Bilag 2: Idékatalog

Indhold

1. Indledning
2. Planlægning af undervisningen
3. Talefærdighed
4. Lyttefærdighed
5. Læsefærdighed
6. Skrivefærdighed
7. Indlæring af nyt stof
8. Repetition
9. Rollespil og kommunikative spil
10. Instruktioner
11. Kulturformidling
12. Praktik
13. Evaluering

Idékatalog

1. Indledning

Idékataloget har til hensigt at give undervisere i dansk som andetsprog i AMU inspiration til tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen. Idékataloget samler en række ideer og øvelser fra "Generel pædagogisk vejledning for særligt tilrettelagte sammenhængende uddannelsesforløb for flygtninge og indvandrere", udarbejdet af Arbejdsmarkedsstyrelsen i 1998. Ideer og øvelser er blevet justeret og redigeret i forhold til de omstændigheder, der gør sig gældende for undervisning i dansk som andetsprog for flygtninge og indvandrere i dag.

Idékataloget består primært af en række små idékataloger med forslag til konkrete øvelser inden for et specifikt emne samt huskelister med forslag til problemstillinger eller spørgsmål, man kan beskæftige sig med i forbindelse med uddannelsesforløbets forskellige momenter. Der lægges primært vægt på sprogundervisningen, men der gives også forslag til for eksempel planlægningen af undervisningen og forberedelsen af praktik og evaluering.

Ideer og øvelser i kataloget er valgt ud fra det perspektiv, at de kan anvendes i den generelle undervisning i dansk som andetsprog, men det er naturligvis vigtigt, at underviseren tilpasser øvelserne efter den specifikke målgruppes forudsætninger samt det sproglige niveau i klassen. Indholdet i idékataloget fokuserer som sagt overvejende på sprogundervisning, og det er derfor også meget vigtigt, at øvelsernes indhold tilpasses den givne faglige kontekst. Ligeledes er det vigtigt, at man i den konkrete undervisningssammenhæng inkorporerer relevant fagsprog og hele tiden holder sig den arbejdsmæssige kontekst for øje, så den sproglige undervisning integreres bedst muligt med den faglige.

Bilaget fremstår i stikordsform, således at underviseren hurtigt kan danne sig et overblik over indholdet og lettere tilpasse øvelserne efter behov.

2. Planlægning af undervisningen

Huskeliste – overvejelser i forhold til planlægning af undervisningen

1. Hvordan laver jeg/vi undervisning, hvor der er et hensigtsmæssigt samspil mellem dansk som andetsprog og den øvrige undervisning eller deltagernes arbejdssituation?
2. Hvordan skal mit sprogbrug være?
3. Hvordan tilgodeses deltagernes sproglige udvikling i forhold til at lytte/forstå, tale, læse og skrive?
4. Hvilken undervisningsform skal bruges?
   • Hvad er formål og mål?
   • Hvor meget klasseundervisning, hvor meget gruppearbejde, pararbejde, individuelt arbejde, hvor meget lærerstyring, hvor meget deltagerstyring?
   • Hvordan repeteres stoffet?
   • Hvordan synliggøres indlæringen/manglende indlæring?
5. Hvilke undervisningsmaterialer skal bruges?
   • Hvilket formål har de?
   • Hvilket sprogligt niveau?
   • Autentiske/bearbejdede tekster?
   • Progression?
6. Hvilke faldgruber skal jeg være opmærksom på?
7. Hvordan vurderer og udvikler jeg min undervisning?

3. Talefærdighed

Noget af det vigtigste for at udvikle deltagernes talefærdighed er at give dem taletid. For at udvikle deres fluency, deres kommunikationsstrategier og deres evne til at få deres budskab flydende, ubesværet og forståeligt igennem trods sproglige mangler er det nødvendigt, at man arbejder med både bundet og frit mundtligt sprog. Man må arbejde med det korrekte sprog og fokusere på korrektheden ved at rette deltagernes sprog. Og man må give deltagerne mulighed for frit at kommunikere uden at rette deres fejl. Som ved træning af de andre sproglige færdigheder må arbejdet med talefærdighed være en proces, der indeholder input, bearbejdning, træning efter bundne opgaver og fri træning.

