Fokuspunkt 6

Forældre og skole

Integration

- Lære/Værested

- Uddannelse

Projektbeskrivelse Projektperiode: 4 år Målgruppe: Det samlede projekt har hele skolen som målgruppe Lektieklubben: 4.-10. klassetrin Værestedsaktiviteterne: 4.-7. klassetrin Totalbudget: 615.000 kr. Årsbudget: 153.750 kr. Tilst skole, Århus kommune 778 elever, hvoraf 220 er tosprogede (1998) For skolen har det været et mål at fastholde et godt samspil mellem eleverne uanset etnisk baggrund. Projektet består af: Lektieklub og værkstedsaktiviteter Uddannelse af pædagogisk personale. Skolen har hvert år gennemført pædagogiske aftener for det pædagogisk personale, skolebestyrelse m.fl., hvor oplægsholdere har informeret og lagt op til debat om en lang række emner i tilknytning til undervisning af tosprogede elever. Kontakt til de modersmålslærere, der er tilknyttet skolen. Skole/hjem-samarbejde. Skole/hjem samarbejdet har bl.a bestået af dialog og orienteringsmøder for skolens tosprogede forældre samt debatmøder mellem danske og tosprogede forældre. Projektet har ført til etablering af Etnisk Råd.

Status ved projektets start Der var gode erfaringer med danskundervisning af tosprogede elever på skolen. En lille lærergruppe havde erfaringer og viden på området. Skolen havde en stor lærergruppe uden grundlæggende viden om undervisning af tosprogede elever. Der var stigning i antallet af tosprogede elever i Århus kommune. Der var stigning i antallet af tosprogede elever på skolen. Man så skræmmebilleder fra andre skoler/områder. Der var gode faciliteter i lokalområdet, og der var tradition i lokalområdet for samarbejde om fritidsaktiviteter. Tosprogede elever havde kun ringe mulighed for støtte til hjemmearbejde. Der var for lidt samarbejde med modersmålslærerne.

Mål, midler og resultater i projektet

Interview med skoleinspektør Thorkild Ørum og viceinspektør Pia Mitens, Tilst skole, Århus kommune

Thorkild: I 1994 mente vi nok, at vi på skolen havde pænt greb om undervisningen i dansk af de tosprogede elever. Vi havde dygtige og erfarne lærere i vores tosprogscenter. Derfor ønskede vi at søge midler til et projekt, der især skulle tilgodese de mange andre forhold, der er en betingelse for vellykket integration. Vi har på skolen et bygningsfællesskab med fritidsordning, ungdomsskole, med idrætsforening og bibliotek m.fl., og i forvejen har vi et godt samarbejde i lokalområdet. Det var oplagt at bruge de muligheder også i et integrationsprojekt. Vi var glade for, at Århus kommune også ville støtte vores tanker. Mellemtrinnet er ofte ladt lidt i stikken, idet de tosprogede elever ikke mødes med "danske" elever i fritidsaktiviteter og let udelukkes fra fællesskaberne. Det fremmer ikke integration. Vi etablerede derfor to klubtilbud til såvel danske som tosprogede elever - en lektieklub og en værkstedsklub.

Vi samarbejdede med ungdomsskolen om drift og brug af deres værkstedsfaciliteter i tilknytning til værkstedklubben, der først og fremmest er for elever fra 4.-7. klasse. Der har været stigende tilslutning til kombinationen lektiehjælp/fritidsaktiviteter, efterhånden som de tosprogede elevers forældre har fået indsigt i tilbuddets karakter og ikke mindst har lært personalet at kende. Der er fx sløjd-, idræts- og madlavningsaktiviteter. Ture ud af huset har været meget populære, og samspillet med de danske børn har fungeret. Antallet af tilmeldte børn er nogenlunde ligeligt tosprogede og danske.

Modermålslærerne deltager nu også i undervisningen i vore modtagelsesklasser. Det har betydet, at de har fået en meget tættere tilknytning til skolen.

Skolens personale har i hvert af projektårene deltaget i pædagogiske dage og kurser for efterhånden at opnå en fælles viden og holdning til undervisning og integration af tosprogede elever. Den kulturforståelse, vi har fået af de mange forskellige grupper, vi har på skolen, er med til at give grundlaget for dialog. Både gennem kurserne og ved samarbejdet med forældrene er vi blevet meget mere bevidste om, at opgaverne ikke løses for tosprogede forældre og elever men sammen med dem.

