Voksen- og efteruddannelse i centrum

- et udviklingsprogram for kompetencecentre på erhvervsskoler, AMU-centre og social- og sundhedsskoler

Resumé

I 2006-07 gennemfører Undervisningsministeriet et omfattende udviklingsprogram for forsøg med kompetencecentre, der skal styrke virksomhedernes efterspørgsel efter uddannelse og kompeten-ceudvikling. Udviklingsprogrammet afprøver forskellige modeller for, hvordan man kan udvikle offentlige udbydere af voksen- og efteruddannelse til at være attraktive kompetencepartnere i et dynamisk samarbejde med relevante interessenter og aktører. Pjecen præsenterer programmet og de udvalgte kompetencecentre.

Indhold:

Komplet indholdsfortegnelse
Kolofon
Hele publikationen samlet i en fil (21 kB)
Hele publikationen i PDF-format (207 KB)

Undervisningsministeriet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Telefon 3392 5000

© Undervisningsministeriet 2006
Teksten må med kildeangivelse frit anvendes.

Indholdsfortegnelse

UNDERVISNINGSMINISTERIETS UDVIKLINGSPROGRAM

Kompetencecentre skal fremme regionalt samarbejde om voksenog efteruddannelse

Uddannelse som nøgle til regional udvikling

Fem indsatsområder

De gode erfaringer skal spredes

Kontakt og yderligere oplysninger

Kompetencecentre skal fremme regionalt samarbejde om voksenog efteruddannelse

I 2006-07 gennemfører Undervisningsministeriet et omfattende udviklingsprogram over hele landet, som sætter fokus på virksomhedernes og de kortuddannedes behov for voksen- og efteruddannelse. Udvikling af kompetencecentre skal styrke samspillet om voksen- og efteruddannelse. Centrene skal samle alle relevante lokale samarbejdspartnere i et aktivt og inspirerende samarbejde – både virksomheder og uddannelsesinstitutioner, erhvervsorganisationer, vækstfora, arbejdsmarkedets parter og andre relevante aktører.

Jo flere, der spiller med – jo større er muligheden for, at kompetencecentre i fremtiden bliver en afgørende medspiller i den regionale erhvervsudvikling.

Der er nok at tage fat på. Samspillet mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder kan blive meget bedre, end det er i dag. Uddannelsesinstitutioner skal i højere grad målrette uddannelsestilbuddene til virksomhederne i fleksible læringsmiljøer, der er tilpasset virksomhederne og medarbejdernes behov. De små og mellemstore virksomheder udgør en særlig udfordring, når det gælder kompetenceudvikling og muligheder for at udnytte de tilbud om efteruddannelse, som skolerne tilbyder.

I udviklingsprogrammet er der fastlagt nogle fælles overordnede rammer for, hvilke opgaver kompetencecentrene skal udføre. Men Undervisningsministeriet lægger stor vægt på det regionale islæt. Centrene skal tage udgangspunkt i deres egen verden og virkelighed, så der etableres løsninger på deres konkrete udfordringer, og projektet giver erfaringer med mange forskellige metoder og kompetencecentermodeller.

Uddannelse som nøgle til regional udvikling

Verden bliver mere og mere globaliseret, og flere og flere danske arbejdspladser flytter til andre lande. Samtidig skabes der nye job, som sammen med den teknologiske udvikling stiller øgede krav om viden, færdigheder og omstillingsevne.

Fleksible, innovative og fagligt dygtige medarbejdere er afgørende for, at Danmark – både nationalt, regionalt og lokalt – står godt rustet til at klare disse udfordringer. Her spiller efteruddannelse og kompetenceudvikling en vigtig rolle, for det er især medarbejdere med korte uddannelser, der er udsatte.

Men mange uddannelsesinstitutioner, der tilbyder voksen- og efteruddannelse, kan blive meget bedre til at samarbejde med virksomhederne, end de er i dag. De skal udvikle sig fra kursusleverandør til kompetencepartner og i højere grad gå i dialog med virksomhederne og vurdere, hvilke tilbud der passer den enkelte virksomhed. Det forudsætter, at uddannelsesinstitutionerne opruster med viden om, hvordan de bedst omsætter virksomhedernes kompetencebehov til relevante tilbud.

