15. Tosprogede på Dansk 1
af Anette K. Andersen. Normalt bør der oprettes hold i Dansk som andetsprog på AVU, når der er kursister nok hertil. Men det sker, at der på VUC's ordinære danskhold er en del kursister med dansk som andetsprog, som deltager på lige fod med kursister, der har dansk som modersmål. Hvorfor er de to grupper på samme hold, når deres forudsætninger for at deltage i undervisningen er uhyre forskellige? Det skyldes typisk, at der har meldt sig for få kursister til Dansk som andetsprog. Her tages udgangspunkt i den situation, at der ikke er oprettet Dansk som andetsprog, og at man derfor har både danske og tosprogede kursister på èt normalt dansk 1-hold. Hvad kan man da gøre i den situation? Målene for de to kursistgrupper er ens, men vejene er forskellige. Derfor er det nødvendigt at give en særlig støtte til de tosprogede undervejs i læreprocessen. Det drejer sig helt konkret om en indsats i forbindelse med tilegnelsen af det nye sprog, det sproglige repertoire og kulturel kompetence. Artiklen er tænkt som inspiration til en tilrettelæggelsesform, der tilgodeser de tosprogede kursister, som deltager i dansk 1-forløb. 'Sidetimer' til dansk Ordforråd, begrebsdannelse, læsestrategier, udtale, for-forståelse ved teksttilegnelse samt viden om helt basale danske forhold, som danskere har fået gennem opvæksten, er eksempler på områder, der ligger til grund for kommunikativ kompetence. Til dette store område bør der ugentligt afsættes et antal 'sidetimer', hvor kun de tosprogede kursister er til stede. Her kan der desuden arbejdes med andre kompetenceområder som f.eks. at lære at lære, lektielæsning og forskellige arbejdsformer.
Det er således kursistens aktive brug af sproget i forskellige realistiske situationer, der sættes i fokus. Dertil kommer arbejdsformer, som kræver en aktiv og gradvis mere selvstændig indsats af kursisten og et indhold, der involverer lokalsamfundet. Skemaet Ved planlægningen af fagtilbud på VUC tages der stilling til, hvor mange ugentlige lektioner hvert fag/modul skal tildeles. Det må allerede på dette tidspunkt tages med i betragtning, at der er behov for 'sidetimer' til de tosprogede, der følger ordinære danskhold. Der må afsættes timer, som placeres i skemaet - f.eks. som timer i studieværkstedet - således at de tosprogede ved tilmeldingen bliver bekendt med, at der ligger timer ved siden af holdtimerne, og at de er obligatoriske. Disse timer kunne samle tosprogede fra flere hold og læses ikke nødvendigvis af holdets dansklærer. Tilrettelæggelse af indholdet Indholdet kan tilrettelægges med fokus på emner fra nedenstående indholdsoversigt tilpasset kursisternes ønsker og de lokale forhold. Emnerne kræver kendskab til og brug af konkrete ordsfærer og begreber, og ordforrådet udvides og aktiveres gradvist. Brug af den etnografiske metode, hvor kursisterne både arbejder på skolen og foretager undersøgelser i 'marken', sætter kursisten i mange forskellige situationer sprogligt og kulturelt og involverer i høj grad kursistens udtale: Der træffes aftaler med ressourcepersoner, stilles spørgsmål, søges svar, sammenlignes, sammenfattes, konkluderes, formidles. (Se Karen Risager: Kulturtilegnelse - Kulturiagttagelse s. 88-97). Ideer til indhold og tilrettelæggelse
Der kan til det enkelte hold udarbejdes flere søjler mod højre med eksemplificering af
Tilrettelæggelse
Timernes specielle status
Læremidler
Arbejdsformer
Timetal
Ide til afsluttende arbejde Kursisterne inddeles i grupper, som hver vælger et emneområde af passende bredde inden for lokalsamfundet. Hver gruppe foretager en undersøgelse af det valgte emne. Resultatet af og formen på undersøgelsen fremlægges for f.eks. det ordinære danskhold, som de tosprogede kursis-ter går på. Der afsluttes med spørgsmål til og diskussion af resultatet samt perspektivering.
Annamette Kjærsgaard Andersen, fagkonsulent i dansk og historie på AVU. Forsiden | Forrige Kapitel | Næste kapitel |