Oplæg v/ Konsulent Susette Gam, TI

Hvordan man forhindrer frafald

Mange erhvervsuddannelser har problemer med elever, som vælger fra. Enten inden de skal vælge uddannelse efter folkeskolen eller i løbet af erhvervsuddannelsen. Derfor har tre konsulenter fra Teknologisk Institut kortlagt den gode praksis for fastholdelse – som hjælp til skolerne.

I forlængelse af regeringsgrundlaget »Nye mål«, blev der stillet en målsætning op. Mindst 85 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2010, og den andel skal stige til 95 procent i 2015.
Susette Gam fra Teknologisk Institut har sammen med to kolleger kigget på, hvilke ting der spiller ind, når erhvervsuddannelserne skal have succes med at tiltrække de unge og holde på dem, når de først er begyndt på uddannelsen.
- Vi har holdt en række seminarer ude på skolerne både for ledere og lærere, hvor en af opgaverne har været, at deltagerne skulle lave handlingsplaner for fastholdelse af eleverne, sagde Susette Gam.
Der er udgivet en publikation om god praksis, der er delt op i seks temaer: Overgang til erhvervsuddannelserne, grundforløb – opstart, grundforløb – pædagogik, progression og faglighed, overgang til hovedforløb, hovedforløb og institutionel praksis. - Det er jo glædeligt, at der i den nye folkeskolelov kommer til at stå, at eleverne i folkeskolen skal gøres parate til videre uddannelse, sagde Susette Gam og brugte det som et godt tegn på, at overgangen til for eksempel en erhvervsuddannelse i fremtiden bliver lettere.
En af de ting, undersøgelsen har vist, er, at det er vigtigt som skole at få lavet en fælles kultur og normdannelse på de enkelte skoler, så nye elever ikke er i tvivl om, hvad skolen står for. Og så skal der lægges mere arbejde i gode introforløb. De eksisterende opleves mange gange af de unge som forvirrende.
- Informationer om de enkelte elever fra folkeskolen og videre skal sættes bedre i system i samarbejde med folkeskolerne. En opstart skal tilgodese forskellige elevforudsætninger. En tidlig visitering før opstart kan være med til at kortlægge elevernes forskellige behov, sagde Susette Gam. Hun fortalte, at der ikke er mange elever, som bryder sig om at blive testet, og hvis man fik mere information fra folkeskolen, så kunne man måske springe nogle spørgeskemaer over. Samarbejdet med centrene for Ungdommens Uddannelsesvejledning skal være tættere, ja faktisk er det en god idé at holde møde med centrene på ledelsesniveau.
Det er også en god idé at arbejde hen imod, at Elevplan og uddannelsesplan kan tale sammen digitalt. Under arbejdet med kortlægningen af god praksis er forskerne flere gange stødt på mentortiltag af forskellige slags.
- En idé kunne være at lade en af de ældre elever fra hovedforløbet være mentor for en elev fra grundforløbet, og at denne mentorgerning skulle skrives ind i uddannelsesbeviset, sagde Susette Gam. Hun opfordrede også deltagerne til at være opmærksomme på »vipperne«, der er de elever, som ikke er sikre, og her er det afgørende at bruge kontaktlærerne.
- Men det er ikke kun de usikre elever, der skal tages hånd om, det er lige så vigtigt, at »turboeleverne« får forløb, der er tilrettelagt, så de ikke kommer til at kede sig, sagde Susette Gam.
I grundforløbet skal eleverne møde en fast struktur og let kunne skabe sig et overblik. De svage elever skal hurtigt spottes, og der skal laves en plan for fastholdelse. I den forbindelse er det en god idé at kigge på fravær som indikator for frafald.
Kontaktlæreren står over for flere og flere udfordringer i forbindelse med sit arbejde, og derfor skal der ske en løbende opkvalificering. - Der skal ske en professionalisering af kontaktlærerrollen. Skolerne skal være opmærksomme på en løbende opdatering, og der skal defineres forventninger til kontaktlæreren, som skal gøre brug af redskaber som Elevplan. Ledelsen skal også være opmærksomme på de strukturelle barrierer, en kontaktlærer kan stå overfor, blandt andet i forbindelse med lovgivningen, sagde Susette Gam.
Når eleven skal ud i praktik, kan skolen gøre mange ting for at hjælpe med et match.
- På Silkeborg Handelsskole har man lavet job-tv. Her kan eleverne i korte filmklip præsentere sig selv over for virksomheder. Dette tiltag har også den fordel, at eleven bliver tvunget til at fokusere på, hvad det er, de egentlig vil, for det skal kunne udtrykkes kort og præcist, når de skal filmes til websiden, siger Susette Gam.
På mange skoler har man ansat en jobkonsulent, der med stor succes får praktikaftaler i stand med områdets virksomheder. I forbindelse med elevansættelsessamtaler kan det være en god idé at lave en tjekliste til virksomhederne, så mødet med eleven bliver så optimalt som muligt.
Resultatet af Susette Gam og de andre konsulenters arbejde er udgivet i en pixibog, i en internetpublikation og på en særlig side på EMU (Elektronisk Mødested for Undervisningsverdenen), og deres viden er gjort tilgængelig via regionale seminarer.

