Bilag 2: Midt vejsevaluering

Grupperne præsenterede deres projekter²².

Præsentation proptrækker-gruppen:
Oprindeligt var produktforslaget stillet af et designfirma. Men tegningerne/produktet var for komplicerede at lave i forhold til elevens nuværende niveau. Så forslaget blev ændret.

Forskellige typer af købte proptrækkere var blevet kasseret på grund af følgende:

• For kedelige.
• For ringe holdbarhed.
• For komplicerede at anvende.

Markedsundersøgelsen var blevet gennemført ved at tale med forretningsdrivende og med tilfældigt udvalgte personer på gaden.

Resultat af dette blev, at valget af proptrækkertype faldt på "tjenerproptrækkeren", da gruppen mente, at man på den måde ville kunne nå en stor målgruppe. Proptrækkeren er enkel og kan anvendes af de fleste.

Allerede nu kan det konstateres, at gruppen ikke når at blive færdige med deres emneproduktionen, men de vil fortsætte under næste skoleophold.

Gruppen fremlagde deres tegninger. Specielt indløbets placering giver gruppen problemer, der hvor formfyldningen skal foregå. Gruppen har fremstillet en prototype.

Præsentation adapter-gruppen:
Eleven havde gjort sig mange overvejelser om, hvilke opgaver han på sit nuværende niveau kunne håndtere. Efter vurdering af flere forslag valgte han "montagepigernes" ønske om udviklingen af en adapter til brug til limning af små komponenter.

Han har aftalt med sin mester, at han laver formen færdig i virksomheden, når han vender tilbage efter skoleopholdet. Lærerne vil henlægge evalueringen til virksomheden.

Præsentation Cd-gruppen:

Gruppen havde været rundt om diverse PR-produkter for virksomheden:

• Papirclips.
• Vinprop.
• Visitkortholder.
• Et cover til en mini-cd.

Efter undersøgelser i firmaet valgte eleverne det sidste produkt, som er en cd-holder, der sidder sammen med et hængsel. I hængslet skal firmaets kuglepen kunne placeres.

Der er problemer med indløbet. Der forløb en hektisk faglig diskussion på mødet, som resulterede i mange forslag til løsninger.

Fra den efterfølgende opsamling kom følgende udsagn fra forsamlingen:

• Praktikum er en rigtig god idé.
• Eleverne oplever en ny læringsform i forhold til tidligere.
• Det er andre spørgsmål, eleverne stiller, end ved de traditionelle skoleophold.
• Eleverne stiller mærkelige spørgsmål, hvilket betyder, at lærerne fagligt skal være oppe på dupperne.
• På Praktikum "bytter" man viden – det medfører altså, at projekterne også "løfter" lærerne.
• Elev: "Jeg er bange for, at det kun er nu under forsøget, det er godt".
• Mesterudtalelse: "Man må ikke se det som en fiasko, hvis der ikke kommer noget ud af det. Vi laver også fejl ude i virksomhederne en gang imellem, og det lærer vi også af".
• Den bredde, der via Praktikum udbydes på skolen, er bedre og større, end det eleverne kan/vil møde ude i virksomheden.
• Det skinner meget igennem, at Praktikum giver en langt større entusiasme fra elevernes side.
• Elev: "Entusiasme er rigtig nok – det fungerer godt i forhold til tidligere skoleophold".
• Elevudtalelse vedrørende tidligere skoleophold: "Der blev udleveret tegninger med fejl i. Det hele var noget lal. Der var ikke styr på en skid".
• Vedrørende virksomhedsbesøget meldte direktøren tilbage, at det var lærerigt og spændende at have eleverne på besøg, og at man meget gerne måtte gøre dette igen.

Spørgsmål: Kunne man tænke sig et tidligere formøde til Praktikum-skoleopholdet?

Alle var enige om, at 14 dage var for lidt tid mellem formødet og opstarten på skole. Derimod er det ikke nødvendigt at lave et formøde til næste skoleophold, da alle nu ved, hvad Praktikum går ud på. Før en evaluering skal virksomheden have tilsendt al dokumentation senest to dage før. Virksomhederne skal dog kun have tilsendt egen elevs dokumentation.

Spørgsmål: Hvordan har det fungeret med logbogen, som virksomhederne har modtaget hver uge?

Det har fungeret fint, været oplysende og det har været omfangsrigt nok. Virksomhederne skal reagere på logbøgerne, så kommunikationen bliver en dialog.

Lærerkommentarer:

• Hvis man skal køre Praktikum på andet skoleophold, så skal det forberedes på første skoleophold.
• Grundfagenes status og placering skal gennemtænkes på ny. Det, at nogle elever får merit og andre ikke, besværliggør en samlet indsats mellem dette fag og en Praktikum-undervisning.
• Det har været en stor fejl, at vi ikke har haft en faglig/politisk styregruppe til at følge forsøget.
• Ubalance mellem elevkompetencer og opgavens faglige karakter.
• At vi lever op til bekendtgørelsen på en anden måde, end afdelingen ellers gør. Det har givet konflikter i afdelingen.
• At man får alle fag inddraget i Praktikum. Eksamenerne i grundfagene har gjort, at disse fag helt har fjernet sig fra en erhvervsfaglig didaktik. Eksamensgrundfagene får på den måde et autonomt liv på skolen, og for eleverne peger de ud i en ukendt fjern fremtid.
• Ikke at placere grundfagene på hele dage.
• Arbejde mere med logbøgerne: Kan danskfaget her have en rolle?
• Hvad gør vi med de elever, der ikke fanges af ideen?
• Hvad gør vi med de virksomheder, som ikke fanges af ideen?

Fodnoter

22 For uddybning af denne midtvejsevaluering henvises til kapitel 5 i FoU 2001

Denne side indgår i publikationen "Praktikum i praksis - aktivering af skole-virksomhedssamspillet" som Bilag 2
© Undervisningsministeriet 2005