Idékatalog: Træning af talefærdighed

1. Brug af summegrupper og snak med "naboen".
   • Til at finde forhåndsviden frem.
   • Til forberedelse af kommende arbejde.
   • Til idéudvikling.
   • Til diskussion/afklaring af holdninger.
2. Brug af gruppearbejde.
   • Fremlæggelse sker på skift, så det ikke kun er de sprogligt "stærkeste", der fremlægger.
3. Elevoplæg med bundne, halvfrie (dele er fastlagt) eller frie emner.
   • Elevoplæg for en gruppe.
   • Elevoplæg for klassen.
   • Elevoplæg for andre på uddannelsesstedet.
   • Elevoplæg uden for uddannelsesstedet.
4. Referater.
   • Af teoretiske eller praktiske, faglige emner.
   • Af tekster, film, radio- og tv-udsendelser.
   • Af ekskursioner.
   • Af praktikophold.
5. Diskussioner af frie eller bundne emner.
   • I grupper.
   • Parvis.
   • I plenum med fokus på, at alle deltager.
6. Dialoger og rollespil.
   • Med fagligt indhold, bundne, halvfrie eller frie emner.
   • Med alment indhold, bundne, halvfrie eller frie emner.
   • Bundne, halvfrie og frie dialoger.
   • Med fokus på delelementer:
     • Sætningsstruktur.
     • Udtale.
     • Passende/situationsbestemt sprogbrug: Samtaler med kolleger, kunder, klienter mv.
     • Ordforråd og faste udtryk, sproglige heller – "øer at hvile på".
     • Sproghandlinger: Udtrykke følelser, holdninger, beskrive, vurdere, argumentere m.m.
     • Kommunikationsstrategier.
     • Roller defineret på forhånd.
     • Hvordan indleder, fastholder og afslutter man samtaler?
     • Hvordan når man til enighed, skifter emne?
7. Kommunikationsøvelser/tasks med "holdningskløfter". Eksempel: "hvem skal ansættes?" To personer har papirer med data på forskellige personer.
   • De skal sætte sig ind i informationerne/dataene.
   • De skal formidle dem til hinanden.
   • De skal argumentere for og imod ud fra personernes kvalifikationer.
   • De skal blive enige, tage en beslutning.
8. Kommunikationsøvelser/tasks med "informationskløfter" To personer har papirer med forskellige informationer.
   • De skal løse en opgave.
   • De skal dele deres informationer med hinanden.
   • De skal løse opgaverne ved at bruge informationerne.
   
   
   Eksempler:
   A: Har et fuldstændigt kort/en fuldstændig plan over et indrettet værksted.
   B: Har et arbejdsark med en ufuldstændig plan, der skal færdiggøres.
   Derudover kan udleveres en række udstyr, værktøj m.m. til færdiggørelse af værkstedet.
   A: Har en opgave.
   B: Har forskelligt værktøj, materialer m.m.
   A og B skal vælge de mest hensigtsmæssige materialer, værktøjer og lave en instruktion til at løse opgaven.
   
   
9. Kommunikationsøvelse/task med "ræssonnement opgave".
   • Opgave: At udregne den hurtigste transporttid fra en given by til et nyt bestemmelsessted.
   • Opgave: At lægge en menuplan for et køkken ud fra personer med behov for forskellige "diæter".
   • Opgave: Finde et muligt tidspunkt for en aftale ud fra oplysninger om forskellige personers ugeprogram.
   • Opgave: Tilrettelægge en arbejdsopgave ud fra oplysninger om forskellige personers program og funktioner.
10. Interview.
    • Arbejde med korrekte spørgsmål og udtale.
    • Arbejde med spørgeteknik og uskrevne regler ved interview.
    • Deltagerne interviewer hinanden.
    • Deltagerne interviewer andre på uddannelsesstedet.
    • Deltagerne interviewer personer uden for uddannelsesstedet.
    • Deltagerne formidler resultatet af interviewene:
      • Til klassen.
      • Til andre på uddannelsesstedet.
      • Til personer uden for uddannelsesstedet.

4. Lyttefærdighed

Når man skal arbejde med at udvikle deltagernes lyttefærdighed, er det en god idé, ligesom ved de andre sprogfærdigheder, at tænke over, hvad der er formålet med det, man vil lave. Det er en stor hjælp for deltagerne at arbejde med både at lære dem strategier, når de skal lytte, og at indøve færdigheder. Naturlig lytning er selektiv, man lytter efter mening og ikke efter fakta. Lytteundervisningen må arbejde på at udvikle deltagernes evne til at lytte selektivt og ikke kræve en forståelse bygget på bearbejdelse af hvert ord. Realistiske lytteopgaver er for eksempel at finde ud af en samtales emne og at finde ud af, hvilke holdninger to talende har. Når man laver lytteopgaver, må man være bevidst om, at man kun kan lytte efter én ting ad gangen, og man må tage hensyn til korttidshukommelsen, der har begrænset kapacitet. Deltagerne skal derfor vide, hvad de skal lytte efter, før opgaven igangsættes.

Idékatalog: Før-lyttefasen Receptive aktiviteter

1. Læreren opstiller hypoteser og eventuelle ledende spørgsmål ved hjælp af emne, tekst, overskrift, redskaber/materialer eller billeder.
2. Læreren opstiller skabeloner/skemaer ved for eksempel at fortælle en historie med samme forløb som den, man skal til at lytte til (først sker der, så ...).
3. Læreren aktiverer forhåndsviden og/eller etablerer aktuel og relevant baggrundsviden.
4. Læreren beskriver klart og præcist, hvad formålet er med lytteøvelsen.
5. Læreren indfører deltagerne i vanskelige sproglige områder og eventuelt i nøgleord og centrale grammatiske strukturer.
6. Læreren kan indføre deltagerne i lytteøvelsens univers (hvem, hvad, hvor, hvornår).

