VII Udbytte af internationale aktiviteter

Udbyttet af internationale aktiviteter kan diskuteres på flere planer. Det drejer sig således om udbyttet af de forskellige slags aktiviteter og om udbyttet for de involverede grupper: elever, lærere, ledelse og endelig skolen som sådan. Udbyttet må også sættes i relation til begrebet interkulturel kompetence og til de formål for internationale aktiviteter, der blev beskrevet i kapitel IV.

I det følgende vil først elevernes udbytte af studie- og udvekslingsrejser blive taget op. Derefter vil udbyttet af internationale aktiviteter overhovedet blive diskuteret for elever, lærere, ledelse og skolen som sådan og til sidst blive sat i relation til begrebet interkulturel kompetence og til formålene, som skolerne selv har formuleret dem.

Elevernes udbytte af studie- og udvekslingsrejser

"Det er lærerne, der er mest interesserede i det faglige udbytte af studierejser." "På den måde afviger de ikke meget fra den daglige undervisning; eleverne går ikke kun i skole for det faglige udbytte, men de får noget ud af det alligevel." Denne dialog mellem to gymnasielærere, der begge er engageret i studie- og udvekslingsrejser, afspejler udmærket diskussionen om elevernes udbytte af studie- og udvekslingsrejser. Både lærere og elever giver udtryk for, at det for eleverne ikke udelukkende drejer sig om et fagligt udbytte, men også om et udbytte af det sociale samvær med kammeraterne og lærerne.

Det faglige udbytte

Der er hos både elever og lærere en høj bevidsthed om studie- og udvekslingsrejsers faglige forankring og om, at der er krav om et fagligt udbytte af disse ture. Det specifikke, faglige udbytte vil selvfølgelig variere fra fag til fag og fra rejse til rejse, alt afhængig af faget og rejsens mål og indhold. Det er derfor umuligt her at redegøre specifikt for detaljerede faglige resultater af studie- og udvekslingsrejser, som de er beskrevet i kapitel V. Begrebet fagligt udbytte vil derfor i denne sammenhæng blive behandlet mere overordnet og abstrakt.

For det første kan udbyttet af studie- eller udvekslingsrejser betegnes som en faglig uddybelse og et supplement til undervisningen hjemme. Eleverne ser ting og miljøer, som de ellers ikke ville se, og lærer ting, de ellers ikke ville lære. De stifter bekendtskab med et land, en by, et område, det vil sige, de lærer en ny kultur at kende. Elever, der har været på udvekslingsrejser, peger også på viden om omgangsformer som et resultat af rejsen: "at man lærer, hvordan man skal opføre sig blandt fremmede."

Derudover er det tydeligt, at den anskueliggørelse, der ligger i, at eleverne ser de ting, de har læst om, er frugtbar for dem: de husker tingene bedre og kan forbinde det læste med konkrete iagttagelser. En historielærer fremhæver elevernes oplevelse af at stå over for det, de havde studeret hjemmefra: "De er engagerede ... de mærker historiens vingesus: pludselig ser de det [de har læst om] i virkeligheden."

Flere elever fremhæver også den perspektivering, der sker af stoffet; det at kunne iagttage emner, man har beskæftiget sig med i deres egen kontekst, har den effekt, at "tingene bliver sat på plads.". En elev, der havde været på studierejse til et af de baltiske lande, udtrykker det således: "Man kunne se modsætningerne [i samfundet]. Det er en fordel, man har set tingene, så kan man fx bedre huske, at der ikke er en mellemklasse." Også lærere fremhæver denne perspektivdimension af studie- og udvekslingsrejser.

En anden form for fagligt udbytte af studie- og udvekslingsrejser ligger i elevernes engagement i det, der foregår. Eleverne nævner rejserne som en interessant måde at lære på, der giver større indtryk end den daglige undervisning. En elev beskriver det på denne måde: "... vi var i Lübeck med tyskholdet; der steg engagementet i det, vi læste, med 100% eller mere. Der var gang i den tur fagligt, der var ikke 5 minutter, hvor der ikke skete noget."

