7. Selvværd og selvtillid


Erfaringsmæssigt mangler størstedelen af de elever, der søger valgfaget, selvtillid.

Det kan fx give sig udslag i en passiv og tilbageholdende adfærd, som fx at de taler lavt, holder hånden for munden, taler utydeligt eller konstant kigger ned. Det kan også vise sig ved, at de reagerer aggressivt med bebrejdelser eller hurtigt giver op over for opgaverne. Endelig kan man støde på "den sjove" type, som dækker sig under det at kunne spille klovn. Elevernes reaktioner på deres ufuldstændige læse- og skrivefærdigheder er mange og forskellige, men bunder i en utilstrækkelighedsfølelse.

At kunne læse, skrive og formulere sig i et informationssamfund er et relativt basalt behov. Man skal have såvel mundtlige som skriftlige kommunikationsfærdigheder for at kunne begå sig i samfundet, på jobbet og i uddannelsen. Manglende kommunikationsfærdigheder kan derfor få betydning for oplevelsen af sikkerhed og tryghed, fx i forbindelse med arbejde. Man kan også sige, at læseuvante og passive læsere har et behov for at tilhøre gruppen af "almindelige læsere" for på den måde at føle sig accepterede.

I de første undervisningsforløb var der mange tegn på, at eleverne ikke oplevede sig som værdige, som havende værd på samme måde som deres bedre læsende kammerater. Sagt på en anden måde, mangel på gode læsefærdigheder virker ind på personens selvopfattelse og selvværdsfølelse. Undervisningen bør derfor bygge på ligeværdighed og accept for på den måde at øge mulighederne for, at eleverne kan vælge en adfærd, der kan styrke deres selvværdsfølelse.

Det følgende er et katalog over forhold, der kan medvirke til, at eleverne kan oparbejde større selvværdsfølelse og øge deres selvtillid.

Undervisningen
- Eleverne vil gerne kunne måle og opleve, at de gør fremskridt. Det kan fx være i form af selvtest, som nogle computerprogrammer benytter sig af.
- Hurtiglæsning. Mange elever siger, at de godt kan læse. Det går bare meget langsomt. Forøgelse af læsehastighed og øget forståelse af det læste vil højne selvrespekten.
- Markere afslutning på arbejdet. Elever har givet udtryk for, at det øger selvtilliden at kunne sige, at nu er de færdige med en opgave eller har læst et kapitel (også selvom det er på 10 linier).

Det sociale klima
- At være i samme båd. Eleverne giver udtryk for, at det er en stor fordel at være på et hold, hvor man ved, at alle de andre også har vanskeligheder. Det er rart at vide, at man ikke er den eneste - og at man ikke går til specialundervisning. Det giver i sig selv sammenhold og god tone.
- Det skal tilstræbes, at der bliver en uhøjtidelig stemning i klassen. Der må gerne grines og laves sjov, når blot det ikke handler om at hænge hinanden ud på grund af konkrete vanskeligheder.

Opfattelse af eleverne
- Ligeværdighed. Eleverne udtrykker behov for ikke at blive betragtet som problembørn, handicappede eller nogle, der skal hjælpes. De ønsker med andre ord at mødes i en ligeværdig dialog med lærere og kammerater.
- Accept. Eleverne ved, at læsevanskeligheder mv. ikke forsvinder som dug for solen. De har erfaret på egen krop, at det kan give mange nederlag, problemer og dårlige oplevelser. Derfor er det nødvendigt, at eleverne lærer at leve med deres vanskeligheder. For mange af dem vil det at arbejde med sproget og læsning blive et slidsomt stykke arbejde. Derfor kræver det, at både lærerne og eleven selv accepterer, at det tager tid, at det er hårdt arbejde, og at eleven nogle gange vil reagere uhensigtsmæssigt, men det kan lykkes med vedvarende træning.
- Ansvarlighed. Flere elever vil have svært ved at praktisere ansvar for egen læring, netop fordi de mangler relevante arbejdsformer, strategier for at tilrettelægge arbejdet osv. Dette skal dog ikke tolkes i retning af, at de aldrig vil kunne tage ansvar for deres læring. Ved en forpligtigende samtale i begyndelsen af forløbet kan eleven være med til at sætte egne mål og dermed tage del i ansvaret for egne personlige udviklingsmuligheder. Netop muligheden for at sætte individuelle mål kan skærpe ansvarsfølelsen over for sig selv og dermed styrke følelsen af selvværd.

Ovenstående er faktorer, der kan være medvirkende til at opbygge selvværd og selvtillid på en indirekte måde.

Det er også muligt at fokusere på selvværd via assertionstræning. Assertion betyder at kunne hævde sig selv, men ikke på bekostning af andre. Assertion er at stå ved sig selv som den, man er. At man står ved sig selv betyder, at man vedkender sig både sine styrker og sine svagheder - og fra det sted arbejder man med at kommunikere klart og direkte med andre. Det personligt udviklende i assertionstræning ligger således i, at man kan sige sin mening og har ret til det, også selvom man ikke er så ferm til det med læsning, stavning og sproglige udtryk i det hele taget.

Assertionstræning foregår ved hjælp af rollespil, hvor man træner forskellige kommunikationssituationer. Gennem øvelser kan man skærpe opmærksomheden på muligheden for at kommunikere ligeværdigt og med respekt for sig selv og andre.

Det vil fx være muligt at træne assertiv kommunikation og adfærd i situationer, hvor man arbejder med spil om kundebetjening, kundehenvendelse, jobsamtaler, fremlæggelser o.lign.

Afslutningsvis kan siges, at forsøgsundervisningen har vist, at det er muligt at øge elevernes selvtillid, hvilket bl.a. kan ses af, at for en del elever lykkedes det at turde kigge op, tale tydeligere og flytte hånden fra munden. Det er vanskeligt at sige konkret, hvad der virker for den enkelte elev, men erfaringerne viser, at brugen af et udsnit af ovenstående katalog har fået en positiv virkning på elevernes selvtillid og selvværdsfølelse.



Til kap. 8. Arbejdsformer og organisering af undervisningen


Tilbage til startsiden