Hvordan startes processen?

Alle relevante parter i og uden for skolen skal bidrage til udviklingen af skolens sundhedspolitik. Elevernes involvering i dette arbejde kan begrundes i to forskellige forhold. For det første vil det, at eleverne medvirker aktivt, bidrage til, at de udvikler et ejerskab til sundhedspolitikken. Det er en forudsætning for, at politikken giver mening og sætter spor i elevernes bevidsthed, praksis, handling og adfærd på skolen. Dernæst kan en etisk og dannelsesmæssig begrundelse, der er knyttet til folkeskolens overordnede formål om at uddanne til demokrati og med demokrati, også inddrages i argumentationen. Undervisningsforløb om sundhed og sociale forhold kan eksempelvis afsluttes med, at eleverne formulerer handlingsanvisninger og råd til skolens sociale miljø, som efterfølgende kan systematiseres og opsamles som vigtige input til en fortsat udvikling af skolens sundhedspolitik.

Principperne om involvering af de relevante aktører i, på og uden for skolen får flere forskellige konsekvenser. En skoles sundhedspolitik udvikles lokalt, og dermed afspejler den lokale interesser, problemer og prioriteringer. Det betyder, at forskellige skoler vil udvikle forskellige typer af sundhedspolitik. For det andet betyder det, at skolens sundhedspolitik skal opfattes som en fortløbende og dynamisk proces og ikke som et arbejde, der skal gøres én gang for alle. Derfor må der udvikles strategier og redskaber, der gør, at skolens sundhedspolitik til stadighed udfordres, udvikles og holdes i live af skolens elever, lærere og forældre.

Sundhedspolitikkens formål og værdier

I Fælles Mål-faghæfte nummer 21 er sundhed defineret som et positivt og bredt begreb, og det fremgår, at sundhedspolitikken skal være relateret til folkeskolens alment dannende opgave om opdragelse til ”åndsfrihed, ligeværd og demokrati” (jævnfør folkeskolelovens formålsparagraf). I den forbindelse kan der opstilles en liste med ideer til kriterier for en sundhedspolitik:

• Sundhedspolitik har både forebyggende og velværefremmende formål.
  
  
• Sundhedspolitik inddrager både livsstils- og levevilkårsfaktorer.
  
  
• Sundhedspolitik er både visionsfremmende og problemløsende.
  
  
• Sundhedspolitik bidrager til, at eleverne udvikler handlekompetence.
  
  
• Sundhedspolitik bidrager til at løse skolens dannende opgave.

Nedenstående begrebsramme illustrerer, hvilke spørgsmål og faser der skal indgå i udviklingsprocessen for en sundhedspolitik. Begrebsrammen skal forstås som en helhed af spørgsmål, som skolen skal forholde sig til. Begrebsrammen er fleksibel, hvilket betyder, at skolen kan vælge at starte forskellige steder. Der er med andre ord ikke lagt op til en faseopdelt kronologi i anvendelsen.

Begrebsrammen bør anvendes både fremadrettet og bagudrettet. Det fremadrettede handler om planlægning og sammenhæng: Hvad vil vi? Hvem skal være med? Hvordan skal vi gøre det? Hvornår skal vi gøre det? Det bagudrettede handler om refleksion og sammenhæng, hvor skolen gør sig erfaringer med at udvikle en sundhedspolitik i praksis og dermed bliver klogere på de forhold, der arbejdes med, og måden, der arbejdes på. Denne refleksion kan give anledning til justeringer og ændringer i praksis såvel som i visioner, værdier og mål.

Værdierne kan være defineret af samfundet, som skolen er forpligtet på, men skolen vælger selv til en vis grad at fortolke og forstå, hvordan disse værdier skal operationaliseres i praksis. Det er vigtigt, at skolen sikrer overensstemmelse mellem det overordnede værdigrundlag og den sundhedspolitik, der udvikles. Spørgsmål som ”Hvad betyder et positivt og bredt sundhedsbegreb?” og ”Hvad betyder åndsfrihed, ligeværd og demokrati konkret og i relation til sundhed?” er vigtige at diskutere.

Sundhedspolitikkens temaer og visioner

Det er også vigtigt, at skolen afgrænser og beslutter, hvilke væsentlige temaer sundhedspolitikken skal omfatte. Inspiration til temaer kan for eksempel findes i den temarække, som fremgår af Fælles Mål-faghæftet om ”Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab”.

Inspirationskilde kan også være lokalt forankrede problemstillinger eller ønsker. Det vigtige er, at hvert enkelt tema bearbejdes ud fra de kriterier, der blev stillet op, for en sundhedspolitik. Et tema som mad og måltider kan eksempelvis bearbejdes ud fra et sundhedsbegreb, der både rummer livskvalitet og sygdomsperspektiver, og som derfor både kan forstås som sundhedsfremmende og forebyggende.

Begrundelse for valg af tema: Ved udvælgelse af temaer må skolen forholde sig klart til:

1) Hvorfor er det valgte tema væsentligt?

2) For hvem er det væsentligt?

3) Hvem har defineret temaet som væsentligt?

Derved bliver det en vigtig del af arbejdet med sundhedspolitikken at klarlægge, hvilke begrundelser der eksisterer, for at det pågældende tema tages ind. En tydeliggørelse af disse begrundelser danner et vigtigt udgangspunkt for en løbende revidering og justering af skolens sundhedspolitik.

Visioner er bud på, hvad skolen ønsker at udvikle i forhold til det valgte temaområde. Det er bud, som giver en retning for arbejdet med det pågældende tema. Et kvalitetskrav til en vision er, at den skal være engagerende. Det betyder, at skolens aktører kan se sig selv i visionen, og at de oplever et ejerskab og en forpligtelse til, at den indfries. Skolen bør derfor forholde sig til følgende spørgsmål:

1) Hvad ønsker vi for fremtiden og hvorfor?

2) Hvilke problemer ønsker vi at forebygge og løse?

Hvor en vision giver svar på spørgsmålet: Hvor vil vi gerne hen?, giver målsætninger svar på spørgsmålet: Hvad vil vi gerne opnå? Målsætninger skal forholde sig til målsætninger for undervisningen i det valgte tema, for skolens rammefaktorer og for samspillet mellem undervisning og rammefaktorer. Et kvalitetskrav er, at målsætningen er konstaterbar, hvilket betyder, at skolen formulerer kvalitative og/eller kvantitative indikatorer, som kan belyse, om udviklingen går i den ønskede retning. Skolen bør forholde sig til følgende spørgsmål: Hvordan udmøntes vision i form af konkret målsætning for såvel undervisning som rammefaktorer? og Hvordan kan vi måle og dokumentere, at vi nærmer os målene?

En handleplan giver svarene på fem ”hv”-spørgsmål:

1. Hvad skal der gøres?
2. Hvorfor skal det gøres?
3. Hvem skal gøre det?
4. Hvordan skal det gøres?
5. Hvornår skal det gøres?

Handleplanen repræsenterer konkretiseringen af de øvrige overvejelser, og den skal være både værdi-, problem- og løsningsorienteret. Den kan indeholde såvel principper, retningslinjer som forskrifter. Endelig skal den være relateret til både skolens undervisning og skolens rammefaktorer.