Opgaver og kompetencer

Den 1. januar 2006 skal gymnasier, hf-kurser, voksenuddannelsescentre, social- og sundhedsskoler, sygepleje- og radiografskoler og centre for undervisningsmidler nedsætte en midlertidig bestyrelse. Bestyrelsen skal – under ansvar over for undervisningsministeren – forberede institutionens overgang til selveje i staten fra 1. januar 2007. Bestyrelsernes sammensætning, opgaver mv. er beskrevet dels i institutionslovene 590 og 591 af 24. juni 2005 og dels i bekendtgørelsen om de midlertidige bestyrelser. Du finder bekendtgørelsen på side 18 i denne håndbog.

Den midlertidige bestyrelse skal ikke varetage alle de funktioner, som en traditionel bestyrelse varetager. Arbejdsdelingen i forhold til amtsrådet er klar: Amtsrådet fungerer stadig i 2006, og derfor vil amtsrådet stadig være ansvarlig for institutionens drift i 2006.

Forløbet bliver kort og intensivt. Derfor skal bestyrelsen være handlekraftig fra dag ét og medlemmerne være indstillet på at tage ansvar og samarbejde med institutionens ledelse, medarbejdere mv. om at nå målet om at være klar til overgangen den 1. januar 2007.

Primære bestyrelsesopgaver

Den vigtigste opgave for den midlertidige bestyrelse er at sikre, at institutionen er klar til selveje. Derfor står bestyrelserne over for to typer af opgaver: Konkrete, praktiske opgaver og opgaver af mere strategisk og langsigtet karakter. Denne gennemgang af de midlertidige bestyrelsers opgaver er ikke udtømmende. Den midlertidige bestyrelse kan gå ind i andre opgaver og problemstillinger.

Vision og strategi

Den midlertidige bestyrelse skal lægge grundstenen til institutionens fremtid. Grundstenen er institutionens vision, som skal fastlægge de store linjer, institutionen skal agere efter. Visionen vil være grundlaget for de mål, der skal opstilles for institutionens virke – mål, som kan beskrives for såvel uddannelsesudbud som særlige indsatsområder. Indsatsområder kan være udløst af politiske udmeldinger, og de kan fremkomme gennem dialog med medarbejderne eller som reaktion på den virkelighed, som institutionen er i lige i øjeblikket.

Hvordan bestyrelsen vil nå disse mål, beskrives i institutionens strategi. Vision og strategi vil derfor synliggøre den midlertidige bestyrelses udgangspunkt for arbejdet med at forberede institutionens overgang til selveje. De øvrige opgaver og beslutninger, der træffes i løbet af 2006, skal gerne afspejle vision og strategi.

Mens visionen typisk har et langsigtet perspektiv, er det ofte strategien, som bestyrelsen arbejder med. For de midlertidige bestyrelser kan der dog være tale om, at der både skal overvejes en vision og en strategi, fordi institutionerne befinder sig i et vadested. På grund af det korte tidsperspektiv for de midlertidige bestyrelser vil arbejdet med vision og strategi normalt ikke være en særskilt opgave i sig selv, men snarere et fælles udgangspunkt for de øvrige opgaver. Bestyrelsen skal derfor forholde sig til såvel de store som de mindre udfordringer og perspektiver i det at blive en selvejende institution.

Intern information

Den midlertidige bestyrelse spiller en vigtig rolle i samarbejdet med institutionens ledelse, medarbejdere og studerende. Bestyrelsen skal medvirke til, at de berørte parter kan se sig selv i omstillingsprocessen og forstå perspektivet i institutionens nye status som selvejende institution. Det er bestyrelsens opgave at informere om selvejets nye muligheder og udfordringer for at imødekomme det informationsbehov, som samarbejdsparterne har undervejs i processen.

Eksterne kontakter

Den midlertidige bestyrelse skal sammen med institutionens leder tegne institutionens ansigt udadtil. Kontaktfladen kan være stor. Institutionen varetager interesser fra en bred kreds af interessenter fra institutionens omgivelser, og den skal modsvare krav fra blandt andet lokalsamfundet, arbejdsmarkedet og erhvervslivet. Derfor skal bestyrelsen ikke alene være sparringspartner for den daglige ledelse på institutionen, men også knytte vigtige forbindelser mellem institutionen og dens aftagere og omgivelserne i øvrigt.

