Hvorfor bruge videoportrætter til prøver?     Stiller vi relevante krav til eleverne? "Endvidere er der for mange prøver. Der hersker et konstant prøve- og karakterpres over eleverne, og det influerer alvorligt på undervisningen i den forstand, at alt stof tilsyneladende først og fremmest vurderes ud fra, om det er prøvestof eller ej." (1, s. 24). Ovenstående citat fra Evalueringsrapporten fortæller noget om den diskussion, der sandsynligvis føres på alle skolerne om mængden af prøver i uddannelserne. Arbejdet med videoportrætterne skal ikke ses som et indlæg i denne diskussion. Der tages ikke stilling til om antallet af prøver er passende. Udgangspunktet har alene været at forbedre de cases, der bruges ved prøver, så eleverne får et mere virkelighedsnært oplæg. Nok så vigtig er diskussionen om kvaliteten af de prøver, der er i uddannelsen. "Uddannelsesmæssigt er der, for såvel indgangsårseleverne som for hjælper- og assistenteleverne, tale om en opvækst i relativt uddannelsesfremmede miljøer....Der er således ingen tradition for længerevarende uddannelsesforløb i de pågældende familier, og det er da også tydeligt, at en meget stor del af f.eks. hjælpereleverne ikke har ambitioner om længerevarende uddannelsesforløb". (1, s. 212). Uddannelserne appellerer med deres særlige profil - det korte, praktiske , "husligt" og socialt orienterede, kompetencegivende uddannelsesforløb - til den gruppe piger, som ikke er bogligt, men praktisk orienterede. (2, s. 8). Det er vores oplevelse, at mange af eleverne har større eller mindre problemer med at læse og skrive. På skolen er der en løbende diskussion af, hvor store og hvilke krav man skal stille til elevernes læse- og skrivefærdigheder, også set i lyset af deres fremtidige arbejdsfunktion. Ved at anvende video sammen med en tekst, mindskes kravene til elevernes færdigheder i at læse og analysere en skrevet tekst. Oplægget nærmer sig virkelighedens møde mellem borger og hjælper, og eleven afprøves i færdigheder som observation og evnen til at udvælge relevant information, som præsenteres såvel visuelt som auditivt. Færdigheder, som hun i høj grad får brug for i sit fremtidige arbejde.   Afprøvning af et videoportræt Portrættet af Marie er afprøvet på et hold social- og sundhedshjælperelever, som netop havde bestået prøven efter teori 1. Betingelserne var de samme som ved prøven: prøven varede ialt fire timer den første time forberedte eleverne sig i grupper på baggrund af casen derefter tre timers individuel skriftlig opgaveskrivning der anvendes allerede kendte, faste spørgsmål (se bilag 2 og 3). I stedet for en skriftlig case, så eleverne portrættet af Marie to gange - én gang før og én gang efter forberedelsen i grupper. Halvdelen af eleverne startede med at læse et skriftligt oplæg om Marie. Oplægget findes i kapitel 4. Oplysningerne i teksten svarer nøje til oplysningerne i videoen. Formålet var at afprøve, om det er nødvendigt at have en tekst som supplement, og hvilken betydning teksten har. Ved afprøvningen var der synlige forskelle mellem besvarelserne fra elever, som havde fået teksten, og de elever som kun så videoen. Generelt havde eleverne med tekst registreret flere problemstillinger og var mere opmærksomme på de kvalitative værdier. De elever, der havde teksten, havde f.eks. alle lagt vægt på, at Marie følte sig ensom og var utryg ved at gå ud om aftenen. De elever, der ikke havde teksten, havde ikke lagt vægt på eller havde helt overset disse problemstillinger. Efter "prøven" havde vi en dialog med eleverne. Citaterne i det følgende stammer herfra. "Jeg kunne godt tænke mig at komme ud til Marie som hjælper - nu føler jeg, at jeg kender hende lidt" Eleverne gav udtryk for, at videoportrættet af Marie var meget mere egnet som udgangspunkt for prøven end et skriftligt oplæg. Én af eleverne sagde, at det var ligesom om man selv sad og snakkede med hende. Det var dejligt at se og høre hende, og at se hvordan hjemmet så ud. Vi lagde mærke til, at det første, eleverne kommenterede var, hvordan Marie er som person: "Man fornemmer hendes humør og livsindstilling". "Vi blev meget hurtigere enige i gruppen" Dette udsagn kom bag på os, men er egentlig logisk: Jo flere oplysninger, man får i en case, jo mindre behov er der for at digte selv. Dermed mindskes risikoen, for at man bliver uenige om, hvordan personen skal fortolkes. Eleverne gav udtryk for, at de i traditionelt casearbejde ofte brugte lang tid på at nå frem til en fælles forståelse af personen. Selv om man bruger ekstra tid på at se videoen igennem to gange, indhentes tiden således i gruppearbejdet bagefter, og man undgår spildtid og unødige frustrationer over fortolkningen. "Det var faktisk som om, det var en anden film anden gang, fordi det var nye ting, man så" Alle eleverne, selv dem, der havde en supplerende tekst, gav udtryk for, at det var nødvendigt at se portrættet to gange for at få flest mulige oplysninger med. "Det er svært at se og lytte og tage notater samtidig" Alle var enige om, at en supplerende tekst var en stor fordel. Det var rart, at man på forhånd vidste, der var ting, man ikke skulle huske. Ved at læse oplægget om Marie før fremvisningen, nåede de at danne sig et billede af hende og var mere parate til at modtage informationerne i videoen. Samtidig kunne de bedre koncentrere sig om at se videoen, når de ikke skulle tage så mange notater undervejs.   