VI Andre internationale aktiviteter
I dette afsnit behandles de internationale aktiviteter, der forekom på de besøgte skoler, og som ikke er blevet omtalt under studie- og udvekslingrejser. Det drejer sig specifikt om aktiviteter, der ligger ud over den daglige almindelige undervisning. Andre internationale aktiviteters art og omfang De internationale aktiviteter der, ud over studie- og udvekslingsrejser, forekom på de besøgte skoler, kan kategoriseres i følgende grupper:
Som det kan ses af denne oversigt, omfatter 'andre internationale aktiviteter' både aktiviteter, der foregår hjemme på skolen, aktiviteter i udlandet og aktiviteter, der involverer begge steder. Det drejer sig om aktiviteter både for elever lærere og ledelse. Nogle af aktiviteterne er tydeligvis en integreret del af undervisningen, mens andre ikke har direkte tilknytning til undervisningen. Enkelte af de besøgte skoler havde en tydelig politik og det klare formål at give høj prioritet til aktiviteter af internationalt tilsnit på skolen. Aktiviteterne var her en regelmæssig del af skolens liv og profil og var integreret i både elevers og i læreres bevidsthed. Andre steder forekom sådanne aktiviteter snarere ad hoc, altså når der fx var en mulighed for at udnytte en mere tilfældig kontakt. I det følgende vil de forskellige former for aktiviteter blive beskrevet og diskuteret.
Udveksling af udvalgte elever/elevgrupper Enkelte af de besøgte skoler har udvekslinger, der ikke omfatter hele klasser eller hold. Her drejer det sig især om udvekslinger med europæiske skoler, også østeuropæiske, hvor skolerne indgår i et netværk med en eller flere skoler. Et eksempel var et europæisk projekt, hvor der gives støtte fra Demokratifonden, et andet sted havde den danske skole opbygget et kontaktnet af europæiske skoler. Det kan dreje sig om udveksling af både mindre og større grupper. Skolerne udvælger ofte de danske elever til disse projekter, tit efter ansøgning, hvor der lægges vægt på elevernes engelskkundskaber, deres interesse for samfundsforhold og evt. deres alder (det er vigtigt, at eleverne aldersmæssigt matcher hinanden). Der var også eksempler på udveksling med skoler fra det tidligere DDR, hvor udvekslingen var blevet udbudt til skolens elever. Udvekslingerne varer typisk en uge hvert sted, og i et europæisk projekt samarbejdes der ofte om et fælles emne, fx nationalisme. Både elever og lærere betragter disse programmer som seriøse og mener, at der er et solidt fagligt indhold. Kommunikationssproget er engelsk. Udvekslinger af denne art må siges at tilgodese både en sproglig og en kulturel komparativ dimension af internationalisering. Eleverne får en viden om konkrete forhold i andre lande og også en mulighed for at se egen og andres kultur i et videre perspektiv. Da der er tale om udvalgte elever - og ikke hele klasser eller hold - kan det faglige stof, der er blevet behandlet, ikke indgå i de deltagende elevers pensum. Men eleverne får selvfølgelig et udbytte; en inspektor engageret i planlægning og koordination af et sådant projekt udtrykker det således: "Vi arbejder med nationalisme, og de bliver bedre historieelever på det område. Men det indgår ikke i pensum. Jeg er ikke sikker på, at det bliver inddraget i den almindelige undervisning. Nogle gør det nok". Da de danske elever selv har søgt om at deltage i udvekslingerne, er deres engagement gennemgående stort. Selv om danske elever traditionelt hellere vil udveksle med vest- eller sydeuropæiske lande end østeuropæiske, ligger der en stor fordel i, at skolerne indgår i et fast samarbejde. På den måde er eleverne på skolen bekendt med udvekslingen og med andre elevers erfaringer med den.
