10. Eksamen

Uddannelserne afsluttes med en formel summativ evaluering i form af enten mundtlige eller skriftlige eksamener jf. bilag 13.1 "Bekendtgørelse om merkonomuddannelsen og teknonomuddannelsen af 27. maj 1998".

Vi vil i dette kapitel omtale eksamens formål og betydning. Dernæst vil vi behandle juridiske, pædagogiske og praktiske forhold omkring afvikling af de forskellige eksamensformer.

Kapitlet vil blive rundet af med en kort gennemgang af usikkerhedsfaktorer i forbindelse med bedømmelsen af eksamenspræstationer samt en omtale af klagereglerne.

10.1 Eksamens formål og betydning

En eksamens indhold og form skal understøtte den daglige undervisning og de studerendes læringssituation samtidig med, at den skal sikre en god vurdering af den studerendes faglige niveau i det aktuelle fag.

En seriøs og professionel afvikling af eksamen er endvidere en vigtig forudsætning i arbejdet med at fastholde og udvikle uddannelsernes kvalitet og sikre de studerendes og erhvervslivets respekt.

Undervisningen styres af bekendtgørelsen og de vejledende fagplaner, men det er en kendt sag, at eksamens form og indhold har en tydelig indflydelse bagud på forløbet og tilrettelægning af undervisningen i det enkelte fag. De studerende ønsker normalt at klare sig godt til eksamen og vil derfor indrette studierne derefter.

Merkonom- og teknonomuddannelserne er som flere gange fremhævet anvendelsesorienterede uddannelser. Derfor skal uddannelsernes formål, mål og indhold først og fremmest afspejle erhvervslivets behov for viden, færdigheder og holdninger.

Som led i en livslang læring skal uddannelserne naturligvis også styrke de studerendes vilje og evne til fortsat læring. Det er simpelthen en forudsætning for at kunne klare sig i et erhvervsliv under stadig forandring.

I nedenstående figur er eksamen sat ind i en sammenhæng imellem undervisning og praksis.

Figur 10.1 Uddannelsesmæssige sammenhænge

I undervisningen anvendes pædagogiske arbejdsmønstre, som udvikler de faglige og personlige kvalifikationer, som de er beskrevet i det enkelte fags vejledende planer, lærervejledninger og de fællesregler, som iflg. bekendtgørelsen gælder for uddannelserne.

Eksamen er den summative evaluering, der tjener som dokumentation for, hvad man har fået ud af undervisningsforløbet. Undervisningen skal naturligvis forberede de studerende på eksamen, så den opleves af deltagerne som værende en naturlig afslutning på undervisningen. Der skal derfor være sammenhæng mellem den måde, man arbejder med faget på i undervisningen, og eksamenskravene i form af indhold og niveau.

Det medfører, at de studerende skal have lejlighed til at træne eksamenssituationen. Man har i de vejledende fagplaner fx angivet, at der skal afleveres flere opgaver til retning i fag med skriftlige end i fag med mundtlige eksamener. Tilsvarende skal den mundtlige formulering trænes i fag med mundtlig eksamen

De kvaliteter, man ønsker at fremme i undervisningen, skal i videst muligt omfang afprøves til eksamen. Men eksamen er og bliver en stikprøve, og den kan naturligvis ikke afspejle hele undervisningsforløbet.

Eksamen skal også være tæt på den praksis, hvori det indlærte skal anvendes. Der skal gerne være en rimelig sammenhæng mellem eksamenspræstationen og den senere anvendelse af det indlærte. Det medfører eksempelvis, at de stillede opgaver er relevante og realistiske i forhold til anvendelsessituationen.

Eksamen og eksamensformer kan med andre ord ikke anskues løsrevet fra den sammenhæng, hvori de indgår. Eksamen skal forbinde undervisningen med anvendelsen af de erhvervede kundskaber.

Som det fremgår af figur 10.1, er der tale om et interaktivt kredsløb. Hvis uddannelsesbehovene i erhvervslivet ændrer sig, eller de færdige dimittender ikke lever op til forventningerne, må der gribes regulerende ind et eller flere steder i kredsløbet.

Egne eksamensresultater bør efterbehandles. Hvis de afslører, at de studerende har haft store mangler inden for bestemte dele af faget, bør man naturligvis overveje, hvordan den fremtidige undervisning skal forbedres.

10.2 Skriftlig eksamen

Skriftlig eksamen har til formål

• at afprøve fagligheden i fag, som i overvejende grad af natur er skriftlige, fx regnskab
• at afprøve den studerendes evne til at udtrykke sig skriftligt om det aktuelle fag
• at afprøve den studerendes evne til at udtrykke sig klart og velovervejet inden for den begrænsning, som skriftligheden er udtryk for

Der kan ved visse fag også være praktiske og økonomiske grunde til at vælge skriftlig eksamen frem for andre prøveformer. Er eksamensformen i et fag skriftlig, så vil den daglige undervisning naturligvis være præget af mange opgaveafleveringer og træning i at udtrykke sig skriftligt. Læreren og de studerende må så vælge arbejdsmønstre, som understøtter skriftligheden uden dog at svigte mundtligheden fuldstændigt. Det er fx klart, at fag med skriftlig eksamen har bedre mulighed for at fungere i en fjernundervisningssituation end fag med mundtlig eksamen.

I dette afsnit om skriftlig eksamen gennemgår vi kravene til skriftlige eksamensopgaver, hjælpemidler til eksamen, en række juridiske forhold omkring skriftlig eksamen og bedømmelse af eksamensbesvarleser.

Udarbejdelse af eksamensopgaver

Den skriftlige prøve ved merkonom- og teknonomuddannelserne varer 4 timer. Det fremgår af bilag 4 i bekendtgørelsen om merkonom- og teknonomuddannelserne i bilag 1.

Opgaverne er enten udarbejdet af en udpeget opgavekommission under undervisningsministeriet eller af den enkelte skole. Man taler om henholdsvis centralt og decentralt (eller lokalt) stillede opgaver. Sidstnævnte praktiseres ofte ved, at flere skoler i fællesskab udarbejder en eksamensopgave.

Decentrale opgaver skal leve op til de samme krav, som ministeriet stiller til de opgaver, som opgavekommissionerne udarbejder. I materialehæftes skema nr. 11 er vist den tjekliste, som de skriftlige opgaver bliver holdt op imod. Vi vil her trække nogle af de vigtigste punkter frem.