Kursister fra VUC, som har deltaget i studieture, omtaler - foruden de ovennævnte resultater - at studiebesøg kan tjene som inspiration til erhvervsvalg eller, hvor det drejer sig om rejser med hold med kursister i samme eller beslægtede erhverv, som direkte efteruddannelse inden for ens fag.

Endelig skal elevernes sproglige udbytte nævnes. Her er det især udvekslingsrejser, som både lærere og elever nævner som meget givtige for elevernes sproglige kompetence. Det drejer sig både om konkret sprogfærdighed og om elevernes selvtillid i forhold til det at udtrykke sig og kunne forstå et fremmedsprog. Udbyttet er helt tydeligt størst i de sammenhænge, hvor udvekslingen også omfatter et fagligt samarbejde mellem eleverne. Elever og lærere oplever, at den større sproglige kompetence, eleverne erhverver sig, er direkte målelig, både i engagement og niveau i den daglige undervisning og i eksamensresultater.

Beskrivelse eller vurdering af fagligt udbytte ?

Både elev- og lærerudsagn vidner om, at det er mindre vanskeligt at vurdere udbyttet af rejserne end konkret at beskrive det. I vurderingerne af det faglige udbytte er der tale om store variationer. Nogle, både lærere og elever, taler om et stort fagligt udbytte, som også afspejler sig i elevernes eksamenspræstationer. Der synes i de fleste tilfælde at være en sammenhæng mellem den faglige forberedelse af studieturen og elevernes faglige udbytte og engagement. Elever og lærere vurderer udbyttet højt, hvor der har været tale om forberedelse og konkrete, engagerende opgaver i forbindelse med rejsen. Der forekom dog også eksempler på velforberedte og -planlagte studierejser, hvor elevernes engagement havde været minimalt.

I andre tilfælde var læreres og elevers vurdering af udbyttet af studierejser, at dette var mindre tilfredsstillende rent fagligt. Det kunne skyldes manglende engagement fra elevside, manglende faglig forberedelse eller et program, der manglede faglig intensitet.

Studierejser eller udvekslingsrejser ?

Generelt vurderes det faglige udbytte af udvekslingsrejser højere end udbyttet af studierejser. Dette gælder selvfølgelig især sprogfag, hvor både lærere og elever taler om et målbart resultat efter bare en uges udveksling. Hvad angår rejser i ikke sprogfag, mener nogle lærere dog, at studierejser giver større udbytte, fordi eleverne nedprioriterer det faglige indhold i udvekslingsrejser, mens andre fremhæver at udvekslingsrejser er den eneste fagligt givende rejseform. Eleverne synes generelt at vurdere det faglige udbytte af udvekslingsrejser højere end udbyttet af studierejser.

Det sociale udbytte

Det formuleres klart af alle, både lærere, elever og rektorer / forstandere, at der kommer et socialt udbytte ud af studie- og udvekslingsrejser. Den fælles oplevelse af det fremmede og en samværsform, der er meget anderledes end den daglige skolegang, påvirker elevernes indbyrdes forhold. For eleverne er dette oftest positivt, men det kan også opleves negativt. Rent konkret oplever eleverne, at de kommer tættere på hinanden og får et bedre sammenhold i klassen. De giver udtryk for, at grupperinger og klikedannelser lettere forsvinder, når man er i uvante situationer, og man lærer andre sider af hinanden, også de svage, at kende. Nogle elever nævner også, at man får mere respekt for hinanden gennem den fælles oplevelse, studierejsen er. Studierejsen kan dog også have en negativ effekt for elevernes sociale samvær; enkelte elever fortalte om studierejser, der "splittede mere end de samlede" og om uvenskaber, der opstod under rejsen.

