Fokuspunkt 3

Kundskaber og færdigheder

Danskprojekt for 7., 8. og 9. årgang på Abildgårdskolen

Projektbeskrivelse Projektperiode: 4 år Målgruppe: 7.-9. klasse Totalbudget: 1.040.433 kr. Årsbudget: 260.108 kr. Abildgårdskolen, Odense kommune 680 elever, hvoraf 360 er tosprogede (1998). Formålet med projektet har været at forbedre kvaliteten af undervisningen i dansk for både danske og tosprogede elever gennem holdundervisning i henholdsvis dansk som modersmål og dansk som andetsprog. Projektet omfattede ni klasser på mellemtrinnet. På hver årgang blev der oprettet tre klassebaserede hold med undervisning i dansk som modersmål og to hold på tværs af klasser med undervisning i dansk som andetsprog. I perioder har alle fem hold arbejdet med et fælles tema. I de fælles tema-perioder har der været mulighed for ændringer i holdinddelingen og mulighed for fællesarrangementer på tværs af holdene. Undervisningen har haft samtalen som fundament og taget metodisk udgangspunkt i sprogtilegnelse, kulturforståelse og oplevelser/praktisk-kreativt arbejde.

Status ved projektets start Antallet af tosprogede elever på skolen steg. Danskundervisning for alle elever krævede udvikling. Fagområdet dansk som andetsprog var relativt nyt. Skolen havde høje faglige mål. De fleste lærere fandt, at tosprogsstøtte bedst udnyttedes i klassen. Danskundervisning af tosprogede elever i en sprogcentermodel var lavstatus i lærergruppen. Kun en mindre gruppe lærere havde indsigt i undervisning i dansk som andetsprog. Kun et fåtal af skolens lærere havde efteruddannelse i undervisning af tosprogede elever/dansk som andetsprog.

Mål, midler og resultater i projektet

Interview med skoleleder Lissen Møller og afdelingsleder for undervisning af skolens tosprogede elever Anne-Kirsten Knudsen, Abildgårdskolen, Odense kommune

Lissen: Vi havde en lidt besværlig start. For det første havde vi ansøgt om midler til et danskprojekt også i indskolingen, som ikke blev imødekommet, og projektlederen, der havde været med i udformning af ansøgninger, var rejst fra skolen. Lavstatus i undervisningen af tosprogede elever viste sig ved, at ingen var parat til at påtage sig opgaven som projektleder. Samtidig var der en stor gruppe af lærere, som ønskede efteruddannelse, men som ikke følte sig klar til udviklingsarbejdet. Vi lavede derfor tre år i træk studiekreds i undervisning af de tosprogede elever, så ca. 60% af lærerne nu er efteruddannede. Vi fik hjælp af Odense kommunes konsulent på området og af Danmarks Lærerhøjskole, Odense afdeling. Vi oprettede fra andet projektår en afdelingslederstilling på området. Altsammen har været med til at sætte skub i tingene. Egentlig er udviklingen sket over en meget kort årrække, og den har betydet, at vi nu har en solid platform, hvorfra vi kan arbejde videre med at integrere dansk som andetsprog som en del af den daglige undervisning i alle fag.

Anne-Kirsten: Der er jo mange udviklingsarbejder i gang for tosprogede elever. Skolen er også med i et integrationsprojekt for udskoling af eleverne. Men for danskprojektet var det væsentligt, at det drejede sig om forbedring i danskundervisningen for både de etnisk danske og de tosprogede elever. Det lå jo i hele Integrationsprojektets tænkning og hang til dels sammen med fordelingspolitikken, at der ikke kun skulle satses på de tosprogede elever. Med stigningen i andelen af tosprogede elever på skolen kunne vi så småt mærke en skepsis hos de danske forældre over for vores evne til at fastholde høje faglige mål. Vores svar var, at ved at finde og bruge ressourcer på at kvalificere undervisningen i dansk sprog for de tosprogede elever vil der blive flere ressourcer til at opnå et højere niveau i den fælles undervisning. Der er blevet arbejdet meget mere bevidst, end vi nogensinde tidligere har gjort, med ord- og begrebsudvikling og kulturforståelse i forhold til læste tekster.

Vi eksperimenterede især i de første år med organiseringen af undervisningen. Vi lavede niveaudelte hold i perioder. Vi havde elever, der havde brug for massiv sprogstimulering, vi havde en gruppe - fortrinsvis piger - som var tavse, og som havde behov for andre metoder i undervisningen, og så havde vi til stadighed elever som først for nylig var indsluset i klasserne. Vi har opdelt efter nationalitet, og vi har kønsopdelt holdene, og hver opdeling har givet sit i undervisningen.

Lissen: Det har været vores vilkår i hele skolens levetid, at der har været stor til- og fraflytning. Det har betydet, at vi til stadighed har måttet samle op og revidere vores mønstre.

Evaluering af undervisningen har været svær. Det er ikke så ligetil at vurdere sprogudvikling. Vi har hvert år stillet de samme spørgsmål til lærerne. De karakteristiske svar har været, at eleverne er begyndt at sige mere i klassen og deltage bedre i helheden. Eleverne udvikler sig fra at turde noget i en lille tryg gruppe og til mindre at frygte, at de dummer sig i klassesammenhæng, både fordi deres vidensniveau er højere, deres sprog er blevet bedre, og fordi selvtilliden er blevet større. Ingen elever følte sig udskilt, og de svageste dansksprogede elever har fået mere opmærksomhed. Desuden opnåede lærerne en bedre elevkontakt.