Det helt centrale krav til alle eksamensopgaver er, at de emne- og niveaumæssigt skal ligge inden for den vejledende fagplan. Det er med udgangspunkt i fagplanen, at eksamensopgaverne bliver udarbejdet. Det er vigtigt at fremhæve, at opgaverne ikke udarbejdes ud fra de anvendte lærebøger. Derfor bør man som lærer ikke stole blindt på lærebøgerne, men selv tolke den vejledende fagplan. De studerende bør have udleveret fagplanen, så de selv kan aflæse, hvilke emne- og niveaumæssige krav der stilles til dem.

Eksamensopgaverne skal også være alsidige, så der er mulighed for at komme rundt i de centrale områder i faget. De må ikke udelukkende fokusere på en mindre del af pensummet. Der skal således både være lette og svære opgaver eller spørgsmål, så der er udfordringer for såvel den dygtige som den mindre dygtige studerende.

Opgaverne skal naturligvis kunne løses inden for den afsatte tid. De skal som nævnt også niveaumæssigt afspejle fagplanen. Man må derfor ikke stille spørgsmål på et højere niveau end det, som fremgår af fagplanen. Eksempelvis kan man ikke bede de studerende om at "vurdere" dette eller hint, hvis fagplanen foreskriver, at de kun skal have "viden" om det pågældende emne. Man kan naturligvis godt formulere spørgsmål på et lavere indlæringsniveau end der er nævnt i fagplanen. Der henvises til omtalen af Blooms taxonomi i kapitel 2.

Som det fremgår af tjeklisten, bør opgaverne være praksisnære og realistiske samt sikre, at de studerendes evne til problemløsning prøves. Det første punkt er i god overensstemmelse med eksamens relation til praksis og det sidste med relationen til undervisningen. Med brug af hjælpemidler til eksamen bør denne ikke rettes mod reproduktion af faktaviden, men mod problembehandling.

Brug af hjælpemidler til eksamen

Ved afvikling af skriftlig eksamen må alle skriftlige hjælpemidler anvendes. Det gælder således også kommenterede lovsamlinger.

Man bør gøre sine studerende opmærksom på, at forudsætningen for at kunne bruge lærebøger, notater og gamle opgaveløsninger mv. til eksamen er, at de skal have en omfattende viden i faget samt orden i deres notater og opgaver. Der er til eksamen simpelthen ikke tid til fordybelse i de medbragte hjælpemidler.

Mange studerende får en falsk sikkerhedsfølelse, når der gives tilladelse til brug af hjælpemidler. For at være på den sikre side bør man som lærer derfor anbefale, at de skal have samme faglige indsigt uanset brug af hjælpemidler eller ej. Det kræver fagligt overblik at kunne få fuldt udbytte af hjælpemidler til eksamen. Hjælpemidler kan kun fritage eksaminanderne for at huske smådetaljer, fx komplicerede begrebsdefinitioner.

Et tilbagevendende diskussionspunkt er brugen af pc'er til eksamen. Fra ministeriets side forelægger der en generel tilladelse hertil, men det er i sidste ende skolens afgørelse. En tilladelse skal derfor fremgå af skolens eksamensregelment. Tiden arbejder naturligvis for brug af IT til eksamen, men mange skoler har hidtil være meget tilbageholdende med at give tilladelse, fordi:

• Skolerne har ikke tilstrækkeligt edb-udstyr, eller at udstyret bruges til anden undervisning i eksamensperioden.
• Ikke alle studerende kan bruge skolens udstyr og programmer uden særskilt undervisning.
• Eksamen afvikles i egne eller lejede lokaler, hvor der ikke er mulighed for etablere den nødvendige strømforsyning mv.
• Skolen skal sikre, at der kan ydes hurtig teknisk bistand før, under og efter prøvetiden. Det gælder også for de studerendes eget udstyr.
• Da man ikke kan forpligte alle studerende til at anvende edb-udstyr, kræver det en fordobling af lokaler og tilsyn for at kunne afvikle eksamen.

Der er således mange praktiske forhold og bestemmelser, som lægger hindringer i vejen for brugen af edb-udstyr til eksamen.

Juridiske forhold

Vore eksamener afvikles efter bekendtgørelse om eksamensordning på erhvervsskolerne. Den er medtaget i bilag 13.2. Vi vil nedenfor fremhæve de retsregler, som har betydning for os som lærere og censorer.

Af § 9 fremgår det, at man ikke må være censor ved den skole, hvor man er ansat. Man må heller ikke inden for et år være gensidige censorer hos hinanden. Af samme § fremgår det, at man ikke kan være censor ved eksaminationer, hvor man er i slægt eller besvogret med de pågældende personer. Man kan også være inhabil, hvis der i øvrigt er omstændigheder, som kan give anledning til tvivl om censors upartiskhed.

Reglerne gælder kun for censorer, dvs. man kan godt være lærer og medvirke ved bedømmelsen af nærtstående personer. Det må blot ikke være i egenskab af censor, fordi censor er det offentliges garant for, at eksamen afvikles efter reglerne.

Som det fremgår af § 10, skal censor

1. påse, at prøverne er i overensstemmelse med reglerne om de pågældende fag eller fagområder,
2. medvirke til og påse, at prøverne gennemføres i overensstemmelse med de pågældende regler og
3. medvirke til og påse, at eksaminanderne får en ensartet og retfærdig bedømmelse og deres præstationer en pålidelig bedømmelse

Hvis ovennævnte krav ikke er opfyldt, skal der ske indberetning til skolen med kopi til undervisningsministeriet.

Det er også vigtigt at være opmærksom på stk. 4 i samme §. Heraf fremgår det, at censor skal gøre notater om præsentationen og karakterfastsættelsen til personlig brug med henblik på at kunne udarbejde en udtalelse i en eventuel klagesag. Notaterne skal opbevares, indtil klagefristen er udløbet - altså mindst 1/2 år for at være på den sikre side. Hvis der er indgivet en klage, skal notaterne opbevares, indtil klagemulighederne er udtømt.

Som ovenfor nævnt kan skriftlige prøver i visse fag stilles af den lokale skole. Det vil fx være typisk i suppleringsfag, hvor undervisningen måske kun afvikles ved en enkelt eller nogle ganske få skoler. Her er det vigtigt at være opmærksom på § 23, hvoraf fremgår, at censor i god tid før prøven skal gøres bekendt med opgaven, så han eller hun kan få lejlighed til at drøfte opgaven med eksaminator.