Det er for de skoler, der laver udvekslinger for udvalgte elever, en stor fordel at have faste samarbejdspartnere og projekter, der løber over flere år. En inspektor, der har været med i et samarbejdsprojekt fra begyndelsen, siger: "Det er godt, projektet løber over 5 år. Så lærer vi hinanden at kende og kan give en lidt mere åben kritik, så vi kan få justeret de ting, der ikke fungerer." En lærer, der havde arrangeret udveksling til det tidligere DDR for interesserede elever fra sin skole, havde også oplevet det store arbejde i at få kontakten til at fungere: "... Ideelt set [er det noget, jeg gerne vil fortsætte med]. Men jeg må indrømme, at det var et stort arbejde. ... På et tidspunkt har jeg tænkt mig at overfalde en af mine andre kolleger og spørge, om vi ikke skulle prøve igen. Men jeg ved, hvor stort arbejdet er. Vi har lidt kontakt med skolen endnu."
Elevkonferencer, Comenius-projekter, faglige samarbejder og Operation Dagsværk Flere af de besøgte skoler havde elever, der deltog i forskellige former for elevkonferencer med elever fra andre europæiske lande. Det drejer sig fx om 'Model Modern European Parliament' eller konferencer om eksempelvis miljø. Skolerne, oftest ledelsen, udvælger selv de elever, der skal deltage. I 'Model Modern European Parliament' skal 10 elever fra forskellige skoler repræsentere Danmark og sammen med andre europæiske unge diskutere holdninger til udvalgte emner. De elever, der havde deltaget, udtrykte deres udelte begejstring for arrangementet og deres sproglige og faglige udbytte.
Elevkonferencer, der tager højde for mange aspekter af den internationale dimension i gymnasiet og hf, synes at være en international aktivitet, der er ret enkel for den pågældende skole at styre. Den forekom både på skoler med et stærkt internationalt engagement og på skoler, der ikke prioriterede det internationale engagement højt. Skolerne kan her give enkeltelever mulighed for at deltage relativt billigt i internationale aktiviteter, og eleverne er ikke afhængige af fx klassens / holdets konsensus om deltagelse. En inspektor udtrykker fordelen ved konferencerne således: "Så har vi haft en miljøkonference her på skolen ..... Det gik på tværs af klasser og hold og hf og gymnasiet. Det er ellers meget sværere for os at integrere hf i det her [skolens internationale aktiviteter]." Skolerne er selvfølgelig også afhængige af, at de overhovedet får muligheden for at deltage, og konferencerne omfatter kun få danske elever hvert år.
En anden international aktivitet, som forekom på flere skoler, er Comenius-projekter (aktion 1), hvor der er tale om samarbejde på klasseværelseplan, og hvor altså både elever og lærere er involveret. Der aftales mellem faglærere på mindst 3 skoler i 3 europæiske lande, at eleverne i et eller flere bestemte fag skal beskæftige sig med samme tema, fx narkotikaproblemer eller medier. Lærerne har en central funktion som koordinatorer. Lærere og elever fra hver skole mødes på skift i de involverede lande hvert år. Der er tale om et begrænset antal elever, 4-5 elever fra hver klasse / hvert hold. Også Comenius-projekter integrerer centrale aspekter af den internationale dimension i gymnasiet og hf. De synes at være en international aktivitet, det er enkelt for skolerne at håndtere. Det er også for skolerne en relativt billig form for international aktivitet, da der gives støtte fra Comenius-projektet. Et VUC, der arbejder med et Comenius-projekt, fortalte dog om problemer med at finde kursister nok, der kan og vil deltage: "På VUC skal kursisterne være pokkers motiverede - de skal jo rives ud af andre fag, ud af familien osv. Men jeg har fundet en 4-5 stykker hver gang. Der har været tale om alle slags kursister, gifte koner med børn såvel som helt unge kursister, der går her for at forbedre [deres uddannelsesmuligheder] ... Jeg annoncerede det i begyndelsen af kurset, og så er ca. halvdelen interesserede. Siden falder det til de 4-5 stykker, men det er ikke, fordi de ikke er interesserede, det er, fordi de er kede af at gå glip af anden undervisning."
