1. Indledning

Der har i de senere år været sat fokus på danskernes læsevaner og læsefærdigheder. De samfundsmæssige krav til læse- og skrivefærdigheder er stigende, og mængden og variationen af læsestoffet vokser i dagligdag og erhvervsliv. Gode danskkundskaber er i dag en nødvendighed i stort set alle job. Den ændrede organisering af arbejdet medfører, at den enkelte får større selvstændige arbejdsområder, og at læsemængden og dokumentationskravene i forbindelse med de enkelte job stiger. Udviklingstendenserne på arbejdsmarkedet og i samfundet som helhed peger derfor på, at læsekravene vil stige i de kommende år. At være en kompetent sprogbruger - at kunne læse, skrive og formulere sig klart i tale og skrift - er nøglen til at kunne klare sig godt i det danske samfund.

Dette får indflydelse på læse- og skrivekravene i erhvervsuddannelserne. Mange elever på erhvervsskolerne har erfaringsmæssigt svage danskkundskaber og har ikke tilstrækkelige læse- og skrivefærdigheder til at få det fulde udbytte af undervisningen. Eleverne møder i ungdomsuddannelserne en stor - og stigende - læsebyrde, og det er et generelt problem, at mange unge ikke får et tilstrækkeligt udbytte af undervisningen, fordi de har indlæringsmæssige vanskeligheder som følge af, at deres læse- og skrivefærdigheder ikke er tilstrækkeligt udviklede. Problemerne kan afskære eleverne fra at turde kaste sig ud i uddannelsernes faglige udfordringer - og kan i sidste ende bevirke et unødvendigt stort frafald.

De øgede læse- og skrivekrav i uddannelserne, på jobbene og i samfundet generelt øger behovet for bevidst at arbejde med forskellige læse-, skrive- og kommunikationsteknikker. Mange af erhvervsskolernes elever har brug for hjælp til at forbedre og udvikle deres læse- og skrivefærdigheder, så disse svarer til de krav, der stilles, for at man kan gennemføre en erhvervsuddannelse.

Eleverne har brug for:
- at beherske forskellige læse-, studie- og skriveteknikker,
- at kunne formulere sig klart og nuanceret,
- at kunne udforme skriftlige notater og skriftlig dokumentation i forbindelse med planlægning og udførelse af arbejdsopgaver, og
- at kunne bearbejde forskellige teksttyper ud fra eget formål med læsning.

Denne publikation er udarbejdet på baggrund af de erfaringer, som blev indhentet i efteråret 1995 i forbindelse med gennemførelse af to undervisningsforløb, et på Holstebro tekniske Skole og et på Niels Brock, Copenhagen Business College, samt de erfaringer, som er blevet indhentet i forbindelse med gennemførelse af DEL's læselærerkurser i efteråret 1995 og foråret 1996. Vejledningerne i publikationen er desuden blandt andet inspireret af den forskning i læseprocessen og erfaring med undervisning af unge og voksne læseuvante og dyslektikere, som foregår på Videnscentret for Ordblindhed, Københavns Universitet.

På de to forsøgshold var hovedvægten lagt på at læse faglige tekster og at skrive om erhvervsfaglige emner - eller rettere, det var den oprindelige intention. Erfaringerne fra undervisningsforløbene viste imidlertid, at en vekselvirkning mellem deciderede faglige tekster og almene hverdagstekster var nødvendig for at gøre eleverne bevidste om forskellige teksttyper og forskellige læsemåder. Eleverne var alle passive læsere, der havde brug for at øve forskellige læseteknikker og angrebsvinkler på de præsenterede teksttyper.

Det var endvidere en væsentlig erfaring, at eleverne også havde brug for at arbejde bevidst med deres mundtlige udtryksformer. Eleverne er ikke opmærksomme på de forskellige former for mundtlig kommunikation eller på de forskellige genrer herindenfor. Derfor vægter faget i dag det at tale om, læse om og skrive om faglige og almene tekster ligeværdigt.

