IV Formål med internationale aktiviteter

IV, i Internationalisering og interkulturel kompetence

Ordet internationalisering bliver i almindelig sprogbrug ofte anvendt ret ubestemt om aktiviteter, der skal fremme kontakt og forståelse mellem nationer.

Da denne undersøgelse vil præsentere nogle af de forestillinger, man gør sig, og den praksis, man har på danske gymnasier, 2-årige hf-kurser og VUC'er med hensyn til internationalisering, er det hensigtsmæssigt først at beskrive begrebet internationalisering, herunder begrebet interkulturel kompetence, fra et forskningsmæssigt synspunkt.

Når man tager udgangspunkt i den enkelte skole, er internationalisering en række tiltag, som øger skolens og elevernes evne til at forstå, analysere og forholde sig til globaliseringsprocessen. Denne proces øger nationernes indbyrdes økonomiske afhængighed og den sociale og kulturelle kompleksitet. Derved skabes bl.a. et internationaliseret arbejdsmarked, der er kendetegnet ved stigende krav til arbejdskraftens mobilitet, fysisk såvel som psykisk.

Et afgørende element i elevernes evne til at forstå og begå sig i en international verden er deres interkulturelle kompetence, deres evne til at færdes i og forholde sig konstruktivt til den sociale og kulturelle kompleksitet, samtidig med at de bevarer deres egen identitet og livskontinuitet.

Den ydre og den indre internationalisering

Skolerne er i varierende grad involveret i både en ydre og en indre internationalisering. Den ydre internationalisering har form af internationale aktiviteter, der styrker både skolernes og elevernes konkrete kontakter til udlandet, såsom studierejser, udvekslinger (både elever og lærere), e-mail-kontakt, samarbejde med venskabsbyer o.lign. Den indre internationalisering har form af aktiviteter, som udvikler skolens og undervisningens internationale og interkulturelle miljø på stedet: inddragelse af flersprogede elevers kulturelle og sproglige erfaringer i undervisningen, inddragelse af gæstelærere og gæsteelever fra udlandet, styrkelse af de internationale dimensioner i undervisningsstoffet, samarbejde med det lokale kultur- og erhvervsliv omkring tværkulturelle arrangementer, efteruddannelse af lærere m.v.

Skoleudvikling og udvikling af de menneskelige ressourcer

Internationaliseringen handler både om udvikling af skolens hele liv, fagligt, administrativt, organisatorisk, kulturelt og pædagogisk, og om udvikling af elevernes, lærernes, ledelsens og det øvrige personales faglige og menneskelige ressourcer. Den omfatter altså både en kollektiv og en individuel dimension. Disse to dimensioner må tænkes sammen. Det er en stor udfordring for skolerne i disse år at integrere internationaliseringstiltagene i skolernes liv og udvikle en pædagogik og en didaktik for internationaliseringen, der omfatter alle fag og samarbejdet mellem dem. Der er ikke kun tale om fagdidaktisk udvikling, men om en prægning af hele skolens udvikling med hensyn til profil, fagligt og tværfagligt indhold og undervisningsmetoder.

Interkulturel kompetence

En afgørende faktor i internationaliseringen på det menneskelige plan, altså med hensyn til de enkelte elever og de enkelte lærere, er udviklingen af interkulturel kompetence. Der er tale om en kompetence, som alle fag har mulighed for at bidrage til. I forbindelse med internationaliseringen bliver det klart, at alle fag har en sprog- og kulturside: når fx faget geografi deltager i en studierejse til udlandet, vil man komme til at kommunikere på et fremmedsprog omkring det faglige stof, og man kommer i kontakt med andre samfunds- og livsformer, andre måder at forholde sig til naturen på osv.

