Indledning

Integrationsprojektet

Folkeskolens Integrationsprojekt (1994-1998) er det hidtil mest omfattende og perspektivrige udviklingsprojekt for undervisning af tosprogede elever i Danmark. Integrationsprojektet, som består af ca. 190 delprojekter, er i den fire årige periode projekterne har varet, blevet fulgt intensivt af Undervisningsministeriet og kommunerne og eksternt evalueret af PLS Consult.

Ved Integrationsprojektets afslutning er det meget vigtigt at tage stilling til, hvordan den indhøstede viden kan bruges fremover. Derfor har Integrationsprojektets sekretariat iværksat en omfattende formidling. "Kulør på skoleudvikling" er en del af de mange formidlingsinitiativer. Bogen er skrevet til beslutningstagere, såvel skolepolitikere som skoleadministratorer. Bogen kan give inspiration til, hvordan de tosprogede elever kan synliggøres i en kommunes overordnede målsætning, i budgetplan, i beskrivelser af udviklingsopgaver, i virksomhedsplaner og i årsplaner i de enkelte klasser. Lærere, pædagoger og andre, som arbejder med udvikling af integrationstilbud til tosprogede børn og unge, vil også kunne inddrage bogens erfaringer i det praktiske pædagogiske arbejde.

Integrationsprojektets 4-årige periode er afsluttet. Projekterne har være en integreret del af det pædagogiske arbejde på mange af landets skoler med tosprogede elever. Det har været på skoler med såvel mange tosprogede elever som få. Nogle har kørt i ét år, andre i 3 eller 4 år. De statslige tilskud udgjorde 100.000.000 kr. og de kommunale midler et tilsvarende beløb. Der er projekter, der er blevet støttet med nogle tusinde kroner, mens andre har fået et millionbeløb. Ressourcerne er blevet tildelt i forhold til kvalitet og omfang.

Nogle projekter stopper og andre bliver permanente ordninger i kommunerne. Erfaringerne skal integreres i folkeskolens tilbud. Undervisning af tosprogede elever skal være en almen del af folkeskolens indhold, som involverer alle personalegrupper i skolen og i fritidsordninger. Nogle gange handler det om særlige tilbud til tosprogede elever, fx undervisning i dansk som andetsprog, tosproget undervisning og modersmålsundervisning. Andre gange vil tilbuddene være en del af en bred vifte til samtlige elever.

F2000 og undervisningen af tosprogede elever

F2000 er en plan for folkeskolens udvikling i de kommende år. F2000 skal gøre det nemmere for skolerne at virkeliggøre folkeskolelovens intentioner. Integrationsprojektets erfaringer kan med fordel sammentænkes med gennemførelsen af F2000. I "Kulør på skoleudvikling" sættes projekt-erfaringerne derfor i perspektiv til de otte fokus-punkter i F2000.

"Kulør på skoleudvikling" bygger på interview med tolv skolefolk, der alle har haft projektansvarlighed i forhold til Integrationsprojektet. Til denne bog er udvalgt en række eksemplariske projekter. De udvalgte projekter repræsenterer dels bredden i Integrationsprojektet og dels relaterer de til de 8 fokuspunkter i F2000. Eksemplerne er ikke udtømmende for, hvad der måtte ligge i de enkelte punkter i forhold til undervisningen af tosprogede elever, og flere af interviewene kan også inspirere til mere end et af punkterne i F2000.

Fagkonsulenterne for undervisningen af tosprogede elever, der samtidig har været sagsbehandlere for Integrationsprojektet, har udvalgt, gennemført og bearbejdet de 8 interviews.

Kvalitetsstjernen, der er et beskrivelsesværktøj til kvalitetsudvikling, har inspireret i bearbejdningen af interviewene.

De redigerede interviews bygger på personlige projekterfaringer. Men bogens forfattere har i afsnittene "projektbeskrivelse", "status", "kvalitetskriterier" og "mål, middel og resultater" udvalgt og redigeret, hvad der skulle med fra interviewene og er derfor ansvarlige for det endelige resultat. I de afsluttende afsnit i hvert interview sætter forfatterne under overskriften "folkeskolen i det 21. århundrede" projekterfaringerne i perspektiv til hvert af fokus-punkterne i F2000.