Med hensyn til anvendelsen af edb i undervisningen viste det sig, at brugen af tekstbehandling fik den største vægt og fungerede godt i forbindelse med den procesorienterede skrivning. Anvendelsen af edb-baserede undervisningsprogrammer var begrænset til en afprøvning af Syntekst, og her er konklusionen, at dette program ikke egner sig til valgfagets målgruppe, men vil være en stor hjælp til deciderede dyslektikere. Udbuddet af edb-baserede undervisningsprogrammer for læse- og skrivesvage er relativt stort, men ikke for valgfagets aldersgruppe - de unge, der er startet på eller i gang med en erhvervsuddannelse.

I begge undervisningsforløb var der meget gode erfaringer med tolærersystemet. Forløbene viste, at to lærere til 18-20 elever eller en lærer til 8-10 elever er maksimum, hvis elevernes individuelle behov skal kunne tilgodeses. Erfaringerne med tolærersystemet var overordentlig positive, da dette gav det nødvendige rum for individuel og organisatorisk differentiering. Det anbefales derfor som hovedregel - selvfølgelig under den forudsætning, at de pågældende lærere fungerer godt sammen og supplerer hinanden menneskeligt og fagligt.

De første undervisningserfaringer viste endvidere, at eleverne er mest trygge ved de kendte - og lærerstyrede - arbejdsformer. At arbejde selvstændigt og selv tage ansvar sker ikke automatisk. Der skal snakkes med eleverne herom, og de skal have mulighed for at øve sig i små "bidder".

Om vejledningen
- indhold og læsevejledning
På baggrund af erfaringerne fra forsøgsholdene er den røde tråd i vejledningen, at undervisningen bør tilrettelægges på en sådan måde, at eleverne bliver bevidste om og får redskaber til aktivt at forbedre deres læse-, skrive- og kommunikationsfærdigheder.

Det gennemgående tema i undervisningen bør være, at læsning, skrivning og mundtlig kommunikation er et håndværk, der kan læres ved stadig og daglig øvelse. Undervisningen bør tilrettelægges således, at de tre hovedområder integreres, og på en sådan måde, at elevernes aktive medvirken i udviklingen af deres færdigheder sikres. Det er således en gennemgående idé, at eleverne skal arbejde med og lære at afprivatisere såvel læse- som skriveprocessen for herigennem at opøve metoder til at blive aktive læsere og skrivere - også uden for skoletiden.

Som udgangspunkt for den indholdsmæssige tilrettelæggelse af undervisningen har vejledningen medtaget fagbeskrivelsen for faget samt et afsnit, der på baggrund af erfaringerne fra pilotforsøgene giver en kort beskrivelse af eleverne på faget ( kap. 2 og 3).

Selvom hovedområderne læsning, skrivning og mundtlig kommunikation forudsættes integreret i den daglige undervisning, er vejledningen bygget op således, at disse tre hovedområder for overskuelighedens skyld beskrives hver for sig i særskilte kapitler (kap. 4, 5 og 6). Disse kapitler lægger vægt på at beskrive de elementer, som valgfagsundervisningen med fordel kan lægge vægt på for at øge elevernes sproglige og begrebsmæssige kompetence og for at stimulere til fortsat læse- og skriveudvikling. Afsnit 4.2. behandler sammenhængen mellem læsefærdighed og talforståelse, og afsnit 4.3 beskriver tekstgrundlaget for faget - dvs. hvilke teksttyper det er relevant at anvende i undervisningen. Som supplement til kapitlet om skrivning behandles brug af edb i undervisningen med særlig fokus på anvendelse af tekstbehandling i den procesorienterede skriveundervisning.

At hjælpe eleverne til at blive aktive læsere og skrivere og nuancerede sprogbrugere kan kun ske i et positivt undervisningsmiljø. I kapitel 8 og 9 beskriver vi derfor, hvordan elevernes selvværd og selvtillid kan understøttes blandt andet gennem de valgte arbejdsformer og undervisningens organisering.



Til kap. 2. Fagbeskrivelse


Tilbage til startside