I denne forbindelse skal det fremhæves, at man her opererer med et meget bredt kulturbegreb, som kort formuleret omfatter: samfundsforhold og forholdet samfund/natur, historie, sprog, levevis i forskellige miljøer, normer og værdier i forskellige miljøer, litteratur og andre kunstprodukter: musik, arkitektur m.m.. Der er således tale om et vidtfavnende begreb, hvor alle fag har relevant stof at bidrage med. Det, der holder alle disse dimensioner sammen, er lokaliseringen: der er tale om en helhed af samfund, kultur(er) og sprog i en bestemt lokalitet, det være sig et bykvarter, en by, en region, et land, eller et helt kontinent.

Når det hedder interkulturel kompetence, og ikke blot kulturel kompetence, er det en pointering af, at denne kompetence forholder sig til en flerhed af kulturer, og at den indeholder et refleksivt element på den måde, at mødet med andre kulturer kan give en ny forståelse af egen kultur og omvendt. En fare, ved at begrebet hedder "interkulturel", er, at man let kommer til at fokusere på to eller flere nationale kulturer, der hver for sig ses som homogene, og glemmer, at alle samfund er præget af social og kulturel kompleksitet. Det kræver faktisk også interkulturel kompetence at bevæge sig i det flerkulturelle landskab inden for Danmarks grænser.

Tre dimensioner af interkulturel kompetence

Det er almindeligt at skelne mellem tre dimensioner af interkulturel kompetence: viden, holdninger og færdigheder. Alle tre har både et fagligt og et mere personligt / socialt aspekt. (fodnote 2)

Vidensdimensionen omfatter kendskab til eller indsigt i kultur- og samfundsforhold, inklusive de danske. Der kan både være tale om viden om mere isolerede facts - "Hvornår levede Goethe?" - og om en dybere indsigt i samfundsmæssige og historiske sammenhænge - "Hvorfor er landbruget betydningsfuldt i Danmark? eller 'Hvorfor er der ofte strejker i Frankrig?". Det kan også handle om en mere almen omverdensforståelse, der ikke nødvendigvis er bundet til bestemte lokaliteter eller lande - "Hvilke faktorer påvirker den tværnationale migration?" I vidensdimensionen dominerer således det faglige aspekt.

Holdningsdimensionen omfatter den mere affektive side af det interkulturelle: holdninger, vurderinger og følelser over for mennesker og forhold i den lokalitet, man beskæftiger sig med og i ens eget land, herunder bevidsthed om andres og egen identitet - "Hvem er jeg?", "Hvad vil det sige at være dansker?", "Hvorfor ser jeg på det fremmede land på den måde, jeg gør?" og "Hvordan opfatter de mig og hvorfor?". En central problematik er, hvordan man forholder sig til fordomme og stereotyper om "os" og "dem": da det er umuligt at udrydde fordomme, må man udvikle realistiske metoder til at omgås dem - metoder, der på én gang accepterer, forklarer, problematiserer og kritiserer. I holdningsdimensionen er der, som det ses, både faglige og personlige / sociale aspekter.

Færdighedsdimensionen omfatter for det første færdigheder, der kan udvikles inden for skolens rammer: evne til at relatere indholdet af tekster og andet materiale til den viden, man har om verden i forvejen, evnen til at stille relevante spørgsmål og til at sammenligne forhold i forskellige samfund - "Hvad er forskellene mellem dansk og engelsk skolekultur og hvorfor?". For det andet omfatter færdighedsdimensionen færdigheder, der lettest kan udvikles i udlandet, hvad enten man kender sproget eller ej: evnen til at opdage kulturen på egen hånd, evnen til at forholde sig etnografisk til sin omverden gennem selvstændig og målrettet observation og refleksion (feltstudier). Og, hvis man kan kommunikere sprogligt med folk: evnen til at få kontakt med folk, tale med dem og derigennem lære noget om dem og deres livsverden, samt om de kulturelle regler og konventioner, der gælder hos dem: omgangsformer i den daglige kommunikation, måder at klæde sig på, spise, forholdet mellem kønnene osv. I færdighedsdimensionen er der således tale om både faglige og personlige / sociale aspekter.

