II Konklusioner

Formålet med den kvalitative undersøgelse, der er fremlagt i denne rapport, har været at belyse indhold, kvalitet og udbytte af internationale aktiviteter i gymnasiet og hf. Rapporten præsenterer resultaterne af en række interview, der er foretaget på 9 gymnasier, 2-årige hf-kurser og VUC=er. Rapporten beskæftiger sig i hovedtræk med tre aspekter af skolernes internationale aktiviteter. Det drejer sig om formålet med internationale aktiviteter, om deres didaktik, her forstået som organisering, fagligt indhold og metode, og endelig om udbyttet af aktiviteterne.

Formål

Skolernes (både elevers, læreres og ledelses) egen forståelse af formålet med internationale aktiviteter ligger tæt op ad det, man i forskningen kalder interkulturel kompetence. Aktiviteterne har først og fremmest et fagligt formål, det kan være dannelse for den enkelte elev eller efteruddannelse for lærere, men også mere holdnings- og oplevelsesprægede formål: eleverne får mulighed for en personlig udvikling gennem mødet med andre kulturer, de får mulighed for at bearbejde deres holdninger til det fremmede både på det intellektuelle og det følelsesmæssige plan, og endelig får de mulighed for at udvikle færdigheder, så de kan begå sig i en globaliseret verden.

Skolernes internationale aktiviteter omfatter aktiviteter både hjemme på skolen og i udlandet.

Dele af skolernes formål med deres internationale aktiviteter kan kun opfyldes i udlandet. En stor del af denne rapport beskæftiger sig således med skolernes studie-og udvekslingsrejser og deres didaktik.

Internationale aktiviteters didaktik

Undersøgelsen på skolerne viser et vist mønster i studie-og udvekslingsaktiviteterne. I gymnasiet rejses typisk en uge i foråret i 2.g, og rejsemålet er en europæisk storby eller region. De fleste skoler har en ret fast procedure for elevernes valg af rejsemål, som går ud på, at den enkelte klasse tilbydes to eller flere ture forankret i et eller flere fag, som de kan vælge imellem. Der rejses især i de humanistiske fag eller geografi, sjældnere i andre naturvidenskabelige fag eller matematik. Det synes dog ikke umiddelbart at være faget, der er styrende for elevernes ønske om rejsemål; her er det i højere grad læreren og rejsemålets anderledeshed, der spiller en rolle. økonomisk er rejsen en belastning for en del elever; et loft for rejsens pris, som skolerne typisk har, løser ikke de økonomiske problemer for alle elever.

På 2-årigt hf ligger studierejser typisk ikke i så faste rammer som i gymnasiet, men tilbydes i mange tilfælde. Også her er der tale om, at eleverne har økonomiske problemer med at deltage.

Fagligt set fokuserer studierejser primært på viden om forhold i det land eller den region, der besøges, tit mindre på den kulturelle indsigt. Programmer for studierejser er i høj grad lærerstyret, og et typisk forløb er, at eleverne i undervisningen hjemme har forberedt studierejsen ved at læse tekster om det, de skal se, eller lære metoder, de skal anvende ved undersøgelser af forskellig art. Elevernes faglige aktivitet under studierejsen vil typisk være at se de ting, de har læst om. Det kan også dreje sig om opgaver, fx undersøgelser, eleverne skal udføre. Opgaver i forbindelse med studierejser fremhæves af eleverne som meget fagligt givende og motiverende. Den sproglige dimension synes ikke altid at udnyttes optimalt. Eleverne får ofte kun begrænset mulighed for aktivt at bruge deres fremmedsprogskompetence, også når det drejer sig om rejser til lande, hvor de kan sproget.

Efterbehandling af studierejser i form af fx rapporter eller evalueringer finder sted i et vist omfang. Fagligt stof fra studierejser indgår oftest i elevernes pensum, dog i varierende omfang. De fleste lærere og elever mener, at det har en positiv indflydelse på eksamenspræstationen at komme op i stof fra en studierejse.

VUC'erne har kun i begrænset omfang mulighed for at lave studierejser for hele hold; her vil det dreje sig om korte ture, typisk af en dags varighed. Ved studierejser af længere varighed, fx 1 uge, lægges tilbudet ud til alle kursister på kurset. Rejsemålet er oftest en europæisk storby eller region, og initiativet til rejsen kan udgå enten fra kursisterne eller fra lærerne. Det er således kursisternes faglige og personlige interesser, men også deres økonomiske muligheder, der bestemmer, om de deltager.