Man skal også være opmærksom på § 27, hvoraf fremgår, at man hverken som lærer eller censor må gøre notater på originale opgavebesvarelser.

Bedømmelse af eksamensopgaver

Bedømmelsen af eksamensopgaver finder sted i henhold til undervisningsministeriets bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse, jf. bilag 13.3.

Iflg. § 1 skal deltagerne skal bedømmes individuelt efter 13-skalaen:

13: For den usædvanlig selvstændige og udmærkede præstation
11: For den udmærkede og selvstændige præstation
10: For den udmærkede, men noget rutineprægede præstation
9: For den gode præstation, der ligger lidt over middel
8: For den middelgode præstation
7: For den ret jævne præstation, der ligger lidt under middel
6: For den netop acceptable præstation
5: For den usikre og ikke tilfredsstillende præstation
03: For den meget usikre, meget mangelfulde og utilfredsstillende præstation
00: For den helt uantagelige præstation

§ 2 indeholder en meget vigtig bestemmelse om, at der skal ske en absolut bedømmelse. Det betyder, at hver enkelt eksaminands præstation holdes op mod fagets mål og indhold. I forbindelse med afgivelsen af karakterer skeles der altså ikke til, hvordan de andre studerende har klaret sig.

Som det direkte fremgår af ovennævnte §, må der ikke tilstræbes nogen bestemt fordeling af karaktererne (relativ karaktergivning), hvor de studerende rangeres ind i forhold til hinanden. En relativ bedømmelse betyder, at karakteren ikke afhænger af egen præstation i forhold til fagplanens mål og indhold, men udelukkende af, hvordan præstationen ligger i forhold til andres besvarelser af den samme opgave.

På alle eksamensopgaver er det angivet, med hvilken procentvis vægt de enkelte delopgaver indgår i eksamenssættet. Disse oplysninger er både en hjælp for de studerende og for lærers og censors bedømmelse.

Af § 3 fremgår det, at præstationen først placeres inden for en af hovedgrupperne. Derefter fastsættes karakteren ud fra en samlet vurdering af præstationen.

I § 4, 5, 6 og 7 er ovennævnte hovedgrupper nærmere beskrevet. Man skal her være opmærksom på, at yderkaraktererne 13 og 00 kun undtagelsesvis skal benyttes. Disse karakterer kan heller ikke gives ved afrunding i forbindelse med sammenvejning af karakterer. Det betyder derfor også, at både lærer og censor skal være helt enige om disse karakterer, jf. § 8, stk. 4.

Som det fremgår af karakterdefinitionerne, er 13-skalaen inddelt i fire hovedgrupper:

Det er også værd at nærlæse definitionen af karakteren 6, der er den laveste acceptable præstation. Mere end 50 % skal være rigtig for at bestå eksamen. Læg dog mærke til ministeriets fortolkning i bilag 13.4.

I § 8 findes reglerne for, hvordan karakterfastsættelsen finder sted, hvis lærer (eksaminator) og censor er uenige. Hvis læreren fx afgiver karakteren 8 og censor karakteren 7, bliver gennemsnittet af de to karakterer 7,5. Det giver den endelige karakter 7, idet censors karakter er udslagsgivende for, i hvilken retning afrundingen foretages. Havde censor i udgangssituationen givet 8 og læreren givet 7, ville den endelige karakter i stedet blive 8.

Som nævnt er karakterne 13 og 00 ikke omfattet af reglerne for afrunding.

I § 10 findes bestemmelsen om, at eksaminanden mindst skal opnå karakteren 6 for at bestå den pågældende eksamen.

10.3 Mundtlig eksamen med oplæg

I en del fag på merkonom- og teknonomuddannelserne er der indført mundtlig eksamen. Man har valgt mundtlig eksamen med oplæg i en række fag ud fra et ønske om

• at afprøve den mundtlige faglighed, fordi faget af natur er mundtlig
• at afprøve den studerendes evne til at udtrykke sig mundtligt om det aktuelle fag
• at afprøve den studerendes evne til mundtligt at udtrykke sig struktureret og sammenhængende i en dialog med lærer og censor på baggrund af et praksisrelevant oplæg

Mundtlig eksamen vil alt andet lige smitte af på den daglige undervisning, som fører frem til eksamen. Mundtligheden vil få stor plads i undervisningen, idet den studerende skal trænes i eksamenssituationen. Derfor bør der i sådanne fag især vælges arbejdsmønstre præget af dialogformer og bearbejdende undervisningsformer.

I dette afsnit om mundtlig eksamen vil vi gennemgå oplægs udformning og indhold, eksamens afvikling og de juridiske forhold.

Reglerne for afvikling af mundtlig eksamen med udgangspunkt i oplæg findes i bilag 4 i bekendtgørelsen om merkonom- og teknonomuddannelserne.

Her fremgår det, at oplæggene udarbejdes af eksaminator. De kan bestå af en situationsbeskrivelse, en artikel, et citat, en bredt formuleret problemstilling e.l. af et omfang på en halv til en hel A-4 side. Oplægget skal indeholde et eller flere spørgsmål.

Prøven varer 20 minutter incl. vurdering, og der er 40 minutters forberedelsestid.

Man må under forberedelsen bruge alle skriftlige hjælpemidler. Men under eksaminationen må eksaminanden kun benytte det udleverede oplæg og de notater, som han eller hun har udarbejdet under forberedelsen.

Oplæg

En situationsbeskrivelse er ofte en case, hvor deltagerne præsenteres for en praktisk situation, som de skal komme med et løsningsforlag til. Et sådant oplæg er i god overensstemmelse med merkonom- og teknonomuddannelsernes anvendelsesorienterede formål. Det åbner også op for en problemløsningsproces, hvor deltagernes erfaring og fagets teori inddrages.

Som nævnt kan man som oplæg også bruge en artikel. Problemet er ofte at finde gode artikler, som er tilstrækkeligt korte. Dertil kommer, at en artikel tit er refererende og et eksempel på, hvordan en virksomhed fx har løst et bestemt problem. Artiklen indeholder i så fald både problem og valg af løsning, således at det ikke som casen slutter, hvor eksaminanden skal til at arbejde med løsningsforslag.

