Pionermagasinet sætter fokus på innovation og iværksætteri i hele uddannelsessystemet. Magasinet er en del af en større pionerkampagne, som også indeholder overrækkelsen af Pionerprisen til de mest nytænkende lærere.
I dette nummer af magasinet præsenteres vinderne af Pionerprisen i 200, og der sættes fokus på udviklingen af innovation og iværksætteri i erhvervsuddannelserne.
Velkommen til PIONERMAGASINET 03
PIONERPRISEN
Det forløbne pionerår har budt på mange spændende og innovative
projekter fra landets undervisere og lærere rundt i landet. Vi
modtog hele 61 projekter. De tre mest innovative lærere/undervisere,
som har lavet undervisningsforløb i kategorierne socialt
initiativ, kulturelt arrangement og merkantilt projekt, blev kåret i
slutningen af maj på en noget utraditionel pionerdag på Nordisk
Skoletavle Fabrik i Kolding. For de tre vindere og de yderligere
seks nominerede venter nu en spændende studietur til USA.
Læs om vinderne og deres projekter, og bliv inspireret til udvikling
af dine egne innovative undervisningsforløb, som, hvis du
tilmelder projektet, måske kan vinde Pionerprisen 09.
Alle de projekter, der ikke endte med en nominering, har spillet
en særdeles væsentlig rolle i skridtet mod at skabe en ny kultur
på landets skoler og øvrige uddannelsesinstitutioner. Der er
derfor al mulig grund til at glæde sig til det nye pionerår, hvor
erfaringerne fra det første pionerår vil danne grobund for endnu
mere fokus på innovation og iværksætteri.
INOVATIONSKRAFT I ERHVERVSUDDANNELSERNE
I dette tredje nummer af Pionermagasinet stiller vi skarpt på udviklingen
af innovation og iværksætteri i erhvervsuddannelserne
med et interview med pædagogisk konsulent Dorrit Sørensen.
Den ønskede innovationskraft i erhvervsuddannelserne skal
komme eleverne til gavn i deres videre færden på det globaliserede
arbejdsmarked. Det kræver en stor portion vilje, nytænkning
og mod at skulle redefinere de vante undervisningsforløb og tilknyttede
roller, både for undervisere, elever og skoleledere - og
også for praktikpladserne.
Eleverne opholder sig en stor del af deres uddannelsestid uden
for skolen i praktik, så det er helt essentielt, at samtlige aktører
tør tage imod de nye udfordringer. Udfordringen bliver blandt
andet at lære at udvikle nye undervisningsforløb på tværs af de
forskellige samarbejdspartnere som en naturlig del af hverdagen
på erhvervsuddannelserne. Mange steder er udfordringen taget
op, men den kræver en solid opbakning og et bredt samarbejde,
påpeges det i artiklen.
AT TURDE STILLE DE RELEVANTE SPØRGSMÅL
Dette nummer af Pionermagasinet byder også på en indsigt i
begrebet »relationskompetence«. Relationskompetencen er en
vigtig faktor, når innovation skal omsættes i den daglige praksis.
»Det er kvaliteten i relationerne, der skaber graden af innovation.
Man skal turde spørge om det, man ikke ved,« fastslog Lotte
Darsøe meget rammende på dette års Sorø-møde.
Relationskompetencen er af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning,
Danmarks Pædagogiske Universitetsskole,
Aarhus Universitet, blevet vurderet som en af de tre kompetencer,
en god lærer skal besidde. De resterende to kompetencer er
faglig kompetence og ledelseskompetence. Når relationskompetencen
kommer i spil, styrkes elevernes mulighed for at lære og
derved også for at lære nyt og tænke i nye baner, hvilket er en
vigtig faktor, for at innovative undervisningsforløb skal lykkes.
Med det nye pionerår indbyder vi alle
med innovative fornemmelser i maven til
at følge med på vores hjemmeside,
www.pionerprisen.dk, hvor de nyeste
pionertiltag præsenteres til inspiration
landet over.
I ønskes alle rigtig god pionerlyst i det
nye pionerår!
Pionerpriserne blev uddelt til lyden af truthorn og klikfrøer
Blandt 61 projekter skilte tre sig ud, da årets
pionerpriser blev uddelt. Pionerdagen 08, der
også havde en danseworkshop på programmet,
fandt sted i inspirerende rammer på Nordisk
Skoletavle Fabrik i Kolding sidst i maj.
Af Rasmus Thirup Beck // Foto Nicky Bonne
Konferencer behøver ikke at være kedelige. Det fik de
godt 65 deltagere på Pionerdagen 08 at mærke på både
krop og sind fra morgenstunden, da de 27. maj mødte op
på Nordisk Skoletavle Fabrik i Kolding - uden nogen idé
om, hvad der skulle ske.
Efter en let morgenmad blev de således ledt igennem
en sprudlende danseworkshop, der, som det lød i programmet,
skulle få dem til at »mærke pionerkraften«.
Derefter var der en række andre utraditionelle oplæg og
workshopper, blandet andet om social intelligens, og det
hele blev rundet af med kulminationen på hele pioneråret:
Overrækkelsen af Pionerprisen 08 i tre kategorier.
Til denne sidste lidt formelle del af dagen havde arrangørerne
- Undervisningsministeriet samt indkaldte
konsulenter - endnu en lille overraskelse i ærmet. Rummet,
hvor overrækkelsen skulle foregå, var propfyldt med
balloner, og alle deltagerne blev udstyret med truthorn,
skralder, fløjter og klikfrøer, som de blev opfordret til at
bruge frivilligt. De tre vindere fik altså en ganske speciel
hyldest, der gjorde indtryk på både dem og dem, der hyldede.
»Det var en fantastisk morsom prisuddeling. Det var
højtideligt, men alligevel uformelt og sjovt,« lyder det
eksempelvis fra Alice Petersen, som er lektor på TietgenSkolen i Odense.
Hun var med på Pionerdagen 08, både fordi hun har
været med til at udtænke hele pionerkonceptet, og fordi
hun selv havde et projekt om iværksætteri med i kampen
om pionerpriserne.
Ligesom de fleste andre deltagere var Alice Petersen
dog allermest imponeret over de lokaler, som arrangørerne
havde valgt til dagen. Der blev nemlig meget passende
tænkt ganske utraditionelt, da Nordisk Skoletavle
Fabriks helt nye domicil skulle opføres. Ud over flot arkitektur
og de æstetiske hvide flader har bygherren blandt
andet også konsulteret den ældgamle kinesiske indretningsfilosofi
Feng Shui.
»Når man kommer fra undervisningsverdenen, er man
ikke forvænt med, at rammer er noget, man går op i, men
det må man sige, at der var tænkt på her, og det satte det
hele i et fantastisk perspektiv. Når der er tænkt nyt i det,
man ser på, giver det også bedre mening selv at tænke
nyt,« konstaterer Alice Petersen entusiastisk.
Det hører med til historien, at Nordisk Skoletavle
Fabrik faktisk er en ganske innovativ virksomhed, der
har udviklet sig fra produktionen af de velkendte, simple
grønne tavler til blandt andet at sælge moderne mindboards
og stå for indretningen af hele auditorier.
Tænk nyt
Hele ideen med pioneråret og den afsluttende Pionerdagen
08 har været at få undervisningsverdenen til at
tænke tilsvarende nyt. Det var derfor, at deltagerne i
Kolding ikke bare skulle se, hvem der havde vundet
pionerpriserne, men også have lidt inspiration med
hjem. Danseworkshoppen, som blev ledet af Pernille
Overø fra Worlddance, foregik således under den parole,
at vil man skabe forandring, sker det gennem bevægelse
som for eksempel den, dansen giver. Når man både
fokuserer krop og tanke på at tænke nyt, bliver man mere
fokuseret, lyder logikken.