Disse tre dimensioner udvikler sig i et samspil med hinanden, og det ses, at alle tre, men især færdighedsdimensionen, forudsætter erfaringer med internationale / interkulturelle aktiviteter, bl.a. udlandsrejser og praktisk kontakt med forskellige sociale og kulturelle miljøer. Også interkulturelle aktiviteter inden for Danmarks grænser kan udnyttes.

IV, ii Skolernes egne holdninger til og opfattelse af betydningen af internationale aktiviteter

Skolernes egne holdninger til og opfattelse af betydningen af internationale aktiviteter uddyber og nuancerer på mange måder det ovenstående. Der er på mange, men ikke alle, områder tale om overensstemmelser eller sammenfald .

Når der her benyttes udtrykket 'internationale aktiviteter' og ikke ' internationalisering', er det af to grunde. Dels kan rapporten på den måde behandle mange aktiviteter med internationalt tilsnit, som ifølge interviewundersøgelserne fandt sted på skolerne, dels giver det anledning til at diskutere internationale aktiviteters karakter og sammenhæng med begrebet internationalisering. Udtrykket internationale aktiviteter indbefatter således både aktiviteter, som foregår "hjemme" på skolen, og aktiviteter, der foregår uden for skolen. Aktiviteterne "hjemme" kan enten være en del af den daglige, almindelige undervisning, der fx beskæftiger sig med andre landes forhold som emne i sig selv, eller kan lægge op til en studie- eller udvekslingrejse. Der kan også være tale om, at den internationale dimension inddrages på andre måder, fx gennem gæstelærere, fællestimer, IT-anvendelse, Operation Dagsværk etc. De mest almindeligt forekommende aktiviteter uden for skolen er studie- eller udvekslingsrejser, men det drejer sig også om fx lærersamarbejde, job swop, elevdeltagelse i konferencer m.m.

Dette kapitel beskæftiger sig med, hvad der på skolerne formuleres som formål med internationale aktiviteter. En egentlig vurdering og diskussion af udbyttet af aktiviteterne følger i kapitel VII.

Formålsbeskrivelser: formelle og andre

Formålet med internationale aktiviteter i gymnasiet og hf er selvfølgelig overordnet bestemt af disse uddannelsers generelle formål og formålene for de enkelte fag. Derudover har nogle skoler - især skoler med et stort og intensivt internationalt engagement - explicit formuleret mere udførlige formålsbeskrivelser for internationale aktiviteter, både aktiviteter på skolen og uden for skolen. Disse formålsbeskrivelser er resultatet af overvejelser og diskussioner, som er foregået i skolens råd og / eller udvalg. Her har både elever, lærere, udvalg og ledelse været involveret, som det udtrykkes et sted, er formålsbeskrivelsen "et stykke græsrodsarbejde." Det er også tydeligt, at der på disse skoler, ikke kun hos ledelsen, men også hos elever og lærere generelt findes en bevidsthed og viden om det formulerede formål.

Også på skoler, der ikke har et særligt formuleret formål med deres internationale aktiviteter, er bevidstheden om hensigten med sådanne aktiviteter til stede i udstrakt grad. Det gælder både hos ledelse, lærere og elever.

Alle steder gælder det, at der er en grundlæggende konsensus om, at internationale aktiviteter giver en viden om andre kulturer, som er vigtig. Derudover er der hos mange (både elever, lærere, udvalg og ledelse) et højt refleksionsniveau med hensyn til andre formål med aktiviteterne. En nærmere bestemmelse af formål følger nedenfor.

Endelig skal det nævnes, at lærere har divergerende meninger om internationale aktiviteter, især studie- og udvekslingsrejser, der af nogle ikke betragtes som en nødvendighed.

Nærmere bestemmelse af formål: 4 argumentationsformer

Skolernes egne holdninger til og opfattelse af betydningen af internationale aktiviteter afspejler på mange måder den teoretiske ramme, der er skitseret i indledningen til dette kapitel, samtidig med at de nuancerer den. Der er som nævnt markante forskelle på, hvor explicit skolerne har formuleret deres formål med internationale aktiviteter. Alligevel viser interviewene med både elever, lærere, inspektorer, udvalg og rektorer en fælles forståelsesramme for disse aktiviteter. Skolernes formål med internationale aktiviteter vil i det følgende blive søgt struktureret efter fire forskellige argumentationsformer, der tilsammen kan siges at være kendetegnende for, hvad rektorer, forstandere, lærere og elever har formuleret.