1. Deltagere og lærer opstiller hypoteser og spørgsmål ved hjælp af emne, tekst, overskrift, redskaber/materialer eller billeder.
2. Deltagere og lærer gennemfører en brainstorming ud fra billeder, tekst, overskrifter, redskaber/materialer.
3. Deltagere og lærer drøfter og overvejer, hvordan lytteopgaven kan udføres.
4. Nøgleord og nøglebegreber kan introduceres ved hjælp af spørgsmål/svaraktiviteter og/eller diktat.

Idékatalog: Lyttefasen

Strategifokuserende opgaver

1. Deltagerne udfører opgaver efter instruktioner.
2. Deltagerne lægger billeder i rækkefølge.
3. Deltagerne udvælger det rigtige billede.
4. Multiple-choice-øvelser
   • Stillingtagen til udsagn (hvad er rigtigt eller forkert? eller hvad er vigtigt?).
   • Stillingtagen til nøgleord (hvilke ord er vigtige?).
   • Stillingtagen til fortsættelse (hvilket afsnit er det næste?).
   • Stillingtagen til begyndelse (hvilket afsnit kom før lytte øvelsen?).
   • Stillingtagen til overskrifter (hvilken overskrift passer?).
   • Stillingtagen til ord/udtryk (hvilket er det rigtige? med ord/udtryk som lydligt ligner hinanden, men har forskellig betydning).
5. Besvare indholdsspørgsmål.
6. Besvare spørgsmål ud fra sammenhængen og baggrundsviden.
7. Tage noter.
8. Formulering af overskrifter.
9. Udarbejde resumé.

1. Følge med i en skreven tekst.
2. Lytte til en kendt tekst.
3. Lytte med visuel støtte.
4. Angive prosodi (for eksempel tryk).
5. Lyt og gentag (en parafrase).
6. Udfylde tekst med fokus på:
   • Ord
   • Sætninger
   • Grammatiske forhold
   • Pragmatiske forhold.
7. Skelne mellem ord og fraser, der ligner hinanden.

Idékatalog: Træning af lytteforståelse

Kort – begreb/udtryk
To deltagere får et kort, hvorpå der beskrives et problem, hvortil der knytter sig et begreb eller et udtryk (for eksempel en maskine, som er i stykker, en sovs, som skiller, en person er arbejdsledig.) De skal beskrive problemet uden at bruge begrebet eller udtrykket. De andre deltagere skal så gætte, hvilket begreb eller udtryk det drejer sig om.

Kort – redskab/maskine
To deltagere får et kort, hvorpå der er et billede eller en beskrivelse af funktionen af et redskab eller en maskine. De skal beskrive funktionen af redskabet eller maskinen. Deltagerne skal gætte, hvilket redskab eller hvilken maskine det drejer sig om.

Historie
Læreren læser en historie eller fortæller uden at bruge nogle konkrete ord. Deltagerne har et stykke papir med de konkrete ord, eventuelt flere end der indgår i historien. Deltagerne skal nummerere ordene, efterhånden som de beskrives i historien.

Vandrehistorie
Læreren skriver en række ord eller udtryk op på tavlen. En deltager får til opgave at overstrege ordene, efterhånden som de bliver brugt. De andre deltagere skal lave en fortløbende historie ved hver at bruge ét ord fra tavlen.

Sprogbrug
Dialoger/samtaler på video eller film.

• Hvad siger man hvornår?
• Underforstået mening: Hvad bliver sagt? Hvad mener personen?
• Forskellige slags sprog.

Båndoptagelser

• Autentiske optagelser.
• Radioudsendelser.
• Oplæsning af faglitteratur.
• Monologer, dialoger og rollespil.
• Læreroplæg, elevoplæg og instruktioner.
• Deltagernes eget sprog.
• Deltagerproducerede optagelser.

• Tv-udsendelser, nyhedsudsendelser m.m.
• Teater, film.
• Læreroplæg, elevoplæg og instruktioner.
• Ekskursioner.
• Praktikbesøg.
• Deltagerproducerede optagelser.

5. Læsefærdighed

Læsefærdighed er, ligesom lyttefærdighed, en receptiv færdighed. Det er altså noget, man modtager fra andre, og som man skal forstå. Processen i reception er at arbejde med evnen til at drage slutninger. At kunne læse kræver flere slags viden. Det kræver en sproglig viden at kunne afkode det skrevne, og det kræver en viden om begreber at kunne forstå betydningen og indholdet.

Det er hensigtsmæssigt i før-læsefasen at bruge de samme måder at forberede deltagerne på som ved lytning (se ovenfor under før-lyttefasen), ligesom de strategifokuserende opgaver også kan bruges ved læsefasen. Endelig må man ligesom ved lyttetræning efterbearbejde læseopgaver i forhold til deltagernes forståelse og indlæring af nyt. Hvis de ikke har forstået, hvad de har læst, kan de heller ikke huske det.