Coach og cand.phil. Peder Venge gav i sit foredrag om
social intelligens konkrete eksempler på, hvordan man
kan forbedre og træne sin sociale intelligens og dermed
åbne sig for at tænke nyt. Efter frokost måtte deltagerne
igen selv i aktion. Endnu en coach, denne gang Niko
Grünfeld, som også var med til at planlægge hele Pionerdagen,
sendte deltagerne i små grupper, hvor de skulle
diskutere, hvad der hæmmede og fremmede deres
»pionerkraft«.
Mogens Nielsen, som arbejder med Young Enterprise på
CPH West, fandt gruppediskussionen ganske givende. Han var i
gruppe med to folkeskolelærere, og her blev ledere og økonomi
nævnt som det mest hæmmende, mens det, »at de unge mennesker
blomstrer«, når de laver noget nyt, var det mest ansporende.
Da dagen var omme, var forsamlingen af forandringsvillige
skolefolk helt naturligt blevet rystet sammen, og der var blevet
netværket på kryds og tværs.
»Det var nogle meget fine rammer og nogle gode oplægsholdere,
der viste, at man kan holde foredrag på mange forskellige
måder,« lyder eksempelvis skudsmålet fra Ann-Marie Christensen,
som er skoleleder på Treldevejens Skole i Fredericia.
Danmarks fremtid
Efter overrækkelsen af de tre priser, der også indebar en lille
pose penge med 10.000 kroner i samt en studietur til USA for
alle de nominerede, ønskede undervisningsminister Bertel Haarder
tillykke via en indspillet video. Han understregede, at der er
hårdt brug for nytænkning.
»Hvor er det vigtigt - det, I har gjort. I er blevet udnævnt til
pionerer i undervisningsverdenen, og jeg kan ikke forestille mig
et bedre sted at være pioner. Tak til jer, og god tur til USA.«
Vigtigheden var deltagerne dog allerede klar over. For Alice
Petersen handler innovationen i undervisningen om, at man
som skole er nødt til at vise, at man, ligesom alle andre virksomheder
og organisationer, kan udvikle og tilpasse sig.
»Så kan vi vise de unge, hvordan det er. De skal lære, at samfundet
hele tiden er i bevægelse, og at de måske ligefrem skal gå foran.
Det er ekstremt vigtigt, og vi skal klæde dem på,« forklarer hun.
Det samme mener Ann-Marie Christensen - og lidt til:
»Vores elever skal bruge det her, når de skal ud at klare sig i
voksenlivet. Jo bedre de er til at omstille sig og tænke nyt, desto
bedre er både de og det danske samfund stillet.«
Både lektoren og skolelederen tog masser af tanker og ideer
med hjem fra Pionerdagen 08. De fik inspiration fra oplægsholderne
og ved at høre om de andre projekter. Ann-Marie Christensen
fik også blod på tanden, fortæller hun.
»Jeg tænkte helt automatisk, at »nu skal vi hjem og gøre det
endnu bedre«, så vi kan blive nomineret næste år!«
De ni nominerede til Pionerprisen 08
»Det vigtigste for mig er at inddrage virkeligheden«
Jesper Larsens 9.-klasse-elever på Frederiksborg Byskole
i Hillerød laver det store projekt lidt anderledes
end de fleste andre. Deres opgave er at tage ud i lokalsamfundet
og gøre en forskel.
Af Rasmus Thirup Beck // Foto Nicky bonne
Hvert år omkring det store projektarbejde i 9. klasse er der ved
at være tradition for, at der sker ting og sager i Hillerød. Der bliver
arrangeret koncerter, afholdt store kommunale idrætsdage,
kørt utraditionelle sikker sex-kampagner osv., osv. Epicenteret
for alle disse tiltag er Frederiksborg Byskole, nærmere bestemt
folkeskolelæreren Jesper Larsen, der i år for sjette gang sendte
sine elever i 9. klasse »ud i virkeligheden«. Det arbejde vandt han
27. maj Pionerprisen 08 for i kategorien Kulturelt arrangement.
Det virkelighedsstræbende projektarbejde er faktisk både resultatet
af en nytænkning og en nyfortolkning af undervisningsparagrafferne.
Hvor de fleste folkeskolelærere læser bekendtgørelsen
om, at det store projekt i 9. klasse skal munde ud i et
»produkt«, sådan at eleverne skal skrive en rapport, har Jesper
Larsen en lidt bredere tolkning. Han mener, at »produktet« også
kan være et arrangement, en kampagne eller noget andet, der
efterlader et rigtigt aftryk uden for skolens mure:
»Det er vigtigt for mig, at eleverne laver noget »virkeligt«, som
jeg plejer at sige - at de ikke bare skriver en rapport om indianere.«
Det er derfor, at hans elever hvert år strømmer ud i lokalområdet
for at stable alle mulige - og umulige - projekter på benene.
At det er en succes, kan først og fremmest måles på, at eleverne
er vilde med arbejdet, og at Jesper Larsen får ros fra både
ledelse og kolleger, men vil man have et mere håndfast bevis,
kan man prøve at tælle de mange gange, elevernes projekter er
kommet på forsiden af de lokale aviser. Det kom for eksempel
pigerne, der havde skrevet et forslag til en ny antimobbelov til
skolen. Da det projekt, som projektbekendtgørelsen foreskriver,
blev fremlagt for klassen, var skolens inspektør og viceinspektør
naturligvis inviteret med.
»Målet skal hele tiden være rent faktisk at ændre noget på den
virkelighed, man befinder sig i,« erklærer den ikke overraskende
meget populære lærer.
De ekstra centimeter
Jesper Larsen havde kun været lærer i et år, da han prøvede den
anderledes projektform af. Han afviser, at han er specielt nytænkende,
og fortæller, at det i første omgang bare handlede
om, at han havde en idé om, at det var den rigtige måde at gøre
det på. Senere er der kommet en anden og ret væsentlig motivationsfaktor.
»Der er ikke noget federe end at se sådan nogle unge mennesker
være helt høje, fordi de har udrettet noget. De vokser lige
et par centimeter,« konstaterer han på en måde, så man tydeligt
kan mærke, at han mener det.
Forhindringer har han ikke oplevet nogen af. For ham var det
mest et spørgsmål om at være sikker på, at konceptet, som han
også kalder det, lå inden for bekendtgørelsen - og så ellers bare
gøre det. Der har ikke været behov for ekstra midler af ledelsen
eller inddragelse af kollegernes timer, som ellers er de normale
problemer, når man går nye veje.
Jesper Larsens fem gode råd om innovation i undervisningen
- Vær parat til at arbejde i kaos - til at slippe de
normale rammer for en stund.
- Kom ud i og inddrag virkeligheden. Det gør eleverne
meget mere engagerede, og de får gode oplevelser.
- Inddrag især lokalmiljøet. Her er der gode muligheder
for opbakning.
- Tro på, at utraditionelle ideer faktisk godt kan
realiseres.
- Glem janteloven - og dem, der håndhæver den.
|
|
Han kan til gengæld takke sin skoleleder for, at han overhovedet
fik tilmeldt sit koncept til Pionerprisen 08.
»Hun gjorde mig opmærksom på prisen, og da jeg så læste om
det, kunne jeg da godt se, at det var lige mig,« fortæller han.
At han så tilmed vandt, er han naturligvis glad for. Det er, som
han siger, et fagligt skulderklap af de helt store, men han var
faktisk overrasket over overhovedet at blive nomineret, fordi der
var så mange gode, spændende indsendte projekter, konstaterer
han beskedent.