Indretningen af institutionens administration og organisering

Der er en række administrative opgaver, som fremover skal varetages af institutionen. Myndighedsopgaver og strategiske opgaver som fx bestyrelsesbetjening skal varetages af den enkelte institution. For opgaver af teknisk og administrativ karakter er der et valg. For at sikre en effektiv og driftsikker varetagelse af opgaverne skal den midlertidige bestyrelse beslutte, hvordan opgaverne skal løses. Det er dermed op til bestyrelsen lokalt at beslutte, om opgaven eksempelvis skal løses på institutionen eller i et andet regi.

Det drejer sig om følgende opgaver:

• Administration af løn- og personaleopgaver – fx indtastning og udbetaling af løn og pension
• Administration af budgetter og regnskaber – eksempelvis årsregnskaber
• Håndtering af elevregistreringer og aktivitetsindberetninger til Undervisningsministeriet
• Administration af den fornødne elektroniske kommunikation
• Administration af forvaltnings- og offentlighedslovene, herunder journalpligt.

Overordnet set er der tre forskellige måder at organisere opgaveløsningen på:

1. Egen opgavevaretagelse
2. Administrativt samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner, hvor en institution påtager sig værtskabet for opgaveudførslen i henhold til Standardsamarbejdsaftale om administrative/tekniske støttefunktioner
3. Serviceaftale med en ekstern part i henhold til reglerne for udbud og udlicitering.

Undervisningsministeriet har udstedt en bekendtgørelse og en vejledning om de forskellige organisationsformer – læs mere på ministeriets hjemmeside.

Beslutning om organisering af de administrative opgaver skal meddeles til Undervisningsministeriet senest den 1. april 2006. Det skal ske af hensyn til planlægningen af de it-relaterede opgaver, der er forbundet med etablering og uddannelse til de administrative systemer til økonomi- og lønadministration.

Opgaveoverdragelse fritager ikke bestyrelsen for ansvar. Bestyrelsen har stadig ansvaret for opgaveløsningen, for at leverandøren har de fornødne kvalifikationer, og for at opgaverne og andre vilkår er beskrevet tydeligt.

It

De midlertidige bestyrelser skal beslutte, hvordan den fremtidige it-organisering på institutionen skal være. I forbindelse med overgangen til selveje skal de amtslige uddannelsesinstitutioner overtage eller selv etablere de it-services, som i dag leveres af amterne. Overordnet set drejer det sig om anskaffelser, licenser, drift, udvikling og support af it-systemerne.

Opgaverne kan enten løses på den enkelte institution, i et samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner eller af en ekstern leverandør. Det er efter de samme modeller som for de øvrige administrative opgaver. Der er dog særlige myndighedskrav til de administrative systemer til løn-, økonomi- og elevadministration, som institutionerne skal efterleve.

Undervisningsministeriet har udarbejdet en it-etableringsvejledning, som kan findes på ministeriets hjemmeside.

Vedtægt

Den midlertidige bestyrelse skal udarbejde en vedtægt for institutionen. Den skal træde i kraft den 1. januar 2007. Vedtægten skal beskrive institutionens formål, og hvilke regler der gælder, fx i forhold til bestyrelsesarbejde og administrativt arbejde på institutionen.

Undervisningsministeriet vil udstede en standardvedtægt i løbet af 2006. Regler i vedtægten må ikke være i strid med standardvedtægtens bestemmelser eller med lovgivningen i øvrigt. Udkast til vedtægt skal indsendes til godkendelse i Undervisningsministeriet senest den 31. oktober 2006.

Budget for 2007

Den midlertidige bestyrelse skal udarbejde institutionens budget for 2007 på baggrund af de økonomiske vilkår, der fastsættes med Finansloven for 2007. Finansloven for 2007 forventes vedtaget af Folketinget senest i december 2006.

Et foreløbigt budgetudkast kan udarbejdes med udgangspunkt i Forslag til Finanslov 2007 – dette forslag offentliggøres i august 2006. Umiddelbart efter forslagets offentliggørelse udsender Undervisningsministeriet oplysninger om tilskudsrammer til de enkelte bestyrelser.

