Hvad er erhvervsskolernes kerneydelser?     I dette kapitel præsenteres der en række mulige kerneydelser og kernekompetencer samt en vurdering af konsekvenserne af disse for skolens organisering og pædagogik.   2.1 Kerneydelser Inden for det sidste år har diskussionen om, hvad erhvervsskolerne laver, og hvad der er skolernes eksistensberettigelse, især taget udgangspunkt i en diskussion af erhvervsskolernes kerneydelser. Dette er en nødvendig og central diskussion, idet hovedparten af de beslutninger, som træffes, og de handlinger, som udføres, afhænger af, hvad skolernes kerneydelser er. På trods af det vigtige i denne diskussion, er emnet langt fra blevet uddebatteret og undersøgt til bunds. Sondringen mellem kerneydelser og periferiydelser stammer fra afsætningsøkonomien. Udgangspunktet er, at et produkt kan opdeles i en række ydelser, samt at vægtningen mellem de enkelte ydelser er afgørende for kundernes reaktioner ift. produktet. Betragtes kerneydelserne over en længere tidsperiode - det vil sige også ud over den periode, hvor begrebet kerneydelser fremkom - ses det, at opfattelserne har skiftet. I en lang periode har der været fokus på undervisningen som kernen i erhvervsskolerne. Dette blev så fulgt af en periode, hvor læring har været - og er - i fokus. Kompetenceudvikling, socialisering og demokratisering er andre bud på potentielle kerneydelser, som hver især vil stille forskellige krav til opbygningen og organiseringen af erhvervsskolesystemet, ligesom der vil være markante konsekvenser for undervisningen og læringen på de enkelte erhvervsskoler. Men hvad er kerneydelsen reelt? Og hvilke konsekvenser får valget af en definition af kerneydelse frem for en anden definition? Skiftet mellem at fokusere på undervisningen og indlæringen viser klart, at valget af definition på kerneydelserne har store og vidtrækkende konsekvenser for hele erhvervsskolesystemets arbejde. På mange erhvervsskoler har man i de senere år arbejdet intenst på at skabe læringsmiljøer, helhedsundervisning mv. Aktiviteter, som bygger på en række nuancerede tolkninger af kerneydelserne inden for et felt omkring læring. Til en diskussion af kerneydelser hører helt naturligt en diskussion af periferiydelserne, det vil sige de ydelser, som ligger uden for kerneydelsen, men som sammen med denne udgør den samlede ydelse, "kunderne" får. Sociale aktiviteter på skolerne, kantineforhold mv. er eksempler på sådanne periferiydelser. "Kunderne" eller "brugerne" er for erhvervsskolerne en meget stor og bred gruppe, der bl.a. omfatter både elever, forældre, ansatte, virksomheder og samfundet. Da "brugeren" modtager en samlet pakke bestående af både kerneydelser og periferiydelser, bliver det svært at afgøre hvilke ydelser, der har haft hvilken betydning. Denne tvivl om prioriteringen imellem de forskellige ydelser letter ikke diskussionen i erhvervsskolesystemet om, hvad kerneydelsen er og burde være. Men hvorfor er det nødvendigt at få klarlagt, hvad kerneydelsen er, når eleverne/de studerende/kursisterne alligevel modtager en samlet pakke? Som udgangspunkt kunne man mene, at det vil være op til den enkelte elev at vægte mellem de enkelte ydelser - alt efter behov. Men ideen med at tage udgangspunkt i kerneydelserne er, at skolen og alle dens aktiviteter skal opbygges udfra, at formålet med disse aktiviteter primært er at opfylde kerneydelsen. Skolens aktiviteter skal derfor opbygges og prioriteres ud fra den valgte kerneydelse, hvilket vil gribe ind i alle skolens funktioner. Fastlæggelse af kerneydelserne samt tilpasning af skolens organisation og pædagogik til denne er ikke nogen enkel eller kortvarig proces. I nedenstående tabel er der fremhævet forskellige kerneydelser og konsekvenserne af disse. Kerneydelse Konsekvenser for