Vil vinde mere
Hele tanken med at komme uden for klassens mure er faktisk et
gennemgående træk i Jesper Larsens undervisning. Når eleverne
læser en roman, kan de for eksempel skrive et brev til forfatteren,
og når de har om billedbøger, kan de lave sine egne og læse dem
op for yngre klasser. Det er ikke altid, forfatteren svarer, eller at
ideerne virker, men det vigtigste er sådan set, at eleverne prøver:
»Noget af det værste, jeg ved, er den der remse med, at »det
har vi prøvet«, eller »det kan man ikke«. Jeg synes bare, man
skal se at komme i gang!«
Spørgsmålet er så, om der er andre spændende nyfortolkninger
af lærergerningen på vej på Hillerød-egnen. Ikke umiddelbart,
siger han. Han agter, til de kommende 9.-klassers lettelse,
at fortsætte med projektformen, og så vil han bruge mere energi
på et andet projekt, som han i forvejen har ret god succes med:
Avisugen. Et par af de klasser, han har deltaget med, har vundet
den regionale konkurrence i Nordsjælland et par gange.
»Men næste mål må være at vinde den nationale - det må du
godt skrive,« erklærer han selvsikkert.
»Jeg tager det da som et stort klap på skulderen«
Michael Frank underviser på smedeuddannelsen på
Tech College Aalborg. Han mente, uddannelsen manglede
en introduktion til iværksætteri og satte derfor sit
eget projekt i søen.
Af Rasmus Thirup Beck // Foto Nicky bonne
Oppe i Aalborg var der engang et værft, Aalborg Værft. Værftet
var ikke kun en af byens største virksomheder; det var også med
til at holde en lang række mindre firmaer i gang. Da værftet lukkede
i 1988, medførte det altså også voldsomt hårde tider for
underleverandørerne, og det kunne Michael Frank, der havde
sine elever på Tech College Aalborgs smedeuddannelse i praktik
de fleste af stederne, følge på nærmeste hold. Han er i dag fascineret
af, hvor gode de små virksomheder var til at tilpasse og
udvikle sig, da deres primære indtægtskilde pludselig forsvandt.
»Det har været fantastisk at følge, og det giver virkelig en tro
på, at nytænkning er fremtiden,« konstaterer han.
I dag er Michael Frank avanceret til KIU-konsulent (KIU: Kvalitet
i undervisningen) på Tech College Aalborg. I den egenskab
kunne han for et par år siden ærgerligt konstatere, at lige netop
nytænkning, og ikke mindst iværksætteri, var gledet ud af undervisningen
på smedeuddannelsen - og det synes han var mærkeligt.
Derfor allierede han sig med lærerne Steen Rytter Nielsen,
Eskil Staal Nielsen, Bjarne Mortensen og Frederik Hertel for
at udvikle et projektforløb, der skulle introducere eleverne til
lige præcis det.
Og det var på grund af det projekt, at han 27. maj modtog Pionerprisen
08 for bedste sociale initiativ.
Egne virksomheder
Arbejdet med innovation og iværksætteri foregår i forbindelse
med projektarbejdet på smedeuddannelsens 1., 2. og 3. hovedforløb.
I det første forløb er opgaven bundet - sidste gang skulle
eleverne for eksempel opfinde en automatisk havelåge og derefter
gå fiktivt videre med virksomhedsplaner, patentsikring osv.
- men i de to næste arbejder eleverne mere frit. Det foregår fra
bunden af og altid med konkrete produkter, som i nogle tilfælde
har mundet ud i opstart af egen virksomhed efter endt uddannelse.
Det ultimative kvalitetsstempel, hvis man spørger Michael
Frank.
Ret tidligt i udviklingen af forløbet fandt de involverede ud af,
at det ville være en god idé at inddrage undervisning i globalisering,
som ellers har hjemme i samfundsfagstimerne. Derudover
får eleverne i projekterne også brug for både dansk, engelsk og
matematik.
»Vi har i mange år forsøgt at inddrage de boglige fag i smedeuddannelsen
- nogle gange med mindre held. Det her er en god
måde at gøre det på, synes vi,« konstaterer Michael Frank, der
fungerer som koordinator på projekterne.
Det synes eleverne også. Det har de i hvert fald givet udtryk
for i de efterfølgende evalueringer. Dog skal det være sammenhængende
forløb på to uger og ikke med en halv dag hist og pist.
»Sådan gjorde vi det første år, og det fik vi ikke ros for,« som
Frank siger tørt.
Det gode ved denne form for undervisning er, at det hele
tiden er konkret. Når man skal tale globalisering, tager man
udgangspunkt i det produkt, man har fremstillet, og bruger det
til gruppearbejde om, hvad det betyder, at samme produkt for
eksempel kan fremstilles billigere i Kina. Eleverne må derefter,
efter en let anvisning, selv finde argumenter for og imod
forskellige forretningsmodeller.
Michael Franks fem gode råd om innovation i undervisningen
- Byg projektet op om noget konkret.
- Få kollegerne med på det.
- Få opbakning fra ledelsen - det kræver noget ekstra, som
de skal bevillige.
- Få solgt ideen ordentligt til eleverne. Det giver mere udbytte.
- Vær seriøs med det - så bliver eleverne også seriøse.
»Den traditionelle undervisning om det her ville have
været noget med at sætte eleverne ned på deres bagdel og
så fortælle dem om globalisering og om, hvordan man får
en god idé. Så tror vi, at det her er bedre.«
Lidt svært at sælge
Da først ledelsen på Tech College Aalborg var med på
projektideen,
var der ikke mange forhindringer, før det
kunne sættes endeligt i søen. Dog skulle der laves lidt fodarbejde
på lærerværelset.
»Det er altid svært at sælge sådan noget til kollegerne.
De har jo travlt i forvejen, og så skal de pludselig til at
lave noget helt nyt... Heldigvis kunne vi med midlerne fra
ledelsen lokke med ekstra timer, og så gik det fint.«
Derefter var det faktisk kun et problem, at Dansk Industri
og Smedemesterforeningen i første omgang var så begejstrede
for ideen, at de ville have den bredt ud på flere
skoler. EUC Vest kom godt nok med, men der blev aldrig
fundet penge til de andre, og imens måtte de afvente i
Aalborg.
Det er imidlertid helt glemt nu, hvor Pionerprisen 08,
de 10.000 kroner og rejsen til USA er i hus. At Michael
Frank overhovedet deltog i konkurrencen, kan han takke
Stine Sind Christensen fra Industriens Uddannelse for, og
selv da hun havde opfordret ham til at tilmelde projektet,
gik der længe, før han gjorde det.
»Jeg troede da bestemt ikke, at der var noget i det,«
som han siger med vanlig nordjysk beskedenhed.
Men det var der, og det er han nu alligevel lidt stolt af:
»Jeg tager det da som et stort klap på skulderen.«
Michael Frank (th.), KI U-konsulent,
og lærer Steen Rytter Nielsen (tv.),
Tech College Aalborg
» Det er tilladt at tænke skøre tanker«
Palle Heltoft (th.) og lærerkollegaen Tonni
Sørensen (tv.), Hørup Centralskole i Sønderjylland
50 2.-klasse-elever på Hørup Centralskole blev sat til
at opfinde maskiner, der kunne hjælpe dem i hverdagen,
og fik 50 5.-klasse-elever som arbejdsmænd.
Det blev en stor succes - og kostede »en forfærdelig
masse lim«.
Af Rasmus Thirup Beck // Foto Nicky bonne
Hvem der bare havde gået i 2. klasse på Hørup Centralskole i
Sønderjylland. Man kan ikke lade være med at tænke tanken,
når man lytter til lærer Palle Heltofts begejstrede beretning om
det innovationsprojekt, han dér stablede på benene sidste år
sammen med kollegaen Tonni Sørensen. En central del af projektet
var nemlig, at de små elever i 2. klasse kunne hundse
rundt med de ældre i 5. Projektets yngste elever skulle få ideerne,
og de ældste skulle derefter hjælpe dem med at føre dem ud
i livet samt dokumentere hele processen. To 5.-klasser blev på
den måde sat til at hjælpe tre 2.-klasser, således at i alt 100 elever
var i gang.
