Forrige kapitel Til forsiden Næste kapitel
Krone
Undervisningsministeriets logo







De gode erfaringer skal spredes

Formålet med udviklingsprogrammet er at afprøve forskellige modeller for, hvordan man kan udvikle kompetencecentre, der på den ene side kan håndtere en effektiv dialog med brugerne og på den anden side kan etablere et dynamisk samarbejde med relevante interessenter og aktører.

Erfaringerne skal bruges til at realisere visionen om på sigt at sikre, at virksomhederne har professionelle offentlige kompetencepartnere over hele landet.

Formidlingen af erfaringer fra de forskellige forsøg med kompetencecentre spiller derfor en stor rolle. En åbningskonference lancerer udviklingsprogrammet, og den vil blive fulgt op af seminarer og netværksmøder. Programmets resultater, metoder og erfaringer præsenteres og drøftes på en afsluttende konference.

Der udgives løbende en række tematiske pjecer for at formidle og nyttiggøre erfaringerne umiddelbart, og udviklingsprogrammets hjemmeside www.kompetencecentre.dk opdateres løbende med informationer om projektet.

Projektsekretariat koordinerer aktiviteterne

Undervisningsministeriet har det overordnede ansvar for udviklingsprojektet, men har etableret en styregruppe og et projektsekretariat, der har det daglige ansvar for programmets fremdrift og koordinerer de mange centrale og regionale aktiviteter. Styregruppen består af repræsentanter for forskellige ministerier, skoleforeninger og arbejdsmarkedets parter.

Der er også etableret et fagligt projektnetværk med repræsentanter for de uddannelsesinstitutioner, der deltager i udviklingsprogrammet, arbejdsmarkedets parter, skoleforeningerne og andre relevante aktører. En række tematiske netværk skal sikre videndeling på tværs af kompetencecentrene.

TVÆRGÅENDE AKTIVITETER
Undervisningsministeriet gennemfører en række tværgående aktiviteter parallelt med kompetencecentrenes arbejde. Det skal sikre, at de regionale erfaringer bliver samlet op og formidlet bredt. Aktiviteterne koordineres af projektsekretariatet:

  • Netværk: Der etableres en række forskellige tematiske netværk, som samler involverede parter på kryds og tværs, så de kan udveksle erfaringer og ”best practice”
  • Dokumentation: Erfaringerne fra delprojekter bliver løbende samlet op og dokumenteret, og der bliver udarbejdet analyser af, hvordan skolerne bedst kan imødekomme virksomhedernes behov
  • Formidling: Erfaringerne formidles i en række tematiske pjecer, og der afholdes seminarer og konferencer, så erfaringerne hurtigt spredes og nyttiggøres i forhold til en bredere kreds.

 

groslash;n streg Denne side indgår i publikationen "Voksen- og efteruddannelse i centrum "
© Undervisningsministeriet 2006

Forrige kapitel Til forsiden Næste kapitel
Til sidens top