Fokuspunkt 4

Undervisningsmidler og skolebygninger

Interkulturelle materialer til danske og tosprogede elever

Projektbeskrivelse Projektperiode: 4 år Målgruppe: indskoling og mellemtrin Totalbudget: 517.000 kr. Årsbudget: 129.450 kr. Århus kommunale Skolevæsen Målet har været at udarbejde interkulturelt undervisningmateriale i en interkulturel proces. Materialet skal give: de tosprogede elever større selvværd i klassen de danske elever indsigt i de tosprogede elevers kulturelle traditioner alle elever mulighed for at arbejde med danske og andre landes kulturtraditioner. Materialet er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af modersmålslærere og dansklærere, der løbende har afholdt gensidige informationsmøder, arbejdsmøder og temamøder i de 4 år, udarbejdelsen af materialerne har varet. Der er udkommet: Ide-mapper til undervisning på mellemtrinnet, modtagelsesklasser og i modersmålsundervisning på arabisk, somalisk, tyrkisk og dansk. Del 1: om dyr og dyreliv i Danmark og Somalia. Del 2: om traditioner i forskellige lande. Et hæfte med interviews til debatoplæg til de ældste klasser, ungdomsuddannelserne og indvandrerundervisning: Hvad fire piger siger... Bogstav- og ordkort på flere sprog.

Status ved projektets start Der fandtes kun relativt få velegnede undervisningsmidler for tosprogede elever. Der fandtes kun få undervisningsmidler til elevgruppen udviklet til danske undervisningsforhold. Mange materialer til modersmålsundervisning kom fra oprindelseslandene og passede ikke til elevernes livssituation i Danmark. De få tosprogede materialer, der var til rådighed var især begyndermaterialer. Der var ikke udviklet tilstrækkeligt varieret materiale, der opfyldte folkeskolelovens krav om en undervisning for alle elever, der "bidrager til forståelse af andre kulturer". De interkulturelle undervisningsmidler drog kun sjældent fordel af de tosprogede elevers tilstedeværelse i skolen. Forlagene udviste ringe interesse for udvikling af undervisningsmidler til tosprogede elever. ,Amtscentre og pædagogiske centre for undervisning havde kun få materialer til undervisning af tosprogede elever og "forståelse af andre kulturer".

Mål, midler og resultater i projektet

Interview med tidl. skolekonsulent Kirsten Christensen og tosproget lærer Ali Nuur, Århus kommune

Kirsten: Interkulturel undervisning er et begreb, som vi i folkeskolen i Danmark hidtil har forholdt os meget forsigtigt til. I Sverige har det gennem de sidste 15-20 år fyldt meget mere, og der er forlængst udsendt statsfinansieret undervisningsmateriale. Også i Storbritannien og Holland er der inspiration at hente. Med folkeskolelovens præcisering af, at undervisningen i skolen skal bidrage til alle elevers forståelse af andre kulturer, blev det tydeligt, at der kun fandtes få materialer, der var velegnede til at opfylde kravet. Samtidig så vi, at den foreløbige vejledning for modersmålsundervisningen lagde op til en undervisning, der rummede tværkulturelle temaer. Det var på den baggrund, at konsulenterne for undervisning af tosprogede elever samlede en gruppe modersmålslærere og en gruppe danske lærere, som i fællesskab skulle udvikle materialer. Det var lærere, som i forvejen havde haft et vist samarbejde. Vi valgte dem, fordi vi anså det for vigtigt, at de to lærergrupper også i fremtiden kom til at arbejde sammen om undervisningen af de tosprogede elever. Metoder og materialer kunne afprøves i praksis. En gruppe arbejdede med emnet "højtider" eller "begivenheder" med barnet som central person i forskellige kulturer. Sprogene for emnet blev arabisk, tyrkisk og dansk. De danske afsnit er oversat til somalisk. En anden gruppe udarbejdede somaliske og dansksprogede materialer til et emne om dyr i somalisk og dansk natur og kultur.

Ali: Vi havde mange og somme tider besværlige diskussioner i grupperne, før vi kunne udarbejde tekster og opgaver. De danske lærere og de tosprogede lærere havde meget forskellig baggrund for opfattelsen af undervisning og skole. Selvfølgelig skal vi lære eleverne deres modersmål, men indholdet og metoderne i undervisningen må tage udgangspunkt i børnenes hverdag her i landet. Lærerne måtte indse, at de tosprogede elever skulle forene to kulturer, to sprog og to skoler. Det var godt, at vi diskuterede, for ved samarbejdet igennem 4 år om udvikling af materiale begyndte vi at skabe mønstre for samarbejdet om undervisningen i hverdagen. Vi havde alle viljen til samarbejde. Vi blev nu ret hurtigt enige om, at dyr er et godt emne for mellemtrinnet. Der er mange ligheder i fortællinger, fabler og talemåder om dyr i Danmark og Somalia. Begge steder tillægger man dyrene menneskelige egenskaber. Men der er også forskelle i opfattelsen af dyr. Den somaliske kultur kommer til udtryk i dyrefortællingerne. I Somalia er dyrene for mange mennesker hele livsgrundlaget, der er flere kameler end mennesker, og betaling fx af medgift sker mange gange i kameler. Vilde dyr skal holdes på afstand med stenkast, mens man i Danmark fodrer dem om vinteren. Både ligheder og forskelle giver anledning til mange meningsudvekslinger mellem eleverne, og de kan næsten alle supplere med egne oplevelser med dyr.