Idékatalog: Træning af læsefærdighed

1. Læseteknik, at læse intensivt og ekstensivt. Hvornår læser man hvordan? Hvordan kombinerer vi læsemåder?
   • At bruge indholdsfortegnelse, stikordsregister, overskrifter, oplysninger på tværs af tekst.
   • At skimme – at få indtryk af/overblik over tekst.
   • At scanne – for eksempel at finde et nummer i telefonbogen.
   • At punktlæse – at orientere sig i tekst.
   • At springe tekst over og læse tegninger og illustrationer efter behov.
2. Bearbejdede tekster.
   • Fokus på:
     • Indhold, mening.
     • Tekstopbygning.
     • Sprogbrug, talehandlinger.
     • Grammatik.
     • Ordforråd.
3. Autentiske tekster.
   • Faglige.
   • Almene.
   • Fiktive.
   • Fokus på:
     • Indhold, mening.
     • Tekstopbygning.
     • Sprogbrug, talehandlinger.
     • Grammatik.
     • Ordforråd.
4. Oplæsning med fokus på udtale, intonation, forståelse.
5. Fælles læsning og frilæsning.
   • Faglige, almene og fiktive tekster.
   • Bearbejdede og autentiske digte, noveller og romaner, bøger omskrevet til læsesvage, avisartikler, fagblade, ugeblade.
   • Tekster produceret af deltagerne.
   • Holdet læser det samme og diskuterer indholdet.
   • Individuel læsning, deltagerne refererer handling skriftligt eller mundtligt til holdet, deltagerne anmelder det læste for holdet.
   • Læsning af det samme parvist/i grupper. Grupperne tilrettelægger, hvordan de vil fremlægge handlingen for klassen.
6. Informationssøgning.
   • Informationssøgning på internettet.
   • Opslagsværker på skolen.
   • Opslagsværker m.m. på det lokale bibliotek.

Idékatalog: Opgaver til læsetræning

Referatopgaver

1. Deltagerne læser teksten og skriver stikord. Holdet læser samme tekst, eller samme tekst læses gruppevis/parvis.
2. Deltagerne snakker parvis om, hvorvidt de har forstået teksten på samme måde.
3. Deltagerne læser teksten igen og skriver flere stikord.
4. Parvis udvælger deltagerne de vigtigste ting fra teksten.
5. Hvis hele holdet læser det samme, kan holdet eventuelt i fællesskab diskutere, hvad der er vigtigst.
6. Individuelt/parvis/gruppevis udarbejder deltagerne disposition og stikord til et mundtligt referat.
7. Eller deltagerne udarbejder individuelt et skriftligt referat til en på forhånd defineret modtager.

1. Deltagerne vælger hver en artikel fra dagens avis eller internettet.
2. Deltagerne læser artiklen og skriver stikord/nøgleord.
3. Deltagerne forbereder fremlæggelsen af artiklen efter nøgleordene.
4. Fremlæggelsen kan foregå i grupper eller for holdet.
5. Deltagerne refererer deres artikel og fortæller, hvorfor han/hun valgte den.
6. Eller deltagerne laver ud fra deres artikel et kort oplæg til diskussion. Deltagerne skal eventuelt bruge deres artiklers argumentation imod de andre deltageres argumenter.

Deltagerproducerede opgaver

A:

1. Deltagerne læser en tekst i grupper. Gruppen producerer opgaver til teksten, for eksempel indholdsspørgsmål, spørgsmål til sproglige elementer, argumenter.
2. Grupperne læser hinandens tekster og besvarer opgaver.
3. Gruppen, der har udarbejdet opgaverne, retter og vurderer løsningen.

1. Deltagerne læser i grupper en eller flere tekster om et emne og skriver stikord.
2. Gruppen diskuterer deres forståelse af teksterne og læser dem en gang til.
3. Gruppen diskuterer, hvad der er vigtigst i teksterne, og hvad de vil formidle videre til andre. De laver brainstorming, mindmap og/eller hurtigskrivning.
4. Gruppen skriver en tekst og udarbejder eventuelt opgaver til teksten.
5. Holdet eller en anden gruppe læser teksten og løser eventuelle opgaver.
6. Holdet eller modtagergruppen diskuterer og vurderer teksten. Forfattergruppen argumenterer for deres teksts opbygning og indhold.

1. Deltagere udarbejder i grupper instruktioner til en praktisk opgave, som eventuelt skal udføres på værkstedet.
2. Andre deltagere læser instruktionerne individuelt eller gruppevis og udfører den praktiske opgave.
3. Herefter evalueres instruktionerne.

6. Skrivefærdighed

Ligesom ved talefærdighed er det vigtigt, at deltagerne får udviklet deres skrivefærdighed ved at træne det at skrive. Man kan vænne deltagerne til at skrive ved at lade dem skrive lidt hver dag og ved at lade en del af det skrevne kun være til deres eget brug og dermed noget, som ikke skal rettes. Der skal altså være både bunden og fri skriftlig kommunikation, ligesom der skal arbejdes med både fluency og korrekthed i forhold til det skriftlige.

