[ Billede: Undervisningsministeriets logo ]
Hvorfor bruge video-portrætter i undervisningen?

 

 

Casearbejde som pædagogisk redskab

Det at kvalificere sig til at arbejde som hjælper eller assistent indebærer, at man tilegner sig en viden, der ikke bare bygger på regler og lærebogsløsninger. Ifølge Dreyfus & Dreyfus (3) er nybegynderen karakteriseret ved at have tilegnet sig regler, som bruges uafhængigt af konteksten. Nybegynderen bedømmer sine egne præstationer i forhold til, hvor godt reglerne følges. Hvis nybegynderen skal komme videre i udviklingen mod at blive kompetent udøver og evt. til sidst ekspert, er det nødvendigt at kunne sætte reglerne ind i en kontekst og at erkende, at der ofte er mange forskellige løsninger på det samme problem. Denne erkendelse kan kun opnås gennem erfaring, ved at eleven oplever mange forskellige situationer og har valgt en plan i hver eneste - og at planen bliver gjort til genstand for reflektion, både af eleven selv og af omgivelserne.

"Case-metoden retter sig direkte mod at udvikle en righoldig kontekstviden og det engagement og den erfaring, som er nødvendig for at blive ekspert. Derfor er metoden stærkere som læreredskab end didaktiske metoder, der focuserer på regelbaserede teorier. Man kan argumentere, at kun detaljeret case-viden gør det muligt at bevæge sig fra det første til de senere trin i læreprocessen" (3, s.67).

I social- og sundhedsuddannelserne er brugen af cases i undervisningen meget udbredt:

"Undervisningen er i vid udstrækning skåret over den læst, der hedder læreroplæg (evt. på baggrund af læst litteratur), gruppediskussioner og opsamlinger. Der arbejdes gennemgående meget med "cases" mhp. at samle undervisningen, at relatere den til praksis og anvendelsesperspektivet, og for at sikre elevernes "helhedssyn", som er en væsentlig krumtap i uddannelsestænkningen.

 

En elev siger:

Vi har både gruppearbejde med spørgsmål og cases. Det tværfaglige kommer ind gennem casebeskrivelserne. De vil gerne have, vi får et helhedssyn på borgerne, og det er så det, der skal bankes ind i rygmarven på os."(1, s. 143).

 

Hvorfor er video bedre end papir?

Så langt, så godt.

Men - en case er ikke bare en case. Der findes mange måder at konstruere en case på, men fælles for dem alle er, at de oplysninger, der gives, er kraftigt sorterede og kun repræsenterer et minimalt udsnit af virkeligheden. Som regel begrænser man sig til at præsentere oplysninger, som er relevante for opgavens løsning. Man tilstræber at formulere sig neutralt og objektivt, hvilket medfører, at mange cases ligner journaluddrag og dermed bliver meget kliniske. Personen har knap nok et navn, og da slet ikke en personlighed.


[ Billede: Hvorfor er video bedre end papir? ]


Et eksempel:

"Hanne Hansen (HH), 84 år, er enke og tidligere landhusmor. For et halvt år siden flyttede hun i en ældrevenlig bolig, da hendes eneste, ugifte søn, som havde overtaget gården efter faderens død, måtte sælge ejendommen pga. gældsforpligtelser. HH boede på gården sammen med sønnen, og klarede indtil for ca. et år siden at lave mad og gøre rent.

...............

HH er krumbøjet og spinkel. Fingrene er stive og krogede. Benene er tykke og hævede.

I den sidste tid er HH begyndt at glemme aftaler, og hun bliver ked af det, når noget gør hende opmærksom på forglemmelserne.

HH spiser og drikker meget lidt. Hun har flere gange gjort sig våd, da hun ikke er nået at komme på toilettet. Hun er derfor bange for at drikke for meget, og har undskyldt over for social- og sundhedshjælperen, at denne skal have ekstra arbejde med tøjvask pga. HH's små "uheld".

Hun forsikrer derfor, at hun vil begrænse sin væskeindtagelse.

HH får bragt mad fra plejehjemmet. Da hun altid har været vant til at spare, gemmer hun alle madrester i køleskabet."

Forskellene på ovenstående beskrivelse og et videoportræt er mangfoldige og handler især om, at personen bliver levende og får mange flere nuancer. Mængden af information er mangedoblet og ikke kun begrænset til det strengt relevante. Virkelighedens kompleksitet præsenteres for eleven i form af "usorterede" billeder.

Lydsiden er redigeret, men billedsiden giver masser af oplysninger, som enten er uvæsentlige i situationen, eller som koblet sammen med andre informationer giver nye indsigter, som ikke er udtalte.

Det er op til eleven at sortere i relevant/ikke relevant information på billedsiden. Dermed nærmer situationen sig virkeligheden, hvor hjælperen, straks hun træder ind
af døren, begynder at observere og sortere i sine observationer.

 



Forsiden | Forrige kapitel | Næste kapitel