|
Hvorfor bruge video-portrætter i undervisningen?
Casearbejde som pædagogisk redskab
Det at kvalificere sig til at arbejde som hjælper
eller assistent indebærer, at man tilegner sig en viden, der ikke
bare bygger på regler og lærebogsløsninger. Ifølge
Dreyfus & Dreyfus (3) er nybegynderen karakteriseret ved at have tilegnet
sig regler, som bruges uafhængigt af konteksten. Nybegynderen bedømmer
sine egne præstationer i forhold til, hvor godt reglerne følges.
Hvis nybegynderen skal komme videre i udviklingen mod at blive kompetent
udøver og evt. til sidst ekspert, er det nødvendigt at kunne
sætte reglerne ind i en kontekst og at erkende, at der ofte er mange
forskellige løsninger på det samme problem. Denne erkendelse
kan kun opnås gennem erfaring, ved at eleven oplever mange forskellige
situationer og har valgt en plan i hver eneste - og at planen bliver gjort
til genstand for reflektion, både af eleven selv og af omgivelserne.
"Case-metoden retter sig direkte mod at udvikle en righoldig kontekstviden
og det engagement og den erfaring, som er nødvendig for at blive
ekspert. Derfor er metoden stærkere som læreredskab end didaktiske
metoder, der focuserer på regelbaserede teorier. Man kan argumentere,
at kun detaljeret case-viden gør det muligt at bevæge
sig fra det første til de senere trin i læreprocessen"
(3, s.67).
I social- og sundhedsuddannelserne er brugen af cases i undervisningen meget
udbredt:
"Undervisningen er i vid udstrækning skåret over den læst,
der hedder læreroplæg (evt. på baggrund af læst
litteratur), gruppediskussioner og opsamlinger. Der arbejdes gennemgående
meget med "cases" mhp. at samle undervisningen, at relatere den
til praksis og anvendelsesperspektivet, og for at sikre elevernes "helhedssyn",
som er en væsentlig krumtap i uddannelsestænkningen.
En elev siger:
Vi har både gruppearbejde med spørgsmål
og cases. Det tværfaglige kommer ind gennem casebeskrivelserne. De
vil gerne have, vi får et helhedssyn på borgerne, og det er
så det, der skal bankes ind i rygmarven på os."(1, s. 143).
Hvorfor er video bedre end papir?
Så langt, så godt.
Men - en case er ikke bare en case. Der findes
mange måder at konstruere en case på, men fælles for dem
alle er, at de oplysninger, der gives, er kraftigt sorterede og kun repræsenterer
et minimalt udsnit af virkeligheden. Som regel begrænser man sig til
at præsentere oplysninger, som er relevante for opgavens løsning.
Man tilstræber at formulere sig neutralt og objektivt, hvilket medfører,
at mange cases ligner journaluddrag og dermed bliver meget kliniske. Personen
har knap nok et navn, og da slet ikke en personlighed.
Et eksempel:
"Hanne Hansen (HH), 84 år, er enke
og tidligere landhusmor. For et halvt år siden flyttede hun i en ældrevenlig
bolig, da hendes eneste, ugifte søn, som havde overtaget gården
efter faderens død, måtte sælge ejendommen pga. gældsforpligtelser.
HH boede på gården sammen med sønnen, og klarede indtil
for ca. et år siden at lave mad og gøre rent.
...............
HH er krumbøjet og spinkel. Fingrene
er stive og krogede. Benene er tykke og hævede.
I den sidste tid er HH begyndt at glemme aftaler, og hun bliver ked af det,
når noget gør hende opmærksom på forglemmelserne.
HH spiser og drikker meget lidt. Hun har flere gange gjort sig våd,
da hun ikke er nået at komme på toilettet. Hun er derfor bange
for at drikke for meget, og har undskyldt over for social- og sundhedshjælperen,
at denne skal have ekstra arbejde med tøjvask pga. HH's små
"uheld".
Hun forsikrer derfor, at hun vil begrænse sin væskeindtagelse.
HH får bragt mad fra plejehjemmet. Da hun altid har været vant
til at spare, gemmer hun alle madrester i køleskabet."
Forskellene på ovenstående beskrivelse og et videoportræt
er mangfoldige og handler især om, at personen bliver levende og får
mange flere nuancer. Mængden af information er mangedoblet og ikke
kun begrænset til det strengt relevante. Virkelighedens kompleksitet
præsenteres for eleven i form af "usorterede" billeder.
Lydsiden er redigeret, men billedsiden giver masser af oplysninger, som
enten er uvæsentlige i situationen, eller som koblet sammen med andre
informationer giver nye indsigter, som ikke er udtalte.
Det er op til eleven at sortere i relevant/ikke relevant information på
billedsiden. Dermed nærmer situationen sig virkeligheden, hvor hjælperen,
straks hun træder ind
af døren, begynder at observere og sortere i sine observationer.
Forsiden | Forrige kapitel |
Næste kapitel |
|