Brainstorming

1. Deltagerne får fem minutter til at skrive alt, hvad de tænker om emnet, ned – gerne i stikordsform.
2. Deltagerne diskuterer deres stikord med naboen og skriver eventuelt flere stikord ned.
3. Eller en gruppe diskuterer deres stikord og skriver eventuelt flere stikord ned.
4. Og/eller holdet diskuterer deltagernes stikord, og læreren skriver dem op på tavlen eller på en flipover.
5. Alle personer i en gruppe siger alt, hvad der falder dem ind, om emnet, og de skriver fælles stikord. Herefter diskuterer holdet gruppernes stikord.
6. Alle personer i en gruppe siger alt, hvad der falder dem ind om emnet, og den enkelte skriver stikord ned til det, han/hun kan bruge.

1. Mind-map kan udarbejdes individuelt, hvorefter man kan snakke parvis om ideerne og tilføje flere.
2. Mind-map kan udarbejdes i grupper som idéudvikling før et gruppearbejde.
3. Man skriver emnet midt på et stykke papir og tegner ideer og associationer ind som grene på emnet.
4. Man kan på én gang overskue hele ideen, og man kan arbejde med den over et stykke tid ved at føje nye tanker ind, efterhånden som de kommer.
5. Når man er færdig med sin mind-map, kan man strege det ind, som man vil have med i sit arbejde. Hvis man bruger flere farver, kan man også sortere punkterne i grupper, så man begynder at lægge en plan for det videre arbejde.

Idékatalog: Træning af skrivefærdighed Procesorienteret skrivning Princippet i metoden er, at skrivning ikke er et produkt, men en proces, der løber over flere forskellige faser.

1. Arbejdsprocessen begynder med et relevant input om emnet for skrivningen. Det kan være i form af en diskussion, diverse tekster og/eller andet. Inputtet kan også være et forudgående fagligt arbejde. Man skal vide noget om det, man skal skrive om!
2. Man kan bruge begreberne "forfatter" og "sekretær" for at få deltagerne til at adskille det at få ideer og tanker ned på papiret og det at få sproget korrekt. Forfatteren er den, der får ideer og viden ned på papiret, og sekretæren er den, der retter formsiden – grammatikken og orden i det skrevne.
3. Man sætter fokus på ét/få indholdsmæssigt/grammatisk område(r) ad gangen. Derved får deltagerne mulighed for at praktisere og forklare deres nytillærte viden flere gange, inden noget nyt introduceres. Ved at gøre deltagerne opmærksomme på, hvad det er, de skal lære af de forskellige dele, kan de blive mere bevidste om deres læreproces.
4. Efter det relevante input kan man begynde processen med, at deltagerne skriver stikord, laver brainstorming eller herefter bruger en anden metode til at skrive ideer frem på.
5. Deltageren læser sin idétekst igennem, skriver nye ideer ind i teksten og sletter de dårlige. Teksten ligger lidt, eventuelt til næste dag, hvor deltageren (forfatteren) skriver videre på den, til han/hun er tilfreds med den.
6. Deltageren (sekretæren) retter sin tekst igennem og koncentrerer sig om det delelement, der arbejdes med p.t. Teksten rettes eventuelt sammen med den, som sidder ved siden af. Teksten afleveres til læreren, når deltageren er tilfreds med den.
7. Læreren læser teksten igennem og skriver kommentarer til deltageren.
8. På baggrund af fejl i deltagernes besvarelser udarbejder læreren nogle øvelser, som deltagerne laver for eksempel parvis. Når deltagerne har udført øvelserne, skal de forklare, hvad eventuelle fejl bestod i, og hvorfor de var fejl.
9. Herefter får deltagerne deres opgave tilbage. Deltagerne arbejder videre med opgaven ud fra lærerens kommentarer. Deltagerne kan eventuelt arbejde sammen parvis og give hinanden kommentarer og hjælpe med retning og videreudvikling af opgaven. Opgaven skrives igennem igen og rettes, til deltageren er tilfreds, før den afleveres som endelig færdig. Gennemskrivning, øvelser og kommentarer fortsætter, indtil læreren mener, at processen er færdig.
10. I processen kan indgå læsning af relevante tekster eller andet input med fokus på det delelement, man arbejder med. Og der indgår løbende gennemgang og øvelser, der indlærer delelementet.

Logbogen

En logbog er den enkelte deltagers journal eller dagbog fra undervisningen. I logbogen noterer deltageren sine oplevelser og tanker i forbindelse med undervisningsforløbet.

Det er ikke en privat dagbog, men det er deltagerens skrivning til sig selv, og den kan også bruges til en skriftlig dialog mellem deltageren og læreren.

Nogle gange skriver deltageren til sig selv, andre gange direkte til læreren. Læreren læser logbogen og skriver måske en kort kommentar eller et længere brev tilbage til deltageren. Men det er vigtigt, at læreren ikke bliver bedømmer eller kritiserer og retter fejl i logbogen. Læreren skal være en almindelig læser, som reagerer oprigtigt på indholdet i det skrevne.

