Om at håndtere slanger, løver, æsler og får

Vil man styrke elevers kreativitet og nytænkning, må man ændre på hele det miljø, som undervisningen foregår i. Det nytter således ikke, at nogle få ildsjæle i lærerkollegiet knokler løs. Man må have alle – ikke blot lærere og elever – men alle interessenter med. Også de fysiske rammer for undervisningen skal i de fleste tilfælde ændres, hvis man vil have succes med sit projekt.
Specielt stiller et innovativt miljø nye krav til ledelsen. En vis grad af kontrolleret kaos og uforudsigelighed er nemlig altafgørende, hvilket omvendt gør planlægningen af de enkelte forløb en del mere kompliceret.
Ovenstående kan i korte træk siges at være hovedkonklusionerne i workshop 1, hvor tre projekter blev præsenteret. Projekter, som på hver sin måde undersøgte metoder til at skabe et innovativt læringsmiljø og ad den vej producere elever med sans for at tænke nyt og sætte nye ting i gang. Som de fleste - såvel oplægsholdere som menige deltagere – nok havde ventet, blev der rejst flere spørgsmål, end der blev givet svar. Men ingen tvivl om, at alle kunne tage hjem med brugbar inspiration til udviklingsarbejdet på hver deres uddannelsesinstitution.

Fuck janteloven

Første projekt med titlen »Vi gør det i praksis« var et samarbejde mellem DEL og tre erhvervsskoler, som alle er karakteriseret ved både at have teknisk skole og handelsskoleafdelinger: CEUS, Hamlet og EUC Nordvestsjælland.
Netop samarbejdet mellem teknikere og handelsskolefolk blev nævnt som et plus, idet man havde oplevet en tydelig synergieffekt af samarbejdet mellem de to afdelinger.
Projektet blev præsenteret af Dorthe Bjerregaard, EUC-NVS, og Susanne Gottlieb og Jens Aaslyng Dall fra DEL. Sidstnævnte iførte sig indledningsvis en t-shirt med påskriften »Fuck Janteloven« og illustrerede hermed, at det handler om at have mod til at gøre ting anderledes.
Han mindede om, at innovation ikke er noget nyt, »vi forlod ikke stenalderen af mangel på sten«, hvorfor man havde valgt til en start at definere begrebet. I korte træk var konklusionen, at innovation handler om at finde på noget, som både er nyt, nyttigt og kan anvendes.
I praksis har man på de enkelte skoler forsøgt at skabe et miljø, som understøtter elevernes naturlige motivation til at gøre ting anderledes og få gode ideer. Eksempelvis er nye forløb startet med en opfinderdag, hvor eleverne i samarbejde har skullet finde på nyt.

Slanger og løver m.fl.

Projektmagerne har dog også, som nævnt i indledningen, oplevet barrierer i form af skepsis og modvilje blandt involverede. Det har affødt en interessentanalyse, hvor alle interessenter, elever, lærere, ledelse, mestre og virksomheder, faglige udvalg og forældre med flere er blevet opdelt i fire kategorier, som har fået hver sin farve: Slanger (gul), æsler (grøn), løver (rød) og får (blå).
Workshopdeltagerne fik så udleveret sedler i de pågældende farver, blev bedt om at vælge en eller to interessenter, placere disse på et papirark af passende farve og her skrive bud på, hvordan man holdningsmæssigt kan flytte den pågældende interessent. Det kom der mange spændende forslag ud af.
Selv havde projektmagerne i punktform opstillet en række gode råd til, hvordan man sætter forandringer i gang:
Gør det vigtigt – med den overbevisende forandringshistorie. Gør det parat – involver ledere, lærere, elever og interessenter fra starten. Få det til at ske – lav stram tids- og handlingsplan.
Få det til at holde – evaluering, opfølgning og opmærksomhed.