Og det var ikke overraskende noget, de små kunne li':
»De var jo styrende i processen, og det var meget spændende
for dem. De bestemte jo!« konstaterer Palle Heltoft, der sammen
med kollegaen vandt prisen for bedste merkantile projekt, da pionerpriserne
blev uddelt 27. maj.
Rammen for de små elevers innovation skulle være hverdagen.
De skulle udtænke mere eller mindre realistiske opfindelser,
der kunne gøre deres hverdag lettere. Til det formål havde
otte lærere, som på skift var tilkoblet projektet, fremskaffet en
ordentlig bunke husholdningsudstyr - fra foodprocessorer over
støvsugere til nogle enkelte computere - som eleverne så fik lov
at lege med. Tingene blev skilt ad og samlet igen, og imens kunne
lærerne så måske en gang imellem bruges som »ekspertkonsulenter
«.
»Men vi blev allermest brugt til at hente materiale. Vi gik frem
og tilbage efter pap, ståltråd, plancher og alt muligt. Eleverne
rodede og kæmpede indædt med deres projekter - og brugte en
forfærdelig masse lim.«
Madpakkesmører og lektielaver
Elevernes opfindelser, hvoraf nogle var mere realistiske end andre,
handlede mest om at hjælpe dem til at slippe for at lave noget,
de ellers var nødt til, derhjemme. Der blev således blandt
andet arbejdet med en madpakkesmører, en lektielaver og sko,
der selv kunne gå. Et par piger havde succes med at omdanne en
gammel skanner til en hamsterfodermaskine. Langt fra alle af de
cirka 30 projekter blev til noget, men det gør ikke noget, forsikrer
Palle Heltoft:
»Det var processen, der var vigtigst. De fandt ud af, at det er
tilladt at tænke skøre tanker, og det er de ikke vant til i 2. klasse.«
Efter at ledelsen på Hørup Centralskole havde sagt ja til projektet,
var den største forhindring, før det kunne realiseres, at
få overbevist kollegerne om, at det gav mening at bruge 14 dage
af deres stramme årsplan på det. Det var vigtigt for de to bagmænd,
at kollegerne ikke kun skulle sige ja, men også være lige
så overbeviste om projektets værdi som dem.
Da projektet var slut, kom alle de involverede og sagde, at det
havde været skægt.
Hvornår skal vi igen?
Den bedste respons kom dog fra 2.-klasserne. De har flere gange
bagefter spurgt, »hvornår skal vi det her igen?«, og det er lidt af
en ros på det alderstrin.
5.-klasserne var også glade for projektet, om end der har været
lidt kritik af, at det er lærerne, som har vundet Pionerprisen
08 og turen til USA.
»De synes, det burde være dem, der skulle af sted, nu hvor de
har lavet alt arbejdet,« lyder det lunt fra Palle Heltoft.
De to ansvarlige lærere er dog ikke flove over at tage turen
alene. Prisen er den ultimative anerkendelse af, at de har fat i
noget rigtigt, når de ganske modigt satser på innovationsudvikling
blandt de allermindste elever.
»Det er jo fantastisk lækkert, at vi vinder! Det kan ikke blive
bedre. Når det lykkes, tænker man, »hvad skal det næste projekt
være?« Man siger ikke, »måske skal vi gøre det igen«, men »hvornår
skal vi gøre det igen?««
I første omgang foreslog de to, at projektet skulle udvides, så
det involverede alle klassetrin, men det var skolebestyrelsen ikke
»moden til«, som Heltoft udtrykker det. Næste projekt kommer
derfor, uden at det overhovedet er planlagt endnu, »kun« til at
omfatte hele indskolingsdelen på skolen.
Palle Heltofts fem gode råd om innovation i undervisningen
- Spring ud i det. Folk har en tendens til at holde
sig tilbage, indtil alt er sikkert og beskrevet.
- Man må godt tro på de andres ideer - både
kollegernes og børnenes. Man behøver ikke at
få dem alle sammen selv.
- Brug en uge, hvor skemaet er lagt ned i
forvejen. Det gør det meget nemmere i forhold
til de andre fag.
- Tag kontakt til mennesker, der ved noget
om innovation. Man kan ikke få for meget
inspiration.
- Man bliver nødt til at have en ledelse, der
bakker 100 procent op. Det er ikke et råd, men
et krav!

»Det meste jeg gør, stjæler jeg andre steder fra«
Lektor Lisbeth Randers fra Kalundborg Gymnasium
& HF vandt juryens særpris for hendes nytænkende
arbejde med moderne lyrik.
Af Rasmus Thirup Beck // Foto Nicky bonne
Hun er glad nok for den, Pionerprisen 08, men i virkeligheden
synes Lisbeth Randers, der er lektor på Kalundborg Gymnasium
& HF, ikke, at hun har gjort noget voldsomt specielt.
»Det er jo skønt at få opmærksomhed og anerkendelse - det
burde alle lærere få en gang om året - men det, jeg får det for,
er noget, vi alle gør. Jeg har bare skrevet det ned,« forklarer hun
beskedent.
Hvis man spørger hendes danskelever i 2. B, vil de dog nok
sige noget andet. Deres undervisningsforløb i moderne lyrik blev
til en medrivende oplevelse med »digtpuslespil«, »musikbutikker
« og konkurrencementalitet. Forløbet var så anderledes og
givende, at det i forbindelse med Pionerdagen 08 indbragte Lisbeth
Randers juryens særpris for nytænkning i undervisningen.
Det hele begyndte imidlertid med en fiasko. Lektoren havde
læst en artikel i Berlingske Tidende, hvor raptekster blev beskrevet
som noget af det bedste moderne lyrik. Det var så spændende,
at hun besluttede sig for at tage emnet op i undervisningen.
»Så jeg tog artiklen med ind i klassen og bad dem forholde sig
til teksten - og det ramte helt forkert. Eleverne forstod simpelthen
ikke, hvad det gik ud på, og hvad jeg ville have dem til. Og
hvad gør man så? Jeg mente jo stadig, at ideen var god.«
Udgangspunkt i hverdagen
Svaret var at tænke ud af boksen. Lisbeth Randers har ofte haft
held med at trække elevernes hverdagserfaringer ind i undervisningen,
og det gjorde hun nu igen.
Efter en kort teoretisk bearbejdning af avisartiklen blev eleverne
i grupper bedt om at diskursanalysere et moderne digt -
det var her, puslespillet kom ind i billedet. Når brikkerne til de
forskellige verdener, som blev præsenteret i digtet, var lagt på
plads, skulle eleverne tegne dem for på den måde at forstå den
overførte betydning. Bagefter lavede klassen musikbutikker;
efter at have fundet en god raptekst hjemme skulle de »sælge«
teksten til de andre. Eleven med den mest »solgte« tekst vandt,
og præmien var at se den tilhørende musikvideo på YouTube.
»Mine elever er skidegode forbrugere. Skal de forholde sig til
en tekst, skal de forbruge. Og så er mange af dem, især drengene,
også meget konkurrenceprægede,« lyder gymnasielærerens
ræsonnement.
Med til historien - og Lisbeth Randers' førnævnte beskedenhed
- hører, at hun helt åbent erkender, at hun ikke har fundet
på de forskellige nytænkninger selv. Det at tegne som et erkendelsesværktøj
har hun eksempelvis fra en folkeskolelærer.
»Det meste, jeg gør, stjæler jeg andre steder fra,« konstaterer
hun og uddyber:
»For vi taler jo om vores undervisning på lærerværelset.
Derfor tror jeg også, at den kollegiale snak er meget vigtig.«
Social intelligens i uddannelser
Kan undervisning og træning i social intelligens medføre
bedre pionerer, øgede kompetencer og konstruktive
relationer i uddannelserne? Og kan relationelle
kompetencer overhovedet læres? Denne artikels forfattere
opfordrer læserne til at udforme en pionerundervisning,
der med viden fra nyeste hjerneforskning
optimerer fokus og indlæring.