Logbogen kan være et kladdehæfte eller en A5-skrivebog med fast indbinding, for eksempel en "kinabog". Det er bedst med en lille bog for sig selv, så logbogen ikke bliver blandet ind imellem de øvrige notater fra undervisningen.

Logbogen kan bruges, til at deltagerne vænner sig til at skrive lidt hver dag. Det vil være et skriftligt "fristed", hvor de skriver, uden at der kommer "røde streger". De vænner sig også til at notere de ting ned, som de synes er vigtige. Den kan også bruges til at opøve deltagerne i at vurdere de ting, der sker i undervisningen, og deres egen indsats.

Faglig logskrivning er små "tænkeskrivninger" om emner, faglige diskussioner eller opsamling af, hvad man har lært i en time eller i et forløb. Den skrives i timerne og læses eventuelt højt i en runde, parvis eller i en gruppe.

Personlig logskrivning er personlige kommentarer og refleksioner. Det kan være kommentarer til undervisningen, personlige overvejelser over et emne, en diskussion, evalueringer, reaktioner på tilbagelevering af en opgave osv. Den personlige logskrivning læses ikke op. Den tager læreren med hjem og reagerer på.

Idékatalog: Skriftlige opgaver

Fagligt relaterede, skriftlige opgaver

• Beskeder: Til kolleger, andre på en arbejdsplads, til andre deltagere.
• Funktionsbeskrivelser: Til andre deltagere, til brugere.
• Produktbeskrivelser: Til kunder, til andre deltagere.
• Instruktioner/manualer: Til andre deltagere.
• Faglige rapporter om faglige emner.
• Arbejdsrapporter om faglige eller almene arbejdsopgaver.
• Projektrapporter om projektets emne, planlægning, proces og evaluering.
• Udfyldelse af diverse skemaer.
• Rapporter over observationer:
  • Fra virksomhedsbesøg: Til andre deltagere.
  • Fra praktik: Til andre deltagere, til praktikstedet.

Andre skriftlige opgaver

• Avis med artikler om forskellige temaer.
• Temaavis med artikler om et tema.
• Praktikavis med artikler om et holds praktikoplevelser med praktikværterne som modtager.
• Læserbreve til dagblade, fagblade, personaleblad på uddannelsesstedet.
• Breve til fiktive eller autentiske personer.

7. Indlæring af nyt stof

Idékatalog: Forberedelse før indlæring af nyt stof ved oplæg, lytning eller læsning

Forhåndsviden:

1. Deltagerne får lidt tid til individuelt at tænke over, hvad de ved om emnet i forvejen. De skriver stikord ned om deres viden.
2. Efter tid til at tænke individuelt laves en brainstorming med holdet. Læreren skriver deltagernes bud på tavlen/flipover.
3. Deltagerne laver hurtigskrivning over emnet i 5-10 minutter. Herefter læser de nogle få ting op herfra for klassen.
4. Deltagerne laver en mindmap over deres viden.
5. Herefter kan deltagerne snakke lidt sammen i små grupper om deres viden.
6. Herefter snakker man lidt sammen i klassen om deltagernes viden, og læreren skriver stikord på tavlen/flipover.

1. Læreren giver deltagerne en række skriftlige spørgsmål som hjælp til at styre deres lytning eller læsning. Spørgsmålene gennemgås for at sikre, at alle har forstået dem.
2. Læreren fortæller kort, hvad det er, de skal i gang med, og hvad deltagerne skal være opmærksomme på, når de lytter eller læser.

1. Læreren udleverer en lille tekst om emnet, som deltagerne læser individuelt. Deltagerne understreger de ord, som de ikke forstår. Herefter prøver deltagerne selv med hjælpemidler (notater, ordbøger m.m.) at finde ud af betydningen. Endelig diskuterer man i klassen ordene/udtrykkenes betydning.
2. Efter tekstlæsningen taler deltagerne om ordenes betydning parvis eller i summegrupper. Endelig diskuterer man i klassen ordenes/udtrykkenes betydning.
3. Læreren udleverer nogle få indholdsspørgsmål til teksten for at kontrollere deltagernes forståelse.

1. Læreren udleverer et eller flere billeder, som beskriver emnet eller dele af emnet. Klassen taler sammen om billederne og emnet. Læreren noterer stikord på tavlen/flipover.
2. Deltagerne får tid til individuelt at arbejde med billederne, før man snakker sammen i klassen. Læreren noterer stikord på tavlen/flipover.
3. Deltagerne snakker sammen parvis eller i summegrupper om billederne, før man snakker sammen i klassen. Læreren noterer igen stikord.
4. Læreren udleverer en række spørgsmål til billederne. Deltagerne kan arbejde individuelt og/eller i små grupper med at besvare spørgsmålene.

