Landeportræt
Formålet med opgaven er at give eleverne mulighed for at fordybe sig i et enkelt lands egenart. Alt efter niveau, kan man variere elementerne i opgaven. Ligeledes kan man udlevere materiale til eleverne eller bede dem om selv at finde det på biblioteket eller internettet.
I skal arbejde i grupper af fire til fem elever.
Besøg ..... (nævn et antal relevante websteder/websider), hvor I kan finde informationer om det fremmedsprogede land.
Opgave:
I skal lave et portræt af ..... (for eksempel kanton i Schweiz eller Frankrig, et land tilhørende det britiske statssamfund (Commonwealth)). Portrættet skal kunne udfylde 10 minutters præsentation og indeholde følgende elementer:
- Kultur
- Natur
- Religion
- Relationer mellem mennesker (er alle lige)
- SÓprog
- Økonomiske forhold (BNP, import/eksport)
- Geografiske fakta (befolkningstal, areal, klima)
- Materiel levestandard
- Befolkningsforhold (aldersfordeling, antal børn pr. kvinde)
- Sundhed (levealder, dødelighed)
- Andet, I finder relevant.
Præsentationen skal naturligvis være på fremmedsproget. I kan vælge enten at lave overheads, en PowerPoint-præsentation eller en planche. Fordel opgaverne i gruppen, så alle får taletid.
|