Læs hele rapporten og kig i »værktøjskassen « med redskaber til at forhindre frafald på:
http://static.uvm.dk/publikationer/2005/fastholdelse/

Workshop 12 : Lærerkompetencer og lærerkvalificering

Den gode lærer

I workshoppen om lærerkompetencer og lærerkvalifikationer gav elevrepræsentanter deltagerne det tip, at lærerne skulle bruge mindre tid på kaffedrikning og mere tid på at være ude blandt eleverne. I den workshop havde blandt andet eleverne fået ordet til at beskrive den gode lærer.

I forbindelse med projektet »Den Gode Skole« har Rasmus Gudmandsen, formand for Erhvervsskolernes Elevorganisation (EEO) og Anders Friis-Hansen, formand for Landsammenslutningen af handelsskoleelever (LH) lagt ører til næsten 500 elevers input til, hvad det er, der kendetegner den gode lærer. Projektet er gennemført i samarbejde med DEL og Albert Astrup Christensen herfra.
Der har været arrangeret fremtidsværksteder på seks skoler, og efter dem fokusgrupper med et mindre antal elever, som er gået i dybden med et emne.
- Vi har fremlagt resultaterne for ledelser på skolerne og på pædagogiske dage for lærere, fortalte Anders Friis-Hansen. Men hvad er det så, en lærer skal kunne, ifølge eleverne, for at få kvalitetsstemplet.
- Det skal være lystpræget for læreren at undervise. Er det ikke det, så opfatter eleverne det lynhurtigt, og så ryger engagementet, sagde Anders Friis-Hansen om lærere på handelsskolerne.
Derudover skal en lærer møde til tiden. Det viser, at læreren respekterer sine elever og går i front som et godt eksempel. Læreren skal også vedligeholde sin erfaring og kontakt til den virkelige verden.
Der var mange punkter, der lappede over hinanden for lærere på handelsskoler og tekniske skoler, men også forskelle.
- En lærer skal give konstruktiv feedback, sætte sig i respekt og møde eleverne på deres niveau, sagde Rasmus Gudmandsen.
De to elever kom også ind på, at det er vigtigt at skelne mellem de voksne studerende og de unge. Hver gruppe stiller forskellige krav til undervisningen og til læreren.
- Det, vi hørte, var, at de unge kræver, at undervisningen skal sige dem noget, og så vil de prøve det i praksis. For de voksne vejer teorien tungere end praksis, sagde Anders Friis-Hansen.
De to elevrepræsentanter opfordrede også deltagerne til at give eleverne mere indflydelse. Et eksempel på det kan ses på Aalborg tekniske skole. Her har de som udløber af projekt Den Gode Skole indført Fredagssnakken. En time maksimalt, der er en del af undervisningen hver fredag formiddag, hvor to til tre lærere får feedback på deres undervisning fra eleverne. På det enkelte møde bliver der fulgt op på forrige møde, og efter møderne sætter eleverne et referat op på tavlen.
Flere af deltagerne var interesserede i at indføre Fredagssnakken eller noget lignende på deres skole.
- Det er en god idé at tage folk med udefra, nogle, som ikke kender eleverne, men som skal have en pædagogisk baggrund. Vi brugte en fra Esbjerg Højskole, og det virkede rigtig godt, fortalte Albert Astrup Christensen. En af deltagerne var noget skeptisk over for Fredagssnakken. Tør eleverne virkelig godt komme frem med feedback til læreren – også hvis det er negativt.
- Ja, når det foregår i en formaliseret ramme, hvor man kan snakke om og med læreren, så kan det faktisk godt lade sig gøre, sagde Rasmus Gudmandsen.
Eleverne mente, at det var et problem, at mange lærere ikke kommer ud i virksomhederne og bliver opdaterede.
En deltager fortalte, at man på Århus Købmandsskole forsøgte sig for år tilbage med at få lærere ud i praktik inden for deres undervisningsfag. Men det var både svært at overbevise lærerne og virksomhederne om, at det var en god idé. Deltageren pegede på, at en lærerpraktik skal formaliseres meget mere, hvis de ansatte i Århus skal af sted.
En anden deltager – fra Horsens Handelsskole – kunne fortælle om en succes, hvor lærere kommer med som »føl«, når eleverne er ude i praktik.
Efter de mange bud på, hvordan en god lærer er, fortalte Lise Marie Steinmüller om et kompetencecenter for e-læring på Århus Købmandsskole. Her står JCVU for den pædagogiske og faglige sparring, og @ventures står for udviklingen af indhold og forløb. Afprøvning sker på JCVU og i de videregående uddannelser på Købmandsskolen.
Målgruppen er lærere med interesse for e-læring. Pædagogikken i det og udvikling af e-læringsforløb og materialer. Målet er at udvikle et certificeringsforløb for e-lærere, og motivationen er den store efterspørgsel, der er på fagpersoner, der ved noget om e-læring. I forløbet får kursisten mulighed for at agere i et virtuelt miljø, at beskrive sin praksis og tolke og analysere på sin arbejdsteori, reflektere over sine værdier og holdninger sammen med supervisor, team eller medkursister.
Kursisten kan prøve kræfter med læring i et virtuelt kollaborativt miljø, reflektere over egne holdninger og evt. føle sig frem til, om en mulig løsning er en god eller dårlig måde at gøre tingene på.