Institutionernes budgetter skal som udgangspunkt følge principperne for aflæggelse af årsrapport og indberetninger af forbrugsoplysninger til Undervisningsministeriet. Ministeriet udsender en regnskabsbekendtgørelse samt en formålskontoplan med vejledning i 2006. Kontoplanen er grundlaget for bestyrelsernes udarbejdelse af budget, årsrapport og forbrugsoplysninger for 2007.

Indsigelser mod amtsrådets dispositioner

Den midlertidige bestyrelse skal varetage institutionens fremadrettede og langsigtede interesser, og derfor vil bestyrelsen i 2006 fungere sideløbende med amtsrådet.

Hvis amtsrådet i 2006 disponerer til væsentlig ugunst for den kommende selvejende institutions situation i 2007, har bestyrelsen pligt til at henvende sig til Undervisningsministeriet. Det kan fx være salg af særlige aktiver, nedlæggelse af uddannelsestilbud eller større lokalemæssige forandringer.

Bidrag til høringssvar

Undervisningsministeriet vil i 2006 være høringspart ved Indenrigs- og Sundhedsministeriets regulering af amternes økonomiske dispositioner i forhold til budgetter, kontrakter, anlægsprojekter og tillægsbevillinger. For at ministeriet kan sikre det lokale kendskab til konsekvenserne af de amtslige dispositioner, kan ministeriet inddrage de relevante midlertidige bestyrelser i sit høringssvar. Eventuelle bidrag til høringssvar skal typisk afgives med meget kort tidsfrist, jf. frister, fastsat i Indenrigs- og Sundhedsministeriets lovregler.

Bestyrelsesopgaver

Den midlertidige bestyrelse overtager nogle opgaver fra de nuværende bestyrelser. Omfanget af opgaverne vil variere fra institution til institution. Læs mere herom i kapitel 4.

Rengøring og forsyning

Bygningsejerskab og -vedligeholdelse overgår til staten. Den midlertidige bestyrelse skal imidlertid sørge for, at opgaver som rengøring og forsyning bliver varetaget fra den 1. januar 2007. Hvis opgaverne er omfattet af de generelle udbudsregler, skal den midlertidige bestyrelse forberede udbudsmaterialet.

Kantinedrift

Ved overgang til selveje kommer institutionerne ind under Finansministeriets cirkulære om personalekantiner. Kantinedriften skal derfor udliciteres, så snart de nuværende aftaler tillader det – er det tilfældet i 2006, skal den midlertidige bestyrelse forberede udbudsmateriale.

Forsikringer

De selvejende institutioner under Undervisningsministeriet er dækket af statens selvforsikring og må derfor ikke tegne egne forsikringer uden særskilt hjemmel. Den midlertidige bestyrelse skal sørge for, at forsikringer, som institutionen ikke må have efter 1. januar 2007, bliver opsagt med udgangen af 2006.

Revision

Den midlertidige bestyrelse kan stille forslag om valg af revisionsfirma, men beslutningen kan først træffes efter den 1. januar 2007.

Arbejdstidsaftaler

De ansatte på de amtslige uddannelsesinstitutioner, bortset fra lærerne på gymnasier og hf-kurser, vil få overført deres amtslige overenskomstmæssige rettigheder som individuelle rettigheder. Indgåede lokalaftaler vil som hovedregel være gældende efter den 1. januar 2007. Den midlertidige bestyrelse kan opfordre amtet til at opsige lokalaftalen.

Den midlertidige bestyrelse bør generelt afdække, hvilke lokale aftaler og kutymer der er gældende, så bestyrelsen kan tage stilling til, om de skal opsiges eller videreføres.

Åbningsbalance

Den midlertidige bestyrelse skal påbegynde, men ikke færdiggøre en åbningsbalance for institutionen. Åbningsbalancen kan først færdiggøres i løbet af det første halvår i 2007. Den skal revideres af den revisor, den blivende bestyrelse vælger pr. 1. januar 2007.

Arkiv og journalisering

Den midlertidige bestyrelse er som særlig statslig forvaltningsmyndighed forpligtet til at arkivere og journalisere de dokumenter, der indgår i bestyrelsens arbejde. Institutionens leder skal som sekretær for den midlertidige bestyrelse sikre denne opgave.

