimentet.

Problemformulering:

Virksomheden har fået agentur på en ny produktserie og har derfor lejet et tomt lokale i nabobygningen, som skal indrettes som lager for de nye produkter. Der skal derfor udarbejdes et forslag til lagerchefen, der indeholder forslag til lagerindretning samt forslag til transport og distributionsplan.

Handlingsplan:

  • Oversigt over de nye produkter med hensyn til dimensioner og forventede nøgletal.
  • Undersøgelse af de ergonomiske krav til indretningen.
  • Forslag til indretning.
  • Beskrivelse af lagerstyringssystem.
  • Udregning af lageromkostninger.
  • Udregning af pris for indrettelse.
  • Beskrivelse af kundegruppe.
  • Udarbejdelse af transport og distributionsplan.

Rapport:

Der udarbejdes en rapport, der indeholder:

  • en beskrivelse af de nye produkter
  • en beskrivelse af indretning med tegning
  • en begrundelse for valg af indretningen
  • kalkulation over de forventede lageromkostninger
  • priskalkulation for selve indretningen
  • transport og distributionsplan med begrundelse for valg
  • evaluering/vurdering af forløb, resultat og egen indsats.


Forsiden | Forrige Kapitel | Næste kapitel