14. Forsøg med ændret tilrettelæggelse af Dansk 1 og Dansk som andetsprog     af Grete Heuser   I 1994 og 1995 gennemførte vi på VUC Falster tre forløb med ændret tilrettelæggelse af Dansk 1 og Dansk som fremmedsprog; (som det hed dengang, i dag: Dansk som andetsprog) hvor vi satte dansksprogede og tosprogede kursister på samme hold. I artiklen benyttes betegnelsen Dansk som andetsprog, selv om artiklen vedrører forhold i 1994 og 1995. Baggrund for forsøget På VUC Falster har vi tilbudt og gennemført adskillige almindelige forløb i faget Dansk som andetsprog. Som regel starter ca. 12 tosprogede kursister en gang om året, og 7-8 gennemfører det et-årige forløb. Det er dyrt for VUC at oprette hold med så få kursister, det er svært at opretholde et fagligt inspirerende miljø, og adskillige tosprogede kursister udtrykker ønske om kortere forløb. Hvordan kan vi få flere kursister på holdene og hindre så stort frafald? Når tosprogede kursister henvender sig på VUC for at lære dansk, er de ofte langt mere interesserede i Dansk 1 og Dansk 2 end i Dansk som andetsprog, ud fra et ønske om at deltage i et forløb, hvor der bliver talt rigtigt" dansk. Mange kommer fra sprogskolen, hvor alle andre nationaliteter end danskere sidder som medkursister, og det er tydeligt, at der for de tosprogede er et stærkt ønske om at blive integreret i VUC-systemet på lige fod med de danske kursister og ikke som en særskilt gruppe. Hvordan kan vi imødekomme de tosprogedes ønsker om bedre integration? Disse to spørgsmål gav os i vinteren 93/94 ideen til at blande dansk- og tosprogede i et særligt tilrettelagt forløb. Vi var sikre på, at de tosprogede kursister ville tage godt imod den nye tilrettelæggelse, og vi mente, at de dansksprogede også ville kunne få udbytte af den, idet mødet med andre kulturer ville kunne påvirke tema- og tekstvalg og perspektivering positivt. Vi mente også, at de dansksprogedes sproglige bevidsthed og færdigheder kunne blive øget gennem tæt samarbejde med tosprogede holdkammerater. Undervisningsvejledningerne Undervisningsvejledningerne for Dansk 1 og Dansk som andetsprog har mange lighedspunkter og enkelte forskelle. Basal lighed ved at ligge på samme niveau og afslutte med prøver, der ækvivalerer. Basal forskel i deltagernes forudsætninger og erfaringer med det danske sprog - modersmål for den ene deltagergruppe og andetsprog for den anden. Ved at sammenligne de to undervisningsvejledninger kunne vi se, at de tosprogede - selvfølgelig - ikke bare kunne følge Dansk 1, men at de skulle have en særlig undervisning inden for nogle områder, som jeg kort ridser op her: Overordnet skal der arbejdes ud fra deltagernes kulturelle forudsætninger. Der skal arbejdes med forskellige teksttyper, og kursisternes egne tekster skal inddrages. Der skal læses saglitteratur, og såvel sag- som skønlitterære tekster skal perspektiveres til forskellige historiske, kulturelle og samfundsmæssige aspekter. Der skal arbejdes med faste udtryk og vendinger, samtale, diskussion, argumentation, afsender- og modtagerforhold og oplæsning. Forskelle mellem tale- og skriftsprog skal behandles, og kursisternes udtale videreudvikles. Disse områder fra undervisningsvejledningen for Dansk som andetsprog måtte vi tilgodese ved at give de tosprogede nogle timer, hvor kun de deltog, og da timetallet for Dansk som andetsprog er dobbelt så stort som for Dansk 1, var rammerne for undervisningen ved at tage form. Rammer for forsøget Forløbet skulle være halvårligt (16 uger) med 16 ugentlige undervisningstimer til de tosprogede og 8 ugentlige timer til de dansksprogede. Vi ønskede en så ligelig fordeling af dansk- og tosprogede kursister som muligt, og antallet af tosprogede måtte ikke overstige de dansksprogede. Vi satte det samlede antal kursister til 24 som maximum. Bekendtgørelserne for Dansk 1 og Dansk som andetsprog skulle følges. I de 8 ugentlige timer (fællestimer"), hvor begge kursistgrupper deltog, skulle der arbejdes efter