![[ Undervisningsministeriets logo ]](images/stdlogo.gif)
Et velfungerende uddannelsessystem af høj kvalitet er en grundlæggende forudsætning
for at sikre vækst og velfærd både for den enkelte og for det danske samfund.
Regeringens vision er et fleksibelt uddannelsessystem med uddannelsestilbud på et
højt fagligt niveau. Uddannelserne skal være relevante i forhold til kompetencebehovene
i erhvervslivet og i den offentlige sektor. Desuden skal uddannelserne og undervisningen
imødekomme forudsætningerne hos den enkelte elev/studerende - også hos de dygtigste.
Målsætningen er, at de danske uddannelsestilbud skal stå mål med de bedste i
verden, også når der gennemføres evalueringer og benchmarking på tværs af landene.
Dette gælder både for de almene og de erhvervsrettede uddannelser. Forudsætningen for
at nå denne målsætning er en markant styrket indsats på fem områder: faglighed,
fleksibilitet, innovation, frit valg og outputstyring.
På det almene niveau skal alle opnå en række individuelle kundskaber og færdigheder
samt forberedes til at deltage i samfundet og kende dets grundlæggende værdier.
Samfundet er under hastig forandring teknisk som kulturelt. Derfor er det væsentligt at
fastholde værdier som ytringsfrihed, ligeværd, tolerance og demokrati. Vi skal kende
vores fortid og værdigrundlag for at kunne håndtere fremtidens udfordringer.
Uddannelse skal udvikle elever og studerende som selvstændige individer ved at fremme
egenskaber som initiativ, mod, entusiasme og lyst til at lære nyt. Med den hast, hvori ny
viden skabes, er det afgørende, at alle har et grundlæggende fundament af almene,
personlige og sociale kompetencer, herunder lysten og evnen til at videreuddanne sig. Det
bliver stadig mere vigtigt at kunne tilegne sig nye kompetencer både inden for ens eget
fag og i en kombination af forskellige fagområder.
Uddannelse skal gøre det muligt for den enkelte at klare sig selv, udfolde sine
potentialer og give sit bidrag til det civile samfund. På denne måde understøtter
uddannelse fællesskabet og den fælles kulturelle identitet. Alle er forpligtet over for
helheden - både i valg af uddannelse og i den daglige indsats. Samtidig med at eleverne
og de studerende bliver dygtigere, skal evnen til at indgå i et socialt samspil med andre
udfordres.
I den globale økonomi er produktion og anvendelse af ny viden nøglen til øget
vækst, øget beskæftigelse og større velfærd. Regeringens vækststrategi Vækst med
vilje fremhæver et uddannelsessystem i top som afgørende parameter for at sikre
vækst og velfærd. Danmarks konkurrenceevne vil i høj grad afhænge af, om uddannelserne
kan leve op til kravene om øget faglighed og kvalitet samt faglig progression - målt med
internationale og ikke mindst EU-standarder. Samfundet og erhvervslivet er afhængige af
medarbejdere, der kan anvende og formidle viden og omsætte ny viden til innovation.
Ligesom grundlaget for en effektiv offentlig sektor er veluddannede medarbejdere på alle
niveauer.
Væksten i dansk økonomi vil desuden afhænge af, at der sker en forøgelse af
arbejdsstyrken og fastholdelse på arbejdsmarkedet. Befolkningsudviklingen med et stigende
antal ældre og en faldende demografisk tilgang stiller krav om, at de unge kommer
hurtigere igennem uddannelsessystemet og ud på arbejdsmarkedet. Spildtid, fejlvalg og
venteperioder skal reduceres bl.a. via en målrettet erhvervs- og studierelevant
vejledningsindsats og via bedre meritmuligheder på tværs af uddannelserne.
Derudover forudsætter en øget faglighed og kvalitet målt med internationale
standarder, at den internationale dimension i uddannelserne styrkes. Internationale
synsvinkler skal integreres i undervisningen i alle uddannelser og fag. De unge skal opnå
kulturelle kompetencer med henblik på at kunne begå sig i en internationalt orienteret
verden. Forskningserfaringer fra andre lande skal indgå på linje med danske erfaringer,
ligesom viden om Danmarks internationale samarbejdsrelationer og forpligtigelser er en
forudsætning for en fremtidssikret uddannelsessektor.