Pia: Det første år viste os, at der var en rimelig god kontakt mellem klasselærerne og de tosprogede elevers forældre. Men vi havde ønsker om, at de tosprogede elevers forældre i højere grad deltog aktivt i skolens og lokalområdets aktiviteter. Vi inviterede derfor en gruppe på 25 tosprogede forældre, som vi gennem klasselærerne vidste var aktive i skole/hjem-samarbejdet. Vi ville høre om de tosprogede forældres behov i forhold til skolen og fortælle om skolens tanker om en øget indsats for at fremme integrationen af tosprogede elever og forældre. På mødet opstod tanken om et Etnisk Råd. På det næste møde for alle tosprogede forældre var der valg til Etnisk Råd. Der var god interesse, og rådet kom til at bestå af 7-8 tosprogede forældre, skolens ledelse, et skolebestyrelsesmedlem, en medarbejder fra SFO og lærerrepræsentanter fra gruppen, der underviser de tosprogede elever i centret for undervisning af tosprogede elever og i modtagelsesklasserne. Forretningsorden blev aftalt, og i år har vi ændret i sammensætningen, så der er to repræsentanter fra skolebestyrelsen i rådet. Valget til Etnisk Råd er nu blevet mere demokratisk. Rådets opgaver er at rådgive skolen vedrørende tosprogede elevers skolegang, at fremme gensidig forståelse og indsigt, at skabe kommunikationssveje, at fremme integrationen i lokalsamfundet og at tage initiativer, som tilgodeser de tosprogede elevers og forældres behov.

Rådet afholder hvert år møder med et indhold, der har speciel interesse for tosprogede forældre. Der er inviteret gæster udefra til at indlede debatmøder. Et af de mest spændende har været en debat om normer og opdragelse. Først et møde for de tosprogede forældre alene, men senere et møde, hvor også danske forældre deltog. Der opstod en meget frugtbar dialog, som alle havde savnet. Det er tydeligt, at myter har svært ved at trives, når man lærer hinanden at kende.

Kvalitetskriterier for projektet at der findes fælles fritidsmuligheder for "danske" og tosprogede elever at der er mulighed for lektiehjælp for begge elevgrupper at give samme tilbud om aktiviteter til tosprogede elever som til danske elever at skolen er i dialog med de tosprogede elevers forældre at der er samme deltagelse i skolens tilbud og aktiviteter blandt tosprogede forældre som blandt danske forældre at der er en fælles viden i lærerkollegiet om undervisning af tosprogede elever at udbygge samarbejdet med modersmålsundervisningen/de tosprogede lærere at integrationsopgaven løses i fællesskab med lokalsamfundet at fastholde de danske elever og deres forældre på skolen at tage de første skridt mod en flerkulturel skole.

Thorkild: Ved forårets skolebestyrelsesvalg blev der til den sidste plads opstillet en dansk og en somalisk kandidat. Der var kun 6 tosprogede forældre til stede, men den somaliske repræsentant blev valgt med meget klar majoritet. Jeg tager det som et udtryk for, at der sker noget positivt, når forældrene bringes sammen.

Pia: Jeg hører danske forældre give udtryk for, at de er stolte af en sådan repræsentation i bestyrelsen på deres børns skole.

Thorkild: Vi har et andet eksempel på god dialog: En 6. klasses forældre, tosprogede og danske er gået sammen om at formulere en ansøgning til et tværkulturelt udviklingsarbejde.

En tredjedel af eleverne er tosprogede, og man vil gerne igennem samvær, undervisning, skole/hjem-samarbejde og styrkelse af interkulturel forståelse modvirke fordomme, isolation og klikedannelse. Man håber så på at kunne videregive erfaringerne til andre klasser på skolen. Lokalsamfundet her er på ingen måde et mønsterområde. Her bor mennesker med mange forskellige holdninger. Det er Danmark på godt og ondt. Men der er skabt en lidt større forståelse. Vi ser, at de tosprogede forældre deltager aktivt i samme grad som skolens øvrige forældre, så tingene fungerer normalt. Vi har i hvert fald aflivet den myte, at tosprogede forældre udelukkende kommer til skolen, når det drejer sig om deres eget barn.

Pia: I lokalområdet har de etniske minoriteter deltaget i et arrangement, der præsenterede det lokale institutions- og foreningsliv. Skolen var med til at sætte som mål for arrangementet at gøre de etniske grupper synlige. Vores etniske råd havde en stor stand med en række farverige og kreative aktiviteter, blandt andet assyrisk folkedans. Det var forrygende og tiltrak al opmærksomhed!