Især i forhold til de små og mellemstore virksomheder er der behov for at indgå i et tæt samspil, hvor virksomhedernes behov for uddannelse og udvikling kortlægges og imødekommes. Her er det bedste tilbud måske ikke traditionelle kurser, men undervisning der foregår ude i virksomhederne.

Udviklingsprogram skal styrke voksen- og efteruddannelse
Undervisningsministeriets udviklingsprogram for kompetencecentre skal styrke virksomheders og ansattes efterspørgsel efter uddannelse og kompetenceudvikling. Målet er at fremme vækst, jobskabelse og livslang læring. Programmet har tre overordnede målsætninger. Det skal:

• Fremme kompetenceudviklingen af især de kortuddannede medarbejdere
• Forstærke de private virksomheders konkurrence- og indtjeningsevne og de offentlige institutioners evne til at være effektive og nå deres mål
• Udvikle modeller og metoder for, hvordan fremtidens regionale kompetencebehov løses bedst.

Kompetencecentre som omdrejningspunkt
Udviklingsprogrammet skal ruste de deltagende uddannelsesinstitutioner til at stå i spidsen for en fælles indsats i forhold til uddannelse, beskæftigelse og regional erhvervsudvikling.

Omdrejningspunktet i udviklingsprogrammet er de femten kompetencecentre, som iværksættes på erhvervsskoler, AMU-centre og social- og sundhedsskoler rundt om i landet. Centrene har en opsøgende rolle, og det er dem, der skal få de mange forskellige interessenter i lokalområdet til at spille på samme hold:

• Alle de skoler, der tilbyder efteruddannelse og kompetenceudvikling for voksne
• Arbejdsmarkedets parter, efteruddannelsesudvalgene og de lokale uddannelsesudvalg
• Virksomhederne og deres ufaglærte og faglærte medarbejdere
• Erhvervsorganisationer og regionale vækstfora
• Arbejdsformidlingen og de lokale og regionale beskæftigelsesråd
• Offentlige institutioner – for eksempel de nye storkommuner og de mange social- og sundhedsinstitutioner.

Fem indsatsområder

Kompetencecentrene er det dynamiske centrum for aktiviteter og initiativer, der kan fremme samarbejdet om kompetenceudvikling og efteruddannelse og dermed understøtte den regionale erhvervsudvikling.

De har rod i lokalsamfundet og tager afsæt i de lokale og regionale behov og strukturer, når de samarbejder med virksomhederne, uddannelsesinstitutionerne, de regionale vækstfora og de arbejdsmarkedspolitiske aktører med videre.

Men der er også en række aktiviteter, som alle kompetencecentrene skal gennemføre.

Figuren viser samspillet mellem kompetencecentre og deres samarbejdspartnere. De fælles kerneaktiviteter retter sig mod forskellige målgrupper.

Undervisningsministeriet har defineret fem fælles kerneaktiviteter for centrene:

1. De skal samarbejde med virksomheder om kompetenceudvikling og uddannelsesplanlægning.
   Det kan for eksempel ske ved, at centrene går i dialog med virksomhederne om deres kompetencebehov, udvikler modeller og planer, som virksomhederne kan bruge – eller at de selv står for en del af planlægningen. Et center kan også etablere virksomhedsnetværk og være tovholder for dem.
   
   
2. De skal udarbejde analyser og etablere netværksaktiviteter i samarbejde med uddannelsesinstitutioner og de relevante aktører på arbejdsmarkedet og i erhvervslivet.
   Hvor ligger vækstpotentialet i regionen for eksempel? Hvilke kompetencebehov er der? Og hvordan får man de forskellige aktører med hver deres ekspertise til at spille sammen?
   
   
3. De skal afprøve metoder til vejledning og kompetenceafklaring over for virksomheder og især de kortuddannede medarbejdere.
   Det kan for eksempel være sammen med virksomheder, der overvejer at flytte produktion til udlandet eller står over for at indføre ny teknologi og produktion. Her kan centret være sparringspartner for virksomheden og de ansatte og hjælpe med kompetenceafklaring og afdække muligheder for omplacering og opkvalificering.
   
   
4. De skal udvikle praksisnære voksen- og efteruddannelsestilbud og nye læringsformer.
   Det kan for eksempel være uddannelsestilbud, hvor der er en stærk sammenhæng mellem undervisningens indhold og kursisternes daglige arbejde. Eller metoder til at hjælpe virksomheder med at kvalificere og systematisere den interne oplæring. Eller de kan analysere virksomhedens interne læringsmiljø og være med til at udvikle det.
   
