5. Supplerende undervisning i dansk som andetsprog, jævnfør bekendtgørelsens § 3

5.1. Indholdet af den supplerende undervisning

Denne undervisning er beregnet for elever, som ved optagelsen har sproglige forudsætninger for at kunne deltage i klassens undervisning, men som alligevel har behov for undervisning i dansk som andetsprog, jævnfør formålet med faget.

Sprogundervisningen i faget dansk som andetsprog tilrettelægges ud fra fagets trin- og slutmål, jævnfør Fælles Mål – Faghæfte 19 – Dansk som andetsprog, hvortil der henvises.

Indholdet af den supplerende undervisning er blandt andet følgende:

• Forforståelse i forbindelse med tekster eller temaer, der arbejdes med i klassen.
• Læse- og skriveudvikling på andetsproget.
• Mundtlig og skriftlig udtryksfærdighed på andetsproget, herunder kommunikationsstrategier.
• Lytteforståelse og lyttestrategier.
• Udvikling af elevens ordforråd og begreber i de enkelte fag, for eksempel natur/teknik eller matematik.
• Udtale.
• Sproglig og kulturel bevidsthed.
• Viden om sprogtilegnelse og egen læring.
• Sprogbrug, sproglig variation og sproglig normering.
• Undervisning i udvalgte dele af sprogsystemet.
• Forberedelse af fælles aktiviteter i klassen.
• Gennemgang af tekster, der læses i klassen, med henblik på sproglig og kulturel forståelse.
• Evaluering og efterbearbejdelse af undervisningsforløb m.m.

5.2. Organisationsformer

Den supplerende undervisning i dansk som andetsprog gives som en sproglig dimension i undervisningen, som holdundervisning eller lignende.

I en undersøgelse af den danske folkeskole peger OECD på, at det er en særdeles uhensigtsmæssig løsning, at tosprogede elever er nødt til at udeblive fra timer i andre fag for at drage nytte af den ekstra hjælp i dansk. Det er derfor fastsat i bekendtgørelsen, at den supplerende undervisning i dansk som andetsprog, som ikke foregår som en integreret del af undervisningen i klassen, almindeligvis foregår uden for den almindelige undervisningstid, så eleven ikke går glip af den undervisning, der finder sted i klassen.

Afhængig af den enkelte elevs sproglige forudsætninger på dansk kan den supplerende undervisning i dansk som andetsprog organiseres på flere måder:

Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen Undervisningen i dansk som andetsprog tilrettelægges som en integreret del af undervisningen i klassen, hvor faglærerne tilrettelægger undervisningen i overensstemmelse med andetsprogspædagogiske metoder, der tager højde for, at eleven tilegner sig dansk og det pågældende fags indhold sideløbende. Undervisningen i dansk som andetsprog tilrettelægges som ovenstående, og derudover tilknyttes en ekstra lærer i undervisningen, der supplerer fagundervisningen med dansk som andetsprog.

Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen og derudover supplerende undervisning Undervisningen i dansk som andetsprog tilrettelægges som en integreret del af undervisningen i klassen, jævnfør punkt 1 og 2. Derudover gives undervisning i dansk som andetsprog uden for den almindelige undervisningstid. Undervisningen i dansk som andetsprog tilrettelægges som en integreret del af undervisningen i klassen, jævnfør punkt 1 og 2. Derudover gives undervisning i dansk som andetsprog uden for klassen i undervisningstiden. I tillæg hertil gives undervisning i dansk som andetsprog uden for den almindelige undervisningstid om nødvendigt.

Det betyder, jævnfør figuren side 33, at supplerende undervisning i dansk som andetsprog i videst muligt omfang gives i tilknytning til undervisningen i klassen ved undervisningsdifferentiering og ved brug af andetsprogspædagogiske metoder samt ved tilknytning af ekstra lærer, når dette er nødvendigt. Har eleven derudover behov, skal denne undervisning gives uden for den almindelige undervisningstid, medmindre elevens sproglige formåen gør det nødvendigt, at den supplerende undervisning gives i skoletiden uden for klassens rammer.

Til inspiration for tilrettelæggelsen af undervisningen i dansk som andetsprog henvises til filmen Dansk som andetsprog i folkeskolen – om organisering af undervisningen, produceret med støtte fra Undervisningsministeriet.