Workshop: 5, 6, 8, 9, 11

Lille kig ind i flere workshopper

FoU-konferencen var omfattende, hvilket bl.a. indebærer, at ikke alle workshopper har kunnet få samme opmærksomhed. Derfor bringer vi her en kort omtale af projekterne i de workshopper, som ikke er blevet dækket på de øvrige sider.

Virtualitet i undervisningen

Progression og virtuel undervisning i hhx og htx var overskriften for workshop 5, hvor tre forskellige projekter blev præsenteret og diskuteret. I det første projekt, som gennemføres i et samarbejde mellem de tekniske skoler i Østjylland, har man sat fokus på progressionen i de gymnasiale arbejdsformer, særligt på skriftlighed og virtualitet.
Man undersøger den »nye skriftlighed «, hvor grænsen mellem det skriftlige og mundtlige har ændret sig med den øgede vægt på nye arbejdsformer som eksempelvis virtuelle forløb. Samspillet mellem fagene øges, og det skriftlige arbejde skal både inden for det enkelte fag og på tværs af fagene bidrage til elevernes kompetenceudvikling.
Et andet projekt kører i et samarbejde mellem Roskilde Tekniske Skole, Langkær Gymnasium i Århus, Amtscentret i Vejle, Roskilde Universitetscenter og Niels Brocks Handelsgymnasium i København.
Dette projekt har fokus på, hvordan virtuelle læringsformer understøtter gymnasiereformens intention om at bibringe eleverne øget studiekompetence, hvordan virtuelle læringsformer benyttes til at fremme induktive undervisningsformer samt differentieret og individualiseret undervisning.
Endelig undersøges mulighederne for at anvende it til pædagogisk udvikling og ikke kun som et hjælpemiddel til understøttelse af traditionelle undervisningsformer.
Endelig præsenteredes et projekt, hvor man undersøger og afprøver nye elektroniske evalueringsformer, som tilgodeser kravet om intern og systematisk evaluering af den enkelte elev, såvel fagligt som personligt.
Projektet er udarbejdet i et samarbejde mellem @ventures, to faglærere i henholdvis matematik og virksomhedsøkonomi samt en række handelsskoler.

Grundfag

Udvikling af grundfag var overskriften i workshop nummer 6, hvor ligeledes tre projekter blev præsenteret.
I det første, som Horsens Handelsskole stod for, har man arbejdet med en ny struktur for hg-afdelingen, der kunne tage højde for elevernes forskelligartede mål og forudsætninger. Ændringerne indebar bl.a., at elevernes hold nu formes på baggrund af en profil, som danner base for elevens sociale tilknytning. Grundfagene vælges på tværs af hele uddannelsen, og eleverne kan vælge sig ind på det niveau og den arbejdsform, de i starten af skoleåret er blevet realkompetencevurderet til. I et andet projekt var målet at udarbejde gode råd og vink til, at hvordan man lever op til de nye krav, som stilles i den nye grundfagsbekendtgørelse. Projektet giver inspiration til god praksis på naturfagenes centrale områder og giver konkrete eksempler på praksisrelateret undervisning.
Dette projekt er lavet i et samarbejde mellem Hamlet, Selandia, Aalborg tekniske skole, Randers Tekniske Skole og EUC MIDT.
Det sidste projekt fra EUC Syd ligner det foregående, men fokuserer på faget matematik og giver gode råd og inspiration til lærere, som underviser i dette grundfag i erhvervsuddannelserne.