Vigtige datoer

Der er en række opgaver og processer, som skal gennemføres i løbet af 2006 og årene derefter. For at skabe overblik over denne overgangsproces har Undervisningsministeriet opstillet en tids- og handlingsplan. Læs mere på ministeriets hjemmeside, hvor flere af delprocesserne er beskrevet. Her opdateres oversigten løbende.

1. januar 2006
De midlertidige bestyrelser nedsættes.
Amterne indsender udkast til fordeling af aktiver og passiver, herunder personale, til de modtagende myndigheder.

Senest 1. april 2006
Aftale om fordeling af aktiver og passiver, herunder personale, skal være indgået. Hvis ikke dette er tilfældet, overgår opgaven til de 5 delingsråd.

1. april 2006
Beslutning om administrativ organisering meddeles til Undervisningsministeriet.
Evt. indstilling om sammenlægning med en anden amtslig uddannelsesinstitution eller inddragelse i en institution for erhvervsrettet uddannelse, Center for Videregående Uddannelse eller anden mellemlang videregående uddannelsesinstitution indsendes til Undervisningsministeriet.

Senest 15. juni 2006
Delingsrådene træffer beslutning om den endelige delingsplan for aktiver og passiver, herunder personale.

Primo september 2006
Undervisningsministeriet udsender oplysninger om tilskudsrammer med udgangspunkt i Forslag til Finanslov 2007.

31. oktober 2006
Udkast til vedtægt indsendes til Undervisningsministeriet.

31. december 2006
De midlertidige bestyrelsers funktionsperiode ophører, såfremt der er nedsat en ny bestyrelse.

1. januar 2007
Institutionerne overgår til selveje under staten.
SOSU-, sygepleje- og radiografskoler overgår til taxameterfinansiering. Gymnasier, hf-kurser, voksenuddannelsescentre og centre for undervisningsmidler tildeles en rammebevilling.

1. januar 2008
Gymnasier, hf-kurser og voksenuddannelsescentre overgår til taxameterfinansiering.

Undervisningsministeriet kan fastsætte tidspunktet for, hvornår nærmere angivne beslutninger skal være truffet af den midlertidige bestyrelse. Ministeriet kan samtidig pålægge institutionerne at meddele ministeriet disse beslutninger. Der vil komme mere om dette på ministeriets hjemmeside, hvis det bliver aktuelt.

Andre bestyrelsesopgaver

Den midlertidige bestyrelse har kompetencen til at træffe nogle beslutninger, som har betydning for institutionens fremtidige forhold. Det er ikke sikkert, at det vil blive aktuelt for den enkelte midlertidige bestyrelse at skulle forholde sig til disse spørgsmål.

Samarbejde

Den midlertidige bestyrelse har kompetence til at drøfte institutionens samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner. Det kan være efter ønske om at styrke den faglige profil, kvalitetssikre uddannelser, øget økonomisk bæredygtighed eller for at rationalisere administrationen. Det kan dermed både være om indhold og administration og om såvel store som små opgaver. Samarbejdsaftaler skal ikke godkendes af Undervisningsministeriet.

Sammenlægning

Den midlertidige bestyrelse har kompetence til at drøfte institutionens sammenlægning med en anden uddannelsesinstitution. Det kan ligeledes være efter ønske om at styrke den faglige profil, kvalitetssikre uddannelser, øget økonomisk bæredygtighed eller for at rationalisere administrationen.

En sammenlægning af to (eller flere) uddannelsesinstitutioner skal godkendes af undervisningsministeren på baggrund af en indstilling fra samtlige involverede institutioner. Det vil sige, at en indstilling skal vedtages af bestyrelserne for samtlige involverede uddannelsesinstitutioner. En ansøgning om godkendelse af sammenlægning af to eller flere institutioner skal følge en særskilt procedure, hvorfor institutionerne skal tage kontakt til Undervisningsministeriet, hvis overvejelser om sammenlægninger er på tale. Læs mere om det på ministeriets hjemmeside.

Ansættelse og afskedigelse af institutionens leder

Den midlertidige bestyrelse har kompetence til at ansætte og afskedige institutionens leder efter gældende regler, hvis dette skulle blive aktuelt. Det vil sige, at uansøgt afskedigelse af tjenestemandsansatte rektorer og lærere foretages af undervisningsministeren, og at afskedigelse af statstjenestemandsansatte rektorer og lærere sker jf. lov om tjenestemænd. Hvis den midlertidige bestyrelse overvejer uansøgt afskedigelse, skal bestyrelsen rette henvendelse til Undervisningsministeriet.