Dansk 1-bekendtgørelsen og de områder i Dansk som andetsprog, som er sammenfaldende hermed. I de 8 ugentlige timer, hvor kun de tosprogede deltog (alenetimer"), skulle der arbejdes efter bekendtgørelsen for Dansk som andetsprog med de særlige områder, jeg ridsede op ovenfor. Som følge af denne tilrettelæggelse kunne vi tilbyde de to kursistgrupper disse vilkår for at aflægge prøve: Dansksprogede kunne gå til prøve i Dansk 1. Tosprogede blev til-budt prøve i Dansk som andetsprog og yderligere i Dansk 1, hvis de ønskede. Til lærerens forberedelse blev lagt to ekstra timer om ugen, som måtte deles, hvis to lærere delte undervisningen. Deltagerforudsætninger, optagelse og frafald Ved optagelse af tosprogede kræver vi normalt en bestået VUF-test fra sprogskolen, og alle kursisterne skal naturligvis - uanset modersmål - have en personlig samtale med en uddannelsesvejleder. Ved optagelsen af kursister til første forløb fik kun nogle af de dansksprogede orientering om forsøget og om muligheden for valg mellem et almindeligt hold og forsøgsholdet. Det skabte en del utilfredshed blandt de dansksprogede og medførte stort frafald blandt dem. Af det lærte vi, at de dansksprogede skulle have meget grundig orientering om forsøget og om andre muligheder for at få Dansk 1. Men selvom orienteringen blev stærkt forbedret i de sidste forløb, var der fortsat stort frafald blandt dansksprogede - af mange forskellige årsager. På første og sidste forløb faldt kun én af de tosprogede fra, mens de på andet forløb havde lige så stort frafald som de dansksprogede. Hvis en stor gennemførelse af et forløb kan læses som et tegn på succes, var forsøget en større succes for tosprogede end for dansksprogede. Fremmøde og RAP På første forløb havde de dansksprogede, som gennemførte forløbet, næsten 100% fremmøde, mens 75% af de tosprogede havde mere end 20% fravær. Af det lærte vi, at vi skulle stille langt større krav til de tosprogede kursister, og det resulterede i en række formulerede krav til de tosprogede - som jeg kaldte RAP. Det står for respekt, ansvarlighed og præcision. I de næste forløb blev RAP uddelt og fastholdt, og så vendte bøtten: De tosprogede gennemførte forløb 2 og 3 med et gennemsnitligt fravær på ca. 10%. Til gengæld havde de dansksprogede på forløb 2 i gennemsnit næsten 30% fravær, på forløb 3 ca. 15%. De dansksprogede skulle måske også have haft en gang RAP"! I undervisningen kan svigtende fremmøde altid mærkes, og især var forsøgsforløbene sårbare, fordi det var korte forløb med en tilrettelæggelse af arbejdet, der i fællestimerne byggede på, at både dansk- og tosprogede var til stede i nogenlunde ligeligt antal. Pararbejde med en dansk- og tosproget kursist og gruppearbejde med lige mange af hver kan ikke lade sig gøre, når langt under halvdelen er dansksprogede. I det første forløb følte de dansksprogede sig så pressede, at vi måtte beslutte, at der altid skulle være to dansksprogede i en gruppe. Grupperne måtte så blive færre og større, eller vi måtte acceptere rent tosprogede grupper. Indhold og tilrettelæggelse Som tidligere nævnt skulle bekendtgørelserne for de to fag følges, og det blev de. I alle tre forløb blev der arbejdet med helheder, som overvejende var af tematisk/emnemæssig art. Forløb 1: Land & by, familien og samfundet. Forløb 2: Rejse & kultur, natur & miljø og Danmarks historie. Forløb 3: Breve og familien. I helhederne er der arbejdet med alle de områder, bekendtgørelserne beskriver, og kunsten har været at gøre både dansk- og tosprogede i stand til at kommunikere kompetent om emnerne med hinanden og med andre (med censor under prøven f.eks.) For de tosprogede indebar det, at deres alenetimer måtte indeholde en forberedelse og opfølgning af emnerne i form af baggrund (historisk/kulturel/idemæssig), uddybning, perspektivering og lignende. Herudover indeholdt alenetimerne en grundig tygning" af teksterne, så de tosprogede var virkelig velforberedte til samarbejdet med de dansksprogede