[ Billede: Undervisningsministeriets logo ]

Forord

 

 

I Undervisningsministeriets projekt "Lederudvikling på erhvervsskolerne" fik skolernes øverste ledere mulighed for at ønske sig redskaber til brug for ledelsesarbejdet. Ét af ønskerne gik ud på at få hjælp til den strategiske ledelse af skolerne. Det var ikke, fordi der manglede litteratur om strategisk ledelse - tværtimod. Hvad lederne havde brug for, var ikke generel litteratur, men en "kogebog" specielt tilrettelagt for erhvervsskoleområdet.

Ministeriets arbejdsgruppe om lederudvikling på erhvervsskolerne, hvor alle leder- og bestyrelsesforeninger på erhvervsskoleområdet er repræsenteret, har bedt Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse om at udarbejde en sådan "kogebog".

Arbejdsgruppen anbefaler dette temahæfte "Strategisk ledelse af erhvervsskolerne" som værktøj og inspiration for den enkelte skoles ledelse og bestyrelse.

Hæftet er udarbejdet af lektor, cand. merc. Kim Faurschou, Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse.

 

Med venlig hilsen

Martin Bülow

Undervisningsministeriet
Uddannelsesstyrelsen
September 1998



Forsiden | Indholdsfortegnelse | Indledning