En enkelt af de besøgte skoler var engageret i et naturvidenskabeligt samarbejde med en svensk skole. Samarbejdet omfatter besøg i Sverige og Danmark og har til formål at fremme interessen for naturvidenskab. Den danske og den svenske skole udveksler halve klasser og laver eksperimenter og virksomhedsbesøg sammen. Eleverne oplever sprogmæssige vanskeligheder, da engelsk ikke må benyttes.
Endelig skal Operation Dagsværk nævnes som en aktivitet, som især elever, men også nogle steder skolens ledelse, fremhævede som en givtig international aktivitet, fordi det giver de deltagende elever et internationalt engagement og præsenterer et internationalt materiale, der inddrages i undervisningen. En elev formulerede det således: "Operation Dagsværk, det får jeg rigtig meget ud af. Det er rent fagligt, der er ikke noget socialt aspekt. Man kommer ikke ud og ser det."
Gæsteelever og tosprogede elever Flere af de besøgte gymnasier omtalte gæsteelever, men det var indtrykket, at de kun i ringe omfang bruges som ressource i skolens undervisning og arrangementer. På en skole oplevede eleverne dog gæsteeleverne som "... et vældigt godt input. Vi har nogle ideer om forskellige kulturer, men det er sjovt at få det bekræftet." Tosprogede elever i gymnasiet, i hf eller på VUC synes at blive inddraget som en ressource i undervisningen i et vist omfang. Det drejer sig især om, at der gennem disse elever kan inddrages andre erfaringer og andre vinkler på stoffet, end de danske elever og lærere har.
Ellers er det især rektorer og forstandere, der pegede på de tosprogede elever som ressourcer. En rektor sagde om de tosprogede elever på gymnasiet: "Nogle af eleverne er utrolig ressourcestærke og meget bevidste om deres muslimske herkomst, og det bruges i religionsundervisningen. Vi har også haft rejser til Tyrkiet, hvor vi har brugt de tyrkiske elever." En forstander på VUC udtrykte:"Vesteuropæiske indvandrere udnyttes i sprogundervisningen, er jeg overbevist om. Men det er anderledes med folk fra andre sproggrupper ... deres autoritetssyn er anderledes end det danske. De har svært ved at håndtere konsensus og den frie omgangsform .... På hf er de fremmedsprogede næsten fuldstændig integrerede. Som ressource er det vel egentlig kun det, at de anfægter den danske selvtilstrækkelighed ved, at de sidder på holdene og somme tider kan besvare nogle spørgsmål, som danskerne ikke kan finde ud af."
Enkelte skoler har en eller flere partnerskoler, hvor samarbejdet ikke kun omfatter elevudvekslinger, men også årlige konferencer på ledelsesplan. Emner for disse konferencer kan fx være skoleudvikling generelt eller udvikling af samarbejdet mellem partnerskolerne mere specifikt.
Næsten alle de besøgte skoler fremhævede lærerudveksling og job swop som en vigtig international aktivitet. Rektorer og forstandere nævnede dette som et vigtigt personalepolitisk aspekt, der også naturligt integrerer efteruddannelse. En rektor omtalte, at han direkte opfordrer lærere til at deltage i udvekslinger og betonede det vigtige i, at de lærere, der har været på udveksling, delagtiggør kolleger i deres erfaringer, således at der bliver tale om en vis spredningseffekt. En forstander på et mindre VUC, som også var meget positiv over for lærerudvekslinger, nævnte dog den ulempe, der kan være for et mindre kursus: "Det svære for os ved job swop er jo, at det er svært for os at sætte en anden lærer i en af vores læreres sted - det er nok lettere på gymnasiet." De lærere, der har deltaget i udvekslinger, fremhæver uden tøven den oplevelse, der ligger i det og det udbytte, man får. Der synes sjældent at være tale om et kontant fagligt indhold relateret til den udvekslende lærers fag, men om at man erhverver kendskab til det pågældende lands kultur i bredeste forstand, og især dets skole- og uddannelsessystem og pædagogiske traditioner og praksis. Specielt det sidste betyder, at man også ser sit eget lands uddannelsessystem og undervisningspraksis i et andet lys.