De fire argumentationsformer omfatter følgende formål:

• det faglige
• det sociale / personlige
• det kulturelle og
• det globale

Endelig kan inddrages et formål, der nævnes af nogle skoler, nemlig en profilering af uddannelsesinstitutionen.

Det faglige formål

Det synes at være helt basalt, udtalt eller uudtalt, at et af de vigtigste formål med alle internationale aktiviteter er det mere specifikt faglige, herunder også det tværfaglige. Både ledelse, lærere og elever giver udtryk for, at hensigten med at komme i kontakt med en anden verden er at lære noget om den og derigennem om sig selv.

Formålet er, at eleverne lærer om andre, især europæiske, landes kultur, historie, geografi, politik, økonomi. Viden om verden omkring én betragtes som en del af den almendannelse, mange, både lærere og elever, forventer, gymnasiet og hf skal give. Dette formål er explicit formuleret for flere skoler med et stærkt internationalt engagement, men det kommer også tydeligt til udtryk på skoler, der ikke har et formuleret formål med internationale aktiviteter. Især VUC-forstandere understreger vigtigheden af dette for deres kursister: "... at give kursister som kommer fra en baggrund, hvor verden er forholdsvis lille, et indblik i, at der er mange flere muligheder end bare kursusdeltagelse med én lærer."

Det opfattes som vigtigt, at det internationale indgår i undervisningen hjemme, men også at eleverne kan "opleve ting på stedet". På en skole, der havde det som explicit formål at være internationalt orienteret, blev det udtrykt således. "...skolen skal være internationalt orienteret. ... Det kan man godt gøre fra katederet, vi kan fortælle om andre landes kulturer og sprog, historie og politiske forhold, men vi synes også, det er godt, at eleverne kommer til at opleve det mere eller mindre på egen hånd, hvad det vil sige at leve i andre samfund."

Sprogfærdighed er også et fagligt formål, som både elever, lærere og rektorer fremhæver. Her er det især det forhold, at eleverne får mulighed for at afprøve deres færdigheder og udvikle nye.

Internationale aktiviteter har ikke kun et fagligt formål i relation til elevernes dannelse og uddannelse. Både ledelse og lærere fremhæver det vigtige formål, der ligger i lærernes efteruddannelse.

Det drejer sig især om udvekslinger, studierejser, udlandskurser og job swop, hvor lærerne får mulighed for at opdatere deres viden og sprogfærdighed, hvilket også skal give en effekt tilbage på undervisningen. En international inspektor, der betragtede internationale aktiviteter som en central efteruddannelsesfaktor, formulerede det således: "Lærerne får utroligt stort udbytte af det. For at starte meget banalt med studierejser, skolebesøg, udveksling af klasser, ser jeg nogle meget store sidegevinster i efteruddannelse, eller måske snarere videreuddannelse."

Det sociale og personlige formål

Som et andet gennemgående formål for gymnasiet og hf's internationale aktiviteter, især de aktiviteter, der ligger uden for skolen, nævnes betydning for elevernes personlige og sociale udvikling. Der er generel enighed om, at eleverne i mødet med det fremmede skal have oplevelser, der udfordrer dem på andre måder end den daglige undervisning gør. Det fremhæves især som formål på skoler, hvor eleverne ikke er rejsevante eller har en etnocentrisk opfattelse. Her vil man gerne, at eleverne "tør noget mere" og ser rejsen som et middel til den personlige udvikling. En lærer fra et gymnasium i en større by har denne betragtning: " ... vores elevklientel er nok ret fremmed for at rejse på en kulturel måde. Rejse er for dem charterrejse eller familiebesøg. Det, at man ser ting, er for mange en stor og overvældende oplevelse - at man ikke bare rejser ud for at spise eller drikke og købe ting."