10. Instruktioner

Mange lærere har sikkert oplevet, at nogle deltagere har lavet en opgave på deres egen måde, selvom de tilsyneladende har forstået den forudgående instruktion. Det er ofte deltagere, som har praktiske erfaringer, men ikke teoretisk viden med fra hjemlandet. De er ofte vant til at lære ved at se og prøve sig frem. For at fremme deltagernes brug af instruktionen kan det være nødvendigt at lave nogle opgaver, som ikke kan lykkes, hvis man ikke følger instruktionen. Mange deltagere skal opleve og erfare i praksis, at det kan betale sig at følge lærerens anvisninger. Eller de skal erfare, at det måske ikke er lige meget, i hvilken rækkefølge tingene bliver gjort.

Huskeliste til instruktioner:

1. Hvad er formålet med instruktionen?
2. Hvornår er det hensigtsmæssigt at give instruktionen?
3. Hvor skal instruktionen foregå? I klassen, på værkstedet?
4. Hvilken form skal instruktionen have? Skriftlig/mundtlig? Sprogligt? Progression?
5. Hvordan gennemgås nøgleord og begreber før instruktionen?
6. Instruktionen skal være kronologisk og logisk opbygget uden for mange begrundelser og kommentarer undervejs.
7. Tid til spørgsmål og forståelsesafklaring.
8. Hvordan kommer deltagerne fra instruktion til praktisk arbejde? Og hvordan efterbearbejdes instruktionen?
9. Hvordan og hvornår skal instruktionen repeteres?

11. Kulturformidling

Der indgår kulturformidling i enhver undervisning i arbejdsmarkedsuddannelser med dansk som andetsprog. Det betyder, at deltagerne skal arbejde på at opøve evnen til at kunne omsætte viden, erfaringer, holdninger og handlinger fra hjemlandets kultur til dansk kultur og tilbage til egen kultur igen. Dette kan man blandt andet gøre ved på det kollektive plan, i grupper eller på holdet at sammenligne relevante områder og arbejde med at finde årsager til forskelle og måder at forholde sig til forskelle.

Idékatalog: Kommunikation

1. Man arbejder med samtalens "takt og tone". Hvordan tager man ordet i en samtale/diskussion? Hvordan indleder, opretholder og afslutter man samtaler? Hvordan hilser man? Hvilke roller kan der være i en samtale? Hvordan/hvornår/hvor udtrykkes holdninger? Hvad er høfligt? Herunder kropssprog og sprogbrug.
   • I almindelige/private samtaler.
   • I undervisningssituationer.
   • Inden for de relevante branchers arbejdspladskultur.
   • Jobsamtaler.
   • Offentlige myndigheder.
   • I telefonsamtaler.
   • Andre.

1. Deltagerne indhenter i grupper oplevelser/indtryk af, hvad dansk kultur er via observationer
   • På uddannelsesstedet.
   • Uden for uddannelsesstedet.
2. Deltagerne indhenter i grupper viden/informationer om, hvad dansk kultur er
   • På uddannelsesstedet.
   • Uden for uddannelsesstedet.
3. Grupperne bearbejder indtrykkene/deres nye viden med tilsvarende fra deres egen kultur og prøver at finde årsager til ligheder og forskelle.

12. Praktik

Deltagerne forberedes på, hvilke typer af arbejdsopgaver de kan komme ud for. Derudover arbejdes med, hvad man skal være forberedt på i forhold til at møde på praktikstedet den første dag og for eksempel kunne "stikke fingeren i jorden": Hvordan gør man det? Hvad skal man lægge mærke til? Hvem kan man henvende sig til og stille spørgsmål til? Det er nødvendigt, at deltagerne kender til normer og uskrevne regler inden for branchen i forvejen, således at de så vidt muligt undgår "at træde unødigt i spinaten". Man kan lave rollespil eller dilemmaspil, hvor forskellige relevante situationer forberedes og spilles igennem.

Det vil ofte være en god idé, at deltagerne får nogle opgaver med ud i praktikken, som skal løses undervejs. Det kan være en række spørgsmål. For eksempel, hvad undrer du dig over, hvad synes du er uhøfligt eller frækt? Hvilke situationer forstår du ikke? Det kan være spørgsmål til arbejdspladskultur, arbejdsorganisering, teknologisk udvikling osv., som deltageren skal finde eller få svar på. Det kan også være observationsskemaer, der beskriver, hvad der skal observeres. De stillede opgaver skal bygge videre på emner, som deltageren har fået viden om igennem undervisningen. Det er nødvendigt, at deltagerne i forvejen har arbejdet med, hvordan man henvender sig til fremmede, for eksempel for at få svar på nogle spørgsmål. Hvordan er man høflig? Hvad kan man sige og hvordan?