Danmark skal deltage aktivt i international kvalitetsudvikling, evaluering og
benchmarking, og i højere grad udnytte resultaterne for at opfylde målsætningen om, at
danske uddannelsestilbud skal kunne måle sig med de bedste i verden. Vi skal udnytte
mulighederne for gennem internationalt samarbejde at hente inspiration fra gode eksempler
fra andre lande på organisering, undervisning og innovation.
Anerkendelse af resultater og merit indhentet på udenlandske uddannelsesinstitutioner
skal bidrage til en højere grad af international mobilitet for studerende, undervisere og
erhvervsaktive. Samtidigt skal det i højere grad være muligt at få anerkendt erfaringer
og realkompetencer erhvervet i udlandet.
Inden for de videregående uddannelser deltager Danmark aktivt i Bologna-samarbejdet,
som bl.a. skal sikre et europæisk meritsystem, sammenlignelige grader og bedre kvalitet.
På erhvervsuddannelsesområdet planlægges et lignende samarbejde, som skal sikre, at den
enkelte kan få anerkendt erhvervskvalifikationer og bevæge sig frit mellem forskellige
job i forskellige lande.
Der skal sikres en høj og relevant faglig standard på alle niveauer i
uddannelsessystemet, dels i forhold til uddannelsernes indhold, dels i forhold til det
samlede uddannelsesudbud og uddannelsesstrukturen.
Der skal være sammenhæng og progression i de faglige krav på langs af hele
uddannelsessystemet. De grundlæggende almene, sociale, kulturelle og personlige
kompetencer skal tilgodeses, og de faglige krav, det faglige niveau og de relevante
kompetencer skal konstant udvikles. Uddannelsesudbudet skal konstant tilpasse sig de
strukturelt betingede kompetencekrav i dansk erhvervsliv.
Det faglige niveau på de enkelte trin i uddannelsessystemet skal sikres. En
utilstrækkelig faglighed på ét trin må ikke resultere i frafald på det næste
uddannelsestrin.
Uddannelserne skal gennemgås med nye øjne med henblik på at indkredse den enkelte
uddannelses faglige identitet og samfundsmæssigt relevante kompetenceprofil. Formålet er
at sikre en dynamisk faglighed. Det overordnede sigte er at skabe et samlet udbud af
uddannelser, hvor både den faglige kvalitet og den samfundsmæssige relevans er i
højsædet. Den faglige kvalitet og samfundsmæssige relevans i universitetsuddannelserne
skal styrkes gennem samarbejde mellem universiteter, erhvervsliv,
sektorforskningsinstitutioner og øvrige vidensinstitutioner.
En uddannelses identitet skal defineres via en række mål, som beskriver den faglige
ekspertise og kunnen, der udgør det indholdsmæssige fundament i uddannelsen. Dette
fundament vil samtidig danne grundlaget for fortsat kompetenceudvikling - herunder for
forskellige specialiseringer. For de forskningsbaserede uddannelsers vedkommende drives
udviklingen af forskningen, samarbejdet med erhvervslivet og samarbejdet mellem
universiteter og sektorforskningsinstitutioner.
Der skal lægges vægt på tydelige målformuleringer for de enkelte fag,
uddannelsestrin, uddannelser og institutioner med tilhørende tydelige kriterier for
vurdering af målopfyldelsen. En tydeligere målformulering skal dels styrke grundlaget
for undervisningen, dels løbende kunne dokumentere, hvorvidt der sker en styrkelse af det
faglige niveau på de enkelte institutioner.
Målene skal afspejle, at uddannelserne skal indeholde faglige udfordringer for alle,
også til de dygtigste. Alle skal udfordres til at præstere deres ypperste.
Undervisningen skal målrettes mod den enkelte elev med udgangspunkt i dennes evner og
udviklingsmuligheder.