Grundforløb

I workshop 8 var det overordnede tema udvikling af grundforløb. Et tema som i alt fire projekter med hver deres indgangsvinkel havde beskæftiget sig med.
I regi af TietgenSkolen, IBC Fredericia og DEL satte projektet fokus på »fleksible læringsforløb i den merkantile indgang«. Ambitionen med projektet er at skabe en eksemplarisk model, som kan anvendes af alle team på en handelsskole.
Fokuspunkter i modellen er: Den personlige uddannelsesplan, screening med henblik på realkompetenceafklaring, introduktionsforløb, hvor elevens personlige uddannelsesplan, screening og realkompetence udgør et samlet hele, introduktion og anvendelse af Elevplan og individualisering af elevens uddannelsesforløb.
Et andet projekt fra Holstebro Tekniske Skole og EUC MIDT har arbejdet med praksisorienteret virkelighedsnær undervisning i levnedsmiddeluddannelsernes grundforløb. Formålet har primært været at få størstedelen af undervisningen i grundforløbet til at tage udgangspunkt i jobprofiler og i autentiske eksempler fra brancherne. Med udgangspunkt i disse så at inddrage både grundfag og områdefag.
Problemorientering og vejledning i grundforløbet var temaet i et tredje projekt, hvor man bl.a. har undersøgt, hvordan man kan fastholde og sikre de intentioner, skolen og lærerne har haft i planlægningen, og hvordan man udfolder disse intentioner i mødet med eleverne.
Deltagere i dette projekt har været DEL, Holstebro Tekniske Skole, TEKO Center Danmark og Aalborg tekniske skole.
Endelig præsenterede Benny Wielandt, TEC Gladsaxe erfaringer og resultater fra en studierejse til Estland, hvor han havde kigget på det estiske EUD-system.

Oplevelsesøkonomi, innovation og iværksætteri

Det var overskriften for workshop 9, hvor tre projekter blev præsenteret. Første projekt var et samarbejde mellem DEL og Århus Købmandsskole, hvor man havde gennemført et forsøg med at lade elever etablere lokale radiostationer på skolens intranet. Ideen er at udvikle den obligatoriske undervisning i uddannelserne til at omfatte den nyeste internetteknologi og lade eleverne selvstændigt oprette deres egen radiostation.
Et andet projekt fra Køge Handelsskole bar overskriften oplevelsesøkonomi, og formålet var her at sætte en ny vinkel på iværksætterkulturen på skolen. Hensigten er at integrere den oplevelsesøkonomiske tankegang i uddannelsen af elever inden for butik og kontor samt inspirere eleverne til at tænke utraditionelt i udvikling af eget jobindhold.
Endelig præsenteredes et tredje projekt også fra Århus Købmandsskole, hvor man undersøger mulighederne i forskellige former for interaktive dialogværktøjer i markedsføringsøkonomuddannelsens projekter, hvor eleverne skal etablere egen virksomhed.

Fastholdelse i EUD og produktionsskoler

I workshop nummer 11 beskæftigede man sig med problemet med at fastholde svage unge i uddannelsen. Tre projekter, »Fælles indsats for uddannelsessvage unge«, »Godt begyndt - halvt fuldendt« og »Jeg tror da, de vil mig det godt« blev præsenteret.
Første projekt er et samarbejde mellem Bornholms Produktionsskole og Bornholms Erhvervsskole, hvor man gennem flere år har arbejdet tæt sammen om de svage elever. Det er sket via daglig dialog, men især gennem deciderede projekter.
DEL, CEUS og TEC har samarbejdet om et projekt, der sigter mod at udvikle en praksis, hvor elever oplever, at de møder deres branchevalg, så snart de starter på uddannelsen og ikke som i dag, først de sidste fem uger af grundforløbet eller måske endog først i hovedforløbet.
Endelig har Skanderborg Produktionsskole, tre UU-centre og Amtscenter for Undervisning i Århus Amt arbejdet sammen om et projekt, hvis formål er at synliggøre sammenhængen mellem undervisning/vejledning og den enkelte elevs kompetenceudvikling.
Hvad har betydning for, om eleverne udvikler sig fra at være skoletrætte og usikre til at kunne træffe et valg om videre uddannelse, er blandt de spørgsmål, projektet søger svar på.