Idé-generering i workshoppen

Det andet projekt, »Samspil med omverdenen om innovativ læring og iværksætteri« er et samarbejde mellem multimediedesigner-, it- og elektronikteknologuddannelserne på de tekniske skoler i Århus og Odense.
Projektet blev præsenteret af Nina Bredsdorff-Larsen, Aarhus tekniske Skole og Kaare Jørgensen og Stig Kidde fra Odense Tekniske Skole.

Førstnævnte indledte med at uddele små gule sedler til workshopdeltagerne og bad dem nedskrive gode ideer, som måtte dukke op i deltagernes hoveder under oplægget. Og det resulterede faktisk i mange ideer, som kan ses i udpluk på næste side.
Konkret fremviste hun et eksempel på en eksamensopgave, der pålægger eleverne i multimediedesigneruddannelsen at udvikle en kommunikationsløsning, der netop tilgodeser kravet om at byde på noget nyt og nyttigt, og som kan anvendes og skabe værdi for brugerne.
I opgaven var der blandt andet også krav om, at projektet skulle udvikles og testes i samarbejde med en ekstern partner og/eller brugergruppe.
Eksempelvis har en gruppe elever udviklet en webside for studerende, hvor man kan kaste råideer ud til videreudvikling blandt medstuderende. Siden er testet blandt brugerne, og ophavsmændene er nu i gang med at udvikle en version til brug i virksomheder, ligesom de planlægger markedsundersøgelser og markedsføringstiltag.

Storm P., forretning og faglighed

Fra Odense viste de to oplægsholdere eksempler på, hvad man kan kalde Storm P.-inspirerede opfindelser, der var resultatet af innovations- og udviklingsøvelser i elektronikteknologuddannelsen.
Her var bl.a. en øldåseåbner, som selv fylder øl i et glas, en dansende robot og en tavlevisker, som nok kunne viske en tavle ren, men mildest talt ikke var hurtigere end en erfaren lærer.
De overordnede konklusioner fra projektet lignede, hvad deltagerne havde hørt tidligere: Det er vigtigt at få alle med på forandringerne, og de fysiske rammer bør tilpasses de nye undervisningsformer.
Det havde projektmagerne også fået bekræftet i en interviewundersøgelse blandt aftagerne af de kommende dimittender. Generelle træk ved arbejdsgivernes udsagn var også, at »vist er det fint med kreativitet, men der skal også være forretning og faglighed i det«. Projektmagerne mente endvidere, at det er vigtigt, at eleverne ikke altid »sidder på samme måde«, og at projektgrupper mødes ofte og med andre grupper. Det sætter ting i gang. Stig Kidde havde videre erfaret, at disse mekanismer i høj grad også kan bruges i lærernes udvikling af deres undervisningsmetoder. Undervejs i projektet havde lærere fra Odense været på et idéudviklingsseminar, hvor man havde gjort brug af en såkaldt idéstafet, hvor løse ideer fra en brainstorm blev sendt rundt i forskellige grupper og videreudviklet.
- Udgangspunktet for flertallet af de deltagende lærere var udpræget skepsis. Men efterfølgende sprudlede de af ideer og lyst til at prøve dem af, fortalte Stig Kidde.

