6. Basisundervisning i dansk som andetsprog, jævnfør bekendtgørelsens § 4

6.1. Indhold af basisundervisningen

Basisundervisningen gives i to former, enten i modtagelsesklasser eller på hold.

• Modtagelsesklasser kan have op til tolv elever, og spændet mellem eleverne kan højst være tre klassetrin.
• Hold med basisundervisning kan omfatte op til syv elever og har ingen begrænsning på aldersforskel mellem eleverne.

Det skal bemærkes, at basisundervisning på hold ikke må forveksles med den supplerende undervisning på hold for elever, der er optaget i almindelig klasse. Basisundervisning på hold danner grundlaget for elevens undervisning på samme måde som en klasse.

Disse elever gennemgår basisforløb i dansk i et selvstændigt sammenhængende undervisningsforløb i modtagelsesklasser eller på særlige hold. Sigtet med denne undervisning er at bibringe eleverne de basale dansksproglige forudsætninger for med udbytte at kunne følge undervisningen i en almindelig klasse.

Undervisningen tilsigter at give eleverne grundlæggende færdigheder i dansk som andetsprog, som beskrevet i Fælles Mål – Faghæfte 19 – Dansk som andetsprog. Trin- og slutmål efter to års undervisning for henholdsvis børn optaget i skolen i seksårsalderen og senere ankomne elever er angivet i faghæfte 19 og er de mål, der skal arbejdes med i basisundervisningen, som maksimalt strækker sig over to år. Sprogundervisningen i dansk som andetsprog for elever med behov for basisundervisningen skal i videst muligt omfang koordineres og integreres med de øvrige fag og med den klasse, eleven senere forventes placeret i.

Dansk skal kunne anvendes aktivt både mundtligt og skriftligt. Ordforråd inden for folkeskolens forskellige fag bør indgå i undervisningen. Der henvises til Fælles Mål – Faghæfte 19 – Dansk som andetsprog.

Ligesom i anden undervisning i folkeskolen bør undervisningsdifferentiering være et centralt element ved tilrettelæggelsen af basisundervisningen i dansk som andetsprog. Der bør løbende ske en evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. Effektiviteten i basisundervisningen bør vurderes ud fra elevernes egne forudsætninger.

I flere kommuner har man arbejdet med at evaluere elevernes sproglige progression undervejs i forløbet i modtagelsesklasse. For eksempel har Århus Kommune i 2003 udarbejdet publikationen Evaluerings- og udslusningsmateriale.

Ved valg af redskaber til evaluering bør man anlægge en bred sprog- og kulturforståelse og ikke et snævert formelt sprogsyn.

Undervisningen skal tillige fremme elevernes kendskab til dansk kultur- og samfundsforhold.

Basisundervisningen optager en væsentlig del af elevernes undervisningstid i op til to år. Undervisningen i modtagelsesklasser og på hold må blandt andet gennem valget af undervisningsmaterialer og emner tilrettelægges, således at den kan fremme elevernes udvikling inden for forskellige fagområder. Herudover fremmes elevernes kendskab til folkeskolens fag, ved at eleverne efterhånden deltager i timer i den almindelige klasse.

6.2. Varighed

Basisundervisningen i dansk afsluttes endeligt, når eleverne er i stand til at deltage i klassens undervisning i alle fag. Hvornår dette sker, afhænger af en vurdering af den enkelte elevs standpunkt i dansk som andetsprog. Det er fastsat i bekendtgørelsens § 4, stk. 6, at et ophold i en modtagelsesklasse ikke kan overstige to år. Hvis eleven fortsat har behov for undervisning i dansk som andetsprog, må den gives i medfør af bekendtgørelsens § 3.

Bestemmelsen gælder, jævnfør bekendtgørelsens § 4, stk. 6, ikke for elever, der optages i folkeskolen på mellemtrinnet eller senere uden tidligere at have modtaget undervisning i at læse og skrive. Disse elever vil som regel have brug for særlig undervisning i mere end to år, hvis de skal have mulighed for at opnå et alderssvarende læseniveau. Der tænkes på elever, som optages i skolen efter starten af 3.- eller 4.-klasse. Der henvises til afsnittet nedenfor om særlige modtagelsesklasser for analfabetiske elever.