Hvis artiklen er fotokopieret, virker den til gengæld meget realistisk. Man kan naturligvis klippe evt. løsninger ud af artiklen eller på anden måde bearbejde den. Det skal understreges, at der skal være kildeangivelse på artiklen samt en evt. bemærkning om, at den er bearbejdet. Artiklen er underkastet de almindelige copyright- og copydanregler.

Et meget kort citat som eneste oplæg må normalt frarådes. Den meget dygtige studerende vil i et fag som Kvalitetsstyringsprincipper fx kunne få meget ud af følgende citat af japaneren Taguchi:

Andre studerende vil måske være helt fortabt og ikke få spor nytte af forberedelsestiden, fordi citatet ikke peger i en bestemt faglig retning. Det kan på godt og ondt bruges som afsæt for mange diskussioner.

Citatet kan sjældent skabe den nødvendige differentiering af karaktergivningen, hvor den meget dygtige, den middelgode og mindre dygtige eksaminand alle kan tilgodeses. Der er normalt tale om "knald" eller "fald".

Bruges citater som oplæg, bør der normalt gives en række forskellige citater, som repræsenterer forskellige syn på et givet problem. Citaterne skal være fyldige og naturligvis være tilpasset de studerendes forståelsesbaggrund.

I den bredt formulerede problemstilling åbnes der automatisk op for flere perspektiver, indfaldsvinkler og løsningsmuligheder. Problemstillingen kan både indeholde teoretiske og praktiske elementer. Fx kan man sammenligne forskellige kvalitetsstyringssystemer og vurdere deres anvendelse på løsning af et konkret praktisk problem.

Selve spørgeformuleringen skrives på et særskilt ark, fx:

Det letter den studerendes bearbejdning af selve oplægget, ligesom der kan gøres notater direkte på spørgsmålsarket. Hæft oplæg og spørgsmål sammen.

Som lærer opnår man den fordel, at der til samme oplæg let kan formuleres forskellige spørgsmål, således at det kan danne grundlag for eksamination af flere studerende.

Forberedelse

Der er som nævnt afsat 40 minutter til forberedelsestid og 20 minutter til selve eksaminationen. Det betyder, at der bør være to forberedelseslokaler og et eksamenslokale til rådighed

Den studerende skal have papir og skriveredskaber til rådighed i forberedelseslokalet. Vi har god erfaring med også at lægge en pakke forhullede transparenter, tynde tusser og et ringbind indeholdende et ternet skriveunderlag i form af nogle stykker ternet papir. Så kan de studerende lave skitser og stikord direkte på transparenterne frem for at gøre notater på det almindelige papir. Det letter den senere eksamination.

For at styre eksaminationen kan man udarbejde en blanket, som i skitseform kan se således ud:

Læg mærke til, at forberedelsen starter forskudt, så det hele tiden passer med, at der kan eksamineres kontinuerligt. Hvis der fx er spisepause mellem 12.00 og 13.00, skal den lægges ind i planen, således at en studerende starter sin forberedelse kl. 12.20 og er klar til kl. 13.00.

Den skitserede plan levner ingen plads til forsinkelser. Hvis der er langt mellem eksamenslokalet og forberedelseslokalerne, kan man lægge 5 minutters pause ind mellem hver eksamination. Så bliver der samtidig lidt luft i planen, hvis eksaminationen trækker lidt ud.

Der kan også lægges et kvarters pause ind i planen formiddag og eftermiddag. Den kan bruges som en fælles buffer til at opfange mindre forsinkelser i afviklingen af eksamen.

Det er under alle omstændigheder vigtigt, at de studerende får den afmålte forberedelsestid - hverken mere eller mindre. Derfor skal de tages ud af forberedelseslokalet, når tiden er udløbet. Det kan i nogle tilfælde være nødvendigt at skubbe forberedelsestidspunkterne, så man undgår ventetid eller i værste fald kødannelse foran eksaminationslokalet.

Eksaminationen

Man bør som lærer selv have forberedt eksaminationen ved på forhånd at gennemtænke en lang række spørgsmål, som kan eller skal inddrages i eksaminationen. Det kan ske ved det i kapitel 6 omtalte tænketræ, hvor spørgsmålene grupperes i hoved- og delspørgsmål.

Selv meget erfarne lærere kan ikke eksaminere ordentligt uden et grundigt forarbejde. Har man i tilknytning til hvert eksamensspørgsmål udarbejdet delspørgsmål eller underpunkter til diskussion og uddybning giver det en let og naturlig dialog med den studerende.

Har man ikke sit arbejdsgrundlag i orden, vil tankerne meget ofte kredse om, hvad man vil spørge om, hvis den studerende om lidt går i stå. Man kan derfor miste koncentrationen om det, der bliver sagt her og nu.

Placering af studerende, lærer og censor

Ved en traditionel eksamination placeres den studerende normalt tættest ved døren, så det er let at komme ind og ud af lokalet. Der skal også være let adgang til brug af fx tavle, overhead projektor eller flip over.

Læreren sidder normalt direkte over for den studerende, idet han eller hun skal lede eksaminationen. Censor har normalt en mere tilbagetrukket placering, idet vedkommende først og fremmest skal lytte og notere. Både lærer og studerende skal dog kunne have øjenkontakt med censor.

Eksamen er en social samspilssituation. Derfor skal der være en passende afstand mellem lærer og studerende. Fysisk set skal begge parter have plads til oplæg, spørgsmål og notater, uden at de kan læses af den anden part.

Samtalen skal kunne forløbe frit mellem de implicerede parter. Man taler ofte her om en psykologisk afstand. Det kender man fra almindeligt samvær mellem mennesker. Man kan sidde så langt fra hinanden, at der opstår en psykologisk barriere. Man skal populært sagt "råbe" til hinanden. Omvendt kan man også sidde så tæt på hinanden, at man føler sig lidt pinligt berørt. Den psykologiske afstand herhjemme er ca. en armslængde. Det passer nogenlunde til bredden af to almindelig skoleborde.

Baserer man eksaminationen på, at den studerende fx ved brug af transparenter skal fremlægge sine svar for lærer og censor, skal der være rigeligt med bordplads omkring overheadprojektoren, så transparenter og notater kan spredes ud. Lærer og censor vil normalt placere sig som tilhørere lidt længere tilbage i lokalet - dog ikke længere væk end at man kan føre en almindelig samtale.