5.2.1. Undervisning i dansk som andetsprog som sproglig dimension i undervisningen

Ved tilrettelæggelsen af klassens undervisning må der tages hensyn til, at der i klassen findes tosprogede elever med behov for støtte i dansktilegnelsen sideløbende med den faglige tilegnelse.

Det gælder ikke mindst i den begyndende læseundervisning, hvor det er vigtigt at være opmærksom på, at læsetilegnelsen finder sted på andetsproget for de tosprogede elever. Derfor er det nyttigt at organisere læseundervisningen, så eleven får mange forskellige sanseindtryk til støtte for indholdsforståelsen. Eksempelvis gør man på Grantofteskolen i Ballerup Kommune brug af interaktive whiteboards i læseundervisning i indskolingen, hvilket giver eleverne gode muligheder for en aktiv læsetilegnelse med brug af mange sanser.

Hvis eleven ikke har stort behov for undervisning i dansk som andetsprog, vil dette behov kunne imødekommes, ved at klassens lærere differentierer undervisningen i overensstemmelse med andetsprogspædagogiske metoder. Sådanne metoder tager højde for, at eleven tilegner sig dansk og det pågældende fags indhold sideløbende.

Det er væsentligt, at alle lærere påtager sig ansvar for undervisningen af tosprogede elever i fagundervisningen. Det er i den sammenhæng vigtigt at vælge varierede arbejdsformer, herunder gruppearbejde, samarbejde mellem to elever og projektarbejde. Man kan herved tilrettelægge undervisningsaktiviteterne ud fra elevernes forskelligartede forudsætninger, herunder om eleverne har dansk som modersmål eller som andetsprog. Undervisningen tilrettelægges i klassen med passende hensyn til elevernes sproglige formåen. Det betyder, at undervisningen tilrettelægges under hensyn til trin- og slutmål for de enkelte fag samt trin- og slutmål for faget dansk som andetsprog.

Til inspiration kan henvises til følgende udgivelser af Helle P. Laursen i forbindelse med aktionsforskningsprojekter igangsat i 2002 som et samarbejde mellem CVU København & Nordsjælland og Københavns Kommune. Projekterne er rapporteret gennem følgende udgivelser:

1. Tosprogethed, sproglig bevidsthed og sprogpædagogik (2003).
2. Dansk som andetsprog i fagene (2003).
3. Den sproglige dimension i naturfagsundervisningen (2004).
4. Dansk som andetsprog i relation til danskfaget (2005).
5. Intersprogsanalyse og andetsprogspædagogik (under udgivelse).

5.2.2. Dansk som andetsprog i klassen ved tilknytning af ekstra lærer

Kan elevens behov for undervisning i dansk som andetsprog ikke imødekommes alene ved undervisningsdifferentiering, kan tilknyttes en ekstra lærer – eventuelt tosproget – i undervisningen, der har de fornødne kvalifikationer i dansk som andetsprog. Læreren kan supplere undervisningen med yderligere undervisningsdifferentiering herunder holddannelse.

Undervisningen i dansk som andetsprog, som bliver tilrettelagt i samarbejde med klasselæreren, kan støtte det faglige indhold i klassen eller på årgangen, ved for eksempel at arbejde med ordforråd relateret til et bestemt tema. Eller det kan være arbejdet med læseforståelse i forbindelse med læsning af en roman. Elever, som har behov for en mere intensiv udvikling af deres andetsprogskompetence, bør dog også tilbydes supplerende undervisning i dansk som andetsprog uafhængigt af hjemklassens arbejde, jævnfør afsnit 5.2.3. – om dansk som andetsprog uden for den almindelige undervisningstid.

Vurderingen af behovet for en ekstra lærer tager udgangspunkt i elevens behov for supplerende undervisning, og hvor meget der kan nås inden for rammerne af undervisningsdifferentiering. Når der tilknyttes en ekstra lærer til klassen, beror det på, at eleverne er vurderet til at have et mere omfattende behov for supplerende sprogstøtte for at kunne få det fulde udbytte af undervisningen.

I de kommuner, hvor man har valgt at ansætte tosprogede lærere, er det muligt at nyttiggøre elevernes modersmål i fagundervisningen, særligt med det sigte at eleven lærer dansk og samtidig tilegner sig det faglige indhold i fagene. I undervisningen kan den tosprogede lærer give forklaringer eller komme med uddybninger om det faglige indhold, som klassen arbejder med, på elevens modersmål og på denne vis bidrage til, at eleven får det fulde udbytte af undervisningen. For eksempel har Københavns Kommune igennem flere år etableret sproggrupper i almindelige klasser og her tilknyttet tosprogede lærere til undervisningen.