En styrkelse af fagligheden skal indeholde forskellige konkrete målsætninger -
afhængigt af om der ses på de almene eller de erhvervsrettede uddannelser. Med
udgangspunkt i de almene uddannelser satses der i særlig grad på at styrke fagligheden i
de naturvidenskabelige fag, matematik, dansk og fremmedsprog. For de forskningsbaserede
uddannelsers vedkommende skal vejledning og undervisernes pædagogiske og
formidlingsmæssige kvalifikationer styrkes yderligere.
Uddannelsessystemet skal kunne indfri aftagernes forventninger om medarbejdere med
relevante kvalifikationer og kompetencer. Både uddannelsessystemets opbygning og
tilrettelæggelsen af de enkelte uddannelsestilbud skal basere sig på størst mulig
fleksibilitet - også i forbindelse med de studerendes muligheder for at vælge
uddannelse. Livslang læring, modulopbyggede uddannelser og e-learning skal i fokus. Inden
for erhvervsuddannelserne samt de korte og mellemlange videregående uddannelser skal der
i langt højere grad ske en anerkendelse af den enkeltes realkompetence. Realkompetence er
ligeledes relevant i forhold til universiteternes masteruddannelser. Vi skal bevæge os
væk fra, at kompetencer kun opbygges inden for uddannelsessystemet. De udvikles i
allerhøjeste grad også på arbejdspladsen, gennem deltagelse i folkeoplysning,
frivilligt arbejde i foreninger mv. Der skal åbnes for, at kompetencer - herunder
adgangskompetencer - kan opnås på forskellige måder, således at der kan være forskel
fra individ til individ. Det betyder imidlertid ikke, at regeringen vil slække på de
faglige krav fx i form af adgangskravene til autorisationsuddannelser.
Regeringen vil på basis af erfaringer fra andre europæiske lande tage initiativ til,
at der i samarbejde med erhvervslivet og uddannelsesinstitutionerne bliver udviklet
pålidelige og accepterede metoder til individuel kompetencevurdering. Fokus skal i
højere grad lægges på "det man kan" frem for "det man har" i form
af eksamensbeviser.
Så mange som overhovedet muligt bør gennemføre en kompetencegivende uddannelse. Men
der skal skabes mulighed for, at der især inden for erhvervsuddannelserne kan opnås en
erhvervskompetence tidligere end i dag. Efter en periode skal der så være mulighed for
at stige på igen og yderligere styrke og forøge den tidligere opnåede
erhvervskompetence.
Det er derfor afgørende, at uddannelsessystemet kan sikre tilbud af kvalitet og
relevans for den enkelte livet igennem. Erhvervskompetence skal kunne opnås på flere
forskellige måder og på meget forskellig tid.
I den sammenhæng skal også arbejdet med meritgivning opprioriteres med henblik på
fleksibilitet og øget mobilitet i uddannelsessystemet - nationalt og internationalt.
Fleksibiliteten skal også understøtte et holdningsskifte hen imod en kultur, der
ansporer til innovation og iværksætteri. Virkelysten skal tilbage hos elever og
studerende, og de unge skal generelt forberedes til et arbejdsliv på fremtidens
arbejdsmarked, hvor det er både udfordrende og attraktivt at starte nyt og være
selvstændig.
Det er vigtigt for erhvervslivets evne til at klare sig i den internationale
konkurrence at forkorte afstanden fra en idé fødes fx i et forskningsmiljø, til den
omsættes og udnyttes i et produkt i en virksomhed. Uddannelse er med til at sikre, at
virksomhederne får en effektiv overførsel af ny viden og får evnen til at omsætte
forskning og nye ideer.
På dette område gøres det ikke godt nok i dag. Uddannelsessystemet har her en
central rolle. Der er mange dygtige unge mennesker, men vi uddanner ikke nok, som springer
ud som iværksættere. Danmark har et uudnyttet potentiale på dette område, og det
potentiale har regeringen sat sig for at udnytte. Unge mennesker skal have redskaber og
kompetencer, der gør dem i stand til at springe ud som dygtige og vækstskabende
iværksættere - de dygtigste og mest veluddannede af dem som vidensbaserede og
højteknologiske iværksættere, som udnytter deres kompetencer i en erhvervsmæssig
sammenhæng.