Rollefordelingen

Den ene hovedrolle spilles af eksaminanden, hvorfra udspillet bør komme. Har han eller hun benyttet transparenter til notering af stikord eller skitser, giver det et godt grundlag for en god og selvstændig præstation, som er nødvendigt for at opnå en god karakter, jf. 13-skalaens karakterbeskrivelser.

Den anden hovedrolle spilles af læreren, der skal fungere som eksaminator. Det er eksaminators opgave både at afdække, hvad eksaminanden kan og ikke kan. Det er derfor eksaminator, som leder eksamensafviklingen.

Censors opgave er som ovenfor nævnt primært at lytte og notere samt naturligvis sikre, at alt går rigtigt til, jf. reglerne om censorfunktionen. Censor kan med eksaminators tilladelse stille enkelte spørgsmål til eksaminanden. Ligeledes styrer censor normalt også tiden, idet eksaminator er optaget af de mange andre gøremål.

Eksaminationens faser

Eksaminationen gennemløber følgende faser:

1. Introduktionsfasen
2. Overbliks- og strukturfasen
3. Forgreningsfasen
4. Afsøgningsfasen
5. Recirkulationsfasen
6. Afslutningsfasen
7. Karakterfastsættelse

I introduktionsfasen hilser man på hinanden og udveksler venlige bemærkninger. Det er med til at dæmpe nervøsiteten hos eksaminanden og skabe en tryg atmosfære. Men eksaminanden er på den anden side ikke oplagt til for megen "udenomssnak", fordi vedkommende mentalt er ladet op til at yde sit bedste. Det er i sidste ende en balance mellem de to hensyn.

I overbliks- og strukturfasen fremlægger eksaminanden resultatet af sine overvejelser. De viser, hvordan eksaminanden har fortolket situationsbeskrivelsen i oplægget. Hvilke problemer og aspekter har han eller hun med andre ord fundet frem til?

Det fører naturligt over i en fremlæggelse og diskussion af forskellige forslag til løsning på problemerne med tilhørende positive og negative konsekvenser.

Overvejelserne afsluttes normalt med et konkret løsningsforslag.

I denne fase har eksaminanden også trukket på fagets teori, modeller, metoder, løsningsteknikker og begreber, idet eksaminationen er en faglig samtale.

Den gode præstation er kendetegnet ved, at eksaminanden kort og præcis kan klare denne fremlæggelse på egen hånd. Som navnet på fasen antyder, er formålet at skabe overblik og struktur på den fortsatte eksamination.

Som nævnt er det lærerens opgave at afdække, hvad eksaminanden kan og ikke kan. Med udgangspunkt i den indledende oversigt og fagplanens stofområde og indlæringsdybde bevæger man sig i forgreningsfasen på nogle områder ud af forskellige sidegrene og op i "tænketræets" yderste kviste på andre områder.

Det er let for lærer og censor at stille supplerende spørgsmål ud fra hovedpunkterne på transparenterne. Man kan gå frem og tilbage mellem de opstillede punkter. Man kan sammenligne og bede om uddybning af punkterne, etc.

Man vil normalt gå ud af sidegrene på områder, som eksaminanden har nedprioriteret eller måske helt har overset i sin fremlæggelse af problemer og løsningsforslag. Man vil normalt bede om uddybning inden for de områder, som eksaminanden selv har sat på "dagsordenen".

Eksaminanden skal have lejlighed til at folde stoffet ud og dokumentere sin viden. Men omvendt skal han eller hun ikke have lejlighed til at bruge tiden på kendt stof, så der ikke bliver plads til spørgsmål i andre dele af stoffet. Det kræver ofte, at man simpelthen må afbryde talen.

Gradvis har vi bevæget os over i afsøgningsfasen, hvor man gennem korte og præcise spørgsmål afdækker detaljerne. I denne fase brydes eksaminandens disposition, og der eksamineres på kryds og tværs i stofområdet for at afdække bredde og dybde i eksaminandens kundskaber. Denne fase har nærmest karakter af et trediegrads forhør.

Afsøgningsfasen afslører normalt, at eksaminanden ikke kan svare på alle spørgsmål. Det kan føre til, at han eller hun bliver nervøs og måske helt blokerer eller svarer forkert på spørgsmål inden for områder, som man tidligere kunne. Derfor kan der være behov for, at eksaminationen kommer ind i en recirkulationsfase, hvor man må hjælpe eksaminanden tilbage på et hovedspor igen.

Det kan man fx gøre ved at vende tilbage med spørgsmål i kendte stofområder, således at selvtilliden igen styrkes. Ofte hjælper det, at censor bryder tavsheden og stiller spørgsmål. En tavs censor kan ofte forstærke nervøsiteten hos eksaminanden.

Man kan også forsøge at nærme sig det svære stofområde fra en anden vinkel eller via en anden gren for nu at blive i billedet med tænketræet.

Hvis man er inde på et emneområde, som den studerende må formodes at have kendskab til i praksis, kan man fx spørge, hvordan man løser det pågældende problem i egen virksomhed.

Kommer man så tidligt ind i recirkulationsfasen, at der er fare for en dumpekarakter, hvis eksaminanden ikke kommer ud af dødvandet igen, må man gå tilbage til overbliks- og strukturfasen. Derfra må man som lærer styre eksaminanden langsomt og sikkert ind i oplæggets problemer og tilhørende pensum.

Det er i sådanne situationer, at man virkeligt får brug for sine velforberedte notater.

I afslutningsfasen rundes eksaminationen af. Det bør ske på et naturligt sted ca. 5 minutter før tiden er udløbet. Det er uheldigt, hvis man afbryder midt i en sætning. Eksaminanden skal have lejlighed til at tale færdig.

Det er vigtigt, at eksaminanden efterlader spørgsmål, oplæg og sine transparenter, inden lokalet forlades. Som det fremgår af eksamensbekendtgørelsens § 12 stk.4, må spørgsmål, prøvetekster og andet materiale først offentliggøres for udenforstående efter prøvens afslutning. Eksaminanderne må derfor ikke tage deres notater m.v. med ud. Hvis det ønskes, kan de udleveres, når eksamen er afsluttet.

Derefter fastsættes karakteren ud fra de notater, som censor og lærer har gjort sig undervejs. Ligeledes kan man støtte hukommelsen på eksaminandens efterladte transparenter og notater.

Karakterfastsættelsen følger reglerne i eksamensbekendtgørelsen og bekendtgørelse om 13-skalaen.