Modersmålet kan være en genvej til at tilegne sig dansk sideløbende med det faglige indhold.

Er der ikke mulighed for at ansætte tosprogede lærere, kan eleverne opfordres til at bruge hele deres sproglige kompetence i tilegnelsen af ny viden. Eksempelvis ved at eleverne opmuntres til at bruge det sprog, de er bedst til, i forskellige situationer.

5.2.3. Dansk som andetsprog uden for den almindelige undervisningstid

Tilegnelsen af dansk som andetsprog, som led i den almindelige klasseundervisning, må for mange af de tosprogede elever i perioder suppleres med undervisning uden for klassens almindelige undervisning før eller efter undervisningstid eller i eventuelle mellemtimer.

Det er en individuel vurdering af elevens sproglige behov, som ligger til grund for beslutningen, om hvorvidt en sådan undervisning er nødvendig. Det skal dog understreges, at denne undervisning supplerer dansk som andetsprog som dimension i undervisningen i klassen.

En evaluering af dansk som andetsprog, som Undervisningsministeriet har ladet gennemføre i 2004, har blandt andet vist, at der i faget dansk som andetsprog sjældent undervises i øvrige fag, og at der i øvrige fag sjældent er bevidsthed om dansk som andetsprog.

Det er vigtigt, at undervisningen i dansk som andetsprog, som ligger uden for den almindelige undervisningstid, koordineres med undervisningen i de øvrige fag.

Til inspiration for tilrettelæggelsen af undervisningen i dansk som andetsprog kan det nævnes, at en kommune har valgt at give den supplerende undervisning i form af to ugentlige lektioner før skoledagen begyndelse. De øvrige elever møder senere de pågældende dage. Derved går de tosprogede elever ikke glip af undervisningen i klassen, og de har samtidig mulighed for at følges med klassekammerater til fritidsaktiviteter efter skoletid.

5.2.4. Dansk som andetsprog i undervisningstiden uden for klassens rammer

Tilegnelsen af dansk som andetsprog må for mange af de tosprogede elever i perioder støttes ved en supplerende undervisning uden for klassens almindelige undervisning før eller efter undervisningstid eller i eventuelle mellemtimer, jævnfør afsnit 5.2.3 ovenfor. Nogle tosprogede elever kan dog have behov, for at undervisningen i dansk som andetsprog tilrettelægges uden for klassen og i den ordinære undervisningstid, på grund af et utilstrækkeligt dansk.

Denne undervisning er udelukkende tiltænkt elever, som på grund af omfanget af deres sproglige behov vurderes ikke at få udbytte af undervisningen i klassen, selvom de får supplerende undervisning uden for undervisningstiden i dansk som andetsprog.

Det kan for eksempel dreje sig om en elev, som er udsluset fra en modtagelsesklasse, og som stadig har et meget stort behov for støtte i tilegnelsen af det danske sprog. Her kan det være vurderingen, at eleven ikke vil få tilstrækkeligt udbytte af at deltage i klassens undervisning til trods for de mulige organiseringsformer, som er beskrevet i afsnit 5.2.1. – 5.2.3., og at det derfor ikke giver mening at give den supplerende undervisning alene uden for den almindelige undervisningstid. Der kan i visse tilfælde være behov for at supplere ovennævnte organiseringsformer med undervisning i dansk som andetsprog parallelt med klassens undervisning i visse fag.

Undervisningen gives på hold eller som enkeltmandsundervisning, der dog normalt kun gives i tilfælde, hvor en elev ikke kan undervises sammen med andre elever med tilsvarende behov.

Det er afgørende for de tosprogede elevers sproglige og faglige udvikling, at sprogundervisningen i dansk som andetsprog koordineres med den faglige udvikling, så eleverne ikke sakker bagud, mens de modtager sprogundervisning uden for klassen.