skolens arbejde - eksempler Undervisning Fokus på underviseren Opdeling i undervisningsfag Fagorienterede klasseværelser Lederen skal lade lærerne i fred Lederen skal lave skemaer og administrere Formidling af undervisning Fokus på undervisningen Evalueringer og brugerundersøgelser Rammerne for undervisningen Kompetence- udvikling Fokus på elevernes læring (fagligt og personligt) Opbygning af studiemiljøer - rammer for læring Lokaler til helhedsundervisning Ledelsen skal støtte, sparre og udvikle lærerne   2.2 Kernekompetencer Diskussionen om kerneydelser er ofte knyttet til en diskussion om, hvad skolen er god til, dvs. de kernekompetencer, skolen har. Disse kompetencer burde sammen med kerneydelserne afgøre, hvad skolen skal og bør arbejde med. Men det er ikke nogen naturlov, at skolen også altid kan få lov til at lave det, den er god til. I fordelingen af uddannelserne placerer det politiske system også en række aktiviteter på erhvervsskolerne; aktiviteter, som disse ikke ellers havde udført. Denne type af aktiviteter skal også indgå i skolens strategiske overvejelser, hvilket er en af de afgørende forskelle imellem strategiarbejde i private virksomheder og på erhvervsskoler. Generelt burde skolens kernekompetencer - det skolen er god til - udgøre en meget væsentlig del af de kerneydelser, skolen tilbyder sine "brugere". Der er derfor behov for at sammenligne skolens kernekompetencer med skolens kerneydelser og med brugernes behov og ønsker. Først når alle disse tre enheder hænger fornuftigt sammen, bliver det muligt for skolen at yde den forventede kvalitet. Bortset fra de aktiviteter, som den enkelte skole kan blive pålagt, har skolen vide muligheder for at sammensætte sine ydelser. Ydelserne kan konkret ses som det uddannelsesudbud, skolen tilbyder - et udbud, som stiller en række krav til skolen. Et væsentligt aspekt ved disse valg er, hvor bredt et udvalg, den enkelte skole skal have. I de kommende år vil der blive behov for et langt større fravalg af aktiviteter og en klarere fastlæggelse af, både hvad skolen er god til, og hvilke kerneydelser og periferiydelser, dette så kan og skal resultere i. På denne måde bliver diskussionen om kerneydelser central i strategiarbejdet, idet både mål og strategier tager afsæt i de valgte kerne- og periferiydelser.   2.3 Hvordan kommer skolen videre? Besvarelse på skolen af følgende spørgsmål kan fremme strategiarbejdets kvalitet: Hvad er kerneydelsen på skolen? Hvad er periferiydelserne på skolen? Hvem er skolens målgrupper? Hvordan kommer kerneydelsen til udtryk i skolens aktiviteter? Hvordan kommer periferiydelserne til udtryk i skolens aktiviteter? Hvordan forventer I, at kerneydelsen vil ændre sig de næste år? Hvilke konsekvenser har kerneydelserne for valget af uddannelsesudbuddet? Hvordan hænger skolens kernekompetencer og skolens kerneydelser sammen med de behov og ønsker, skolens brugere har? Henvisninger: Erhvervsskolernes udbud af uddannelser efter erhvervsskolereformen i 1991: en kortlægning. Temahæfte nr. 2-96. Undervisningsministeriet, erhvervsskoleafdelingen 1996 (UVM 7-166) Ledelse på erhvervsskolerne. Temahæfte nr. 5-96. Undervisningsministeriet, erhvervsskoleafdelingen 1996. (UVM 7-167) Q-strategi for erhvervsskolesektoren, 2. udgave. Temahæfte nr. 6-96. Undervisningsministeriet, erhvervsskoleafdelingen, 1996. (UVM 7-169) Q-planer på erhvervsskoler. Temahæfte nr. 4-97. Undervisningsministeriet, erhvervsskoleafdelingen, 1997. (UVM 7-203) En kvalitetstypologi for erhvervsskolesektoren. Temahæfte nr. 5-97. Undervisningsministeriet, erhvervsskoleafdelingen, 1997. (UVM 7-210) De tekniske skolers vidunderlige verden - fra vision til virkelighed. Erhvervsskolernes Forlag, 1996. ISBN 87-7510-497-0     Forsiden | Forrige kapitel| Næste kapitel