Det er fagets pensum, som er grundlag for eksamen. Spørgsmålene går ganske vist på det konkrete oplæg, men eksaminanderne skal naturligvis i deres løsningsforslag anvende fagets indhold i form af teori, modeller, metoder, teknikker og begreber.

Eksaminationen vil ofte veksle mellem oplæggets konkrete problemstilling og fagets teoretiske indhold, som det er beskrevet i fagplanen. Man må ikke udelukkende låse eksaminationen og dermed bedømmelsen af præstationen fast på oplægget.

Det giver på samme tid mulighed for anvendelse af faget, men tjener også som afsæt for en bredere faglig diskussion.

Eksaminationen slutter altså ikke, fordi eksaminanden fx ikke kan finde flere løsningsmuligheder på problemerne i oplægget.

Juridiske forhold

De juridiske regler om mundtlige prøver fremgår af § 28-34 i bekendtgørelse om eksamensordning på erhvervsskolerne, jf. bilag 13.2. Herfra skal vi fremhæve nogle vigtige passager.

Mundtlige prøver er som hovedregel offentlige. Det betyder fx, at medstuderende kan overvære eksaminationen, men det er normalt ikke tilladt at lave lyd- eller billedoptagelser.

Alle skal dog forlade lokalet, når der voteres om fastsættelse af karakterer. Det er meget sjældent, at eksamen overværes af udenforstående. Hvis eksaminanden helst ikke vil have, at eksaminationen overværes af andre, bliver det normalt respekteret.

Eksaminator skal på samme måde som censorer gøre notater om præstationen og karakterfastsættelsen til personligt brug ved udarbejdelse af en udtalelse i en evt. klagesag, jf. § 28 stk. 5.

Af § 29 fremgår det, at eksaminator skal udarbejde eksamensspørgsmålene, således at de tilsammen dækker faget som helhed uanset antal eksaminander. Hvert spørgsmål skal omfatte et eller flere væsentlige emner inden for faget.

Man skal også være meget opmærksom på stk. 2. Heri står der, at de studerende ikke må gøres bekendt med eksamensspørgsmålenes antal og ordlyd forud for eksaminationen.

Spørgsmålene - incl. oplæg - skal via skolen sendes til censor i så god tid forud for eksamen, at spørgsmålene kan drøftes med censor. Som det fremgår af fællesbestemmelserne kan censor henstille, at eksamensspørgsmål udgår, ændres eller tilføjes, jf. fællesreglerne i § 14 stk. 5.

Eksamensspørgsmålene tildeles ved lodtrækning. Den enkelte eksaminand skal kunne vælge mellem mindst 4 sedler med eksamensspørgsmål, jf. § 31. I stedet for at have særskilte sedler liggende, kan man med fordel lade selve oplæggene med tilhørende spørgsmål fungere som eksamenssedler.

Man skal også være opmærksom på, at både censor og eksaminator skal være tilstede ved trækningen. Ligeledes skal eksaminator sikre sig, at den studerende har opfattet eksamensspørgsmålet, jf. § 31.

Rent praktisk overholder man reglen ved, at når en eksaminand går ind i eksamenslokalet, følger den, som skal trække et spørgsmål med henblik på forberedelse, efter. Eksamensspørgs-målene lægges fx på et bord i nærheden af døren, således at trækningen sker samtidig med, at eksaminanden gør klar til at svare på sit spørgsmål.

Som det fremgår af § 32, leder eksaminator' eksaminationen. Censor kan med eksaminators tilladelse stille enkelte spørgsmål til eksaminanden. Censor bestemmer, hvornår eksaminationen er slut. Ofte aftaler man et diskret signal med læreren, fx at censor flytter blyanten eller nikker, således at eksaminationen afsluttes på en naturlig måde ved, at eksaminanden svarer færdigt på det spørgsmål, som han eller hun er i gang med.

Det er en god ide at spørge censor, om han eller hun har supplerende spørgsmål at stille, inden eksaminationen afsluttes. Så undgår man diskussion om, hvorvidt andre spørgsmål burde have været inddraget i eksaminationen.

I § 33 står der, at hverken eksaminator eller censor under normale omstændigheder må videregive oplysninger om deres drøftelser eller optegnelser til brug for bedømmelsen til andre end den studerende. Det er derfor, at kun selve eksamen som nævnt er offentlig. Ingen uvedkommende kan overvære selve dialogen mellem lærer og censor i forbindelse med karakter-fastsættelsen.

Læreren må ikke senere over for sine egne studerende omtale, hvordan voteringen har fundet sted. Mange lærere er tilbøjelige til fx at give censorer skylden for dårlige karakterer. Af 5 34 fremgår det, at der skal censureres efter hver eksamination. Man må fx ikke høre de tre første studerende for at lægge et bestemt karakterniveau. 13-skalaen skal som tidligere omtalt bruges absolut (målrelateret).

Censor skal afgive sin karakter først. Den endelige karakter skal med det samme indføres på karakterlisten, der underskrives af censor og eksaminator. Hvis eksamen strækker sig over flere dage, skal karakterlisten underskrives ved afslutningen af hver dags eksamination.

Meddelelse af karakterer

Der findes ingen regler for, hvordan man skal meddele karakteren til eksaminanden. Det bør dog ske på en rimelig og anstændig måde. Man bør fx ikke blot råbe karakteren til eksaminanden, men Fx kalde vedkommende ind og afgive karakteren med en kort begrundelse for, hvad der var godt og mindre godt.

Det er altid let at give en høj karakter. Det kræver næsten ingen supplerende bemærkninger. Men hvis man skal aflevere en dumpekarakter, bør man omhyggeligt forklare og begrunde karakteren. Det er yderst rimeligt over for den studerende, og det forebygger også utilfredshed og klager i systemet.

10.4 Mundtlig eksamen med udgangspunkt i projektrapport

Af eksamensreglerne i bilag 4 i bekendtgørelsen om merkonom- og teknonomuddannelserne fremgår det, at deri mundtlige prøve er individuel Det gælder også, selv om projektrap-porten er udarbejdet som gruppearbejde, jf. kapitel 9.

Prøven varer 30 minutter incl. eksaminandens præsentation af projektrapporten. Hertil er afsat ca. 5 minutter. Præsentation kan fx ske ved, at man på en transparent fremlægger rap portens problemstilling, hovedindholdet i de centrale afsnit samt konklusionen.

