Skolebestyrelsens tilsynspligt

Ifølge folkeskoleloven skal skolebestyrelsen føre tilsyn med hele skolens virksomhed - dvs indhold og omfang af undervisningen fra børnehaveklasse til og med 10. klasse, specialundervisningen, fritidsundervisning, skolefritidsordningen (SFO), voksnes deltagelse i undervisningen og kulturcenteraktiviteter. Alt, der er knyttet til skolen ifølge folkeskolelovens § 3. Skolens bygninger og inventar hører også under skolebestyrelsens tilsynspligt.

Skolebestyrelsens tilsynskompetence omfatter således alt, hvad der sker på skolen og foregår i skolens regi. Det indebærer en reel mulighed for indflydelse for skolebestyrelsen, men kræver til gengæld, at skolebestyrelsen aktivt går ind i tilsynshvervet.

Tilsynshvervet er almindeligvis af mere overordnet karakter og ikke ensbetydende med, at medlemmerne af skolebestyrelsens skal gå rundt på skolen og kontrollere alt og alle. Det konkrete tilsyn varetages som regel af skolens leder og øvrige personale.

Skolebestyrelsens tilsyn foregår på møderne, hvor alle spørgsmål om skolens virksomhed kan tages op som et punkt på dagsordenen og drøftes med skolens leder. Skolebestyrelsen kan bede lederen om en nærmere redegørelse om bestemte forhold.

Tilsyn med principper

En vigtig del af skolebestyrelsens arbejde er fastsættelse af principper. Bestyrelsen skal derfor også følge med i, at de principper, skolebestyrelsen har vedtaget, også bliver fulgt i praksis. Skolebestyrelsen skal endvidere foretage justeringer af vedtagne principbeslutninger, så de altid er ajour.

Tilsyn med konkrete beslutninger

Tilsynet gælder alle skolebestyrelsens selvstændige kompetenceområder. Det gælder fx også anskaffelse af undervisningsmidler, håndtering af ordensregler samt udmøntningen af skolens budget.

Tilsyn med undervisningen

Skolebestyrelsen fører tilsyn med undervisningen som helhed, også med undervisningens kvalitet. Det betyder ikke, at bestyrelsen tager ansvaret for, at kvaliteten er i top; men skolebestyrelsen har et ansvar for, at kvaliteten drøftes og vurderes, og at der stilles spørgsmål til lederen om, hvordan denne udøver sit tilsyn og ansvar. Denne dialog er central i al samarbejde mellem skoleledelse og bestyrelse.

I kraft af sin tilsynsbeføjelse har hele - eller enkelte personer fra - skolebestyrelsen ret til at overvære undervisningen efter nærmere aftale med skolens leder. Af praktiske årsager er det skolelederens afgørelse, hvornår der er mulighed for at overvære den ønskede undervisning. Skolebestyrelsens interesse i at overvære undervisningen kan fx være at se, hvordan undervisningen rent faktisk foregår, og hvordan lokalernes indretning og udstyr fungerer i praksis.

Tilsyn med skolefritidsordningen (SFO)

Inden for de mål og rammer, kommunalbestyrelsen har fastsat, har skolebestyrelsen kompetence til at fastsætte principper for bl.a. det pædagogiske indhold i SFO. Skolebestyrelsen kan fx vedtage principper for samarbejdet mellem skolens undervisning og SFO, lokalesamarbejde, personalesamarbejde, ordensregler, principper for tilsynet med børnene mv.

Tilsyn med ordensregler

Skolebestyrelsen fastsætter skolens ordensregler.

Hvis skolen ikke følger de regler og principper, som skolebestyrelsen har vedtaget om ordensregler og evt. anvendelse af sanktioner, har skolebestyrelsen ret og pligt til at gøre skolens leder opmærksom på dette.

Inden for de rammer, der er vedtaget af kommunalbestyrelsen, kan skolebestyrelsen fastsætte nærmere principper for skolens tilsyn med eleverne. Det gælder fx:

• Principper for tilsynet med elever, som har ventetid på skolen i forbindelse med befordringsordning. Der kan i hovedtræk være tale om, hvor og hvordan tilsynet skal finde sted.
  
• Principper for tilsynet med eleverne i SFO, hvor tilsynet ikke er fastlagt i lovgivingen på samme måde som tilsynet i skoletiden. Skal der være kontrol med hvert barns fremmøde? Skal det fremgå, hvordan der skal reageres, hvis et barn ikke møder som aftalt?
  
• Tilsynet på skolerejser o.lign. og med elever, der af en eller anden grund ikke opholder sig på skolen i undervisningstiden (læs mere om dette på side 21).
  

Tilsyn med elevernes skolevej

Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at eleverne kan færdes sikkert på deres vej til og fra skole. Skolevejen ligger uden for skolebestyrelsens kompetenceområde. Skolebestyrelsen - eller andre på skolen - kan imidlertid tage initiativ til oprettelse af en skolepatrulje, der kan være med til at sikre elevernes færden lige i nærheden af skolen. Den endelige beslutning om oprettelse af en skolepatrulje træffes af kommunalbestyrelsen, der sammen med politiet har ansvaret for elevernes vej til og fra skole. Færdselsloven pålægger politi og vejmyndigheder - efter samråd med skolerne - at beskytte eleverne mod farerne fra den kørende trafik.

Skolebestyrelsen kan henvende sig til kommunalbestyrelsen med ønsker om forbedringer af de trafikale forhold omkring skolen. Det kan fx dreje sig om en gangtunnel eller en belyst fodgængerovergang.

Rådet for Større Færdselssikkerhed har udsendt en særlig vejledning om, hvordan skolevejen bedst sikres.

Klagesager

Hvis et medlem af skolebestyrelsen, fx fra forældreside, modtager en klage over en bestemt lærer, skal medlemmet opfordre forældrene til at løse konflikten gennem klasselæreren eller skolens leder. Eventuelt kan sagen tages op som et punkt på skolebestyrelsens møde, hvorefter skolens leder må tage affære. Skolebestyrelsen har ikke ret til at gå ind i konkrete personsager, men kan bede skolelederen om en redegørelse for forløbet i sådanne sager. Skolebestyrelsen kan ikke pålægge skolelederen at behandle en klage på en bestemt måde. Men hvis bestyrelsen er utilfreds med skolelederens handlemåde, kan den klage til kommunalbestyrelsen. Hvis der gentagne gange er rejst kritik af en bestemt lærer, uden skolens leder har foretaget sig noget, der har betydet ændringer eller forbedringer, er det skolebestyrelsens pligt at gå videre med sagen.

Det anbefales, at skolebestyrelsen i samarbejde med skolens leder udarbejder en model for, hvordan man vil behandle forskellige typer af klagesager. Det giver de ansatte tryghed og forældrene garanti for, at klagerne bliver taget alvorligt.

I almindelighed gælder det, at hvis skolebestyrelsen bliver opmærksom på uregelmæssigheder eller lignende, er det skolebestyrelsens pligt at rejse spørgsmålet over for skolens leder og eventuelt inddrage kommunalbestyrelsen i sagen.

Årsberetningen

Skolebestyrelsen har pligt til at udarbejde en årlig beretning, der indeholder en beskrivelse af skolens aktiviteter i året, der er gået. I beretningen kommer bestyrelsen naturligt ind på de områder, der har været aktuelle i løbet af året og en vurdering af bestyrelsens arbejde. Årsberetningen giver et samlet overblik over "virksomheden" og er et nyttigt redskab i det videre arbejde med de forskellige aspekter af tilsynet. Endvidere kan årsberetningen indeholde en handlingsplan for skolen for den kommende tid.