i fællestimerne. Endelig skulle vi i alenetimerne arbejde med alle de særlige områder, som gælder for dansk som andetsprog: forskellige teksttyper, egne tekster, saglitteratur, faste udtryk og vendinger, samtale, diskussion, argumentation, afsender- og modtagerforhold, tale- og skriftsprog, oplæsning og udtale. For at få alt dette til at fungere var det nødvendigt at planlægge detaljeret og i god tid, så de ekstra forberedelsestimer til læreren var i høj grad nødvendige, og de blev fuldt ud brugt! I det første forløb lavede jeg en detaljeret uge-arbejdsplan, som alle kursisterne fik ugen før. De dansksprogedes indeholdt planer for fællestimerne, og de to-sprogedes tillige planer for alenetimerne. Kursisterne var utrolig glade for disse arbejdsplaner, men da de var overordentlig tidsrøvende at udarbejde, gik jeg i de næste forløb over til at lave mindre detaljerede planer for hver helhed. Dem var kursisterne også glade for. De to første forløb blev gennemført med én lærer - mig. Det havde den fordel, at alt hvad der foregik i fællestimerne straks kunne følges op i alenetimerne - uden tidskrævende kommunikation med en anden lærer, og jeg kunne øjeblikkelig mærke, om forberedelsen i alenetimerne var tilstrækkelig, ligesom jeg kunne drage fordel af mit nære kendskab til de tosprogedes stærke og svage sider. Men forberedelsen, tilrettelæggelsen og gennemførelsen af 16 ugentlige timer var en ensom affære, og jeg savnede stærkt en med- og modspiller. Det fik jeg i tredje forløb, hvor en kollega tog de 8 fællestimer, og jeg de 8 alenetimer. De to ekstra forberedelsestimer delte vi imellem os på den måde, at vi skemalagde en ugentlig konferencetime. Med den konferencetime og megen frikvarterssnak og telefonsamtaler lykkedes det at koordinere undervisning i fælles- og alenetimer, så kursisterne oplevede det som en helhed. Og de tosprogede var meget glade for at have to dansklærere med forskellige metoder og temperamenter! De tosprogede oplevede i højere grad end tidligere at blive behandlet som danskere" i fællestimerne og gjorde sig vældig umage for at være danskernes ligemænd". Det var også en stor fordel, at vi to lærere vikarierede for hinanden, så vi undgik aflysninger, som kan være katastrofale i et så kort og koncentreret forløb som dette. Evaluering I alle tre forløb var der løbende mundtlige evalueringer og desuden en skriftlig enten midtvejs eller til sidst. Jeg prøver her at resumere: De dansksprogede syntes generelt, at det var spændende og lærerigt at gå på hold med så mange nationaliteter og stifte bekendtskab med mange forkellige kulturer, og de var imponerede over de tosprogedes kendskab til grammatik. De dansksprogede påtog sig ansvaret for, at gruppe- og pararbejde med tosprogede fungerede og blev skuffede og irriterede, når de tosprogede ikke var ordentlig forberedt hjemmefra. De syntes, at de tosprogede var fraværende for tit, og at de var svære at forstå. Endelig var en del - som tidligere nævnt - utilfredse med den mangelfulde information om forsøgsholdene ved indskrivningen hos vejlederne. De tosprogede syntes også, at det var godt og spændende med mange nationaliteter på holdene, og de var glade for at arbejde sammen med de dansksprogede, selv om de tit var svære at forstå, fordi de snakkede for hurtigt. I gruppearbejde følte de tosprogede, at danskerne ikke altid var tålmodige nok, og nogle tosprogede syntes, at danskerne ikke gjorde sig umage nok med at forstå dem, men bare sagde Hvad siger du?" hele tiden. Mange tosprogede erfarede, at andres manglende forberedelse sinkede/hindrede et godt samarbejde. Gennemgående ønskede de ikke mere indflydelse på undervisningen - de ville hellere have mindre, dog ønskede næsten alle mere tid afsat til udtaleundervisning! Nogle fandt, at der var alt for meget hjemmearbejde, andre at der var for lidt. Den ene halvdel af de tosprogede syntes, at det var godt at gennemføre kurset på kun 16 uger, mens den anden halvdel fandt, at tempoet