Af Niko Grünfeld og Peder Venge
Mens de vindende undervisningsforløb blev fejret ved Pionerdagen
08 i Kolding, foregik en livlig debat gennem en række
interessante aktiviteter. Worlddances Pernille Overø fik sat deltagerne
op til læring gennem udfoldelse af helt nye bevægelsesmønstre
og danse. Og coachingfirmaet What is Pink? rejste flere
spørgsmål af aktuel interesse: Kan elever i pionerfagene lære at
omgås bedre? Hvordan opbygger vi deres og lærernes relationskompetencer?
Hvordan øger vi samspillet mellem det kreative,
det innovative og det entreprenante?
Spørgsmålene er mange, men svarene om relationskompetencer
peger for tiden i én retning: Den nyeste forskning inden for
social intelligens (forstået som social opmærksomhed og sociale
færdigheder) viser resultater.
Gennem anerkendende samtaler og justering af grundlæggende
spilleregler i retning af coaching viser det sig muligt at
ændre og forbedre niveauet for samspillet i skolen, blandt andet
gennem træning af de relationelle kompetencer, øget selvværd
og en fælles forståelse af empatisk samvær.
Store ord i maj. Og deltagerne i Pionerdagen 08 kunne i debatten
reflektere over spørgsmålet: Hvad kan jeg som underviser
gøre for at mindske de skæve relationer og øge de konstruktive?
Kan vi undervise en klasse i at frisætte pionerkraft?
For at nå det ekstraordinære med pionerkraft inden for det kreative,
det innovative og det entreprenante område gælder det om
at få tilrettelagt undervisningsforløb, der udvikler vågenhed og
kompetencer på en række felter, som har fokus på relationer: De
relationelle kompetencer. Her nogle få eksempler:
- Hvordan reparerer vi på følelsen af mindreværd?
- Hvad gør vi, når vi føler os koblet af samtalen?
- Hvordan sikrer vi at fastholde alle i samtalen?
- Hvad kræver det at forblive i dialog med en brandirriterende
elev?
Hvordan kan de relationelle kompetencer bedst beskrives,
indøves og benyttes til at forbedre præstationer på området?
Her er tale om træning af social intelligens, der kræver et
dobbelt udviklingsperspektiv:
Dels for eleverne (= pædagogiske strategier), dels for lærerne
(= didaktiske strategier). Ingen dybere/reelt forandrende læringsprocesser
uden integration mellem de mentale, de sociale
og de følelsesmæssige kompetencer.
Hvad siger ny forskning om relationers skjulte indvirkning?
Vi vil her kort beskrive nogle faktorer, der er centrale for indlæring
af social intelligens.
Gennem forskningen i social intelligens ved vi nu, at handlingskompetencer
kan indlæres, og at den sociale kontekst er
altafgørende for elevens/personens tilegnelse og følelse af
»at kunne«. De elementære trin kan sættes i system og metodisk
opbygges som fællesviden gennem for eksempel de første
12 skoleår. En sådan metode er aktuelt gennemprøvet i Illinois,
USA, med flere positive effekter: Færre konflikter i klasserne og
bedre indlæringsresultater.
Forskning i social intelligens bygger blandt andet på traditionen
om »bløde kompetencer«, de intra- og interpersonelle intelligenser
samt på et teknologispring inden for hjerneforskning
med de nye MR-scannere. Disse »magneter« gør det muligt for
forskerne at se ind i to fungerende hjerner på én og samme tid.
Herved kan de kortlægge, hvilke relationer der gør sig gældende
ved samtidige oplevelser.
Blandt de meget interessante resultater er flere kerneopdagelser
givtige for lærere:
Spejlneuroner og empati
Hvert menneske har direkte mulighed for at føle det, en anden
føler! Forskningen har de seneste fem år fået dybere kendskab
til spejlneuroner, der spejler alle menneskelige følelser. De konstruktive
spejlinger kommer til udtryk i og kan beherskes som
empati, og her ligger nøglen til at træne de relationelle kompetencer.
Når du ved, at den anden person føler, ligesom du selv føler,
bliver du opmærksom i en grad, som øger din tilskyndelse til at
handle konstruktivt i forhold til den anden.
En kraftfuld impuls til at handle er begyndelsen til en færdighed!
De udfoldede handlekompetencer på området for
- SELVTILLID gør mig i stand til at handle for mig selv.
- TILLID gør mig i stand til at handle for min gruppe.
- LOYALITET gør mig i stand til at handle for institutionen som
helhed.
Hvor kan social intelligens og pionerkraft trænes?
Der findes allerede en mængde undervisningsmateriale i enhver
skoleklasse eller elevgruppering i landet; et utal af dagligdagssituationer,
hvor individer og grupper geråder i følelsesmæssige
relationer med konstruktiv og destruktiv forholden sig til sig selv
og til andre.
Træning i social intelligens forholder sig til at opbygge opmærksomhed,
medviden og årvågenhed hos lærere og elever på
følgende niveauer:
- Selvbevidsthed: at kende egne følelser, mens de er i spil.
- Selvårvågenhed/selvledelse: at kunne styre de følelser,
der er i spil i personen selv, og gøre dem konstruktive. Håndtere
følelser i forbindelse med stress og impulser samt overvinde
forhindringer.
- Social opmærksomhed: gennem empati og italesættelse at
registrere og skelne de emotioner og spil, der forgår i ens nære
grupperinger. Tage bestik af og bevare empatien til andre.
- Socialt talent: at omsætte trin 1, 2 og 3 til socialt konstruktive
udtalelser og handlemønstre gennem præcision i nærvær.
Danne og vedligeholde sunde relationer til andre samt
træffe beslutninger ud fra etiske og fornuftige overvejelser.
Nye metoder udsprunget af coaching
Til at øge det fælles bevidstheds- og erfaringsniveau om disse individuelle
processer og kollektive udtryk for interesser og spil i
en gruppering - jævnfør Gardners intelligenser af intra- og intersubjektiv
karakter - har vi i What is Pink? primært gjort brug af
metoder udsprunget af coaching.
Coaching indført i de danske læringsmiljøer vil ændre den relationelle
struktur mellem lærer og elev, idet coaching foregår i
et fælles rum, hvor lærer og elev via coachende spørgsmål sammen
går på opdagelse i - samt udfoldelse af - elevens ressourcestyrke
for at finde den fælles pionerkraft.
Det er vores erfaring i What is Pink? - gennem mange kurser
efter de her nævnte retningslinjer - at elever/kursister, der føler
sig set, hørt, forstået og anerkendt, blomstrer personligt med
individuelle og fællesskabende færdigheder til overraskende
(positive) resultater.
Der findes mange metoder til at skabe denne lydhørhed i
læringssituationer, og hver lærer benytter sine metoder som sin
særlige kunst. Det er vores erfaring, at social intelligens kombineret
med coaching bidrager væsentligt og fornyende til at skabe
gode læringsrum for pionerkraft ved at tilgodese kreativitet,
innovation og entreprenørskab i individet og i fællesskabet.
Det falder uden for denne artikels rammer i dybden at beskrive
social intelligens i uddannelserne. På Pionerdagen 08 i Kolding
fremlagde vi en række områder, der kan træne elevernes
relationelle kompetencer og pionerkraft, øge kreativitet og gøre
innovation og entreprenørskab til mere integrerede elementer i
undervisningen. Til at skabe de relevante rammer for en tilpasset
undervisning i social intelligens i danske uddannelser er der
behov for flere undersøgelser samt et udviklingsarbejde af den
art, der foregår i netværket omkring Pionerdagen.