Samspil med virkeligheden

Sidste projekt var et samarbejde mellem TEC og TeSe og bar titlen: »Innovation og iværksætteri i grundforløbene inden for service og teknologi og kommunikation, samt hovedforløbene skomager, beklædning og it-datafagtekniker og it-supporter.«
Projektet blev præsenteret af Jørgen Dam Pedersen, TEC, og Jes Jessen og Charlotte Søgaard Andresen, TeSe. Som i de øvrige projekter handlede det her om at udvikle og afprøve nye didaktiske modeller, hvor innovation, iværksætteri og selvstændighedskultur sættes i fokus.
Til forskel fra de øvrige projekter samarbejdede man her i vid udstrækning med folk fra det »virkelige liv«, også i den daglige undervisning. Eksempelvis benyttede man sig meget af foredragsholdere som bankfolk, designere, fagforeningsfolk og modelsyersker. Man så dokumentarfilm om iværksættere, som mere eller mindre dumpede ned i alle tænkelige faldgruber, og diskuterede dem efterfølgende.
Og når der skulle laves projekter, handlede det også her om at udvikle noget nyt. Det skete i høj grad også i samspil med erhvervslivet, idet man som eksempel havde stillet elever i skrædder- og modelsyerskeuddannelserne en opgave med at udvikle et nyt produkt inden for et eksisterende, virkeligt koncept.
- Vores erfaring er, at virksomhederne er utrolig behjælpelige og meget tændte på ideerne, fortalte Charlotte Søgaard Andresen.
Endelig arbejder man internt i lærergruppen i data- og it-supporteruddannelsen med at diskutere og udvikle lærerrollen. At finde den rigtige balance mellem at være vidensdoserende lærer i traditionel forstand og at være rådgiver og coach.

Workshop 1: Innovation og iværksætteri

Hvad de tænkte

Som nævnt i artiklen fra workshoppen om innovation og iværksætteri blev deltagerne undervejs bedt om at skrive ideer og kommentarer, som måtte dukke op under oplæggene, på små gule sedler. Vi bringer her nogle af resultaterne af workshopdeltagernes tankevirksomhed.

De gule sedler er fordelt i følgende fire kategorier:

1. er kommentarer og spørgsmål til projektet.
2. har vi kaldt, hvordan arbejder vi med ideer.
3. indeholder kommentarer til lærerne og undervisningen.
4. handler om struktur og fysiske rammer.

Kommentarer til projektet

Kan man anvende de dansende robotter til reklamefilm og tavlepudseren som vinduespudser – eller som stuevinduesvaskerobot.
Er videoklippene med øldåseåbneren mv. lagt på en webside tilgængelig for andre? – Ellers gør det.
Udpræget teknologisk fokus – er sikkert sjovt, men ikke relateret til marked/behov – typisk »opfindertilgang. «
Prototypen – Hvad er målet? Kreativitet kræver også en retning, hvilke krav stiller Modtagerne?
Hvor mange af jeres studerende bliver rent faktisk iværksættere (selvstændige)?
– Bruger I dem og deres virksomhedshistorier som inspiration for andre? Hvorfor 10 dages intro inden innovation? Er der ikke for meget styring?

Hvordan arbejder vi med ideer?

Idéstafet er en god idé, som vi godt kunne bruge. Idéstafet – hvordan formidler man erfaring til andre? Idégenerering er vigtig – når man taler om det, kan man bedre forstå det.
Flere hoveder får flere ideer end ét – vigtigt at bruge hinanden. Idétegneserie.
Hvad med idébeskyttelse – hvem har rettighederne til den gode idé? Hvordan sikrer I, at »opfindelsen« kommer ud over at generere produkter? Til at udvikle nyt set i et større perspektiv (brugervenlig innovation set i 5-10 års perspektiv).

Kommentarer til lærerne og undervisningen

Kan innovation kun løftes af ildsjæle? Er det altid godt at være innovativ? Hvordan ved man, hvad man ikke ved?
Hvordan ved man, hvad man ikke ved, når man ikke ved, hvad man skal?
Lad lærerne mødes med innovatorer i virksomhederne – oplev miljøet i virksomhederne.
Bland EUD, htx og KVU, når I har innovation på skemaet (i hvert fald i begyndelsen).
Idé at dyrke netværk som en del af innovation – innovationsnetværk.
Hvordan får man den enkelte lærer til at se fordele ved at undervise innovativt? (Hvad får jeg ud af det?)
Hvordan overbeviser vi vores kollega om at anvende den innovative synsvinkel i undervisningen.
Søg inspiration i udlandet – brainstorm også med studerende/lærere i andre lande.
Internationale uddannelsesophold for elever/studerende og lærere. Det er for snævert, at en innovation skal være en forretning (hvornår: Nu eller om 10 år?)
Fra Ole Opfinder til medarbejder i en rentabel virksomhed? Vi skal undgå, at innovationsprojekter bliver ledsaget af en »hvad-synesdu- selv-pædagogik.«