Inden for de 30 minutter skal der også afsættes ca. 5 minutter til vurdering af den mundtlige præstation.

Eksaminationen sker med udgangspunkt i projektrappor-ten, og fagets øvrige emner inddrages, hvor dette falder naturligt ind i sammenhængen.

Der skal ikke trækkes spørgsmål e.l. som grundlag for eksaminationen, og der gives ikke forberedelsestid.

Man skal især hæfte sig ved, at projektrapportens indhold ikke indgår i bedømmelsen af den mundtlige præstation. Den er blevet behandlet og evalueret i selve undervisningen. Det er kun den mundtlige præstation på eksamenstidspunktet, som indgår i bedømmelsen.

Baggrunden for, at der ikke gives forberedelsestid, er naturligvis, at det forudsættes, ai eksaminanden i forvejen er godt inde i projektrapporten og har haft mulighed for at forberede introduktionen.

Der skal som nævnt eksamineres i fagets pensum med udgangspunkt i projektet. Projektet er i figur 10.2 tegnet amøbe-formet for at illustrere, at dele af projektet kan behandle områder, hvorfra man ikke umiddelbart kan gå fra projekt og over i pensum. Projektet er ofte i et vist omfang tværfagligt og kan derfor ikke altid forbindes med fagets pensum, som i sagens natur er faglig.

Omstående tegning viser samspillet mellem projektrap-porten og pensum.

Figur 10.2 Samspil mellem projektrapport og pensum

Som det fremgår af ovenstående figur, er tanketræet fra kapitel 6 væltet, således at stammen og lidt af de store sidegrene er placeret under projektet, medens resten af træet ligger under fagets pensum, som det er beskrevet i den vejledende fagplan. Fra projektrapportens hovedbestanddele:

• problemformulering
• hoved- og underafsnit
• konklusion

trækkes forbindelsen over til pensum.

Der er mange kombinationsmuligheder. Man kan eksempelvis vælge at tage afsæt i et hovedafsnit i projektrapporten og følge en af de tykke sidegrene med tilhørende mindre grene og kviste for at blive i billedsproget. Derved fordyber man sig i pensum, idet eksaminationen nuanceres gennem inddragelse af mere specifikke og komplekse situationer, efterhånden som man nærmer sig træets top.

Man kan også først forfølge en hovedgren et lille stykke og derefter gå tilbage i projektrapporten og starte et nyt hovedpunkt. Pensummet kan være mere eller mindre omfattende i forhold til projekternes hovedindhold. Derved kan dele af pro-jektafsnittene føres helt til toppen af træet, medens pensummet i andre dele kun tillader en mindre opstigning i de underste . grene.

Man kan endvidere forfølge en hovedgren et stykke op, og dernæst gå lidt tilbage og fortsætte ud af en helt anden hoved-gren, uden at man nødvendigvis går helt tilbage i rapporten igen. Der kan altså stilles konkrete spørgsmål til pensum uden forbindelse til projektrapporten. Det vil man typisk gøre, hvis den studerende går helt i stå. Så tjener det intet formål at fortsætte ad den samme gren med yderligere uddybende spørgsmål. Derved fastlåser man blot eksaminationen. Ved at gå tilbage og ud af en anden gren løser man derimod eksa-menssituationen op.

For at opnå en høj karakter skal eksaminanden uden besvær kunne springe fra gren til gren - og gerne i toppen af træet. Karakteren 13 kræver endog, at man af og til letter fra trætoppen.

Det er naturligvis lærerens opgave som eksaminator at afdække, hvad den studerende kan og ikke kan. Herom hersker der ikke tvivl. Men en eksamination er også en social samspils-situation, der erfaringsmæssig skaber nervøsitet hos især de studerende.

Nervøsiteten kan man blandt andet dæmpe ved i første omgang at tage afsæt i de dele af projektrapporten, som de studerende har klaret godt. Så starter eksaminationen på en god måde. Senere kan man tage udgangspunkt i de mindre gode afsnit i rapporten eller i de dele, som man under problemformu-leringen har valgt fra (udgrænset). Det forudsætter naturligvis, at der er en relation over til pensum.

Denne fremgangsmåde er i god overensstemmelse med den tidlige nævnte pædagogiske grundregel: Ros - Ris - Ros.

Som lærer bør man forberede en eksamination, således af de enkelte projektdeltagere på en naturlig måde kan prøves i pensum med afsæt i projektrapporten. Hvis der eksempelvis er 4 personer, som i faget Logistik har behandlet en konkret virksomheds logistikproblemer, vil det fx være naturligt, at samtale emnerne under eksaminationen handler henholdsvis om leverandørsiden, produktionsstyring, distribution og samspillet mellem dem. Man kan også forestille sig, at emner som logistisk effektivitet, logistikfunktionens organisering, logistik og økonomi indgik. Der er mange kombinationsmuligheder.

Det er vigtigt, at diskussionen ikke går på den konkrete løsning i projektrapporten, men på den generelle teori, herunder forskellige modeller, metoder, teknikker og begreber. Det er som nævnt pensum i henhold til fagplanen, som er genstand for den mundtlige prøve og ikke projektrapporten.

Det er nok mest praktisk at tilrettelægge eksaminationen således, at hvert projekt gøres helt færdigt, inden der tages hul på en ny projektrapport, frem for at følge den alfabetiske rækkefølge på karakterlisten.

Censor bør på forhånd have orienteret sig i de enkelte pro-jektrapporter, men de skal som nævnt ikke vurderes. Eksami-nanderne skal heller ikke udspørges om indholdet. Det er som nævnt fagets pensum, som er det egentlige grundlag for eksaminationen. Projektrapporten tjener kun som afsæt.

Juridiske forhold

Da der er tale om en mundtlig prøve, gælder de samme generelle regler som omtalt under mundtlig eksamen med oplæg. Nu er oplægget blot udskiftet med en projektrapport.

Det betyder, at projektrapporten skal fremsendes til censor forud for eksaminationen

Selvstuderende

I bekendtgørelsen for merkonomuddannelsen og teknonomud-dannelsen fremgår det af 513, stk. 3, at der ikke kan ske fritagelse for projektarbejdet alene. Dette er bl.a. begrundet med, at pro-jektarbejde i et fag er en integreret del af undervisningen i faget.