I nogle sammenhænge nævnes også - især fra rektorside - den betydning, en studierejse eller udvekslingsrejse har for klassen eller holdet som gruppe. Eleverne kan lære hinanden bedre at kende, når de sættes i situationer, der er anderledes end den daglige skolegang, og det kan have en gavnlig effekt på klassemiljøet og undervisningen.

Det kulturelle formål

Det kulturelle formål drejer sig om en holdnings- og oplevelsesdimension i mødet med andre kulturer. Alle udsagn vidner om, at et vigtigt formål med internationale aktiviteter er den holdningsbearbejdelse, som kontakten med fremmede kulturer giver mulighed for. Det handler ikke kun om at opleve en anden kultur på første hånd, "at få en anden kultur ind under huden", som en elev udtrykker det, men også om at bearbejde denne oplevelse følelsesmæssigt og intellektuelt. Mange elevudsagn viser tydeligt, at eleverne ser et centralt formål i kontakten med andre kulturer, fordi det er vigtigt at lære at respektere andres kulturelle egenart, se den som ligeværdig og vise større tolerance.

Også lærere og rektorer / forstandere ser det som et vigtigt formål, at man lærer hinanden at kende på tværs af grænser. Det kan nedbryde fordomme og være med til at skabe fred. En rektor udtrykker synspunktet således: "Min målsætning med det er at sige: hvis man vil skabe fred og forståelse mellem forskellige folkeslag, så er det nødvendigt, at man får et kvalificeret indtryk af andre unge menneskers måde at leve og tænke på i andre lande."

Det globale

At forberede elever og lærere på at forstå og begå sig i en verden, hvor tid, afstande og grænser kommer til at spille en mindre rolle, fremhæves også som et væsentligt formål. Eleverne skal turde optage kontakten med den fremmede omverden og ikke lukke sig inde. De skal forberedes til at begå sig i en globaliseret verden og være rustet færdighedsmæssigt til at søge uddannelse og arbejde i udlandet. En rektor definerer sin opfattelse af formålet med skolens internationale aktiviteter således: " ... at klæde elever og lærere på til at være borgere i den globale landsby. Den kommer jo ind via kontakter på Internettet, og eleverne rejser rundt i den som en selvfølge, måske endda mere end vores generation gør. Det gør dem til smidige verdensborgere, der kan færdes mere sikkert de næste årtier, til de skal pensioneres i 2050."

Profilering af uddannelsesinstitutionen

Som et sidste, men ikke generelt, formål med internationale aktiviteter nævnes uddannelsesinstitutionens profil. På nogle få gymnasier nævnes det explicit som et formål, at skolen dermed får en klarere profil i lokalområdet i forhold til andre ungdomsuddannelser.

Anbefalinger

Det må anbefales, at skoler, der ikke har explicitte formål med deres internationale aktiviteter, igangsætter en procedure, hvor formål diskuteres i skolens råd og udvalg, og der ud fra skolens egne erfaringer, muligheder og egen kultur formuleres (en række) formål, som alle er bekendt med. Det er nærliggende i diskussionen af disse formål at medtænke alle dimensioner af internationale aktiviteter, så der tages højde for alle typer formål, både de faglige, de personlige/sociale, de kulturelle og det globale.

Det er også oplagt, at alle skoler gør brug af de muligheder, der ligger i at bruge inspirationskilder udefra til ajourføring og konkretisering af deres formål. Skolerne kunne fx overveje at lade sig inspirere af de erfaringer, som erhvervslivet og de højere læreranstalter har gjort, af de kontakter, de har, og af deres forskning og forskningsmetoder.

2 Præsentationen af de tre dimensioner i international kompetence bygger på Karen Risager: Kulturforståelse i sprogfagene - hvorhen ? I: Sprogforum 1, 1994, samt på Michael Byram: Teaching and Assessing Intercultural Communicative Competence. Multilingual Matters 1997.

Forsiden | Forrige kapitel | Næste kapitel