Workshop 4: Fleksibilitet og åbne læringsmiljøer

Åbne læringsmiljøer - spændende, men svære

- Åbne læringsmiljøer er gode, spændende og nødvendige. Men hvordan får man tingene til at hænge sammen? Hvad får eleverne ud af det? Og hvordan kommer vi videre fra, at det må/ kunne/skal/kan lade sig gøre? Et af nøglespørgsmålene er, hvilke helheder og sammenhænge der skabes blandt eleverne – for det centrale er at skabe disse sammenhænge. Men det skal gøres på en anden vis end den, der lå i de helhedsuddannelser, vi talte så meget om i 90’erne, siger Claus Bo Jørgensen, DEL, og forklarer, at fællesstudier af disse læringsmiljøer viste, at der er fælles kategoriseringer:
Mediatek – der indeholder en ressourcemængde, en vidensbank, hvor man kan gå hen og skabe sig ny viden. Sker typisk på handelsskoler.
Grundfagsværksteder – hvor f.eks. naturfag praktiseres i formaliserede og bemandede rammer.
Åbne værksteder – værksteder med maskiner og udstyr, hvor elever arbejder. Specielt på tekniske skoler, hvor væggene mellem fag og niveauer er banket ned, og der arbejdes på tværs – med lærer.
Multiværksted – søger at rumme det hele på én gang.

Vigtigt med klare retningslinjer

- En væsentlig erfaring er, uanset hvad man vælger at satse på, at der skal være rammer og strukturer for det åbne læringsmiljø. Ellers kan det nemt falde fra hinanden. For mange EUD-elever har brug for rammer for at fungere uden for det vanlige læringsmiljø, der jo typisk har en fast kaptajn. Man må udforme selvinstruerende materialer, som eleven skal kunne overskue – og hvor eleven bl.a. skal kunne se, hvad der vil blive bedømt på, fortæller Claus Bo Jørgensen og nævner også, at selve vejledningen skal planlægges og aftales, og at eleven skal forberede sig inden, så man kan se, om tidsplanen skal justeres, om der er brug for hjælp og til hvad osv.
- Lærerne siger, det i dag er sværere at overskue alle eleverne, som arbejder med hver deres projekt. Derfor er det også vigtigt at udforme klare retningslinjer, f.eks. for vejledningsarbejdet – og specielt, hvis der er flere lærere involveret i det åbne undervisningsmiljø, hvad der jo typisk er, siger han og overlader ordet til sin kollega fra DEL, Hanne Niemann.

Lærerdisciplin og struktur kræves

- Når tingene ikke lykkes, så er det typisk, fordi lærerne servicerer for meget – og så kan det åbne miljø ikke fungere. Hver elev skal have sit eget kompetencekort, og hvis læreren ikke bruger disse kort, går der nemt for lang tid med at spørge sig frem til, hvor eleven er i situationen.
- Det kræver en fantastisk disciplin og struktur hos lærerne, når undervisningsmiljøer gøres åbne. Det skaber behov for en så enkel arbejdsmodel som muligt, der dog også skal være kompleks nok til at rumme indholdet i undervisningsmiljøet, forklarer hun videre.

Nogle nøgleværktøjer i de åbne miljøer er testsystem, kompetenceseddel, spiseseddel med tidsstyring, kompetencebeskrivelser for eleverne, der skal kunne se, hvad der skal læres, og hvad der konkret vil blive testet i testsystemet.
Et andet nøgleværktøj er handlingsguiden – en udvidet kompetenceseddel, som eleven skal bruge til at finde vej gennem de forskellige delkompetencer, der tilsammen udgør det, der testes i efterfølgende. Og der skal arbejdes med multicentertid, hvor eleven kan disponere over en vis mængde tid i multicenteret. Overholdes tiden ikke i forhold til den specifikke arbejdsopgave, er det tid til en snak med læreren.
Hanne Niemann nævner også konferenceprogrammet »Fronter« som et værktøj: Elever i hold lukkes ind i præcis det »rum«, de har behov for i den pågældende delproces, i præcis den tid, det bør tage at nå den pågældende delproces.

Pædagogisk logistik

- For at nå resultater må vi også have styr på den pædagogiske logistik. Altså definere kritiske faser og punkter i elevernes arbejdsopgaver og -processer. Så ved lærer og team, hvornår der skal sættes ind med kritiske spørgsmål – og når der er en kritisk fase, skal der være vejledning, forklarer hun og bevæger sig ind på implementeringen og effekterne af det åbne læringsmiljø:
- Det kan lade sig gøre, og det kan blive godt. Mange lærere siger, det giver alle mere og er sjovere. Men det kræver disciplin på lærerside, og det kan være vanskeligt – hvis f.eks. man ikke giver vejledning på de rigtige tidspunkter. Personligt tror jeg, det er det sværeste læringsunivers at arbejde med og i.