Struktur og fysiske rammer

Puder på gulvet – et andet lys. Fysiske rammer begrænser innovation. Simu-virksomheder fremmer motivation hos de studerende. Hvis løst koblede netværk virket innovativt, hvordan fremmer man en sådan organisation i skolen for både lærere og elever. En rigid teamstruktur = barriere for innovation – En innovativ kultur fremmes i mere fleksible/bevægelige organisationsformer. Bundne rammer skaber også kreativitet.

Workshop 2: Praksislæring

Mål: Bedre samspil mellem skole og praktik

Elever i køkkener møder vidt forskellige miljøer, når de er i praktik. En ny model skal både give dem nye udfordringer og fremme deres stolthed for faget

Med det sigte at udvikle undervisningen af køkkenassistenter (som nu hedder ernæringsassistenter) og med udgangspunkt i den virkelighed, eleverne møder i praktik, har Holstebro Tekniske Skole og Sansestormerne i Århus (før Århus Husholdningsskole), arbejdet med at udvikle uddannelsen med udgangspunkt i praksis og problemstillinger i forhold til en række fag, der spiller sammen i tværfaglige enheder i en individuel tilrettelagt undervisning.
Herunder at sætte fokus på en model, der sikrer den faglige progression, så alle elever møder udfordringer og at fremme en undervisning, der sammen med teori kobles sammen med fagets håndværk for at fremme elevernes stolthed og identitet for faget. Og som tegner et realistisk billede af den praksis for køkkenassistenter, de vil møde i virkeligheden både under og efter uddannelsen.
- Vi har sat fokus på, at en ernæringsassistent ud over sin teoretiske viden skal være en dygtig håndværker, sagde Lone Algayer. Der er stor forskel på, hvilke kantiner de kommer ud i – om det er i en børnehave, et sygehus, en uddannelsesinstitution eller et plejehjem, og hvor mange de skal tilrette maden til. Eleven skal gerne opleve, at den praktiske del af uddannelsen hænger sammen med den teoretiske, men de to ting hænger ifølge eleverne ikke altid sammen – bl.a. fordi teori ikke altid er noget, man taler om i køkkenerne.
- Vi har også brede faggrupper, vi skal spille sammen med, og på grund af den brede vifte af praktiksteder har eleverne vidt forskellige forudsætninger fra praktikperioden, hvor nogle har oplevet meget, som de har taget med sig, og andre ikke så meget. Derfor har vi været nødt til at sige, at vi starter der, hvor eleven er - med fokus på de faglige kvalifikationer og at have praksis forankret i teorien. Så uddannelsesplanen hænger sammen.

Lup på jobprofiler

- I forløbet har vi set på forskellige jobprofiler og ud fra det valgt fire køkkener som grundlag for gode læreprocesser. Det er en kantine, et køkken på et plejehjem, der også er café, et centralkøkken, der laver mad til ældre mennesker, og et skolekøkken. Vi har valgt at sætte fokus på chefen og en køkkenassistent og set på, om deres profiler passer sammen, for der er ikke altid enighed i køkkenet.
Ud fra profilerne har skolerne lavet nogle lærings-perspektiver og blandt dem emnet livsstilssygdomme med fokus på kostens betydning som led i forebyggelse og behandling, hvor emnet også belyses i et samfundsmæssigt perspektiv bl.a. med blikket rettet mod fedtstoffer, diabetes og hjerte-kar-sygdomme, der tilgodeser målet inden for samfundsfag. Undervejs blev det klart, at det eksempelvis er vigtigt for eleverne at have oplevet at være og arbejde i et sygehuskøkken for tydeligt at kunne se profilen for en ernæringsassistent.
Ét af de virkemidler på skolen, der gjorde indtryk, var en video, »Fedt nok«, med Troels Trier og Rebecca Brüel, som »reklamerer« for den fede danske mad, som Troels Trier ender med at dø af med fedt om hjertet. Den vækkede eleverne.
- Vi har taget elementerne fra jobprofilerne til os og spurgt, hvordan livsstilssygdomme passer sammen med kunder i kantinen. Nogle er vant til, at økonomaen bestemmer det hele, og andre vant til medbestemmelse, hvor de selv skal tage initiativ. Målet her var også at få ernæringsassistenten til at sætte fokus på, hvad det egentlig er, der får praktik og teori til at hænge sammen.