   
5. De skal gennemføre organisations- og kompetenceudvikling på skolerne.
   De involverede skoler gennemlever et stort mentalt og organisatorisk skift, når de går fra at være kursusleverandører til at være kompetencepartnere. Centrene skal derfor bidrage til, at lærere og uddannelseskonsulenter får de nødvendige kvalifikationer og kompetencer.

De gode erfaringer skal spredes

Formålet med udviklingsprogrammet er at afprøve forskellige modeller for, hvordan man kan udvikle kompetencecentre, der på den ene side kan håndtere en effektiv dialog med brugerne og på den anden side kan etablere et dynamisk samarbejde med relevante interessenter og aktører.

Erfaringerne skal bruges til at realisere visionen om på sigt at sikre, at virksomhederne har professionelle offentlige kompetencepartnere over hele landet.

Formidlingen af erfaringer fra de forskellige forsøg med kompetencecentre spiller derfor en stor rolle. En åbningskonference lancerer udviklingsprogrammet, og den vil blive fulgt op af seminarer og netværksmøder. Programmets resultater, metoder og erfaringer præsenteres og drøftes på en afsluttende konference.

Der udgives løbende en række tematiske pjecer for at formidle og nyttiggøre erfaringerne umiddelbart, og udviklingsprogrammets hjemmeside www.kompetencecentre.dk opdateres løbende med informationer om projektet.

Projektsekretariat koordinerer aktiviteterne

Undervisningsministeriet har det overordnede ansvar for udviklingsprojektet, men har etableret en styregruppe og et projektsekretariat, der har det daglige ansvar for programmets fremdrift og koordinerer de mange centrale og regionale aktiviteter. Styregruppen består af repræsentanter for forskellige ministerier, skoleforeninger og arbejdsmarkedets parter.

Der er også etableret et fagligt projektnetværk med repræsentanter for de uddannelsesinstitutioner, der deltager i udviklingsprogrammet, arbejdsmarkedets parter, skoleforeningerne og andre relevante aktører. En række tematiske netværk skal sikre videndeling på tværs af kompetencecentrene.

TVÆRGÅENDE AKTIVITETER
Undervisningsministeriet gennemfører en række tværgående aktiviteter parallelt med kompetencecentrenes arbejde. Det skal sikre, at de regionale erfaringer bliver samlet op og formidlet bredt. Aktiviteterne koordineres af projektsekretariatet:

• Netværk: Der etableres en række forskellige tematiske netværk, som samler involverede parter på kryds og tværs, så de kan udveksle erfaringer og ”best practice”
• Dokumentation: Erfaringerne fra delprojekter bliver løbende samlet op og dokumenteret, og der bliver udarbejdet analyser af, hvordan skolerne bedst kan imødekomme virksomhedernes behov
• Formidling: Erfaringerne formidles i en række tematiske pjecer, og der afholdes seminarer og konferencer, så erfaringerne hurtigt spredes og nyttiggøres i forhold til en bredere kreds.

Kontakt og yderligere oplysninger

Der er etableret 15 forsøgsprojekter med kompetencecentre på uddannelsesinstitutioner spredt over hele landet. Projektsekretariatet koordinerer aktiviteterne. Kontakt det nærmeste kompetencecenter, hvis du ønsker yderligere oplysninger om centrets planer og aktiviteter:

I 2006-2007 gennemfører Undervisningsministeriet et omfattende udviklingsprogram for forsøg med kompetencecentre, der skal styrke virksomhedernes efterspørgsel efter uddannelse og kompetenceudvikling.

Udviklingsprogrammet afprøver forskellige modeller for, hvordan man kan udvikle offentlige udbydere af voksen- og efteruddannelse til at være attraktive kompetencepartnere i et dynamisk samarbejde med relevante interessenter og aktører.

Jo flere, der engagerer sig i forsøgene med kompetencecentrene – jo større er muligheden for, at de kan blive en afgørende medspiller i den regionale erhvervsudvikling.

Denne side indgår i publikationen " Voksen- og efteruddannelse i centrum " som hele publikationen
© Undervisningsministeriet 2006