Vil du læse mere, kan det ske i Undervisningsministeriets temahæfte »Åbne læringsforløb i erhvervsuddannelser - læringsforløb og sammenhænge«.

Forventer engagerede medarbejdere - ikke blot en elev

På EUC Syd nedsatte man for godt et års tid siden en tænketank, hvis mål var at skabe udvikling i uddannelserne og afdelingerne. Et af resultaterne er mundet ud i et projekt i grundforløbet Fra jord til bord, der startede for godt et halvt år siden. De sidste ti uger af grundforløbet blev brugt til at teste redskaber, der senere skal overføres til andre uddannelser på EUC.
Det fortalte Dan Feldt – som underviser i it og fører kokke op til svendeprøve, og Gitte Frost Hansen – som især arbejder i grundforløbet, men også som praktikvejleder, om under overskriften Øget fleksibilitet i læringen.
- Vi har arbejdet med de sidste ti uger i grundforløbet for kokke, tjener, receptionister, gastronomiassistenter m.fl. Virksomhedsarbejdet – vi skabte et hotelmiljø, der sågar har en personalehåndbog – er brugt som omdrejningspunkt hele vejen. På den måde kunne vi også have efteruddannelseskursister med, uddyber Gitte Frost Hansen.
Inden projektstart blev der brugt meget krudt på at sammenkøre målpinde fra f.eks. arbejdsmarkedsuddannelsen med andre uddannelsesretninger, og al grundfagsundervisning blev organiseret i grundfagsværksteder. Der blev også lagt stor energi i at finde frem til de rigtige 36 elever, hvoraf 17 nåede igennem forløbet.

De skal udfordres

- Vi brugte vores sunde fornuft og erfaring. Ingen teorier skulle presses ned over elevflokken. Stort set hver elev havde forskellige forudsætninger, alder, ambitionsniveau, koncentrationsevner osv. Men ens for alle er, at de skal være der i grundforløbet – og udfordres. Her virkede ingen merit, siger Gitte Frost Hansen og fortsætter:
- Det er nødvendigt med rammer og regler for at køre det her, og det skaber vi ved at definere den faglige del, hvorigennem vi så opdrager og danner dem til uddannelsen bagefter. Og det har eleverne forstået. Lige som de også hele vejen igennem har forstået, at vi forventer engagerede medarbejdere, ikke blot elever.
Dan Feldt supplerer:
- Eleverne skulle vide, hvad de gik ind til, så vi lagde udførlig, men stadig kortfattet, information ind i deres uddannelsesplan. Derfor lavede vi også et skema, der nøjagtigt viste, hvad der skulle laves hvornår i de ti uger – hvis målet for eleven var at være med til åbningen af hotellet. I så fald var der bestemte evalueringspunkter, som alle skulle være i orden. Desuden skulle eleverne ved starten udfylde et skema om deres ambitionsniveau.
Første del af de ti uger var individuelt arbejde. F.eks. fik Dan Feldt den første dag i køkkenet stegt flæsk med persillesovs fra hver af eleverne.

60 betalende gæster

- Hvis uddannelsesmålene og ambitionsmålene ikke er nået, inden trin 1 er færdig, er der mulighed for at nå dem inden næste evalueringspunkt

– eller det næste igen. Men alle skal gennem tre kontrolpunkter, der alle tre skal være bestået inden åbningen af hotellet, som så kører i den sidste del af forløbet. Her havde vi 60 betalende gæster to gange om ugen. Ud over træningen er det nemlig også nødvendigt at hive penge hjem til brug for f.eks. de individuelle køkkenøvelser i starten, beretter han og fortsætter:
- Styringen sker via scorekort forsynet med navn, fødselsdag og farveprofil – tjenerne fik én farve, kokkene en anden osv. Hver delperiode i forløbet har desuden sin egen farve – og ligeså fravær, som vi også klipper ind på kortet. Dét virkede, for fraværet faldt – og forældrene fik en god og brugbar mulighed for at følge med i uddannelsen, fortæller han og nævner, at hvis man bruger alle fraværsklippene, er der kun én vej: Ryk tilbage til start.
Scorekort brugt på den måde gør det også nemt at lave evalueringsog vejledningsarbejde, fordi det er overskueligt at se, hvad eleverne har lavet.
- Når eleven er færdig, har hun alle klippene – minus fraværsklip – og det virker eleverne indbyrdes, hvor de konkurrerer om at have flest klip. Derfor kommer eleverne da også selv og gør opmærksom på det, hvis de mangler at lave noget, der kan udløse et klip, fortæller Dan Feldt.