Rekruttering af den blivende bestyrelse

I begyndelsen af 2006 fremsættes lovforslag om sammensætning og udpegning af de blivende bestyrelser. Der kan blive opgaver for den midlertidige bestyrelse i den sammenhæng. Læs mere på ministeriets hjemmeside ved lovens vedtagelse.

Særlig statslig forvaltningsmyndighed

Den midlertidige bestyrelse har status som særlig statslig forvaltningsmyndighed. Det betyder, at den er omfattet af forvaltningsloven, offentlighedsloven, ombudsmandsloven og af reglerne for den offentlige forvaltning i persondataloven.

Den midlertidige bestyrelse skal udføre sit arbejde under ansvar over for undervisningsministeren, og ministeren kan give påbud til en midlertidig bestyrelse om tilrettelæggelse og varetagelse af opgaverne.

Bekendtgørelse om midlertidige bestyrelser til forberedelse af overgangen til selveje

I medfør af § 11, stk. 10 og 12, i lov nr. 590 af 24. juni 2005 om ændring af lov om institutioner for uddannelsen til studentereksamen, lov om institutioner for uddannelsen til højere forberedelseseksamen, lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, lov om almen voksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre og forskellige andre love og § 7, stk. 9 og 11, i lov nr. 591 af 24. juni 2005 om ændring af lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v., lov om mellemlange videregående uddannelser, lov om centre for undervisningsmidler m.v. og forskellige andre love på Undervisningsministeriets område og efter forhandling med finansministeren fastsættes:

§ 1. Med undtagelse af § 3, stk. 3, gælder reglerne om amtsråd i denne bekendtgørelse tilsvarende for kommunalbestyrelsen for Bornholms, Frederiksberg og Københavns Kommuner og bestyrelsen for Hovedstadens Sygehusfællesskab.

Den midlertidige bestyrelse

§ 2. Den midlertidige bestyrelse, der er en del af den offentlige forvaltning, er uafhængig af amtsrådet og udøver sin virksomhed under ansvar over for undervisningsministeren.

§ 3. Den midlertidige bestyrelse bør have en ligelig sammensætning af kvinder og mænd, jf. ligestillingslovens § 11, stk. 1.
Stk. 2. Udtræder et medlem af den midlertidige bestyrelse i løbet af funktionsperioden, udpeger institutionens leder hurtigst muligt efter indstilling fra den indstillingsberettigede et nyt medlem for den resterende del af funktionsperioden. Der udpeges ikke suppleanter til bestyrelsen.
Stk. 3. Hvis et medlem af den midlertidige bestyrelse indtræder i amtsrådet for den amtskommune, hvori institutionen er placeret, udtræder medlemmet øjeblikkeligt af den midlertidige bestyrelse. Institutionens leder skal da hurtigst muligt udpege et nyt medlem for den resterende del af funktionsperioden efter indstilling fra den indstillingsberettigede, jf. stk. 2.

§ 4. Institutionens leder, der er sekretær for den midlertidige bestyrelse, deltager i den midlertidige bestyrelses møder uden stemmeret.

§ 5. Bestyrelsesmedlemmet, der er indstillet af de ansatte på institutionen, og som er ansat ved institutionen, er beskyttet mod afskedigelse og forringelse af forholdene på samme måde som tillidsrepræsentanter inden for vedkommende eller tilsvarende område.

Den midlertidige bestyrelses funktionsperiode

§ 6. Den midlertidige bestyrelse nedsættes med virkning fra den 1. januar 2006 og fungerer til og med den 31. december 2006, eller indtil der er udpeget en ny bestyrelse for den selvejende institution, herunder en eventuel sammenlagt institution, eller institutionen er inddraget i et CVU efter godkendelse af undervisningsministeren.
Stk. 2. Hvis en midlertidig bestyrelse fortsat er i funktion efter 31. december 2006, jf. stk. 1, varetager den midlertidige bestyrelse under ansvar over for undervisningsministeren den øverste ledelse af den selvejende institution.