What is Pink? ved Niko Grünfeld (tv) og Peder Venge (th)
tilbyder ud fra et stærkt teoretisk fundament og en solid
praksiserfaring professionel coaching af motiverede individer,
relationer og team, der ønsker at skabe nye, markante
resultater gennem egne refleksioner og løsninger.
www.whatispink.dk
Her kan du læse mere om social intelligens

Lærerne skal lære at lege
Eleverne på erhvervsskolerne skal ikke bare lære deres
håndværk, de skal også trænes i at tænke innovativt.
Det er en udfordring for elever, lærere og ledelser.
Pædagogisk konsulent Dorrit Sørensen fra Danmarks
Erhvervspædagogiske Læreruddannelse har været
med til at udarbejde et udviklingsprogram for, hvordan
innovation kan implementeres i undervisningen
på erhvervsuddannelserne.
Af Laura Engstrøm // Foto Anders Hviid
Der skal være forskel på en dansk og en udenlandsk tømrer i
fremtiden. Måske er de begge dygtige til at sætte gipsplader op,
men danskeren skal gerne tænke anderledes.
»Det kan være, tømreren har fået nogle ideer til, hvordan han
i samarbejde med arkitekten eller ingeniøren kan løse udfordrende
opgaver på en ny og anderledes måde. Eller måske kan
tømreren udtænke smartere arbejdsgange. Opgaverne for håndværkeren
kan strække sig fra konkret udførende til mere rådgivende
karakter,« siger pædagogisk konsulent Dorrit Sørensen
fra Den Flerfaglige Professionshøjskole i Region Hovedstaden -
Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse (DEL).
Dorrit Sørensen har været med til at udarbejde et udviklingsprogram
for innovation og iværksætteri i erhvervsuddannelserne
og har dermed givet et bud på, hvordan de politiske beslutninger
om at ruste undervisningssystemet til en globaliseret
fremtid kan implementeres. Det er et ambitiøst program, som
gerne skal afspejles i alle led af skolekulturen. Fra idé til handling
og fra teori til praksis.
I fremtiden vil en elev på en erhvervsuddannelse derfor ikke
kun blive god til at beskære en busk eller skifte en forbinding.
Eleven skal også trænes i at se, hvordan hans eller hendes fremtidige
erhverv kan styrkes og fornys. Og jo, det sker allerede i
flere erhvervsuddannelser, men den fornyende tilgang til uddannelserne
er som oftest båret af ildsjæle, siger Dorrit Sørensen.
»Ildsjælene kan ikke bære det hele. For når den lærer så holder
op, tager han eller hun også den viden med. Det er alt for
sårbart. Derfor skal vi kigge på hele skolen og de læringsprocesser,
der ligger til grund for uddannelsesforløbet.«
En ny lærerrolle
Det udviklingsprogram, som Dorrit Sørensen har været med til
at udarbejde, består derfor af en række råd og anbefalinger, som
lærere og ledelser kan bruge. Innovation skal ikke bare tænkes
ind som et fag i sig selv, men glide naturligt ind i undervisningen
i både grund- og hovedforløb.
»Vi har udviklet nogle pædagogiske læringsprincipper, som
understøtter, at al undervisning går i den samme retning. Samtidig
er det vigtigt at understrege, at innovation ikke bare kan
sættes på en formel. Det skal tænkes fleksibelt. For de brancher
og erhverv, som eleverne skal ud i, ændrer sig jo hele tiden. Det
betyder også en konstant ændring i de kompetencer, den enkelte
elev skal beherske,« siger Dorrit Sørensen.
De evigt ændrede betingelser stiller store krav til lærere og
ledelse. De skal følge med i udviklingen i de enkelte erhverv og
brancher uden for klasselokalet og inddrage den i undervisningen.
»Det kræver stor åbenhed fra lærernes side,« siger Dorrit
Sørensen.
Lærerne skal ikke bare være åbne over for de nye tiltag; det
fordrer også en nytænkning af elev- og lærerroller, påpeger hun.
Eleven skal vænne sig til, at læreren også er en kompetent sparringspartner
og ikke kun en autoritet med et klart facit på en
opgave. Tilsvarende vil læreren snarere udforske en given problemstilling
frem for at være faglig ekspert. Og både lærere og
elever må fremover vænne sig til at tænke i helheder. Det kræver
samarbejde, og at fokus bliver flyttet fra den enkelte til gruppen
- både i elev- og i lærersamarbejdet.
»Der er to udfordringer for lærerne her. For det første er der
det operationelle. Ud over at være dybt forankret i sin faglighed
skal læreren også besidde innovative kompetencer og tage udgangspunkt
i en didaktik, der fremmer innovation. For det andet
skal læreren have en åben tilgang til, hvordan man løser et problem.
Han eller hun skal også turde tænke vildt og kreativt med
eleverne,« siger Dorrit Sørensen og fortsætter:
»Læreren skal ikke bare se det som sin opgave at bibringe
eleverne de kernefaglige kompetencer. Grundlæggende skal han
eller hun også kunne se behov, der ligger ud over hans eller hendes
eget håndværk. Læreren skal se sig selv som en pædagogisk
håndværker.«
Lærerne må også vænne sig til, at faggrænserne rykker sig.
Det kan få en del lærere til at stritte imod. Men Dorrit Sørensen
mener, det er uundgåeligt.
»Når man arbejder med innovation, er det opgaven, der
kommer i centrum - ikke faget. For en opgave kan typisk ikke
begrænses til et enkelt håndværksfag. Det kan være inden for
byggeri, hvor en byggeproces kalder på andre fageksperter.
Derfor må læreren også nødvendigvis vejlede eleverne i, hvor de
kan indhente viden, og om der er brug for en anden fagekspert.«
Dorrit Sørensen påpeger, at sprogbrugen, der benyttes i forbindelse
med innovation, er vigtig.
»Vi bliver nødt til at udvikle et nyt sprog i forbindelse med
innovation, for som det er nu, ligger det i forlængelse af et
businesssprog. Det skal vi have oversat til en sprogbrug, som
tager udgangspunkt i pædagogiske processer,« siger hun.
Innovation i erhvervsuddannelserne
Den 7. august 2007 trådte
en lov i kraft om ændring af
erhvervsuddannelserne. Her
er indarbejdet en række bestemmelser,
der forpligter
Undervisningsministeriet,
de faglige udvalg og skolerne
til, at eleverne udvikler innovative
kompetencer. Desuden
skal alle tilbydes undervisning
i iværksætteri.
Hent rapporten
»Innovation i erhvervsuddannelserne -
fra strategi til praksis« på
www.eud-innovation.dk/publikationer
Hvad er EUD?
Erhvervsuddannelserne (EUD) er baseret på et vekseluddannelsesprincip,
hvor praktik og skoleophold tilsammen
udgør uddannelsen. Erhvervsuddannelserne er inddelt
i 12 indgange: Bil, fly og andre transportmidler; Bygge
og anlæg; Bygnings- og brugerservice; Dyr, planter og
natur; Krop og stil; Mad til mennesker; Medieproduktion;
Merkantil; Produktion og udvikling; Strøm, styring og
it; Sundhed, omsorg og pædagogik samt Transport og
logistik.
Hvad er DEL?
Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse
(DEL ) er en landsdækkende institution med cirka 70
faste medarbejdere. DEL er en del af Den Flerfaglige
Professionshøjskole i Region Hovedstaden.
DEL varetager
- kompetencegivende erhvervspædagogiske
uddannelser
- faglig-pædagogisk efter- og videreuddannelse af
lærere og ledere ved handelsskolerne, de tekniske
skoler, SOSU-skolerne, landbrugsskolerne, AMUcentrene
med flere
- erhvervspædagogisk forsøgs- og udviklingsarbejde
- konsulentopgaver
- dokumentations-, analyse- og formidlingsopgaver.
Trin for trin
Et af de værktøjer, som lærerne på erhvervsskolerne kan støtte
sig til, er den såkaldte innovationstrappe, som Dorrit Sørensen
har været med til at udvikle. I syv trin viser den, hvordan innovation
kan indgå i undervisningsforløbet fra problemstilling til
udførelse af den enkelte idé (se figur nedenfor).