Kirsten: Som andet emne tog vi festligheder fra den muslimske Mellemøstkultur. Det var et naturligt fællesskab for den tyrkiske og arabiske lærergruppe. Vi har erfaret, at vi valgte rigtigt ved at lave tekster om omskærelsesfest. Det giver anledning til åbenhed i klasserne om et emne, som har været meget tabubelagt. Vi har valgt børnefødselsdag og konfirmation som eksempler på danske fester, og igen har vi tilbagemeldinger, der siger, at samtalerne i klasserne resulterer i større deltagelse af de tosprogede elever ved fødselsdagsfesterne. Noget som danske forældre ofte efterlyser. Og nogle tyrkiske familier tager den danske børnefødselsdagstradition op.

Nogle af teksterne til emnet er udarbejdet på dansk og andre på indvandrersproget, således at de tosprogede elever kan få ny viden med begge deres sprog som medium. Helt fint er det for eleverne, hvis der arbejdes med samme emne i fx natur/teknik og i modersmålsundervisningen. En del af teksterne på indvandrersprogene er direkte oversat til dansk, så dansksprogede elever kan få glæde og gavn af dem. I modtagelsesklasser, hvor der medvirker tosproget lærer, kan indhold og sprog forbindes umiddelbart, nye faglige begreber kan hurtigt forklares og lette tilegnelsen af det nye sprog.

Ali: I alt for mange tilfælde foregår modersmålsundervisningen uden tilknytning til resten af de tosprogede elevers undervisning i skolen. Med de nye materialer er der nye muligheder for samarbejde, fx ved at man på skolen somme tider vælger at arbejde med de samme emner på to sprog. Jo mere samarbejde vi får, jo mere udbytte får eleverne af undervisningen.

Kirsten: Egentlig startede Integrationsprojektet en god udvikling. I de seneste år har Århus Skolevæsen udbygget projektet med et EU-projekt. Det har betydet, at et emne om bryllupstraditioner i forskellige kulturer er færdiggjort. Desuden arbejdes der med årstider under samme synsvinkel. Lærerne har savnet materiale til kulturmøde-undervisning for de ældste elever, og en gruppe af danske og tosprogede iranske lærere har lavet et hæfte med interviews med unge danske og muslimske piger om ungdomskultur. Hæftet har i øvrigt også fundet anvendelse i sprogundervisningen af voksne flygtninge.

Kvalitetskriterier for projektet at udvikle interkulturelt materiale på dansk og indvandrersprog at tilgodese elever med en funktionel læsefærdighed at inddele materialet i motiverende emner at der findes et udvalg af materialer til modersmålsundervisningen, til tosproget undervisning, til modtagelsesklasser, til klasser med en gruppe af tosprogede elever, til interkulturel undervisning for alle elever at materialet har en overkommelig pris at materialet er baseret på varierede kopiforlæg.

Ali: Det har været glædeligt igennem EU-projektet at møde modersmålslærere fra andre lande ved konferencer og udveksle ideer og se, at de kunne bruge vores erfaringer med materialerne.

Ali: Vi ser også, at forældresamarbejdet bliver bedre. Det er lettere at forklare om vores undervisning, når vi kan give eleverne tekster med hjem, som forældrene kan læse, og som de har mulighed for at tale med børnene om og eventuelt hjælpe dem med. En gruppe af unge somaliere har ikke fået megen undervisning, før de kom til Danmark. De har brug for den type materialer, som vi har udviklet for at hjælpe dem til en god tosproget udvikling. Det er fx godt for dem at træne læsning på somalisk før eller samtidig med, at de træner læsning på dansk. Materialerne er desuden brugt i de ældste elevers projektopgaver.

Kirsten: Amtscentret for undervisning i Århus Amt har taget sig af layout og salg af ide- og kopimapperne. Første oplag er solgt. Vi ser flere muligheder for fremtidigt samarbejde. Jeg tror også på, at forlagene er ved at få interesse for at udgive interkulturelle materialer. I hvert fald er der jo et helt andet elevgrundlag i folkeskolen for materialerne end for bare få år siden. Vi ville nok have ændret i projektet, hvis vi havde haft de erfaringer, vi har i dag. Ved starten tænkte vi kun i et toårigt forløb. Vi ville have udarbejdet en mere overordnet plan, hvis vi havde tænkt i et fireårigt forløb. Ind imellem synes vi, det er lidt spredt, det vi har produceret. Hele holdningen til undervisningen og udviklingen i undervisningen i dansk som andetsprog er gået hurtig. Vi har brug for materialer på flere sprog. Vi troede i 1994, vi ville få brug for bosniske materialer. Men bosnierne rejste uden om Århus. Til gengæld skulle vi nok have tænkt på IT-baseret materiale. Vi havde ikke overblikket, men vi har arbejdet intenst, og det har været spændende at tage del i en udvikling, som vi i dag kan se, vil fortsætte.