Ved ophør af basisundervisningen skal der etableres et samarbejde med den modtagende klasse. Det må forventes, at tosprogede elever ved udslusningen fra basisundervisningen fortsat vil have et ikke uvæsentligt behov for undervisning i dansk som andetsprog. Derfor vil udslusningen sædvanligvis ske til en almindelig klasse på samme skole, hvor basisundervisningen har fundet sted.

Det vil sige, at en udslusning fra basisundervisningen ikke i sig selv medfører en revurdering af elevens henvisning, jævnfør bekendtgørelsens §§ 9 og 10. Vurderingen, af om eleven fortsat har et ikke uvæsentligt behov for undervisning i dansk som andetsprog, skal ske løbende og ophører, når behovet ikke længere eksisterer. Der henvises til kapitel 8.

6.3. Basisundervisning i modtagelsesklasser

Timetal i modtagelsesklasser
I en kortere periode efter påbegyndelse af basisundervisningen kan timetallet være lavere end for andre elever på det pågældende klassetrin, dog mindst 20 timer om ugen. Timetallet kan naturligvis godt være højere end 20. Den enkelte elevs samlede timetal skal senest efter tre måneder fra undervisningens begyndelse mindst udgøre det timetal, som gælder for den almindelige klasse, som eleven har tilhørsforhold til, jævnfør nedenfor.

Eleven skal i begyndelsen have den overvejende del, det vil sige mere end halvdelen, af sine timer som basisundervisning i dansk som andetsprog i modtagelsesklassen. Efterhånden som eleven med udbytte kan deltage i dele af undervisningen i den almindelige klasse, erstattes eller suppleres nogle af timerne i modtagelsesklassen med timer i den almindelige klasse, jævnfør nedenfor.

Antal elever og klassetrin
Det er i bekendtgørelsen fastsat, at elevtallet i modtagelsesklassen ved skoleårets start ikke må overstige 12. Baggrunden for dette maksimum er, at der i sådanne klasser som oftest undervises elever med meget forskellige forudsætninger, for så vidt angår alder og modersmål. Desuden findes der i klasserne både elever, som lige har startet indlæringen af dansk, og elever, som har deltaget i undervisningen i dansk som andetsprog gennem længere tid. Undervisningen må derfor differentieres i endnu videre omfang end i almindelige klasser.

Der sker i sådanne klasser både optagelse af nye elever og udskrivning af elever i løbet af skoleåret. Det må anbefales, at skolen for eksempel indsætter en ekstra lærer, hvis elevtallet kommer til at overstige 12 i løbet af skoleåret.

Hvis elevtallet i modtagelsesklassen er relativt lavt, kan sprogundervisningen blive mere intensiv, og der er grund til at antage, at eleverne hurtigere vil kunne udsluses fra modtagelsesklassen. Det fremgår af bekendtgørelsens § 4, stk. 3, at en modtagelsesklasse højst må spænde over tre klassetrin. Hvis elevtallet er tilstrækkeligt, bør der oprettes modtagelsesklasser for et eller to klassetrin. Er der derimod for få elever til at danne modtagelsesklasser for højst tre klassetrin, må der etableres aldersinddelte hold.

Er der behov for at henvise børnehaveklassebørn til en modtagelsesklasse, må man her være klar over, at undervisningen ikke på samme måde som i andre klasser kan baseres på skriftlige materialer, og at der af den grund er brug for undervisningsdifferentiering i særlig grad, hvis modtagelsesklassen både omfatter børnehaveklasse og andre klassetrin. Det må derfor anbefales, at man opretter særlige modtagelsesklasser for det nævnte alderstrin.

Tilhørsforholdet til en almindelig klasse
Når en elev henvises til undervisning i en modtagelsesklasse, skal der samtidig afsættes en plads til eleven i en almindelig klasse på samme skole og etableres et tilhørsforhold til denne klasse.