Både lærer- og elevudsagn viste, at det ikke kun var den udvekslende lærer, der lever med i en udveksling. Også den danske skole, der modtager den fremmede lærer, oplever det internationale aspekt. De danske lærere får lejlighed til at diskutere uddannelse og pædagogik med den fremmede lærer, og eleverne oplever at blive undervist på et fremmed sprog af en lærer, som tilhører et andet lands skolemæssige tradition.
Selv om ikke alle de besøgte skoler omtalte udenlandske gæstelærere som del af skolens internationale aktiviteter, var det dog tydeligt indtrykket, at inddragelse af udenlandske gæstelærere til fællestimer og almindelige undervisningstimer er almindelig. Nogle skoler gør det systematisk som en bevidst del af en interesse i internationale aktiviteter. Skolen får fx formidlet gæstelæreren gennem en international organisation og 'deler' ham / hende med andre interesserede skoler i landet. I den sammenhæng betones vigtigheden af, at elever får et andet perspektiv bragt ind i undervisningen end det, en dansk lærer giver: "Det spiller er stor rolle for kursisterne, at der pludselig kommer en gæstelærer ind fra et andet land - verden bliver større. ... Det rører ved folk på en anden måde, bare det at opleve, at den besøgende ræsonnerer på en anden baggrund, end man er vant til; de bliver internationalt aktive, generativt internationale, tænker anderledes." (Forstander ved et VUC). Elevernes udsagn vidner om, at også de registrerer udenlandske gæstelærere positivt. Eleverne peger på, at gæstelærerne bidrager til, at de får oplevet en anden verdensanskuelse, og at gæstelærerne "fortæller ting, som en dansk lærer ikke ville fortælle." En anden kategori af udenlandske gæstelærere forekom på enkelte skoler; det drejer sig om sprogassistenter (language assistants) formidlet gennem EUs Lingua program og om Fulbright kandidater, som er på skolen over en længere periode, mindst 3 måneder. Sprogassistenterne indgår i undervisningen i fremmedsprog i en form for partnerskab med læreren, men overtager ikke undervisningen. Det fremhæves både fra elev- og ledelsesside som et godt incitament for sprogfærdigheden. Også en Fulbright-kandidat blev inddraget som gæstelærer i engelskundervisningen, selv om vedkommende ikke havde engelsk som fag. Det blev opfattet meget positivt af eleverne: "Det er godt, at man ikke kan sige det på dansk, men er nødt til at forklare det på engelsk. Hun siger også alt på engelsk. Det er en faglig hjælp, når vi skal have et videnskabeligt emne i engelsk. Alt det med DNA og kloning. Vi får banket de faglige termer ind i hovedet." (2hf elev). Det kan være mere problematisk at inddrage en Fulbright-kandidat, hvor det ikke drejer sig om sprog, men om naturvidenskab. I et sådant tilfælde vil gæstelæreren både overvære undervisningen og selv undervise - ofte i 2-lærersystem i forbindelse med eksperimenter. I den sammenhæng blev sprogproblemerne fremhævet, både fra lærer- og elevside. Lærerne mener, at eleverne bliver "sprogstressede", når de skal undervises og have faglig viden på engelsk, og at der medgår mere tid end normalt, fordi den danske lærer også skal være til stede: "Vores problem er, hvor meget vi tør lade tiden glide, hvor meget tid vi kan bruge på, at der egentlig skal dobbeltinformeres."
Efteruddannelseskurser i udlandet for lærere Som det fremgår af de foregående kapitler, betragter både ledelse og lærere alle former for internationale aktiviteter, især job swop og udveksling med elever, som efteruddannelse. Den form for efteruddannelse, der specielt skal omtales her, er efteruddannelseskurser i udlandet. Alle de besøgte skoler sendte lærere på efteruddannelseskurser i udlandet. Lærerne repræsenterede en bred række af fag, og de fremhævede alle udlandskurser som meget givtige og som noget, man kunne bruge i undervisningen. Sproglærerne nævnte selvfølgelig den sproglige dimension, men også den inspiration man kunne få med hensyn til det kulturelle aspekt.