5.3. Sprogcenter

Ordninger, hvor der tildeles et team af lærere et antal årlige timer til supplerende undervisning i dansk som andetsprog, kaldes ofte et sprogcenter. Der tillægges typisk centret et lokale med relevante undervisningsmaterialer, således at holdundervisningen placeres her. De pågældende lærere kan tillige gå ud i klassen og give støtte her, jævnfør ovenfor. Hvis undervisningen gives i klassen som en tolærerordning, er det vigtigt, at lærerne på forhånd har gjort sig klart, hvordan andetsprogsundervisningen skal praktiseres, så eleverne får en målrettet undervisning i dansk som andetsprog.

Sprogcentrets resurser kan også omfatte fortsat undervisning i dansk som andetsprog efter bekendtgørelsens § 6, herunder etablering af forløb, hvor der sættes særlig fokus på sprogtilegnelsen for grupper af tosprogede elever, jævnfør kapitel 9.

Det er en fordel, hvis de involverede lærere har forholdsvis mange timer i centret. Herved opnås mulighed for en fleksibel udnyttelse af resurserne til de tosprogede elever. Lærerne i sprogstøttecentrene kan ud over selve undervisningen være rådgivende og informerende over for det øvrige personale på skolen vedrørende dansk som andetsprog i alle faglige og sociale aktiviteter på alle klassetrin. Sprogstøttecentrene kan blandt andet medvirke til:

• at sikre de tosprogede elever et mere målrettet undervisningstilbud til hjælp for deres dansksproglige udvikling,
• at sikre en udvikling af undervisningskompetencen på hele skolen i forhold til at medtænke dansk som andetsprog i alle fag og aktiviteter,
• at udvikle et fagligt kraftcenter, som kan være rådgivende og initiativtagende i forhold til undervisning af skolens tosprogede elever,
• at undervisningen i dansk som andetsprog på skolen kan opbygges fleksibelt, hvilket for eksempel vil sige, at sprogstøttecentrets tilbud om kurser kan tilgodese forskellige behov hos de tosprogede elever,
• at opbygge en materialesamling, som er specielt velegnet til undervisning i dansk som andetsprog,
• at foretage og rådgive om sprogvurderinger af tosprogede elever.

Flere kommuner har beskrevet deres ordninger med sprogcenterfunktionen. Eksempelvis har Københavns Kommune udsendt “Vejledning om sprogcentre i Københavns folkeskoler”, og Århus Kommune har udsendt “Vejledning til sprogstøttecentre ved Århus Kommunale Skolevæsen”.

5.4. Kursustilbud

Ved kursustilbud forstås en række intensive kurser med et bestemt indhold gennemført over en kortere periode uden for den almindelige undervisningstid.

Målgruppen for disse kurser er ofte alle skolens tosprogede elever, ikke nødvendigvis kun dem, som til daglig modtager sprogstøtteundervisning. Elevernes fremgang under kursusforløbet beskrives over for klasselæreren ved kursusforløbets afslutning.

Eksempler på kurser, som kan oprettes:

• Sprog og bevægelse med henblik på større sikkerhed i brug af præpositioner.
• Lyttekursus.
• Kommunikationskursus med bevidstgørelse om kommunikationsstrategier.
• Procesorienteret skrivning.
• Tekstlæsning med fokus på forståelse, ordforråd og gættestrategier.
• Ordforråd i eksamensopgaver.
• Mundtlig eksamenstræning.
• Fagspecifikke kurser, for eksempel ordforråd i fysik, matematik eller natur/teknik.

For nyudslusede elever fra modtagelsesklasserne kan der tilrettelægges et kursus, som skal lette overgangen fra modtagelsesklasseundervisningen til undervisningen i den nye klasse. Her kan blandt andet undervises i de strategier, eleven kan anvende i klassen, når der bliver givet en besked/forklaring, eleven ikke forstår, og når der er ord og begreber i en tekst, eleven ikke forstår. Der arbejdes altså med, hvordan eleven lærer.

5.5. Omfang og varighed af den supplerende undervisning

Timetal og elevtal afgøres af kommunen/skolen på grundlag af elevernes behov.

For børnehaveklassen til 3.-klasse gælder det, at den supplerende undervisning uden for den almindelige undervisningstid alene kan gives i det omfang, undervisningen kan foregå inden for den i folkeskolelovens § 16, stk. 3, fastsatte længste skoledag på højst seks timer, bortset fra særlige arrangementer som for eksempel temadage. For de øvrige klassetrin skal de rammer, som kommunalbestyrelsen fastsætter for skoledagens længde, tage højde for, at den nævnte undervisning almindeligvis foregår uden for den almindelige undervisningstid.