Dette medfører, at en studerende, der ikke har bestået eksamen i et fag med projektarbejde, og som vælger at deltage i undervisningen i faget påny, ikke kan fritages for projektarbejdet.

Derimod kan en studerende, der ikke har bestået en eksamen i et fag med projektarbejde, og som deltager i en ny eksamen som selvstuderende, eksamineres med udgangspunkt i den oprindeligt udarbejdede projektrapport.

10.5 Usikkerhedsfaktorer

Eksamensopgaver eller -spørgsmål har til formål at afdække eksaminandernes viden og færdigheder inden for det pågældende pensum, som det er beskrevet i fagplanen. Det er naturligvis vigtigt, at man ikke lader sig påvirke af uvedkommende forhold. Især henledes opmærksomheden på følgende to psykologiske faktorer:

• Halo-effekten
• Rosenthal-effekten

"Halo" er det engelske ord for glorie eller stråleglans. Begrebet dækker her over, at en af opgaven uvedkommende vurdering smitter positivt eller negativt af på bedømmelsen.

Hvis den studerende er flink, rar, høflig og følger undervisningen samt i det hele taget har et positivt væsen, så har man en tendens til at bedømme vedkommende bedre end en person med de stik modsatte egenskaber.

En opgavebesvarelse, der er velformuleret, sirligt skrevet, uden stavefejl og overstregninger, vil måske blive bedømt mildere end en sjusket besvarelse.

Det samme gælder for en velklædt person, med pænt ydre og en beleven optræden ved den mundtlige eksamen.

Man lader sig kort sagt ofte påvirke af forhold, der ikke har noget med de faglige kundskaber at gøre.

Rosenthal-effekten er opkaldt efter den amerikanske psykolog Robert Rosenthal og dækker over det fænomen, der også kaldes for det "selvopfyldende profeti".

Hvis man som lærer har bestemte forventninger til en studerendes adfærd, vil disse forventninger kunne smitte af på bedømmelsen af præstationen. Man hører ofte i forbindelse med karakterfastsættelsen, at en lærer gerne vil overtale censor til at runde karakteren op, hvis den studerende har været dygtig og flittig under hele undervisningsforløbet.

Men det er naturligvis alene eksamenspræstationen, som skal bedømmes. Der gives som bekendt ikke flidskarakter.

Især ved mundtlig eksamen kan de studerende være nervøse. Ved at give dem forberedelsestid eller ved at tage udgangspunkt i deres egne projektrapporter har man på forhånd forsøgt at dæmpe nervøsiteten.

Derudover bør man skabe en rolig og venlig atmosfære samt give eksaminanderne tid til at tænke sig om. Dårlige spørgsmål kan ryste enhver eksaminand, så derfor skal spørge-formuleringen være i orden. Stil korte og præcise spørgsmål.

Mange lærere føler, at de selv er til eksamen. De vil derfor gerne give gode karakterer. De føler sig også lidt beklemt ved, at de skal skifte fra en solidarisk underviserrolle til en bedømmer-rolle, men det hører som omtalt i kapitel 4 med til lærerrollen.

10.6 Klageregler

Som nævnt skal censor udarbejde en indberetning, hvis reglerne i 510 i eksamensbekendtgørelsen ikke overholdes. Som lærer skal man naturligvis også selv påse, at reglerne overholdes, og at de studerende får en "ensartet og retfærdig bedømmelse". Man kan som lærer også komme i situationer, hvor man må afbryde eksaminationen, hvis eksamensreglerne ikke overholdes. I så fald skal man rette henvendelse til den uddannelses-ansvarlige.

Man må fx ikke færdiggøre eksaminationen, underskrive karakterlisten og derefter indgive en klage over censor.

Behandlingen af eksaminanders klager over mangler ved eksamen er beskrevet i 544 til 54 i eksamensbekendtgørelsen.

Det er skolens ansvar, at de studerende er gjort bekendt med klagereglerne. Nedenfor vil vi kun kort fremhæve de regler, som man som lærer bør kende.

Som det fremgår af 544 stk. 1, er klagefristen to uger fra karakteren er offentliggjort. Eksaminanden har ret til at få en kopi af sin skriftlige besvarelse og eksamensspørgsmål med tilhørende oplæg ved den mundtlige prøve.

Af stk. 3 fremgår det, at klagen kan vedrøre 3 forhold:

1. eksamensgrundlaget, fx at der eksamineres i stof, der ligger uden for pensum iflg. fagplanen

2. eksamensforløbet, fx at man har fået for lidt forberedelsestid iflg. reglerne.

3. bedømmelsen

Klagen skal være begrundet og sendes til skolen. Hvis klagen drejer sig om punkt 1, og opgaven er udarbejdet af ministeriet, videresendes klagen – evt. med skolens udtalelse – til ministe- riet, som træffer afgørelsen. I andre tilfælde træffer skolen afgørelsen.

Såfremt klagen vedrører bedømmelsen, anmodes eksaminator og censor om en individuel udtalelse, der konkret forklarer, hvor klageren har svaret forkert. Disse udtalelser forelægges klageren, som derefter har mulighed for at komme med sine kommentarer til udtalelserne.

Skolens afgørelse kan resultere i

• ombedømmelse
• tilbud om ny prøve
• afvisning

Som det fremgår af 5 46, træffes der beslutning om ombedøm-melse eller ny prøve, såfremt skolen finder, at der ved prøven eller bedømmelsen er forekommet væsentlige proceduremæs-sige mangler, eller der er andre omstændigheder, der giver anledning til berettiget tvivl om bedømmelsen, herunder væsentlig uoverensstemmelse mellem bedømmernes vurdering.

Ved ombedømmelse udpeges der en ny censor. Skolen kan også beslutte, at der skal udpeges en ny eksaminator.

Hvis prøven lider af samme mangel for flere eksaminander, skal ombedømmelse eller omprøve tilbydes alle de pågældende. Det er ministeriets afgørelse. Men ombedømmelse kan kun lade sig gøre ved skriftlige prøver. Mundtlige prøver kræver i sagens natur en omprøve.

Som det fremgår af 5 50, kan en klage ikke resultere i en lavere karakter.

Klager over skolens afgørelse kan indklages for ministeriet, som dog ikke kan ændre bedømmelsen, men kan pålægge skolen at foretage en ny bedømmelse eller tilbyde en ny prøve.

Forsiden | Forrige kapitel | Næste kapitel