En fysiklærer, som havde været på kursus i Tyskland, betonede, at sådanne kurser var frugtbare, både for undervisningen og for udvikling af det pensum, man kan gennemgå med eleverne. Rektorer og forstandere var generelt meget positive over for lærernes deltagelse i udlandskurser. På nogle skoler fik de deltagende lærere stort set deres udgifter betalt. Andre steder betalte lærerne selv hele eller væsentlige dele af deres deltagelse i udlandskurser. Endelig skal nævnes en form for efteruddannelseskursus i udlandet, som en del af de besøgte skoler inden for det sidste år havde praktiseret eller stod over for at skulle praktisere for første gang. Det drejer sig om kurser, hvor hele skolens pædagogiske personale tager en weekend til en større by i udlandet (der var flere eksempler på kurser i Berlin) og foretager skolebesøg, hører om et andet skolesystem og deltager i kulturelle besøg. De foreløbige erfaringer med disse kurser lod til at være positive.
Enkelte af de besøgte skoler havde en form for uddannelses- eller konsulentvirksomhed i forhold til udlandet. De fleste af disse projekter angår uddannelse eller efteruddannelse af baltiske lærere, i et tilfælde en slags systemeksport af VUC. Sådanne projekter har stor betydning for de deltagende lærere. En forstander på VUC udtrykker det således: "Mange lærere har været udsendt i projektet. ... Deltagelse heri er virkelig noget, der rykker i folk; midtkarrieremæssigt er det ikke uvæsentligt at prøve sig selv på noget helt andet. Folk oplever, at de kan meget mere, end de tror."
Det billede, der danner sig af skolernes inddragelse af IT i deres kontakt med udlandet, må siges at være varieret. Nogle skoler inddrog systematisk IT i nogle af deres internationale projekter, andre gav udtryk for, at de på interviewtidspunktet befandt sig i en planlægnings- og udviklingsfase. Den systematiske inddragelse af IT fandt især sted i forbindelse med udvekslings- eller faglige samarbejdsprojekter, både i en indledende fase og i selve udførelsesfasen. De indledende faser af en udveksling kunne således foregå via e-mail mellem den danske skoles internationale koordinator og den udenlandske skoles ditto. Ellers var det karakteristisk, at skolerne brugte e-mail til, at elever kunne udveksle information i forbindelse med samarbejdsprojekter, især inden for Comenius.
På en skole, der havde et større internationalt kontaktnet og elektronisk kommunikation med alle sine udenlandske forbindelser, havde man i et samarbejdsprojekt indlagt det som et formål, at kommunikationen så vidt muligt skulle foregå elektronisk. Eleverne havde her udarbejdet en slags små aviser, som de e-mailede til hinanden. Selv om nogle skoler således bruger e-mail til kommunikation med internationale kontakter, er det dog langt fra deres eneste kommunikationsmiddel, og skolerne oplever også tekniske problemer. Som en lærer udtrykte det: "Det lykkes ikke altid efter hensigten, fordi der er problemer med kompatibilitet mellem det, skolerne sender til hinanden." Ellers var det indtrykket, at brugen af IT til kommunikation med internationale samarbejdspartnere endnu er på et begynderstadium på de fleste skoler. Mange steder havde man planer om samarbejdsprojekter med skoler i udlandet, hvor IT skulle inddrages.