Samfundets investeringer i uddannelse giver kun det nødvendige afkast i form af vækst
og velfærd, hvis der er et tæt samspil mellem det samlede uddannelsessystem,
universitets- og sektorforskning og erhvervslivet. Forskningsresultaterne skal formidles
til omverdenen gennem samarbejde med offentlige og private virksomheder. Dette kræver
højtuddannede medarbejdere og en øget iværksætterkultur. Regeringen ønsker bedre
muligheder for og en positiv holdning til innovation og iværksætteri i
uddannelsessystemet. Det skal ske ved øget fokus på iværksætterkultur på alle
niveauer og inden for alle uddannelser. Regeringen vil gøre en indsats for at styrke de
strukturelle og indholdsmæssige elementer af og forudsætninger for inddragelse af
innovation og iværksætteri i vores uddannelsessystem og præsenterer derfor til
efteråret en handlingsplan, der har til hensigt at skabe flere iværksættere.
Regeringen sætter borgerens frie valg højt. Der skal være frihed i valg af
uddannelsesinstitution, og her er det afgørende for regeringen, at der via en regionalt
balanceret institutionsstruktur sikres et relevant uddannelsesudbud i hele landet.
Der skal være større fleksibilitet for elever og studerende til at tone deres
uddannelse via tilbud fra forskellige institutioner - fx inden for de gymnasiale
uddannelser. Men det understreges, at friheden til at sammensætte et uddannelsesforløb
ikke må indføres på bekostning af fagligheden. Institutionerne bør i højere grad
indgå i netværkssamarbejder på tværs af forskellige institutionsformer med henblik på
at understøtte fleksibiliteten. Eksisterende barrierer for en maksimal fleksibilitet bør
fjernes.
Friheden til valg af uddannelse forudsætter naturligvis, at man har de nødvendige
forudsætninger, og at fremtidsudsigterne for faget synes gode. Det giver ingen mening at
uddanne unge til arbejdsløshed samtidig med, at der mangler arbejdskraft inden for
forskellige sektorer. Uddannelserne skal således ikke blot understøtte erhvervslivets
kompetencebehov, men på væsentlige områder også dets rekrutteringsbehov. I forhold til
fx sundhedsområdet, hvor der allerede er en stigende efterspørgsel efter arbejdskraft,
vil regeringen overveje incitamenter, der kan øge søgningen til social- og
sundhedsuddannelserne, herunder de grundlæggende sosuuddannelser og
sygeplejerskeuddannelsen. Det samme gælder de naturvidenskabelige og tekniske
universitetsuddannelser, hvor de unges søgning og de studerendes fuldførelse skal øges
med henblik på at imødegå manglen på arbejdskraft på disse områder. Særligt
lægemiddelindustrien, it-sektoren og de bioteknologiske virksomheder er således
vækstområder med rekrutteringsproblemer og stort behov for medarbejdere med en
forskningsbaseret uddannelse. Det skal nytænkningen af forskningsbaserede uddannelser
tage højde for.
Relevant og tilgængelig information om indhold, kvalitet og målopfyldelse er
ligeledes en forudsætning for, at borgere og virksomheder på et kvalificeret grundlag
frit kan vælge uddannelse og skole eller uddannelsesinstitution. Gennemsigtighed og
åbenhed vil fremme grundlaget for holdbare valg af både uddannelse og institution og
dermed for hurtigere gennemførelse af uddannelserne. Regeringen vil fremlægge forslag,
som skal styrke uddannelses- og erhvervsvejledningen. Der skal skabes mere sammenhæng i
vejledningsindsatsen på tværs af sektorer. Vejledningstilbudene skal gøres mere
overskuelige og tilgængelige for den enkelte borger - bl.a. ved øget anvendelse af it.