13. Evaluering

Idékatalog: Løbende evaluering

Deltagernes evaluering

1. Af en opgave: Hvad lærte jeg af den? Hvad synes jeg om arbejdet med den?
2. Af et gruppearbejde/samarbejde:
   • Fælles evaluering: Nåede vi det, vi skulle? Begrund eventuelt hvorfor ikke. Hvad lærte vi af det – fagligt og personligt? Hvordan fungerede gruppen? Hvilke problemer havde vi, og hvordan løste vi dem/hvorfor kunne vi ikke løse dem? Aktive/passive deltagere i gruppen? Hvem havde indflydelse/ikke indflydelse og hvorfor? Leder/ikke leder?
   • Individuel evaluering: Hvad lærte jeg af det – fagligt og personligt? Hvad var min rolle? Hvordan kan jeg forbedre min måde at arbejde i grupper/at samarbejde?
3. Af et projekt: Der laves individuel og fælles evaluering undervejs i projektet og eventuelt justering af arbejdet og arbejdsformen herudfra. Ved afslutningen af projektet laves individuel og fælles evaluering som under punkt 2. Der kan eventuelt udarbejdes en projektrapport, som kan indeholde en beskrivelse af projektet, en beskrivelse af arbejdsprocessen og gruppens evaluering.
4. Evaluering af dagen: Deltagerne kan skrive dagbog, hvori de beskriver undervisningens form og indhold, og hvad de selv har lært af det. De beskriver samarbejdet eller andre ting, som der er fokus på i øjeblikket. Dagbogen skrives ved dagens slutning eller som det første næste dag. Dagbogen kan danne udgangspunkt for en ugerapport eller en senere evaluering af delforløbet og/eller til slutevalueringen.
5. Evaluering af ugen: Deltagerne kan skrive ugerapport, hvori de beskriver undervisningen/læreren/sig selv, hvad de har lært, vurderer det og begrunder deres vurdering.
6. Evaluering af et delforløb
   • Nåede vi målet/målene?
   • Undervisningens form og indhold.
   • Egen læreproces/indsats.
   • Læreren/lærerne.
7. Evaluering ved hjælp af de systemfælles redskaber (obligatorisk). Deltagerne udfylder individuelt spørgeskemaer, og spørgsmål og svar kan eventuelt diskuteres på holdet eller i grupper.

Udformning af evaluering

1. Skemaer med afkrydsningsmuligheder – især til deltagere, hvis skriftsprog ikke er så udviklet. Spørgsmålene må være ret detaljerede, for at deltagerne får udbytte af evalueringen.
2. Skemaer kombineret af afkrydsningsmuligheder og plads til skriftlige begrundelser for afkrydsningen.
3. Mundtlig eller skriftlig besvarelse ud fra spørgsmål.
4. Evalueringssamtale. I samtalen deltager deltageren, lærere og eventuelt sagsbehandler. Man snakker om, hvordan det går med deltageren i forhold til deltagerens ønsker/planer for fremtiden.

Løbende individuel evaluering

1. Deltagerne kan skrive logbog over undervisningen og notere, hvad der var godt eller skidt, eventuelle ønsker om ændringer og deres egen indsats og udvikling. Logbogen vil være en god hjælp ved skrivning af ugerapport.

1. Evaluering af den enkelte deltagers proces. Dette gøres synligt for deltageren, sådan at hun/han eventuelt kan forbedre sig/ stramme op.
2. Evaluering af den enkelte deltagers proces, så undervisningen/ differentieringen kan justeres.
3. Evaluering af den enkelte deltagers proces for at finde ud af, om målene nås.
4. Evaluering af undervisningens form, indhold og metode for at justere undervisningen/planlægning af det videre forløb.

Idékatalog: Afsluttende evaluering

Deltagernes evaluering

1. Af forløbet: Hvordan var sammenhængen? Hvordan var undervisningens form og indhold?
2. Af sig selv: Nåede jeg målet/målene? Hvad lærte jeg af det – fagligt og personligt? Hvordan var min indsats?
3. Af lærerne: Hvordan var lærerne? Hvordan var samarbejdet med lærerne? Var lærernes undervisning forståelig?

1. Af deltagerne: Nåede den enkelte deltager målene?
2. Af sit delforløb: Nåede jeg målet/målene? Hvad fungerede, hvad fungerede ikke så godt eller slet ikke og hvorfor? Undervisningens form, indhold og metode. Hvad vil jeg ændre næste gang?

1. Af deltagerne: Nåede de målene?
2. Af hele forløbet: Nåede vi vores mål? Var der sammenhæng i forløbet? Hvad fungerede, hvad fungerede ikke så godt, hvad fungerede slet ikke og hvorfor? Undervisningens indhold, form og metode.
3. Ideer til ændringer: Nye ideer.

Huskeliste – overvejelser i forhold til evaluering

1. Hvad skal evalueres?
2. Hvorfor skal det evalueres?
3. Hvordan lærer deltagerne at evaluere?
4. Hvordan måles målene i uddannelsesplanerne?
5. Hvordan skal der evalueres hvornår?
6. Hvem skal evaluere hvad?
7. Hvornår skal der evalueres?
8. Hvordan evalueres ved hjælp af de systemfælles redskaber?

Denne side indgår i publikationen "Håndbog i AMU's tilbud til flygtninge og indvandrere "
© Undervisningsministeriet 2006