Det skal også nævnes, at de elever, der havde været på udvekslingsrejser, omtalte det store sociale udbytte af rejsen. Elever, der havde været på både udvekslings- og studierejse, havde ofte oplevet det sociale udbytte af udvekslingsrejsen som større. Det er tydeligt, at det, at eleverne i fællesskab skal møde den ekstra både faglige / sproglige og personlige udfordring, der ligger i at skulle leve i og leve sig ind i et fremmed miljø, har stor betydning for deres indbyrdes forståelse og samhørighed. De er stillet over for de samme problemer og gør mange af de samme erfaringer. En 3.g elev, der havde været på flere udvekslinger, udtrykte det således: "Vi er af sted sammen og hjælper hinanden, hvis der er noget."

Også lærer-elev-relationen påvirkes af en fælles studie- eller udvekslingsrejse. Eleverne nævner, at de ser andre sider af deres lærere, og at det kan have en gavnlig virkning på den daglige undervisning.

Lærerne oplever også, at en fælles rejse har en afsmittende, positiv effekt for klimaet og dermed undervisningen i klassen / på holdet. En lærer på VUC formulerede det klart: "Hvis man rejser i efteråret, kan det mærkes resten af året. Effekten har været en større fællesskabsfølelse, større ansvar for undervisningen, større aktivitetesniveau. Ganske tydeligt". Den sociale effekt kan på VUC fx også føre til, at kursister vælger at følges ad til fag året efter. I gymnasiet fremhæver lærerne det gennemgående som positivt, at man får et større kendskab til eleverne, end den daglige undervisning kan give. "Man kender jo kun eleverne fra de der tre timer om ugen, og der sidder de i en klasse. Men en uge hvor man er sammen med dem, der kommer man til at kende nogle sider af dem, som man måske slet ikke var klar over. Det kan være positivt, men også negativt."

Det er i øvrigt et spørgsmål, om man uden videre kan adskille det faglige og det sociale udbytte. Mange, både lærere og elever, fremhæver, at det hænger sammen på en studie- eller udvekslingsrejse, og at det sociale aspekt ikke kunne eksistere uden det faglige. En lærer udtrykker det således: "Jeg tror også eleverne, hvis der ikke var noget fagligt indhold, så gider de slet ikke. Selvfølgelig kan de godt brokke sig nogle gange .... men når de så har været der, så er de glade for det og har nogle ideer."

Udbytte af internationale aktiviteter generelt

Når der i det følgende skal redegøres for udbyttet af internationale aktiviteter generelt, vil alle internationale aktiviteter blive inddraget, og elevers, læreres, ledelsens og skolens udbytte af dem vil blive belyst og diskuteret i forhold til de formål, skolerne selv har formuleret for aktiviteterne og i forhold til begrebet interkulturel kompetence.

Fagligt udbytte for elever, lærere og ledelse

Elever

Der tegner sig et meget positivt billede af elevernes faglige udbytte af de internationale aktiviteter, der ligger ud over studie- og udvekslingsrejser. Elevkonferencer, Comenius-projekter og udveksling af mindre grupper giver en individuel og personlig faglig udfordring, hvor eleven i et tæt møde med en anden kultur skal beskrive og repræsentere sin egen. Man får ikke kun viden om den anden kultur, men også en refleksion tilbage på sin egen kultur. Også andre internationale aktiviteter, som foregår hjemme på skolen, betragter elever, lærere og ledelse som udbytterige. De er med til at "udvide elevernes horisont" og give dem viden om andre landes forhold, fx om flygtninge. Som en elev udtrykker det: "Vi bliver utrolig dannede af alle de tilbud. Det er godt, vi får åbnet øjnene, og det er der, vi kan bruge det: der er en verden ud over os."

