Hvordan træffes strategiske beslutninger?     Er strategiske beslutninger reelt noget, der træffes? eller er det blot efterrationaliseringer, som beskrives ved højtidelige lejligheder? Svarene på disse spørgsmål er ikke entydige, men vil variere fra skole til skole og over tid. Generelt vil svaret være: "både og", hvilket viser den spændvidde, der er i strategibegreberne og strategiarbejdet. I dette kapitel vil der først blive fokuseret på forskellige mønstre for strategiudvikling, dvs. hvordan strategier kan udvikle sig på erhvervsskoler. Derefter ses på, hvordan strategiske beslutninger træffes, dvs. hvilke typer af beslutningsprocesser er de mest hyppige, samt hvilke sociale, politiske og kulturelle processer, som påvirker dette arbejde.   3.1 Mønstre i strategiudviklingen På trods af, at der ofte fremhæves enkeltpræstationer og beslutninger i forbindelse med (både succesfuldt og især med fiaskopræget) strategiarbejde, giver det mere mening at betragte strategiudvikling som en kontinuerlig proces. Der er mange synspunkter på, hvordan strategiudvikling foregår. Udviklingen kan enten foregå gennem enkeltstående aktiviteter, som kontinuerlige processer, som små fremadskridende trin eller som skift inden for et begrænset antal begrænsninger. På samme måde er der store forskelle på, hvad der opfattes som strategi. Den planlagte strategi er ofte nedskrevet og fremstår derfor ofte meget formel. Sammenlignes denne formelle strategi med den realiserede strategi, dvs. strategien betragtes i efterrationaliseringens lys, fremkommer der ofte markante forskelle. Disse forskelle viser både det problematiske i traditionel planlægning generelt, og at strategibegrebet bør udvides med mere end blot planlægning og realisering.   3.2 Strategiske processer Fastsættelsen af strategierne og beskrivelsen af, hvordan strategiudviklingen forløber, viser ligeledes en stor bredde i mulighederne. Planlægning Traditionelt har der på de fleste erhvervsskoler været arbejdet med strategi ud fra en planlægningssynsvinkel, dvs. udgangspunktet har været en styret og formel systematisk proces. På mange af erhvervsskolerne har strategiarbejdet taget udgangspunkt i en række mere eller mindre presserende beslutninger, som skulle træffes. Dette strategiarbejde blev ofte udført af ledelsen alene. Medarbejderne blev så senere orienteret om beslutningerne. En sådan arbejdsgang resulterede og resulterer ofte i, at det var og er meget vanskeligt at få strategierne accepteret og gennemført. Strategiplaner af denne type blev ofte til skrivebordsarbejder, som kun så dagens lys ved højtidelige lejligheder. I situationer, som er kendetegnet ved stabilitet, er planlægningstilgangen til strategiarbejdet en effektiv og ressourcebesparende løsning. Men både i forhold til omgivelser under stadig forandring og til medarbejdere, som kan og vil deltage i beslutningsprocesserne, kommer løsningen til kort. Ledelsens visioner En mindre formel og sjældnere set model skaber strategiske processer ud fra ledelsens ønsker om, hvor organisationen skal være om nogle perioder, men med den forskel til den mere formelle måde at se strategiprocessen på, at udviklingen sker igennem en evolutionær proces og dermed via små trin. På en række erhvervsskoler følger strategiarbejdet denne model, ved at ledelsen løbende beskriver sine visioner for skolens udvikling. Inden for disse forholdsvis brede pejlemærker arbejder organisationens enkelte dele med forskellige hastigheder og med forskellige aktivitetsniveauer. Skolen flytter sig på denne måde i små trin, ligesom de forskellige aktiviteter og erfaringerne med disse er med til at påvirke ledelsens fremtidsbilleder. I situationer med store forskelle mellem de enkelte afdelinger og kulturer på skolen kan denne model give gode rammer for skolens strategiarbejde. Afdelinger får herigennem en stor frihed til - inden for de afstukne rammer - at udvikle sig (næsten) i deres eget tempo. En sådan løsning vil tilgodese en række forskelle afdelingerne imellem til glæde for den enkelte afdeling. En fare herved er dog, at skolen kan risikere ikke at fungere som en helhed, men derimod som en række skoler i skolen. Værdibaseret Strategiprocessen kan desuden betragtes med udgangspunkt i organisationens kultur. Her tages der udgangspunkt i de grundlæggende forudsætninger og antagelser, som organisationens medlemmer deler, og dermed hvad organisationen tager som selvfølgeligt i sit syn på sig selv og sine omgivelser. I de senere år har en del erhvervsskoler valgt at anlægge en værdibaseret ledelsesstil. Udgangspunktet for dette er, at styring gennem regler og manualer ikke er hensigtsmæssigt for en erhvervsskole. Gennem fælles udvikling og afklaring af skolens bærende værdier, opbygges der et fælles udgangspunkt, som - forhåbentligt - får hele organisationen til at arbejde i samme retning og ud fra de samme værdier. På denne måde forankres en række traditionelle ledelsesbeslutninger hos de enkelte medarbejdere - de medarbejdere, som også udfører arbejdet. Ved at basere strategiarbejdet på værdier lægges der op til en meget ambitiøs ledelsesstil, som hvis den lykkes, får skabt én dynamisk skole. Løsningen stiller store krav til at finde frem til de relevante fælles værdier samt til, at de enkelte medarbejdere også vil følge disse fælles værdier - også når de strider mod den enkeltes særinteresser. Politiske Endelig kan strategiprocesser ses ud fra en politisk synsvinkel, hvor den enkelte erhvervsskole betragtes som en politisk enhed, som påvirkes af interne og eksterne interessegrupper. Påvirkningen er præget af konflikter, som bla. søges løst gennem forhandlinger, handel og magtkampe. Der findes ikke nogen endegyldig metode for, hvordan strategiprocessen skal og bør forløbe. Der vil være situationer, hvor beslutningerne træffes alene hos lederen og andre situationer, som mere tager udgangspunkt i medarbejderne. Generelt viser erfaringerne fra strategiarbejdet på erhvervsskolerne, at inddragelsen af medarbejderne i processen er altafgørende for strategiernes levedygtighed og gennemførelse. Dette betyder, at de strategiske processer ikke alene bør betragtes som et arbejde, der leder hen imod at finde de rigtige mål og den rigtige strategi, men lige så meget er en del af implementeringen af strategierne. Dette stiller krav til de strategiske processer. Ledelsen og de ansatte skal kunne håndtere et strategiarbejde, som forløber parallelt med skolens øvrige drift, et strategiarbejde, som udvikler mål og strategier, samtidig med at strategiarbejdet er en del af implementeringen af samme strategi.   3.3 Hvordan kommer skolen videre? Besvarelse på skolen af følgende spørgsmål kan fremme strategiarbejdets kvalitet: Hvordan træffes strategiske beslutninger på skolen? Hvordan påvirker dette implementeringen af beslutningerne? Hvordan påvirker dette medarbejdernes ejerskab til strategierne? Hvordan kan de strategiske processer ændres på skolen?     Forsiden | Forrige kapitel | Næste kapitel