Se mere på www.madspiration.dk

Workshop 4: Fleksibilitet og åbne læringsmiljøer

Landsbyskolen - i moderne udgave

En kreds af skoler i det nordjydske havde de samme problemer. Hvis man satte én lærer til ét hold, ville der blive brugt for mange lærertimer til de små hovedforløb – penge, som så skulle tages fra grundforløbet. Lige så vigtigt var behovet for en pædagogisk udvikling.
Det resulterede i, at projekt Landsbyskolen opstod, som inkluderer fire små skoler, en stor skole i Aalborg – samt to skoler i mellemstørrelse. Uddannelseschef Jørgen Thomsen fra Nordvestjydsk Uddannelsescenter har arbejdet med den pædagogiske indfaldsvinkel til projektet. Han siger
- Vi skulle finde et fælles afsæt i arbejdet med undervisningsplanerne, men det var meget forskelligt hvorfra i uddannelsesforløbet folk fra skolerne kom. Så der skulle altså sættes tanker i gang på alle de involverede skoler, der består af tekniske skoler, en htx-skole samt en, der kører uddannelserne sammen.
Karsten Holm Sørensen, DEL, har været konsulent undervejs og siger:
- Formålet med projektet var at danne hold store nok til at finansiere undervisningsomkostningerne og at udvikle en model, hvor gruppebaserede enheder kunne gøre op med de økonomiske barrierer for undervisningen. Det krævede, at der blev udviklet modeller for udvikling, tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering – modeller, der skulle skabe rum ikke blot for lærere, men også for elever og undervisningsindhold. For hvordan gør vi, når det, vi arbejder med, går på tværs af f.eks. hele skoleperioden eller uddannelsesområder – og fokus fortsat skal være uddannelsens formål, selv om vi arbejder med åbne værksteder? Den slags kan gennemføres for at spare penge eller lave anderledes læring. Men de udviklinger er også nødvendige for lærerne. Og de skal være så tydelige som muligt, for ellers risikerer man, det falder sammen. Det skete da også næsten på en skole, hvor lærerne trak sig ud, fordi de mente, det blot handlede om økonomiske besparelser. Men et møde viste dem, at hvis de ikke ville være med til det her, så risikerede alle, at uddannelsen ikke længere ville blive gennemført på skolen. Så der kræves altså en slags økonomisk fællesforståelse mellem f.eks. lærerne og ledelsen.
Jørgen Thomsen påpeger, at det også indebærer en kulturel og mental proces, der kan være svær. Han siger: - Det kræver et læringslandskab baseret primært på gruppearbejdet som udgangspunkt i faglige projekter, temaer og opgaver, hvor teori og praksis skal fusioneres. Det fordrer et moderne rum – formidlingsrum, praksisrum og studierum – hvor den sociale kontekst er i balance med individualiseringen. Læringskulturen bliver til lær-selv-kultur, selvevalueringskultur, gruppe- og socialkultur, it-kultur og faglig kultur.
- Ser vi på den pædagogiske kultur, skal lærerne være fælles om al undervisning og være i besiddelse af et didaktisk overblik fra grundforløb til svendeprøve. Så metodik og didaktik får mere synlige roller, og lærerrollen bliver at være coach, konsulent, vejleder, formidler og instruktør. Alle lærere skal altså have en bred kompetence og hver lærer også være i besiddelse af spydspidskompetencer. Forberedelsen går mere fra at være et privat anliggende til at være et fælles – og bliver til en del af arbejdstidsaftalen.

- Det indebærer også en teamkultur, hvor teamet har ansvaret for alle opgaver inklusive bruttorammebudgettet. En leder fordeler alle opgaver ud fra kompetencer, ønsker og helheder. Der skal laves løbende mål-, handlings- og kompetenceudviklingsplaner.
- Vejen til en ny praksis kræver, at ledelsen sender signalet og understøtter det med f.eks. tidssvarende arbejdstidsaftaler, der giver plads til fælles forberedelse og differentieret forberedelse. Der skal være flydende rammebudgetter – og det skal støttes gennem nye rum og it-udstyr samt Ny løn, siger uddannelseschefen. Altså en stor omvæltning for alle involverede – og ikke noget, der er gået lige let alle steder. Karsten Holm Sørensen siger om det:
- Jeg oplevede mangel på basale lærerkompetencer, bl.a. vedrørende udarbejdelse af gode kernebeskrivelser til såvel elever som lærere – for ikke at glemme problemet om det manglende didaktiske sprog. Efterfølgende kan vi se, at de steder, der har iværksat efteruddannelse på bl.a. disse felter, i dag fungerer bedst.