På denne måde skal vejledningsindsatsen bidrage til at sikre, at der reelt er et frit
valg for den enkelte unge. Desuden skal der i vejledningen af de unge i højere grad
fokuseres på initiativer, som understøtter iværksætterånden.
Der skal sikres større frihedsgrader for institutionerne og bedre rammer for
kvalitetsudvikling. Uddannelsesinstitutionerne skal have tilstrækkelige frihedsgrader til
at kunne indfri de nye krav om øget kvalitet og faglighed. Styrket selvforvaltning
forudsætter velfungerende, selvbærende og regionalt forankrede uddannelsesinstitutioner.
Institutioner, der kan tilbyde fleksible og relevante løsninger afpasset de
uddannelsessøgendes og virksomhedernes kompetencebehov, og som kan sikre fagligt stærke
og relevante uddannelsesmuligheder i hele landet.
En konsekvent omlægning af den måde, uddannelsesinstitutioner styres på, er en
hjørnesten i regeringens uddannelsespolitik. Der skal tilvejebringes en ny og klar
opgavefordeling mellem uddannelsesinstitutionerne og den centrale regulering, der stiller
uddannelsesinstitutioner stærkere i det daglige arbejde og ved tilrettelæggelsen af den
fremtidige kvalitetsudvikling. Styringskonceptet skal omlægges til et sammenhængende,
udviklingsorienteret styringskoncept med afsæt i principper om selvevaluering og baseret
på krav til institutionernes samlede kvalitetsarbejde.
Som konsekvens af den decentrale styringsform skal detaljerede regelsæt og
efterfølgende kontrol af enkeltinstitutionernes regeloverholdelse afløses af et mere
resultatorienteret tilsyn, der i højere grad har karakter af overordnet overvågning af
resultater og analyse af institutionernes rammebetingelser til sikring af, at
institutionerne har optimale betingelser for at levere høj kvalitet.
Et element i omlægningen er større gennemsigtighed og åbenhed, hvor bl.a.
outputindikatorer skal tilvejebringe relevant information for institutionens interessenter
- studerende, aftagere, lokale og regionale interessenter, ansatte m.fl. og skabe basis
for aktiv inddragelse af interessenters vurdering af den kvalitet og de resultater,
institutionerne yder. Undervisningens kvalitet og udviklingen i det faglige niveau skal
dokumenteres via prøver og eksamener, som matcher de opstillede mål, og som synliggør
den enkelte studerendes udbytte af undervisningen. Der er således behov for at arbejde
med udvikling af nye eksamens- og prøveformer bl.a. i de gymnasiale uddannelser og på
universitetsområdet. Desuden skal det ske gennem evalueringer af uddannelserne både
selvevalueringer foretaget af den enkelte institution og tværgående evalueringer.
Til at løfte og sikre uddannelsesinstitutionernes kvalitetsudviklingsindsats anvendes
aftaler baseret på institutionernes frihed og ansvar for prioritering og vægtning.
Aftalerne tager afsæt i formulering af indsatsområder og mål for de respektive
uddannelsessektorer og for de videregående uddannelser i tilføjelse af nye
indsatsområder og mål til flerårsaftalen fra 2001. Det vil kræve en særlig indsats af
ledelsen, der må igangsætte og understøtte udviklingsforløb og udøve synlig ledelse -
også på lønområdet.
De økonomiske rammer for initiativerne i handlingsplanen og opfølgning på denne er
de på finansloven for 2002 allerede afsatte midler, herunder ministeriernes
omstillingspuljer m.m. Udmøntningen af initiativerne skal i videst mulige omfang ske i
form af aftaler, der tager udgangspunkt i objektive fordelingskriterier, og hvori
institutionerne samtidig forpligtes til at afrapportere i forhold til en række på
forhånd opstillede mål, herunder en række centrale indikatorer for kvalitet og
effektivitet. På universitetsområdet vil udmøntningen ske i forbindelse med
strukturelle reformer.
Denne side indgår i publikationen "Bedre uddannelser" som
kapitel 1 af 2
© Undervisningsministeriet 2002
|