Lærere

Hvad angår lærernes faglige udbytte, bedømmer både ledelse og lærerne selv, at der er tale om en vigtig efteruddannelse. Det drejer sig om efteruddannelse på forskellige områder. Det kan gælde det at få sin viden ajourført på forskellige områder, det være sig anvendelse af biologi og kemi i industrien eller udviklingen i Tyskland eller østeuropa efter Murens fald. Denne viden vil ofte tjene som inspirationskilde til undervisningen. Det kan også handle om at få indsigt i andre landes uddannelsessystemer, således at man kan reflektere over uddannelse i sit eget land og sin egen pædagogiske praksis. Endelig er det et vigtigt udbytte for sproglærere, at de har mulighed for at vedligeholde deres sprogfærdighed og bringe den up to date.

Ledelse

Det er også muligt i et vist omfang at konkretisere et fagligt udbytte for rektorer og forstandere. De rektorer og forstandere, der er involveret i et internationalt samarbejde på ledelsesplan, får mulighed for at diskutere skoleudvikling i international sammenhæng og drage nytte af dette i udvikling og administration af egen skole. En forstander ved et VUC udtrykker det således: "Vi får også selv noget ud af besøgene (af skoleledere og -repræsentanter fra andre lande). Vi lærer en ydmyghed over for de løsninger, vi har i Danmark. Man relativerer på en anden måde. Efter et par timer hvor man har gået og talt sammen, erkender man, at der er andre løsninger end lige netop den skandinaviske model eller den danske model. Og det skaber nogle netværk, vi kan trække på senere."

Andet udbytte

De førte interview med elever og lærere vidner tydeligt om, at der for alle kommer andet ud af internationale aktiviteter end et rent fagligt og socialt udbytte. Især eleverne er meget bevidste om, at der i kontakten med det fremmede også ligger en spændende og nødvendig forståelse og holdningsbearbejdelse for dem selv. Ligeledes er det for mange elever klart, at de kommer til at leve og arbejde i en verden, hvor Danmark ikke eksisterer isoleret fra andre lande og påvirkninger fra dem.

Forståelse og bearbejdelse af holdninger og fordomme

Kendskabet til andre kulturer og især personlige kontakter til mennesker i andre lande har stor betydning for elevernes opfattelse af den fremmede verden og af deres egen verden. Eleverne formulerer meget klart den mulighed, de får for at bearbejde egne holdninger og i mange tilfælde nedbryde fordomme om andre kulturer. Gennem den indsigt, de får i andre landes levevis og normer og ved at opleve disse forhold på nært hold, fx på en udvekslingsrejse, udvikler eleverne en respekt for og tolerance over for det fremmede, som de ellers ikke ville have mulighed for.

En sådan gensidig indsigt og forståelse kan, mener mange elever, i sidste ende hindre racediskrimination og være med til at forebygge krig og konflikter. En elev udtrykte det således: "Nu hører vi så meget om flygtningepolitik og fremmedpolitik herhjemme. Jeg har da lært at respektere andre kulturers holdninger. Jeg ved, at det ikke bare er noget, de siger, men noget, de lever efter. Jeg har lært at respektere, at der også er andre kulturer end vores, og at de er lige så gode og lige så meget værd."

Der er dog ikke kun tale om nedbrydelse af fordomme; i nogle tilfælde oplever eleverne også, at deres fordomme bliver bekræftet. Det gælder især forholdet mellem kønnene, kønsroller og arbejdsfordeling i familien.

En sådan holdningsbearbejdelse giver også mulighed for selvrefleksion for nærmere at definere, hvem man selv er. En lærer taler således om, at der for eleverne sker en både "kollektiv og individuel udvidelse, men også en afgrænsing." Eleverne bliver i stand til at se deres egen verden, både den private og den skolerelaterede, i et andet lys, hvilket oftest fører til en større påskønnelse af den danske verden.

Mange elever erkender en nødvendighed i at kunne manøvrere i andre kulturer og fremmede lande. Som en elev formulerer det: "Danmark er et lille land. Vi kommer på et tidspunkt til at have noget at gøre med folk fra andre lande, og så er det vigtigt at kunne forholde sig til deres kultur." Nogle elever oplever, at de netop gennem internationale kontakter / aktiviteter får både viden og færdigheder, de kan bruge for at begå sig i en større verden. De oplever, at de udvikler en fleksibilitet, en åbenhed og et mod til at tackle situationer i det fremmede.

