8. Arbejdsformer og organisering
af undervisningen

Ved planlægningen skal lærerne være opmærksomme på, at det bliver nødvendigt at differentiere undervisningen. Det er selvfølgelig ikke muligt at lave individuel undervisning, men der skal tages udgangspunkt i den enkelte elev og hendes træningsbehov. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at tænke på at tilrettelægge de enkelte lektioner således, at der kan tages hensyn til behov for såvel individuelt arbejde som arbejde i smågrupper.

Denne differentiering med skyldig hensyntagen til den enkelte elevs behov lader sig vanskeligt praktisere af blot én lærer. Når der skal laves individuelle opgaver og tages hensyn til enkeltpersoners eller smågruppers aktuelle behov, er tolærersystemet en absolut fordel. Den ene lærer kan arbejde med individbaserede opgaver, mens den anden lærer arbejder med resten af holdet.

Når man skal tilrettelægge undervisningen, er det godt at vide, at eleverne som oftest føler sig trygge på læseholdene. En anden erfaring er, at eleverne bedst kan lide trygge rammer. De har vanskeligt ved selv at organisere deres arbejde og selv lægge en strategi for arbejdets udførelse. Det kan derfor være en fordel at starte med kendte og trygge arbejdsformer for siden at arbejde sig hen mod mere elevorganiserede arbejdsformer.

En væsentlig erfaring er ligeledes, at det er en stor hjælp for eleverne at få trænet arbejdsmåder og strategier over for arbejdet med sproget og sproglige udtryk. Derfor er det en fordel for eleverne hver gang at få beskrevet "opgaven i opgaven". Det er nødvendigt hele tiden at få klargjort formålet med læsningen, bestemme teksttype og opbygning samt gøre brug af arbejdsspørgsmål. Læseuvante elever kan ikke pr. automatik kende forskel på forskellige teksttyper af den simple grund, at de har ringe erfaring med brug af tekster. Det er af disse grunde af afgørende betydning, at lærerne konstant arbejder med at præcisere hensigten med brug af den konkrete tekst.

Endelig viser erfaringerne også, at eleverne gerne vil have rettet og kommenteret alle opgaver - også opgaver der er gennemgået på timerne. Som lærer skal man være opmærksom på dette konstante "rettebehov" og klart melde ud, hvordan man har tænkt sig, tilbagemeldingen på opgaverne skal foregå - hver gang!

I det følgende beskrives elementer, som kan indgå i en dobbeltlektion. Disse elementer kan gøres til faste arbejdsrutiner i hver dobbeltlektion, eller lærerne kan vælge de delemner, som passer bedst til deres undervisning.

På baggrund af behovet for trygge rammer kan undervisningen tilrettelægges efter et fast mønster. De faste emner kan indgå i hver time eller dobbeltlektion.

Det kan være en fordel at starte lektionerne med en vittighed eller en sjov historie. I starten forpligtiger lærerne sig på at komme med vittigheden, og senere lader man så ansvaret gå på skift blandt eleverne. Fordelen ved vittigheden er den mundtlige fortælling, på den måde bruges og høres sproget. En ikke uvæsentlig sidegevinst er, at der er mulighed for at røre lattermusklerne. Det er en fordel at starte timen i en positiv ånd, fordi motivationen kan øges, og lysten til arbejdet kan blive bedre, når der er en positiv stemning på holdet. Et tredje argument for vittigheden eller historien er, at man kan tage udgangspunkt i fortællestrukturen (den vestlige kulturs liniære fortællemåde). Denne fortællestruktur vil eleverne støde på i alle fiktive kulturprodukter fx fiktive tekster, film og TV, CD-ROM mv.

Et andet fast element i en dobbelttime kunne være et "sproghjørne". 5-10 minutter af timen kan bruges til på klassen at arbejde med fx grammatik, grammatiske huskeregler, sproglige fænomener, rim og remser, hvorfor hedder det sådan?, udenlandske låneord mv.

En anden fast rubrik kunne være dagens avisartikel eller en dagsaktuel radioavis. For mange elever vil nyheder være ukendt stof. Direkte adspurgt på forsøgsholdene var der ingen elever, der så, hørte eller læste nyheder. Arbejdet med nyheder og avisstof kan være medvirkende til at øge elevernes ordforråd og samtidsorientering, deres indre og ydre ledetråde.

Et sidste fast element, der kunne indgå i dobbelttimen, er oplæsning. De fleste mennesker kan godt lide højtlæsning, sikkert fordi mange vil have erindring om oplæsning og deraf følgende hygge fra barndommen. Lærerne kunne således slutte timen med oplæsning af en god bog, og derved markere både afslutning og hygge, og forhåbentlig give eleverne lyst til selv at læse.

Med disse faste elementer som skelet kan en dobbelttime få en tryg og fast struktur. Mellem de faste indslag er det muligt at lave holdundervisning og individuel træning. Det vil være en fordel at veksle mellem holdundervisning og træning i mindre grupper eller enkeltvis. Arbejdet ved computeren med træningsprogrammer eller tekstbehandling behøver ikke være et fast element i hver dobbeltlektion, men dette åbner mulighed for differentieret undervisning.


Til kap. 9. Evaluering


Tilbage til startsiden