Workshop 14 : Projektarbejdsformen, formidling og løbende evaluering i hhx og htx

Kunsten at evaluere

Evaluering er in, og arbejdet med at forbedre denne testform, som har vundet indpas overalt, kan til stadighed videreudvikles.

En lille forsamling af ildsjæle satte sig for at udvikle metoder til en løbende evaluering i fysik i htx. Blandt dem var Jens Aaslyng Dall fra DEL-Øst, der kunne berette om gruppens erfaringer for de fremmødte til oplægget.
Målet var, ud over at udvikle en metode, at give deltagerne en øget forståelse for løbende evaluering, og håbet var, at erfaringerne vil brede sig som ringe i vandet. Desuden skulle projektet bidrage til skabelsen af et netværk på fysikområdet mellem htx-skoler på Sjælland og Instituttet IMFUFA på Roskilde Universitetscenter (RUC).
- Vi organiserede det på den måde, at der var fire halvdagsmøder, afprøvning af metoder, evaluering af metoder og opsamlingsmøde, sagde Jens Aaslyng Dall.
I forløbet fandt man ud af, at begrebet »løbende evaluering« er meget uklart, og at andre mål end de rent faglige har stor betydning. Desuden kræver løbende evaluering en meget tydelig lærertype, som kan synliggøre alle mål i en evaluering.
Formålet med en løbende evaluering er læring, kontrol og socialisering.
- Det er med til at styrke elevens læring, og der er også et element af kontrol i evalueringer, det kommer vi ikke udenom. Samtidig bliver eleven trænet i brugen af evalueringen, og dermed sker der en socialisering, som kan komme den enkelte elev til gode, når eleven kommer ud i en virksomhed, hvor evalueringer også bliver brugt, sagde Jens Aaslyng Dall.
Han pegede også på, at en evaluering skal laves på bestemte, fastsatte tidspunkter, at det er vigtigt med en ensartethed på hele skolen, og at opfølgningen skal følge bestemte procedurer.
- Testen skal være tilgængelig for ledelsen. Hvis læreren ikke oplever, at der er en konsekvens i sammenhæng med evalueringerne, så vil det opleves som tidsspilde, sagde Jens Aaslyng Dall.
Anne-Grethe, DEL-Øst, der tidligere i workshoppen havde holdt et oplæg om projektarbejdsformen i hhx og htx, hvor der blandt andet indgik en spørgeskemaundersøgelse blandt elever og lærere, havde det dobbelt med begrebet kontrol.
- Det er ikke kun et fy-ord. Det kan jo også være en mulighed for eleven for at kontrollere sig selv og finde ud af, om man er så langt, som man havde regnet med, sagde Anne-Grethe Madsen.
Jens Aaslyng Dall fortalte om en lærer, der var begyndt at lave en slags terminseksamen for sine elever. Med den lille forskel, at censor også var en elev. Det gjorde, at tydeligheden af det faglige og det mundtlige blev meget stor for eleven, der spillede censor.
- Hverken elev eller lærer opfattede det som en evaluering, men denne model kunne sagtens indgå som en del af en løbende evaluering, sagde Jens Aaslyng Dall, og han sluttede af med en opfordring.
- Min niece går i gymnasiet. I hendes klasse alene er ni elever gået ud med stresssymptomer. Vi skal være bevidste om, hvad vi gør, blandt andet i forbindelse med løbende evalueringer, så eleverne ikke går sur i det, ja, det gælder også for lærerne, sagde Jens Aaslyng Dall.
Grethe Holm fra Roskilde Tekniske Skole sluttede workshoppen af med et oplæg, hvor konklusionen var, at alle lærere, også dem, som ikke underviser i sprogfag, kan have gavn af et kursus, som kan øge deres sproglige bevidsthed. Hun havde selv været gennem tre kursusdage med en underviser fra RUC.
- Deltagernes tilbagemeldinger viste, at der et behov for den slags kurser, også opfølgning til dem. På kurset fik vi skærpet det sproglige, og vi fik repeteret noget, som vi godt vidste i forvejen, sagde Grethe Holm fra Roskilde Tekniske Skole.

Denne side indgår i publikationen "FoU konferencen2006" som kapitel 4 af 6
© Undervisningsministeriet 2006