8 punkter - 8 interviews

1. Kvalitet og udvikling - forventninger og resultater

Det gode indlæringsmiljø for eleverne er en fundamental forudsætning for udbytte af undervisning. I projektet "Hvem er jeg - interkulturel undervisning" fortæller Dorte Gundersen og Saida Benakrish, Brøndby kommune om faglige kvalifikationer og tokulturel kompetence som gensidige forudsætninger.

2. Udfordringer for den enkelte elev

Søren Hegnby, Københavns kommune fortæller om indskoling i sproggrupper. Det understreges i interviewet, hvor vigtigt det er at tilgodese den enkelte tosprogede elev. Det stiller krav til lærersamarbejde og til en ny lærerrolle, hvor den enkelte lærer påtager sig rollen som den kvalificerende vejleder for eleven, og hvor evaluering indgår som en naturlig del af et undervisningsforløb.

3. Kundskaber og færdigheder

Hvis tosprogede elever skal kunne profitere af de samme uddannelsestilbud som danske elever, må deres faglige færdigheder sikres. De skal ikke alene kunne kommunikere på dansk. De skal også kunne bruge dansk sprog til kundskabstilegnelse i uddannelsesøjemed.

Lissen Møller og Anne-Kirsten Knudsen fortæller, hvordan lærere og ledelse på Abildgårdskolen i Odense kommune har udviklet arbejdsmåder i dansk som andetsprog, hvor der blandt andet sættes fokus på målrettet indsats over for de enkelte tosprogede elever.

4. Undervisningsmidler og skolebygninger

I interview med Ali Nuur og Kirsten Christensen fra Århus kommune fokuseres på interkulturelle undervisningsmidler, og hvorledes tosprogede og interkulturelle materialer kan danne grundlag for samarbejde mellem modersmålsundervisningen og danskundervisningen.

5. En god start - det fælles grundlag

En god start - det fælles grundlag er udgangspunktet for interviewet med Peter Jensen, Ishøj kommune. Han peger på, at sprogstimulerende tilbud til småbørn og danskundervisningen i indskolingen skal koordineres. Samarbejdet mellem småbørns-, fritids- og skoleområdet kommer ikke af sig selv. Der skal en indsats til.

6. Forældre og skole

Ledelsen på Tilst skole Århus, Thorkild Ørum og Pia Mitens fortæller om betingelserne for en frugtbar dialog mellem forældre og skolens personale, som blandt andet har resulteret i oprettelse af Etnisk Råd på skolen.

7. Ledelse - udfordring og ansvar

Helhedssyn er et nøgleord for de erfaringer, som Kirsten Schalburg, skoleleder i Hvidovre kommune, fortæller om. Interviewet handler om, hvordan en skole skal udvikle sig i samspil med udviklingen i lokalområdet. Erfaringerne fra Hvidovre viser nødvendigheden af et samspil mellem på den ene side en skoles ledelse og bestyrelse og på den anden side den kommunale forvaltning og skolepolitikerne.

8. Målrettet anvendelse af ressourcerne

Inger M. Clausen, uc2 Ishøj har været med i Integrationsprojektets styringsgruppe. Hun har også erfaringer som projektleder i Hvidovre kommune, og endelig har hun bearbejdet en undersøgelse om anvendelse og tildeling af ressourcer til undervisning af tosprogede elever i skoleåret 96/97. Interviewet er et tilbageblik på Integrationsprojektets 4-årige periode, hvor der sættes fokus på synlighed mellem ressourceforbrug og kvalitet.

Alle de interviewede har på hver deres måde med engagement sat kulør på udvikling af undervisningstilbud til tosprogede børn og unge. Derfor er det blevet titlen på bogen.

Deres erfaringer kan sammen med andres erfaringer fra Integrationsprojektet blive en inspiration og katalysator for skolepolitikere, skoleadministratorer, lærere og pædagoger. Der er ikke brug for iværksættelse af flere nye projekter. Der er brug for at gøre gode projekterfaringer til permanente ordninger til gavn for integration af tosprogede børn og unge i det danske samfund, hvor menneskelig mangfoldighed i det nye årtusind kan gro.

Bergthóra Kristjánsdóttir og Johanne Breuning

Fagkonsulenter for undervisning af tosprogede elever.
København oktober 1998