Hvor længe undervisningen fortsætter, afhænger af elevernes behov. Elevernes fremgang i undervisningen må evalueres regelmæssigt, med henblik på en vurdering af om undervisningen bør fortsætte eller ophøre. Til brug herfor udvikler Undervisningsministeriet to test i dansk som andetsprog på 5. og 7. klassetrin, som stilles til rådighed for kommunerne.

Det er tillige vigtigt at være opmærksom på, at nogle tosprogede elever gennem skoleforløbet vil have behov for supplerende støtte i dansk som andetsprog for eksempel ved introduktionen af nye fag, jævnfør kapitel 9.

Af en evaluering af dansk som andetsprog i folkeskolen, som Undervisningsministeriet har ladet gennemføre i 2004, fremgår det, at omfanget af den undervisning, en tosproget elev med et givet behov tilbydes, er helt afhængig af:

• hvilken kommune eleven bor i,
• hvilken skole eleven er indskrevet på,
• hvilken klasse eleven går i.

Det fremgår tillige, at der er grupper af tosprogede elever, som ikke modtager den undervisning i dansk som andetsprog, som de har behov for og lovfæstet krav på.

Det skal derfor pointeres, at kommunerne er forpligtet til at give de tosprogede elever et undervisningstilbud, der opfylder lovens og bekendtgørelsens krav.

5.6. Holddannelse

Holddannelse er muligt for 1. til 10. klassetrin og kan ske på baggrund af pædagogiske eller praktiske grunde. Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen kan inddrages som en del af grundlaget for den pædagogisk begrundede holddannelse.

• Hvis den løbende evaluering på 1. til 7. klassetrin indgår som en del af grundlaget, kan holddannelsen inden for det enkelte fag tidligst ske efter skoleårets begyndelse og kun omfatte dele af det enkelte fags stofområder samt kun ske for kortere kurser.
• Hvis den løbende evaluering på 8. til 10. klassetrin indgår som en del af grundlaget, kan holddannelsen inden for det enkelte fag godt ske fra skoleårets begyndelse og omfatte større dele af det enkelte fags stofområder. Dog kan holddannelse ikke planlægges på forhånd for et helt år ad gangen.

Klassen er dog omdrejningspunktet i skolen, og det er her, elever skal undervises den overvejende del af undervisningstiden, det vil sige mere end halvdelen af undervisningstiden.

Holddannelse kan ske inden for den enkelte klasse og på tværs af klassetrin for hermed at styrke mulighederne for at tilgodese princippet om undervisningsdifferentiering.

Der kan holddannes i faget dansk som andetsprog, således at tosprogede elever med sprogstøttebehov, som får supplerende undervisning uden for klassens rammer, inddeles på hold efter deres sproglige behov eller andre pædagogiske kriterier.

Der kan også holddannes i folkeskolens øvrige fag på baggrund af behov for undervisning i dansk som andetsprog. Denne holddannelse kan ske i en klasse eller på tværs af klasser og klassetrin.

Eksempelvis kan undervisningen tilrettelægges, så der kan etableres et hold i historie for 6.-klasserne, hvor eleverne undervises i historie med fokus på udviklingen af dansk som andetsprog sideløbende.

Tilrettelæggelsen og organiseringen af undervisningen må tage udgangspunkt i den enkelte elevs behov og forudsætninger.

5.7. Dansk som andetsprog i fritiden

For tosprogede elever, som går i en skolefritidsordning (SFO), er det ligeledes væsentligt, at personalet her påtager sig et ansvar og bidrager aktivt til elevernes dansksproglige udvikling. Aktiviteterne og samværet i SFO giver de tosprogede elever mulighed for at bruge og tilegne sig dansk sprog i andre sammenhænge end ved undervisningen i klassen. Alt pædagogisk personale, der er i kontakt med de tosprogede elever, må derfor betragte sig som vigtige sprogmodeller for eleverne.

Der henvises til dvd’en Dansk som andetsprog også i fritiden – en film om samarbejde mellem SFO og skole, som er udgivet med støtte fra Undervisningsministeriet, 2006.

Denne side indgår i publikationen " Organisering af folkeskolens undervisning af tosprogede elever"
© Undervisningsministeriet 2006