»Det er et meget konkret værktøj, som kan bruges i de fleste
undervisningssammenhænge. Men det kræver, at læreren er opmærksom
på at styre de arbejdsgange, det lægger op til,« siger
hun.
Dorrit Sørensen ser desuden gerne, at lærebøger bliver udviklet
med det formål at skabe mere innovation i de enkelte uddannelser.
Og så skal lærerne styrkes i innovation med efteruddannelse
og konsulentbistand.
Det centrale er, at læreren støtter eleverne i at eksperimentere
og lege, pointerer Dorrit Sørensen. Her er kreativitet, selvstændighed
og evnen til at samarbejde nøgleord. Det kræver frihed,
og netop den frihed kan også være problematisk, erkender Dorrit
Sørensen.
»Den frihed betyder også, at eleverne får et ansvar, så de ikke
går på café, hvor de egentlig skulle være ude at fotografere til en
opgave. Nogle elever har brug for meget styring - andre elever
har ikke,« siger Dorrit Sørensen.
Det kunne lyde, som om den nye tilgang til innovation overvejende
bejler til de fagligt stærke elever. Dorrit Sørensen mener
ikke, det er tilfældet.
»Dette er ikke kun til de stærke elever. Det er også til de elever,
som normalt har svært ved at tilegne sig viden på almindelig
vis. Det handler om at give dem tid og om, at læreren er nærværende
over for dem. De bogligt svage elever får jo ofte lige så
mange ideer som de stærkere elever,« siger hun.
Når eleverne både skal lære et håndværk og at tænke i nye
faglige baner på én og samme tid, skulle man tro, det krævede
flere timer på skemaet.
»Det handler i virkeligheden om, at vi skal røre i gryden og
finde en ny opskrift. Uddannelsen er jo trindelt, og innovation
kan sagtens indgå på alle trin, uden at det kræver mere tid.
Elevens slutkompetencer er ændret. Det betyder, at eleven skal
kunne anvende sin viden i sammenhænge, han eller hun ikke
kender på forhånd. Vi vil komme til at se nye prøveformer som
følge af innovation. Prøveformer er gerne det, der med sikkerhed
kan få undervisningspraksis til at ændre sig. Livslang læring
spiller også ind, for eleverne skal jo blive ved med at udvikle sig,
også når de er færdige med deres grunduddannelse,« siger
Dorrit Sørensen.
Samarbejdsvanskeligheder
De nye arbejdsgange stiller yderligere krav til lærere og skoleledelser.
»Vi kan se fra erfaringer med forsøgs- og udviklingsarbejde i
forbindelse med innovation, at der er et stort behov for samarbejde
mellem mellemlederne og lærerne. Dette samarbejde skal
prioriteres. Det kommer ikke bare af sig selv. Mellemledere og
lærere har ikke altid tradition for, at lederen blander sig i lærerens
pædagogiske arbejde. Og det gør det jo ikke nemmere, når
flere samarbejdsprocesser skal fornys som følge af nye lovændringer.
Lærere er ikke vant til indblanding fra deres ledelse, for
de leder jo selv deres arbejdsliv: De forbereder sig ofte hjemme
og planlægger selv deres undervisningsforløb. Men innovationsforløb
er nødt til at blive løst i fællesskab. Vi hører fra lærerne, at
denne proces kræver en synlig ledelse. Og mellemlederne bliver
nødt til at værdisætte det,« siger Dorrit Sørensen.
Virksomhederne har et ansvar
Der er mange, lærerne skal have et godt samarbejde med - også
gerne de virksomheder, som får eleverne i praktik. Her kan lærerne
nemlig også få gode ideer, følge med i udviklingen i erhvervet
og få indsigt i nye faglige problemstillinger, som typisk
skal løses.
»Det ville være godt, hvis lærerne kom mere ud i virksomhederne.
Omvendt ville det også styrke uddannelserne, hvis virksomhederne
var interesserede i skolerne,« siger Dorrit Sørensen.
De nye retningslinjer for erhvervsuddannelserne stiller krav
til de virksomheder, som får eleverne i praktik. De virksomheder
er forpligtede til at uddanne eleven til det enkelte erhverv.
»Det kan være svært for mange små og mellemstore virksomheder
at tilbyde eleven arbejdsopgaver, der varierer igennem
hele uddannelsesforløbet. Men hvis en tømrerelev kun er blevet
sat til at sætte gipsplader op i hele sin praktiktid, får han ikke
nødvendigvis den rigtige forudsætning for at udvikle kompetencer,
der retter sig mod innovation. Det er vigtigt, at eleven
får forskellige erfaringer og oplevelser fra alle de processer, der
knytter sig til at drive en virksomhed,« siger Dorrit Sørensen.
En oplagt mulighed for de små og mellemstore virksomheder
er derfor at gå sammen om at dele elever og dermed tilbyde dem
den nødvendige bredde i uddannelsesforløbet.
Danfoss på Als tilbyder for eksempel et samarbejde
med de mindre virksomheder i området. Det udvider
erfaringsgrundlaget og giver eleven et helhedssyn.
»Det er også oplagt at tænke det merkantile område
og det tekniske område mere sammen og lave samarbejde
eleverne imellem. Traditionelt set er mange
håndværkere jo iværksættere, og man kan sagtens
forestille sig et samarbejde mellem elever fra de tekniske
erhvervsuddannelser, som har produkterne, og
handelsskoleeleverne, som bliver uddannet i blandt
andet markedsføring,« fortsætter Dorrit Sørensen.
Et lignende projekt er allerede sat i søen i blandt andet
Roskilde, hvor handelsskolen har arbejdet sammen
med den lokale tekniske skole.
De første reaktioner på en mere innovativ tilgang til
undervisningen på erhvervsskolerne har været positiv,
erfarer Dorrit Sørensen.
»Vi har fået flest reaktioner fra lærerne. Og de siger,
at eleverne er glade for undervisningen. Den har givet
større ansvarlighed i forhold til egen læring, lyst til at
arbejde og fået mange elever til at arbejde ud over den
normale skoletid for at få løst deres projekter.«
Læs mere på www.eud-innovation.dk
Hvorfor er det vigtigt at have innovation i erhvervsuddannelserne?
»Jeg hader at undervise efter en tekstbog«
Af Michael Breum Jakobsen
Gennem et researchophold i Australien, hvor jeg undersøgte nye
og entrepreneurielle måder at undervise og lære på, fik jeg lejlighed
til at besøge St. Helena Secondary School. Her mødte jeg
elever og lærere fra nanoteknologiholdet, hvilket gjorde et særligt
indtryk i forhold til innovativ og kreativ undervisning. Kendetegnende
for skolen er nemlig nogle særlige faktorer, som gør
den rigtig innovativ og entreprenant i mine øjne.
Engagerende undervisning
Rapporten »Enterprising ways to teach and learn« er en ny rapport
lavet i samarbejde mellem Selvstændighedsfonden og virksomheden
Innobox. Den sætter fokus på og formidler australske erfaringer
med enterprise education. Det er en ny undersøgelse af, hvilke
forhold der kan inspirere til udvikling af uddannelseskulturen i
Danmark, samt hvilke pædagogiske tilgange der er til entreprenørskabsundervisning
down under.
Enterprise education i Australien betyder en mere engagerende
undervisning, hvor elever i højere grad er involveret, og hvor lærere
i højere grad lægger op til nærværende og kreativ undervisning.
Undervejs i projektet er der gennemført cirka 15 interview med folk
på området i Australien. Der er først og fremmest interviewet professorer
og lektorer fra universiteter og handelshøjskoler for at få
et bredt og overordnet perspektiv på det australske uddannelsessystem
og den entreprenørielle kultur, ligesom folk fra offentlige
institutioner har bidraget til at tegne helheden i dette billede.
