5 - Slutreplik

Fra 360 graders omstillingsprojekter, som involverer alle niveauer i organisationen. Til elektroniske materialer, som indgår i den almindelige undervisning uden i øvrigt at ændre nævneværdigt på undervisningens tilrettelæggelse.

Fra udviklingsprojekter, som gennemføres i samarbejder mellem et stort antal skoler. Til initiativer, som den enkelte lærer tager i forhold til sin egen undervisning.

Fra simulering af autentiske problemstillinger i et dynamisk virksomhedsmiljø. Til spørgeskemaer sat op i et regneark. Fra undervisningsmidler, som gør brug af video, stillbilleder, lyd, tekst, interaktive testtyper m.m. Til tekstbaserede undervisningsmaterialer, som kan laves i et tekstbehandlingsprogram.

Så bredt er det felt af eksempler, som er blevet præsenteret i det foregående. Så sammensat er emnet, når vi taler om bedre erhvervsuddannelser med it. Men det handler ikke om it-værktøjerne i sig selv. Det er en central pointe i præsentationen af eksemplerne, at it først gør en forskel, hvor anvendelsen er katalysator for en proces, der ændrer måden, hvorpå undervisningen er organiseret og tilrettelagt.

Det handler om undervisningsdifferentiering baseret på realkompetencevurdering. Og det handler om strategisk udvikling med stor fokus på de områder, hvor en fornuftig anvendelse af it kan gøre en kvalitativ forskel.

I perioder har det været en gængs holdning blandt skoleledere, at den primære ledelsesopgave i forhold til it-integrationen var at sørge for udstyr, for når udstyret var der, og mulighederne dermed forelå, ville der også ske noget. Den holdning rækker ikke længere.

Bedre erhvervsuddannelser med it er ikke et spørgsmål om, at der skal ske noget. Bedre erhvervsuddannelser med it er en proces, som kræver ledelsens fulde opmærksomhed, som kræver engagement og en tydelig udpegning af den retning, udviklingen skal bevæge sig i.

Der er gode eksempler på, at lærere har iværksat endog ganske omfattende udviklingsarbejder med henblik på at forbedre deres egen undervisning. Sådanne eksempler er også præsenteret i denne publikation, og de fortjener den respekt, som et engageret og veludført arbejde altid fortjener. Hvor eksemplerne afspejler, at it-integrationen er gjort til en privatsag, som lærerne kan tage op eller lade ligge, fortjener de dog samtidig en kritisk eftertanke. Kvaliteten af den enkelte lærers gode udviklingsarbejde på it-området vil nemlig ofte blive endnu bedre, hvis der undervejs sker sparring med de personer på skolen, der har særlige kompetencer inden for it-området.

Undersøgelser af elevers erfaringer med at bruge it i undervisningen har gang på gang vist, at eleverne oplever stor forskel fra lærer til lærer: "Om vi bruger it i undervisningen, og om vi gør det på den ene eller den anden måde, afhænger af den enkelte lærers engagement og forudsætninger", fortæller eleverne.

Det er håbet, at denne publikation og de seminarer, som gik forud, kan bidrage til en proces af erfaringsudveksling på alle niveauer i skolerne. Det er håbet, at initiativet kan bidrage til en udvikling, hvor anvendelsen af it i højere grad afspejler beslutninger, som ledelsen og lærerne i fællesskab bakker op om. Hvor anvendelsen ikke står og falder med den enkelte lærers kompetencer og engagement, men afspejler skolens samlede kompetence og engagement. Hvor anvendelsen kvalificeres gennem samarbejde mellem parter, der tilsammen repræsenterer høj grad af kompetence på henholdsvis de faglige, de pædagogiske og de it-relaterede områder.

Publikationens temaer er centrale for en udvikling, som baserer sig på en værdsættelse af elevers forskellighed. It skal bruges i erhvervsuddannelserne med henblik på at understøtte individualitet og fleksibilitet i uddannelserne. I den forstand skal it anvendes med henblik på at skabe bedre erhvervsuddannelser. Gladere elever, gladere lærere, øget elevtilgang og mindsket frafald er gode indikationer på, at projektet som helhed er meningsfuldt, og at udviklingen går i den rigtige retning.

Til sidens top