Selv om det først og fremmest er eleverne, der giver udtryk for, at de kommer til at bearbejde egne holdninger og egen selvforståelse, sker det også for både lærere og ledelse. En rektor citerer mange af sin skoles lærere for udsagn, de er kommet med efter at have været involveret i udvekslinger, og sammenfatter det således: "...at man reflekterer over sin egen arbejdssituation, sit eget liv, sine egne muligheder og sine elevers muligheder. Det er guld værd. ... Det tilfører ny energi til systemet, at man har været ude og får set tilbage på sit eget land og sit eget system med de øjne, man får åbnet, når man ser fra et andet land." Lærere og ledelse (som citatet fra en VUC forstander ovenfor viser) opnår således gennem deltagelse i internationale aktiviteter også en dybere indsigt, som ikke kun handler om en viden om andre kulturer, men også om forståelse og respekt både for den anden verden og den kendte verden.

Skolens udbytte

Når der her tales om skolens udbytte af internationale aktiviteter, menes ikke den gavn, den enkelte skole har af dem, selv om nogle skoler bevidst inddrager det internationale som en del af deres profil. Der tænkes på det udbytte, gymnasie- og hf-uddannelserne som sådan har af aktiviteterne. Der synes hos både lærere og især hos ledelsen at være en stærk bevidsthed om nødvendigheden af, at den ydre, internationale verden bringes ind i skolens dagligdag, og at det sker, netop ved at skolerne engagerer sig i studierejser, udvekslinger, gæstelærere, IT-brug m.m. Skolen kan kvalificeret forberede eleverne ved ikke at isolere sig fra den udvikling, der foregår i den øvrige del af samfundet og i verden omkring os.

Når man ser dette i sammenhæng med udsagnet om, at international kontakt tilfører skolen ny energi, kan man sige, at internationale aktiviteter giver skolen vigtige og nødvendige udfordringer og potentialer. Skolen får muligheder for en faglig udvikling, der gør, at den kan tilbyde eleverne en uddannelse, der kvalificerer dem til at deltage i et samfund, hvor nationale grænser spiller en stadig mindre rolle. Skolen får, som det blev formuleret, også "tilført ny energi", således at den ikke bliver et pædagogisk og administrativt statisk system, men en organisation, der kan modtage inspiration udefra, være selvkritisk og udvikle sig.

Formål, udbytte og interkulturel kompetence

Som det fremgik af kapitel IV (Formål med internationale aktiviteter), var der i høj grad overensstemmelse mellem det, skolerne selv definerede som formål med gymnasiet og hf's internationale aktiviteter, og det der, dækkes af begrebet interkulturel kompetence. Det drejer sig i begge tilfælde om at erhverve sig viden om andre kultur- og samfundsforhold, om holdninger til andre kulturer og om en kompetence til at kunne begå sig i et internationalt præget samfund.

Når man sammenholder disse formål med det udbytte, elever, lærere og rektorer / forstandere nævner, de selv og deres skole får af internationale aktiviteter, bliver det tydeligt, at skolernes internationale aktiviteter indeholder de potentialer og muligheder, som skolerne selv sigter på, og som beskrives af forskningen som interkulturel kompetence. Der er med andre ord en åbenbar kvalitativ overensstemmelse mellem formål og udbytte, som det formuleres af de interviewede personer.

Den foreliggende interviewundersøgelse er selvfølgelig uegnet til at sige noget sikkert og entydigt om, hvor stor en del af gymnasiet og hf's elever, lærere og ledelse der rent faktisk oplever de forskellige aspekter ved udbyttet af internationale aktiviteter, der er beskrevet her. Denne kvalitative undersøgelse har i sagens natur fokuseret på forskellige kategorier af internationale aktiviteter og deres indhold snarere end deres hyppighed og udbredelse.

Forsiden | Forrige kapitel