Det fremhæves også fra flere skoler, at det ikke kun er et spørgsmål om en dansk standard og erfaring: "Problemet er, at der ofte er meget lidt [IT-udstyr] i modtagerskolerne, eller at eleverne ikke har fri adgang til det." Når undtages de skoler, der havde en effektiv e-mail kommunikation med fx Comenius-samarbejdspartnere, var elevernes engagement i en faglig kommunikation med elever fra udenlandske skoler begrænset. Det syntes dels at skyldes, at eleverne ikke på alle skoler oplevede, de havde fri adgang til pc'er, hvor den elektroniske kommunikation fungerede, dels at de ikke beherskede teknikken, og dels at elevernes interesse havde et andet fokus. Adspurgt om brugen af Internet på en skole svarede en gruppe elever: "Jo, det bruger vi i flere fag." ... "Men der er ikke noget internationalt ved det. Det er danske databaser, vi bruger." ... "Folk sidder og chatter i stedet for at lave det, de skal." ... "Det betyder da ikke noget. Hvis man bare kunne lære og bruge det der chat internationalt, så kunne man også lære meget af det. Jeg synes, problemet er, at det for det meste kun er drengene, der kan finde ud af at bruge det rigtigt." Det er svært, ud fra de udsagn, der i efteråret 1997 blev givet på de besøgte skoler, at sige noget generelt om, hvilken rolle Internettet spiller for lærere og elever med hensyn til den daglige undervisning, fx med hensyn til informationssøgning og nedtagning af tekster. Det er bestemt indtrykket, at Internettet bliver brugt i denne sammenhæng, men samtidig også, at der er meget stor variation.
Det er karakteristisk for de her omtalte internationale aktiviteter - måske med undtagelse af brug af IT - at de arbejdsmæssigt involverer færre personer, både på lærer- og elevside, end studie- og udvekslingsrejser. De kan i den henseende opfattes som lettere at styre og organisere end de andre internationale aktiviteter, der hidtil er omtalt. Da de samtidig i udstrakt grad bidrager til at skabe et internationalt miljø og en international bevidsthed på skolerne, er det nærliggende at anbefale, at skolerne systematisk og bevidst udnytter de muligheder, der ligger i denne form for internationale aktiviteter. Det kan ske på flere måder, idet det internationale aspekt kan styrkes gennem en indsats på såvel et ledelsesmæssigt, organisatorisk plan som på et fagligt, bevidtshedsmæssigt plan. Skolerne bør overveje, hvordan de kan skabe et miljø, hvor også de her nævnte internationale aktiviteter indgår som en naturlig del af skolens hverdag. En praktisk mulighed ville fx være at skolen har en person eller gruppe, som varetager de internationale kontakter, fx organiserer tiltag, modtager henvendelser og formidler dem videre til elever og kolleger. Formidling af viden om etablerede muligheder for international kontakt og udveksling er vigtig i den sammenhæng, fx mulighederne i Lingua og Comenius. Også de tosprogede elever bør inddrages som ressource i undervisningen. Ligeledes vil der for mange skoler ligge en udviklingsmulighed i, at ledelse og faggrupper gennemtænker de muligheder, der ligger for at udvikle fagene i forhold til den internationale dimension. Det kunne fx ske ved, at ledelse og lærere overvejer, hvordan lærerne får de bedste muligheder for at udvikle deres kompetence inden for området. Det er ligeledes vigtigt, at lærerne, enkeltvis, faggruppevis eller i samarbejde om klasser, udnytter de muligheder for internationale tiltag, skolen allerede har eller kan få. Det er centralt, at man inden for fagene medtænker både den didaktiske og den pædagogiske dimension. Inden for brug af IT er det oplagt at anbefale, at lærerne gør sig overvejelser over, hvorledes de bedst integrerer denne mulighed på en meningsfuld måde i en internationalt orienteret undervisning. Brugen af IT er også en indlysende mulighed for, at man i internationale aktiviteter ikke kun beskæftiger sig med den europæiske dimension, men tænker globalt og inddrager lande og verdensdele uden for Europa. Det drejer sig både om udnyttelsen af de muligheder, der ligger i at hente information via Internettet og i høj grad om at udvikle for fagene og for eleverne relevante kommunikationsopgaver i forbindelse med samarbejdsprojekter med udenlandske skoler.
|
![[ Billede: Undervisningsministeriets logo ]](http://www.uvm.dk/images/uvmlogo.gif)