Programmerne for studierejserne er faglige og intensive, og kurserne udnytter de muligheder for faglig forberedelse, de har. Derimod betragter lærere og kursister det som problematisk at lade stof fra studierejsen indgå i pensum, når ikke hele holdet deltager. Både lærere og kursister giver dog utvetydigt udtryk for, at det har en positiv indvirkning på eksamenspræstationen i faget, hvis kursisten har deltaget i en studierejse i faget.

Udvekslinger med skoler fra andre lande foregår primært på gymnasier, i nogen grad på 2-årige hf-kurser, men meget sjældent på VUC. Nogle skoler har et kontaktnet af skoler, de udveksler med, andre har en fast udvekslingspartner inden for fx et sprogfag. Der er oftest tale om besøg og genbesøg af hver én uges varighed, hvor eleverne bor privat hos hinanden og således opnår en nær indsigt i og kontakt med det besøgte lands kultur og sprog. Udvekslinger er på den måde intensive oplevelser, men kan også være belastende for de involverede. Det er tids- og opmærksomhedskrævende både for lærere og elever at have besøg i en uge, samtidig med at de normale forpligtelser både ude og hjemme skal opfyldes. De skoler, der har et fast kontaktnet af udvekslingsskoler, må også afsætte en del ressourcer for at opretholde kontakterne. Udvekslingsrejser er oftest billigere for eleverne end studierejser, da indkvarteringen er privat. Tilskudsmuligheden gennem Lingua betegnes fra flere sider som uegnet til det danske skolesystem, da den kræver udvekslinger af 2 ugers varighed, og der derved mistes for megen undervisningstid.

Udvekslingsrejser har også en stærk faglig forankring, som kan betone den sproglige dimension eller handle om en udforskning af en eller flere problemstillinger, gerne i komparativt aspekt, i relation til det land, der udveksles med. Udvekslinger har stor indflydelse på indhold og pensum i de(t) involverede fag og positiv indflydelse på eksamenspræstationer, især i sprogfag.

Elevernes deltagelse i studie- og udvekslingsrejser betyder, at deres normale undervisningsskema ændres, og at de mister undervisning i andre fag end det, de rejser med. Det synes ikke at være noget problem i forbindelse med den traditionelle én-uges studierejse i 2.g, men når det drejer sig om udvekslinger af længere varighed eller studierejser i 3.g, hvor klasse- og holdstrukturen kolliderer, synes der at opstå vanskeligheder for andre fag. Vanskelighederne kan dels være at nå pensum, hvilket især gælder for etårige fag, dels at gennemføre undervisningen på normal vis, når en del af eleverne er fraværende.

Andre internationale aktiviteter på skolerne kan foregå enten hjemme eller ude. Nogle er en integreret del af elevernes undervisning, andre har ikke nogen direkte tilknytning til den. Det kan fx dreje sig om udvekslinger af mindre grupper af elever, om Comenius-projekter, om gæstelærere og gæsteelever. Fælles for disse aktiviteter er, at de oftest er enklere at organisere for den enkelte skole og ikke kræver så stort et økonomisk engagement.

Tiltag som lærerudveksling og kurser i udlandet fremhæves af lærerne som essentielle efteruddannelsesaktiviteter. Brugen af IT-kommunikation på skolerne i forbindelse med internationale aktiviteter viser et varieret billede, men synes at være under stærk udvikling.

Udbytte af internationale aktiviteter

Hvad angår udbyttet af studie- og udvekslingsrejser, er den faglige forankring af disse aktiviteter klar for både lærere og elever. Der sker en faglig uddybelse af stoffet og en anskueliggørelse, ligesom det fremhæves, at rejserne skaber fagligt engagement. Eleverne får også, især på udvekslingsrejser, mulighed for at træne og forbedre deres sproglige kompetencer. Rejserne har ligeledes en effekt på elevernes sociale adfærd over for hinanden og i klassen. Den fælles oplevelse og udfordring, de møder, skaber en indbyrdes forståelse, som også har en positiv effekt i undervisningen.

Som udbytte af internationale aktiviteter generelt får eleverne en faglig viden om andre kulturer, som giver en refleksion tilbage på deres egen kultur. De får mulighed for at udvikle en forståelse af andre kulturer og deres egne holdninger, for at udvikle større tolerance og for at erkende nødvendigheden af at kunne manøvrere i andre kulturer.

For skolerne betyder internationale aktiviteter en mulighed for at bringe den ydre, internationale verden ind i skolens hverdag. Aktiviteterne bliver nødvendige udfordringer og potentialer for skolerne, som sikrer en yderligere kvalificering af eleverne, og at skolerne ikke isolerer sig fra den øvrige internationale og globale udvikling.

Forsiden | Forrige kapitel | Næste kapitel