Desuden er der interviewet skoleledere og en gruppe elever, som
energisk fortæller om deres erfaringer med fag, der inddrager
nanoteknologi. Læs også om initiativet ArtPlay i Melbourne, hvor
lokale børn og unge kan deltage i kunstneriske aktiviteter og arrangementer
sammen med kunstnere.
Rapporten henvender sig til alle, der arbejder med undervisning.
Her er mange erfaringer og ideer, som kan være brugbare i den
danske uddannelsessektor generelt. Det er intentionen, at både
lærere, skoleledere, konsulenter, undervisere på uddannelser og
folk i den politiske sektor vil kunne hente inspiration i rapporten.
Find rapporten på www.selvstaendighedsfonden.dk og
www.innobox.dk
Optagethed
Optagethed driver værket på St. Helena, en skole med 1.600 elever
og studerende fra 7. til 12. klassetrin. I det australske skolesystem
står secondary schools også for den gymnasiale del af
uddannelsen.
I mit møde med fire elever fra nanoteknologifaget oplevede
jeg en optagethed af det at gå i skole samt af hele emnet nanoteknologi,
som jeg ikke før har set. Disse elever var så begejstrede
for det, at de alle vil være nanoforskere, og med stor entusiasme
fortalte de, at »vi kan ændre historien«, »vi har aldrig været
så glade for at gå i skole« og »... det er så spændende. Vores lærer
har vundet prisen som årets innovative lærer, og det er vi meget
stolte af. Lige nu er hun på en konference for at præsentere
forløbene og undervisningen om nanoteknologi« samt »vi kan
selv komme med på en konference til næste år«.
Disse elever har oplevet noget. De har oplevet noget særligt i
deres undervisning og i skolen som sådan. De er blevet rykket.
Det er ikke sikkert, at de alle bliver nanoforskere, men der er
vækket en begejstring for et emne, som pædagogisk indeholder
nogle helt bestemte kendetegn, nemlig:
- Aktualitet - et emne, der skrives meget om i medierne.
- Noget gryende - forskning, som ikke har en lang historie
bag sig, men som i høj grad er på vej frem.
- Et nyt undervisningstema - som deres kammerater fra
andre skoler beundrer og er misundelige på.
- Samarbejde med forskere - og mulighed for deltagelse i
forskningskonferencer om emnet.
- Meget engagerede lærere - der virkelig brænder for området.
Hele opholdet i Australien blev en søgning efter denne slags begejstring,
de gode erfaringer og den bagvedliggende tænkning,
som omgiver enterprise education i landet.
Hvorfor nanoteknologi?
Hører dette emne ikke hjemme i videregående uddannelser og
forskningslaboratorier? På St. Helena er de af en anden mening.
De har med fagene, hvori nanoteknologi indgår, oprettet programmet
SHINE i samarbejde med forskere fra universiteterne.
Altså et unikt samarbejde mellem skole og forskningsverden.
Curriculum for programmet i nanoteknologi blev udviklet,
efter at holdet på syv lærere fik bevilliget et legat til at arbejde
med udviklingen. I udviklingen af et curriculum var der involveret
input fra myndigheder, tertiære institutioner, industri samt
det bredere nanoteknologinetværk inden for industrien.
Det nye SHINE-program er blevet et flagskib for skolen. Formålet
er at opfordre og støtte studerende i naturvidenskabelige
fag til at søge karrierer i den fremadstormende industri inden
for nanoteknologi. Programmet engagerer både studerende, forældre
og lokalsamfundet til i fællesskab at skabe viden og anerkende
de mange aspekter og perspektiver, der er i denne nye
teknologi. Som det hedder i begrundelsen for initiativet:
»Nanotechnology Victoria plays an important role in designing
and supporting education for the development of nanotechnology
both in Victoria and Australia. The following pages
contain a wide variety of resources for students, teachers, and
anyone wanting to learn more about nanotechnology. NanoVic
has supported the development of several novel nanotechnology
initiatives including the SHINE project, NanoBits Education Kit
and In2nanotech Schools Challenge.«
 |
Francesca Calati er blevet kåret som den mest
innovative scienceunderviser i den australske
delstat Victoria. Hun underviser i kemi på St.
Helena Secondary School i Melbourne, der som
en af de første folkeskoler i verden arbejder
med nanoteknologi i undervisningen. |
 |
Science made fun
Det kræver en bestemt lærerrolle at kaste sig ud i et projekt som
dette. Holdet bag nanoteknologifaget er flere gange blevet honoreret
med priser og anerkendelse. En af de større var prisen som
årets innovative underviser i 2006, som blev givet af delstatens
undervisningsminister til Francesca Calati.
»Jeg har altid været interesseret i kemiske reaktioner. Det går
tilbage til high school. Jeg gik på en katolsk skole, hvor der var
en særlig nonne, søster Francine. Hun smøgede ærmerne op,
skubbede nonnedragten tilbage og introducerede os for mange
spændende kemiske eksperimenter. Jeg bevarede selv den passion
for kemi,« fortæller hun.
Hun har nu undervist i mange år på både grundskoleniveau
og gymnasialt niveau.
»Til forskel fra mange andre fag udvikler naturvidenskab sig
hele tiden, så der sker nye ting. Det bliver meget nemt at undervise,
for du kan stille spørgsmål, og elever kan blive grebet af
emnet.«
Udfordringen ved at undervise i naturvidenskab betegner
Francesca Calati som »you got to fuel that curiosity in students«.
»Dét at engagere elever er centralt. Du skal lave nogle virkelig
gode eksperimenter for at vække deres interesse. Du introducerer
måske noget meget simpelt på en ny måde. Du viser dem en
kemisk reaktion, og du kan se det i deres ansigter. Deres udtryk
siger alt.«
Francesca Calatis tilgang til undervisning læner sig meget op
ad en innovativ tankegang, hvor både lærer- og elevroller ændrer
sig i forhold til traditionel undervisning.
»Jeg hader at undervise efter
en tekstbog eller bestemte forudbeskrevne
forløb. Jeg føler mig
låst inde i et bur, når det sker. Derfor
har vi på St. Helena præsenteret SHINEprogrammet.
Det går ud på at introducere
nanoteknologi i den naturvidenskabelige
læreplan for 7. til 10. klassetrin. Formålet er
at motivere og sætte nyt liv i det naturvidenskabelige curriculum
for på den måde at bringe det frem til det 21. århundrede.«
Francesca Calati har en passion for at undervise. Den er blevet
grundlagt gennem hendes egen skolegang, og det er betydningsfuldt
for hende at videregive noget af det.
»Jeg valgte undervisning i naturvidenskab for stadig at kunne
have udfordringen at være involveret i kemilaboratoriet og lære
andre studerende, hvad min passion altid har været. Jeg har mulighed
for at videreformidle noget af det engagement, som jeg
selv oplevede som elev.«
Ifølge Francesca Calati er det meget svært at forklare, hvad
passion er. For hende er det en magnetisk tiltrækning i klasseværelset,
som driver hende frem til at lave en engageret undervisning.
»Hvis du som lærer har en passion for noget, smitter det af
på eleverne.«
LÆS MERE
- Læs mere om Sct. Helena Secondary School på
www.sthelena.vic.edu.au
- Læs mere om SHINE-programmet på www.nanovic.com.au
- Rapporten »Enterprising ways to teach and learn - erfaringer fra
Australien« kan hentes gratis på www.innobox.dk
- Se DK4-udsendelsen »Iværksætteriet - internationale aspekter«
på www.dk4.dk
 |
Michael Breum Jakobsen er
chefkonsulent i virksomheden Innobox, der sætter processer i gang, udfordrer,
udvikler og kvalificerer innovationen i
virksomheder, organisationer og på uddannelser.
Læs også bloggen om innovation og
kreativitet i undervisningen
|