Eleverne vil ofte fra begyndelsen eller efter ganske kort tid kunne deltage i enkelte timer i den almindelige klasse, for eksempel i idræt og billedkunst og i fag, hvor eleven har særlige forudsætninger. Efterhånden som eleven lærer at forstå og tale dansk, skal eleven deltage i nogle timer i den almindelige klasse, for eksempel i de praktisk-musiske fag og i matematik. Har tilflyttede elever deltaget i undervisning i engelsk eller andre fremmedsprog i en skole i udlandet, kan de ofte ret hurtigt deltage i den almindelige undervisning i dette sprog. Det må vurderes individuelt, hvilke timer i den almindelige klasse eleven kan deltage i og fra hvilket tidspunkt.

Nyttiggørelse af modersmål
Der kan oprettes modtagelsesklasser, der er beregnet for elever med samme modersmål, for eksempel arabiske og somaliske modtagelsesklasser. Her kan undervisningen i dansk som andetsprog i højere grad tilrettelægges med udgangspunkt i elevernes modersmål, og der kan tillige drages nytte af tosprogede lærerkræfter.

I modtagelsesklasser, som omfatter flere sproggrupper, kan der i enkelte timer tilknyttes tosprogede lærerkræfter i de forskellige sprog. Det vil lette kommunikationen mellem eleverne og klassens lærere. Elevens modersmål kan således være en genvej til tilegnelse af dansk og ny viden.

Særlige modtagelsesklasser for analfabetiske elever
I de senere år har man i Danmark modtaget mindre grupper af flygtningebørn, som ikke har gået i skole i hjemlandet, selvom de ville have været undervisningspligtige gennem flere år ifølge danske regler. Børnene er således analfabeter ved optagelsen i skolen, uden at skolen dog kan placere dem på de yngste klassetrin. Disse børn kaldes i fagsproget for ægte analfabeter, det vil sige, at de ikke har lært at læse eller skrive på deres eget modersmål. Der kan også være tale om såkaldte latinske analfabeter. Det vil sige børn, som har gået i skole i deres hjemland og lært at læse og skrive på eget modersmål, men dette sprog har et andet alfabet end det danske med latinske bogstaver. Der kan for eksempel være tale om børn fra arabisktalende lande, fra Iran og fra Kina.

Hvis der findes et tilstrækkeligt antal elever i en kommune, anbefales det at oprette særlige modtagelsesklasser for elevgruppen. Hvis der ikke er tilstrækkeligt mange elever, bør der oprettes særlige hold.

Det er ønskeligt, at lærere, som har erfaringer med læseundervisning, medvirker i undervisningen. Det kan også være hensigtsmæssigt at inddrage en tosproget lærer i den grundlæggende læseundervisning.

6.4. Hold med basisundervisning

Elevtal og timetal
Det er fastsat i bekendtgørelsens § 4, stk. 4, at elevtallet på hold med basisundervisning højst må udgøre syv. Da undervisning med højst syv elever kan være mere intensiv end undervisning i en modtagelsesklasse med 12 elever og giver bedre mulighed for undervisningsdifferentiering, kan basisundervisning på hold spænde over mere end tre klassetrin.

Elever på hold skal ligesom elever i modtagelsesklasser senest efter tre måneder have alderssvarende timetal.

Basisundervisning i dansk som andetsprog gives sædvanligvis kun som enkeltmandsundervisning, hvis der ikke findes andre elever, som den pågældende elev kan undervises sammen med.

Basishold for bestemte sproggrupper
Der kan med fordel oprettes hold for elever med samme modersmål for derved i højere grad at kunne drage nytte af sammenligninger mellem dansk og modersmålet. Det kan bedst opnås ved at knytte tosprogede lærerkræfter til undervisningen.

Denne side indgår i publikationen " Organisering af folkeskolens undervisning af tosprogede elever"
© Undervisningsministeriet 2006