Thorkild: Måske var det bedste resultat, at der er stigning i indmeldelse af tosprogede i de lokale foreninger, og tosprogede kommer til "Ung fredag", et tilbud til de 10-14 årige en fredag aften om måneden. Der er altid voksne til stede. Det er en almindelig del af vores fælles liv, at idrætsforeningen, der er arrangør, henvender sig og spørger: "Er der nogen fra Etnisk Råd, der vil komme og deltage som forældrerepræsentant næste fredag?" Så tager de den opgave op. Vi har et brugbart redskab for samarbejde i huset, ja i området. Det er meget opløftende.

Pia: Jeg synes, det tjener os til ære, at vi ikke lider af berøringsangst. Vi har sammen, ansatte og forældre, bakset og kæmpet med egne fordomme og egne grænser. Vi tør godt snakke om det, der gør ondt at snakke om. Vi tør godt sige, at er det vigtigt at jeres dreng er dækket til, ja så må han have lændeklæde eller badebukser på, mens han bliver vasket for at komme i svømmebadet. Vi har sammen med Etnisk Råd lavet en folder på otte sprog bl.a. om rimelig frihed i forbindelse med religiøse fester. Der er oplevelser, der maner til eftertanke: En 'bette' dansk skoleinspektør forskrækker ikke en somalisk mor, der kommer direkte fra borgerkrigen ved at sige: "Sådan gør vi altså ikke i Danmark", når moderen nægter at lade sin datter deltage i en lejrskole.

Thorkild: Men så har skoleinspektøren lært, at kontakten går gennem brev på eget sprog og gennem kontakt til klan- eller familienetværk. De kan så forklare, og man retter sig efter sine egne. Så den somaliske pige kom altså med på lejrskole.

Pia: Det er en stadig diskussion, især blandt danskere, om skolen optræder formynderisk over for de tosprogede forældre og det etniske råd. Og den diskussion skal være der. Vi har spurgt, om skolens ledelse skulle deltage mindre i møder og drøftelser. Svaret har hidtil været: "Nej, vi vil gerne have tæt kontakt med ledelsen." Man er endnu ikke helt fortrolig med vore strukturer og vil helst have den direkte kontakt. Det kan ændre sig over tid, men når man kommer fra systemer, hvor skolen altid har ret, betyder ledelsens synlighed i samarbejdet og den direkte kontakt meget. Medlemmerne af Etnisk Råd er i øvrigt blevet gode til at holde nær kontakt med deres egne grupper.

Thorkild: Vores helt overordnede mål er, at vi på langt sigt ikke skal tale om en opdeling i tosprogede og danske elever og forældre, men kun at skolen har elever og forældre. Der skal ske meget både i Tilst og i hele Danmark, før vi accepterer, at vi er et multikulturelt samfund. Fra næste skoleår har skolevæsnet bevilget midler til lektieklubben, mens man har ment, at værkstedsaktiviteterne bør finansieres af socialforvaltningen eller fritids- og kulturforvaltningen. Hele forældresamarbejdet finansieres af skolen. Samarbejde med modersmålslærerne vil helt naturligt udvides, idet de nu er direkte tilknyttet og ansat på skolen. Omkring 12 lærere deltager næste år i et kursus i dansk som andetsprog, som skolen selv arrangerer. Medarbejderkvalificeringen fortsætter.

Pia: Set i bakspejlet har vi været så optaget af at følge de erfaringer op, vi gjorde undervejs, at der ikke har været anledning til at fortryde noget i vores projekt. Etnisk Råd kom til undervejs, fordi vi så behovet. Vi er jævnligt stoppet op og har sagt: "Hov, hvad lærte vi her? Vi har senest lært, at dansk sprog ikke er lært færdigt, når eleven har et godt mundligt hverdagssprog. Det skal vi også have formidlet til de forældre, der falder for fristelsen til at bøje sig for deres børns krav om ikke at deltage i undervisningen i tosprogscentret, fordi både elever og forældre opfatter undervisningen som en slags specialundervisning. Det rimer ikke med ønskerne om gode uddannelsesmuligheder.

Thorkild: Den udvikling, der hele tiden foregår, er hen imod en rummelig skole, hvor der er plads til mange forskellige. På godt og ondt. Det at være tosproget er ikke problem- eller konfliktskabende. På Tilst skole er der både dem, der har det godt i livet, og dem, der har det meget svært. Nogle af dem er danskere, nogle af dem er tosprogede.