var alt for højt, og at vi havde alt for travlt. Lærer(ne) mente, at det korte og koncentrerede forløb gav for lidt luft" til at udføre ordentligt hjemmearbejde, især når kursisterne havde et 5-dages skema. Korte forløb giver heller ikke rum for lange processer som f.eks. skrivning, begrebsindlæring og udtale. Mange af de tosprogede kursister var ikke indstillede på, at det var et fuldtidsjob at læse Dansk som andetsprog på 16 uger, og at det medførte 12-16 timers hjemmearbejde for at være virkelig velforberedt til de 16 timers undervisning! Undervisningen rykkede ikke nok i de tosprogede - især meget gode og meget svage kursister gjorde ikke ret store fremskridt. Pararbejde og gruppearbejde med dansk- og tosprogede kan godt fungere, men gruppearbejde er bedst i den sidste halvdel af forløbet. Sproget er et virkelig stort problem. Alt for mange tosprogede optages, selv om deres udtale er meget dårlig, så dårlig at jeg også alt for ofte er nødt til at sige: Hvad siger du?" Prøve Første forløb var en skuffelse med hensyn til antallet, der gik til prøve: Dansk 1: 2 dansksprogede og 1 tosproget gik op. Alle 3 fik 6 eller derover. Dansk som andetsprog: 4 gik op. Kun 2 fik 6 eller derover. Af det lærte jeg, at det skulle præciseres i endnu højere grad, at kurser på VUC slutter af med en prøve. Det hjalp! I næste forløb gik alle til prøve: Dansk 1: 5 dansksprogede og 2 tosprogede gik op. 4 dansk- og 1 tosproget fik 6 eller derover. Dansk som andetsprog: 8 gik op. Kun 5 fik 6 eller derover. I tredje forløb gik alle på nær én tosproget op i begge prøver, og 2 dansksprogede gik ikke op: Dansk 1: 7 dansksprogede og 10 tosprogedegik op. 7 dansk- og 8 tosprogede fik 6 eller derover Dansk som fremmedsprog: 10 gik op. 8 fik 6 eller derover. Der var udmærket overensstemmelse mellem de karakterer, de tosprogede opnåede ved de to prøver. Det er godt at få konstateret, at de faktisk ækvivalerer; Dansk 1 og Dansk som andetsprog. Konklusion Særligt første og tredje forløb må siges at have været en succes med hensyn til at få flere tosprogede kursister på holdene - og holde på dem. I tredje forløb havde de endda fint fremmøde, og gik alle på nær én til begge prøver. Om succesen med tredje forløb skyldtes, at der var to lærere, eller det var særligt interesserede kursister (der var en del unge bosniere), eller det skyldtes andre faktorer, er ikke til at sige. Jeg synes også, at det i ret høj grad lykkedes at få to- og dansksprogede til at arbejde og fungere sammen på trods af sprogvanskeligheder, og der blev knyttet venskaber, som jeg ved holder endnu. Generelt var de tosprogede tilfredse med undervisningen og tilrettelæggelsen og det tætte samarbejde med dansksprogede medkursister, mens de dansksprogede var mere skeptiske. De dansksprogede stod ikke ligefrem i kø for at komme ind på forsøgsholdene, og ikke ret mange valgte det af stor, levende interesse. Det var glædeligt, at de dansksprogede alligevel fandt det interessant og lærerigt at være blandt mange fremmede kulturer. Flere dansksprogede opdagede" det danske sprog, når de så og hørte, hvilke specifikke vanskeligheder andre nationaliteter har med at lære vores sprog. Alt i alt må jeg sige, at vi i rimelig grad opnåede, hvad vi havde sat os for, da vi gennemførte forsøgene på at samlæse" Dansk 1 og Dansk som andetsprog, men siden udgangen af 1995 har der ikke været økonomisk og personalemæssig mulighed for at gennemføre flere forsøgsforløb. Jeg har også erkendt, at et så kort og koncentreret forløb ikke tilgodeser alle kursisters behov, så nu har jeg planer om at foreslå at genoptage forsøgene igen, men over dobbelt så lang tid og tilsvarende halveret ugentligt timetal, hvorved der også bliver plads til at tage andre fag - sammen med danskerne. Der er lavet rapporter om de to første forsøg, som kan rekvireres hos VUC-Falster.   Grete Heuser, lærer. Underviser i dansk, Dansk som andetsprog og IT-fag på VUC-Falster. Forsiden | Forrige Kapitel | Næste kapitel