Den midlertidige bestyrelses opgaver

§ 7. Den midlertidige bestyrelse har til opgave under ansvar over for undervisningsministeren at varetage de nødvendige opgaver vedrørende forberedelsen af institutionens overgang til selveje i staten.
Stk. 2. Den midlertidige bestyrelse skal sørge for, at der udarbejdes og vedtages en vedtægt for institutionen, at institutionens budget for 2007 udarbejdes og vedtages, at der træffes beslutning vedrørende indretning og organisering af institutionens administration, samt at der træffes andre beslutninger, der er nødvendige for at forberede oprettelsen af den selvejende institution. Den midlertidige bestyrelse for et center for undervisningsmidler skal indgå aftale med bestyrelsen for et CVU om inddragelse i CVU'et fra 1. januar 2007, herunder bistå CVU'et med de i 1. pkt. nævnte opgaver. Undervisningsministeriet kan fastsætte tidspunktet for, hvornår nærmere angivne beslutninger skal være truffet af de midlertidige bestyrelser, og Undervisningsministeriet kan pålægge institutionerne at meddele ministeriet disse beslutninger.
Stk. 3. Den midlertidige bestyrelse er forpligtet til at rette henvendelse til Undervisningsministeriet, hvis den har kendskab til, at amtsrådet foretager dispositioner, som er til væsentlig ugunst for den kommende selvejende institution, herunder afhændelse af særlige aktiver, nedlæggelse af uddannelsestilbud, større lokalemæssige forandringer eller lignende.
Stk. 4. Den midlertidige bestyrelse varetager herudover de opgaver, der er fastsat for det respektive institutionsområde i § 11, stk. 3 og 4, i lov nr. 590 af 24. juli 2005 og § 7, stk. 3, i lov nr. 591 af 24. juli 2005.

Den midlertidige bestyrelses arbejde

§ 8. Den midlertidige bestyrelse fastsætter selv sin forretningsorden.
Stk. 2. Formanden indkalder til og leder den midlertidige bestyrelses møder. Møde skal afholdes, når mindst to stemmeberettigede medlemmer af den midlertidige bestyrelse fremsætter krav om det.
Stk. 3. Den midlertidige bestyrelse er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af de stemmeberettigede medlemmer er til stede. Den midlertidige bestyrelses beslutninger træffes ved simpel stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.
Stk. 4. Den midlertidige bestyrelses beslutninger optages i et referat, der underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer. Et bestyrelsesmedlem eller institutionens leder, der ikke er enig i bestyrelsens beslutning, har ret til at få sin mening ført til referat. Repræsentanten for institutionens elever, kursister eller studerende har ret til at få sine synspunkter ført til protokols.

§ 9. Der ydes formanden for den midlertidige bestyrelse et vederlag, der på årsbasis udgør 40.000 kr. i grundbeløb pr. 1. oktober 1997. Beløbet procentreguleres efter lønjusteringsaftalens regler. Der ydes feriegodtgørelse efter ferielovens regler. Udgifterne til vederlag afholdes af Undervisningsministeriet. Vederlaget reduceres forholdsmæssigt i tilfælde, hvor vederlaget ikke ydes for et helt år.
Stk. 2. Befordringsgodtgørelse m.v. til formanden ydes efter de regler, der gælder for statens tjenestemænd.
Stk. 3 Udgifterne til befordringsgodtgørelse m.v. efter reglerne i stk. 2 samt nødvendige udgifter i forbindelse med bestyrelsesmøder og lignende aktiviteter samt eventuel ekspertbistand fra fx revisorer afholdes af Undervisningsministeriet for op til 37.500 kr. for hver midlertidig bestyrelse.

Rådgivende organer

§ 10. Elevråd, kursistråd eller de studerendes råd, som allerede eksisterer på institutionen kan gennem institutionens leder afgive indstillinger til den midlertidige bestyrelse om de anliggender, der varetages af det respektive råd.
Stk. 2. Et pædagogisk råd, som allerede eksisterer på institutionen, kan gennem institutionens leder afgive indstillinger til den midlertidige bestyrelse om de anliggender, der på institutionen varetages af det pædagogiske råd.

Tegningsret

§ 11. Den midlertidige bestyrelse tegnes af formanden og et andet medlem af den midlertidige bestyrelse i forening eller af formanden og institutionens leder i forening. Ved formandens forfald tegnes den midlertidige bestyrelse af to medlemmer af den midlertidige bestyrelse i forening eller af et medlem af den midlertidige bestyrelse og institutionens leder i forening.