»For fuld udblæsning«

Herefter valgte man at arbejde med to modeller ud fra elevernes niveau med blikket rettet mod »kunden i kantinen «, hvor nogle elever i deres praktiktid havde fået et godt og praktisk fundament at hænge deres teori op på i forhold til livsstilssygdomme og andre ikke.
- Eleverne blev sendt ud i praktik én dag i forskellige kantiner og blev udfordret på deres personlige kompetencer. Den ene model var meget fri, hvor de selv skulle udfylde rammerne for, hvad de ønskede at fordybe sig i, og hvor de stort set kun fik at vide, hvad målet var, mens den anden gruppe fik en mere styret opgave med hjælpespørgsmål fra os, som de følte sig mere trygge ved og fulgte slavisk. Her valgte vi at holde lav profil for at undgå at styre dem og ødelægge det, de havde gang i, men vil nok næste gang stille lidt flere »frække« spørgsmål.
Dagen gav en række erfaringer i form af, at eleverne oplevede en stor praksisnærhed – de deltog »for fuld udblæsning« med oplevelser, de vendte tilbage til, og løste opgaven med udgangspunkt i det praktiske arbejde og koblede relevant teori på.
- Selv om det ikke gik helt gnidningsfrit på alle arbejdspladser, vil vi ud fra de erfaringer, vi har høstet, fremover fokusere mere på, at eleverne skal ud, og må så sikre os det nødvendige samarbejde hos relevante partnere, fastslog Lone Algayer, som også kunne glæde sig over den progression hos eleverne, der har været undervejs.

Få praktikstedet med

Eleverne er på skolen i 15 uger, og i den periode bliver der afholdt tre-fire samtaler med hver enkelt.
- Vi har stillet dem masser af spørgsmål om, hvordan forløbet udviklede sig, og hvor langt er vi, og er nu så kloge, at forløbet skal prøves igen, sagde Birthe Balskilde. Vores elever er ikke selv gode til at sætte mål op, men vi har nøje spurgt ind til, hvad de fik ud af de enkelte forløb, hvad de synes, der var interessant at arbejde videre med, hvilke refleksioner de har haft undervejs osv. Der er dog endnu et stykke vej, før eleverne er helt med, men spændende at arbejde videre med.
- Desuden har vi haft flere trepartssamtaler med elever, skole og praktikstederne, hvor vi har inviteret dem ind til en evaluering bl.a. for at sætte fokus på sammenhængen mellem praktik og skole, og hvilke mål der skal arbejdes videre med i praktikken.
Erfaringen viser, at praktikstedet også bør inddrages som en aktiv part i den personlige uddannelsesplan, og det gøres bl.a. ved at kontaktlæreren besøger eleven i praktikperioden.
- Vores uddannelser er ikke stationære, men vi er blevet ret gode til implementering, Den erfaring vil vi bygge videre på med læringsaktiviteterne tilrettelagt med fokus på jobprofilerne i de forskellige køkkener og målene for fagene og ud fra det prøve at lave nogle helheder for det arbejde, som er relateret til den virkelighed, eleverne oplever i deres praktik.

Denne side indgår i publikationen "FoU konferencen2006" som kapitel 2 af 6
© Undervisningsministeriet 2006