De optimale betingelser for en prøve, baseret på et videoportræt Der skal være mulighed for at se videoen flere gange Når man læser en tekst, kan man læse langsomt eller hurtigt, man kan stoppe op undervejs, gå tilbage, strege under og gøre notater. I den færdiguddannede hjælpers arbejde er der også mulighed for at stoppe op, kigge efter og gå tilbage for at kontrollere oplysninger. En video kører i sit eget tempo, og seeren må følge med, uanset om hun har registreret alle relevante informationer. Det er derfor nødvendigt at give eleven en mulighed for at gå tilbage, enten ved at vise filmen to gange for alle, eller ved at gruppen/den enkelte har sin egen kopi og kan spole frem og tilbage. Rent praktisk er den første løsning at foretrække.   Der skal både være mulighed for at drøfte portrættet i en gruppe og at arbejde selvstændigt I gruppen kan man hjælpe hinanden med at fortolke portrættet og finde frem til, hvilke oplysninger, man hver især mangler. Fire par øjne ser mere end to. Det, den ene ikke fangede, så den anden. I den "virkelige" verden arbejder hjælperen også i en gruppe og er afhængig af at samarbejde med egen og andre faggrupper. Men i samarbejdet med borgeren er hjælperen oftest alene og skal kunne træffe selvstændige beslutninger. Derfor mener vi, at en kombination af gruppearbejde og individuel præstation svarer godt til virkelighedens krav.   Portrættet bør ledsages af en tekst Brugen af et videoportræt nærmer sig virkelighedens møde mellem hjælperen og borgeren. Men i virkelighedens møde er hjælperen mere eller mindre orienteret om borgeren på forhånd. Og i modsætning til det virkelige møde er videoportrættet redigeret og dermed komprimeres informationerne. Det er ikke rimeligt at basere en prøve på, at eleverne blot ved at se 10 minutters video kan indsamle alle relevante oplysninger. Hvordan teksten skal udformes, afhænger af målet med prøven. Teksten kan bruges til at fastholde data fra portrættet, til at uddybe og komplicere casen eller til at dreje casen eller flytte fokus. Mulighederne er utallige. Det første, man må gøre sig klart er, om teksten skal indeholde nye informationer eller blot skal fastholde oplysninger fra videoen. Selv om man holder sig til videoens oplysninger er det nødvendigt med overvejelser og heraf følgende bevidste valg af informationer. Videoen er så fyldt med såvel verbale som nonverbale informationer, at der altid vil skulle foretages en prioritering, som ikke kan undgå at understrege bestemte oplysninger. Man må stille sig selv spørgsmålet: Hvilket formål har teksten? Hvordan skal den arbejde sammen med videoen? Teksten om Marie i kapitel 4 er ét eksempel, som kan bruges i forbindelse med en evaluering. I afsnittet om videoportrætternes brug i undervisningen gives der flere eksempler på forskellige supplerende tekster. Uanset hvad man vælger at skrive i teksten, bør indholdet nøje overvejes, da det har en meget styrende funktion. Eleverne tænker ganske naturligt : "Hvis det står på papiret - så er det nok vigtigt."   Eleverne skal vide, hvad de skal stille op med portrættet At lave casearbejde på baggrund af et videoportræt er en helt anden proces end traditionelt casearbejde ud fra en tekst. En skriftlig case er konstrueret og indeholder som regel kun oplysninger, som er relevante for casearbejdet. Der er sorteret kraftigt i informationerne, som regel også af pladshensyn. I modsætning hertil er videoportrætterne fyldt med oplysninger, som ikke alle er lige relevante for hjælperens arbejde. Det kan være svært for eleven at vide, hvilke informationer, der skal trækkes ud af videoen. Hvis man vil bruge videoportrætter til evaluering, er det derfor nødvendigt, at eleverne har øvet sig på denne metode i undervisningen. Det er nødvendigt at have en arbejdsmodel, som er kendt og indarbejdet af eleverne. (Se eksempel bilag 1). Modellen vil givetvis se forskellig ud fra skole til skole og være mere eller mindre struktureret. Der er mange variationsmuligheder, lige fra faste, kendte eksamensspørgsmål (se eksempel bilag 3) til spørgsmål, specielt udarbejdet til den enkelte case og/eller en mere dialogbaseret, mundtlig eksamination.   Om prøven er mundtlig eller skriftlig er ikke afgørende Som tidligere nævnt har en del af eleverne svært ved at formulere sig på skrift. Det er vores opfattelse, at mange af dem ville foretrække en mundtlig prøve. De krav, der stilles til eleverne om skriftlighed i uddannelsen skulle gerne modsvare de krav, der stilles i deres fremtidige arbejdsfunktion. På den anden side skal man - også som social- og sundhedshjælper - kunne læse og forstå en tekst og kunne meddele sig skriftligt til andre. Derfor er det afgørende ikke, om prøven er skriftlig eller mundtlig. Det afgørende er, at vilkårene for prøven giver eleven optimale betingelser, og at kravene matcher de krav, der stilles i en fremtidig arbejdsfunktion.   Forsiden | Forrige Kapitel | Næste kapitel