Kvalitetskriterier for projektet at de danske elever fastholdes på skolen at der skal være høje faglige mål for alle elever at der i undervisningen skelnes mellem dansk som modersmål og dansk som andetsprog at danskundervisningen organiseres mere effektivt at der udvikles nye metoder i danskundervisningen at materialer til dansk som andetsprog tilpasses årsplanerne at udvikle evalueringformer at udnytte ressourcerne optimalt at sikre relevant efteruddannelse af lærerne.

Anne-Kirsten: Da vi startede projektet, havde vi ikke taget stilling til, om modellen skulle bruges på de følgende årgange, men resultatet blev, at der ikke kom nye klasser med i projektet. Erfaringerne fra projektet har vi formidlet løbende, blandt andet ved at fremstille mapper med undervisningsforløb, som nye klasser kan bruge.

Efter ca. halvandet år så vi, at den gode mundtlighed, som eleverne opnåede, ikke automatisk smittede af på skriftsproget, det krævede helt åbenbart en særlig indsats. Vi knyttede derfor det følgende år en gruppe af lærere fra sprogcentret til projektet for at arbejde mere med elevernes skriftlige udtryk. Lærergruppen tog kontakt til Lærerhøjskolen for at få hjælp til indsigt i evaluering af elevernes skriftsprog. Hvad er det generelle i sprogudvikling? Hvad viser forskningen om afhængighed i udvikling af modersmål og andetsprog? Hvordan er rækkefølgen i udvikling af sprogkompetencer? Vi havde brug for at kunne beskrive elevernes skriftsprog og at kunne give bud på, hvordan lærerne bragte den enkelte elev videre. Det har været en lang søgen. Vi har opstillet metoder og afprøvet på tekster og undervisning. Vi arbejder meget med at se både på den formelle/stilistiske side og den funktionelle side af sprogudviklingen. Vi kan se, at den type opgaver, vi sædvanligvis anvender, kun udfordrer bestemte dele af elevernes kompetence, så vi må afdække, hvilke opgaver der kan bruges til hvad, og hvilke nye der skal udvikles til dansk som andetsprog. Men vi er slet ikke færdige. I takt med, at vi bliver klogere på noget, finder vi også nye udfordringer. Foruden de sproglige forhold er der også kulturforhold, der skal medtænkes, når vi som lærere skal give tosprogede elever redskaber til at løse opgaverne.

Det er et udviklingsarbejde, som går videre i de næste år, idet skolens 5. klasser er med i et forskningsarbejde om tosprogede elevers andetsprogsudvikling. Vi har løftet en lille flig, men udviklingen slutter jo ikke her.

Vi har nu et godt arbejdsredskab for udvikling af elevernes skriftsprog og har udarbejdet skemaer til beskrivelse af elevsproget, som er til stor hjælp, når sprogcentrets lærere skal vejlede klassens dansklærer i det videre arbejde med elevens udvikling af skriftligt dansk. Vi ser en stor styrke i at gå fra en fejlfindingsmodel til en påpegning af, hvad eleven rent faktisk kan, og hvad der kan bygges videre på i undervisningen. Det åbner også lærerens forståelse af, at eleven ofte bruger mange kræfter på at skjule det, der ikke forstås og magtes! Vi har fået positive tilbagemeldinger på, at vore beskrivelser kan bruges i den videre undervisning. Bevidstheden om, ikke at ville undervise i alting på en gang men at prioritere, er stigende.

Lissen: Vi har i hvert fald opnået, at det i dag på skolen er anerkendt, at der arbejdes meget seriøst med de tosprogede elevers dansktilegnelse i sprogcentret. Det er accepteret, at nogle specialiserer sig på området, men samtidig er vi hele tiden opmærksomme på at fællesgøre den indhentede viden. Når Integrationsprojektet stopper, er der færre ressourcer, men undervisningen af tosprogede elever er selvfølgelig stadig indtænkt i skolens virksomhedsplaner. De bedste erfaringer forankres, og ændringer foretages undervejs. Vi ville ikke have gjort det, vi gjorde i 1994, hvis vi da havde den indsigt, vi har i dag, men udviklingsarbejder er jo netop til for at skabe nye indsigter. Vi ville nok have sammenkædet undervisningen i både mundtligt og skriftligt sprog med kulturforståelse og historisk baggrund. Det skaber mange misforståelser, at de tosprogede elever kommer med en anden viden, end vi er vant til at forholde os til. Abildgårdskolens fælles indsatsområde er i disse år kulturforståelse og selvværd/ ligeværd, og vi forsøger blandt andet at synliggøre elevernes baggrund gennem praktisk musiske aktiviteter. Elevernes med deres forskellighed stimulerer gensidigt hinanden. De tosprogede elevers kulturelle baggrund skal ikke blive derhjemme, fordi skolen er domineret af noget andet. Det rum man får, den respekt man får omkring det, der er anderledes end de andres, det har betydning for ens selvværd, der igen har betydning for, hvordan man lærer. Sådan er det!

Og én ting er sikkert, lærernes efteruddannelse er en løbende forpligtelse. Efter vores opkvalificering for to år siden, er der kommet så mange nye lærere til, at der igen må ske noget. Spørgsmålet er, om man i det hele taget kan arbejde på en skole med vores elevsammensætning uden at have i det mindste en basisviden med sig om undervisning i dansk som andetsprog og af tosprogede elever i almindelighed.