Ikrafttræden

§ 12. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2006.

Undervisningsministeriet, den 12. december 2005
P. M. V.

Lars Mortensen
Styrelseschef

/Nina Aksig Nørland

Interview

Diplomat med evne til at skære igennem

Som formand skal du få bestyrelsen til at trække i samme retning og holde dig langt væk fra den daglige drift af institutionen. Sådan siger Flemming Bay-Jensen, bestyrelsesformand for CVU Vest

En veludviklet diplomatisk sans og flair for det politiske system, kombineret med evnen til at skære igennem. Flemming Bay-Jensen er ikke i tvivl om, hvilke egenskaber der er gode at have som formand for en bestyrelse. Og så understreger han, at man skal være helt på det rene med, hvad man ikke skal blande sig i. Her er det vigtigste at holde sig langt væk fra den daglige drift af institutionen.

”Som bestyrelsesformand har det altid været vigtigt for mig at skille det daglige, administrative arbejde fra den politiske del. Det første beskæftiger vi os ikke med. Vi bevæger os på de store linjer – lægger strategier for institutionen, udarbejder budgetter og tager os af byggesager. Men jeg kunne ikke drømme om at blande mig i en personalesag, medmindre den drejer sig om én fra topledelsen”, siger Flemming Bay-Jensen.

Med hensyn til den diplomatiske sans og evnen til at skære igennem er det ifølge Flemming Bay-Jensen egenskaber, der er gode at have, fordi man som formand har hovedansvaret for, at bestyrelsesarbejdet og -møderne forløber, som de skal. Og rundt om bestyrelsesbordet sidder der en lang række personer med hvert sit bagland og interesseområde.

”Her er det min opgave – sammen med rektor for CVU'et – at signalere, at alle har pligt til at tænke på helheden. Vores CVU består jo af flere institutioner og forskellige typer uddannelser, men det går altså ikke at sidde at tænke på sin egen institutions eller faggruppes interesser. Så en gang imellem må du som formand skære igennem. Selvfølgelig på den diplomatiske måde, for alle skal jo føle, at de er med og bliver hørt. Det kan godt være lidt af en balanceakt”.

Vigtigt bindeled

Flemming Bay-Jensen opfatter sig i øvrigt som et vigtigt bindeled mellem den daglige ledelse og den øvrige bestyrelse, hvor det i høj grad drejer sig om at bære informationer begge veje og sørge for, at alle parter er trygge ved, hvad der sker.

"Det gælder jo om hele tiden at have styr på, hvordan det går med vores byggesager, og om vi overholder budgetterne og eventuelle tidsfrister for forskellige projekter. Her skal jeg løbende følge med. For eksempel mødes jeg cirka to gange om året med rektor og vores revisor for at gennemgå budgetter, tilgangen af studerende med videre. Bagefter giver jeg min viden videre til bestyrelsen”, siger Flemming Bay-Jensen.

I gennemsnit taler han med rektor et par gange om ugen, og Flemming Bay-Jensen understreger, at det er vigtigt med et godt forhold mellem bestyrelsesformand og rektor. Forholdet skal basere sig på tillid, og de to parter skal selvfølgelig kunne arbejde sammen.

”Det er godt, hvis man supplerer hinanden. Formanden skal kende det politiske spil og vide, hvordan systemet omkring bestyrelsesarbejde er strikket sammen, men – efter min opfattelse – kan det næsten være en hæmsko, hvis formanden kender alt for meget til uddannelsesverdenen. Så lurer risikoen for, at man blander sig i den daglige drift. Den store indsigt i uddannelserne skal rektor have. På den måde supplerer man hinanden bedst”, siger han.

Flemming Bay-Jensen er bestyrelsesformand på CVU Vest i Esbjerg, der har cirka 4000 studerende og kursister fordelt på blandt andet lærer-, pædagog-, sygeplejerske-, jordemoder-, fysioterapeut-, ergoterapeut- og socialrådgiveruddannelserne. I øvrigt er han formand for Dansk Energi og tidligere borgmester og formand for Dansk Politiforbund.

Denne side indgår i publikationen "Overgang til selveje – Håndbog til de midlertidige bestyrelser på gymnasier og hf-kurser" som kapitel 1 af 5
© Undervisningsministeriet 2006