Interview

Ole Juhl

Godt undervisningsmiljø og demokrati følges ad

I arbejdet med undervisningsmiljø på skolerne bør ledelse og lærere opfatte eleverne som ligeværdige parter. Hvis det lykkes, er det et fantastisk eksempel på demokrati i praksis, siger Ole Juhl, der er leder af Dansk Center for Undervisningsmiljø.

For Ole Juhl er der ingen tvivl. Et godt undervisningsmiljø og demokrati følges ad. I hans øjne er en skole med en demokratisk adfærd også en skole, som sikrer eleverne indflydelse på undervisningsmiljøet og sikrer, at eleverne føler sig respekterede og ligeværdige.

Men han kan desværre konstatere, at det langt fra er alle skoler, der inddrager eleverne i det lovpligtige arbejde med undervisningsmiljøet. Og det mener han står i skærende kontrast til skolens formål med at forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre:

“Hvis ikke eleverne inkluderes i bestræbelserne på at udvikle skolen og inddrages i de demokratiske processer, opfostrer vi ikke fremtidens demokratiske medborgere og handlekraftige aktører. Eleverne skal være aktive medspillere og ligeværdige parter, og deres holdninger og synspunkter skal respekteres – også når de ikke lige passer ind i vanetænkningen på skolen”, siger Ole Juhl.

Demokrati i praksis

Han mener samtidig, at arbejdet med undervisningsmiljøet er en enestående mulighed for at præsentere eleverne for demokrati i praksis:

“I samfundsfag og andre fag kan eleverne lære om, hvordan folkestyret fungerer, og høre om demokrati i teorien. Men hvis de bliver involveret i arbejdet med undervisningsmiljøet, vil de opleve, at de kan opnå forbedringer gennem demokratiske processer, at deres mening og viden tæller, og at demokrati ikke altid betyder, at man får sin vilje”.

Elever vil demokratiet

Men det er ikke bare på grund af principper og for at lære eleverne om demokratiske processer, at Ole Juhl mener, det er yderst vigtigt at inddrage eleverne i arbejdet med undervisningsmiljøet. Det er også, fordi eleverne ifølge Ole Juhl er de bedste eksperter på området. Det er dem, der kender elevtoiletterne bedst, ved, hvor meget der mobbes, og kender mest til, hvordan den enkelte lærers undervisning fungerer:

“Så hvis man virkelig vil have et undervisningsmiljø, som eleverne kan kalde godt, skal man da lytte til eleverne selv”.

Og ifølge Ole Juhl handler elevernes ønsker ofte om det psykiske miljø. De vil have en mobbefri skole med tryghed, sammenhold, medbestemmelse, ro i klassen, respekt for hinanden, plads til alle og en god omgangstone:

“De vil faktisk have mere fokus på mange af de værdier, som vi som samfund og skole også synes er grundlæggende for et demokrati. Så hvis vi lyttede mere til dem, ville de selv bede om hjælp til at blive mere demokratiske og gå på en mere demokratisk skole”, siger Ole Juhl.

Interview

Niels Jørgen Helms

Det er ikke dem og os

Etnicitet er uinteressant, og det er nærmest lidt provokerende at tale om. Det er den holdning, der gennemsyrer hverdagen på gymnasieskolen Mulernes Legatskole, der ligger midt i Vollsmose i Odense.

“Når man begynder på vores gymnasium, får man med det samme at vide, at det hedder vi og ikke dem og os. For vi gør meget ud af fællesskabsfølelsen og demokratiet her på skolen”, siger rektor Niels Jørgen Helms.

Gymnasiet har 20 procent tosprogede elever – eller tokulturelle, som det hedder hos Mulerne. Og selv om det til daglig og blandt eleverne nærmest er provokerende at tale om etnicitet, indrømmer Niels Jørgen Helms gerne, at der fra ledelsens side bliver gjort meget for at sikre, at de tokulturelle er med i front.

“Vi bruger for eksempel tokulturelle rollemodeller, og vi gør også noget ekstra, for at de er repræsenteret i for eksempel elevrådsarbejde og i brobygningsarbejdet i forhold til folkeskolen”.

Og ikke mindst for de tokulturelles forældres skyld har gymnasiet mange regler og retningslinjer.

“På grund af at der mangler informationsmateriale om blandt andet gymnasiet, florerer der mange fordomme og myter om den danske ungdomskultur blandt de tokulturelles forældre. Mange tror, det hele handler om fest og druk. Så for at forældrene – og derigennem deres børn – ikke skal tage afstand fra skolen eller dele af skolehverdagen, har vi indført mange regler og gjort dem tydelige for alle. Men i virkeligheden synes jeg hellere, at staten – herunder Undervisningsministeriet – burde sørge for ordentlig information, der er oversat til flere sprog”, siger Niels Jørgen Helms.

Skolen har blandt andet nogle generelle ordensregler, som hænger i alle klasseværelser. Første paragraf lyder: “Ingen elever må udsættes eller udsætte andre for nedværdigende eller krænkende behandling”. Derudover har de mere specifikke regler, der for eksempel handler om, hvordan man kan og skal deltage i gymnastik og om omgangen med alkohol.

“Vi har en nærmest rituel tilgang til at gribe ind og sørge for, at reglerne overholdes. For hvis man vil have en skole med et ordentligt sammenhold og en god omgangstone, er man nødt til at være konsekvent, når nogen bryder med vores regler og værdier”.