![]() ![]() ![]() ![]() ![]() |
![]() |
![]() Bilag 1: Kort redegørelse for Thomas Dicksons designbegrebThomas Dicksons tilgang til designbegrebet20 er et opgør med den traditionelle forståelse af design: "Design er et kunstnerisk udtryk med et formål" – altså produktudvikling med et væsentlig element af æstetisk fascinationskraft. Designere og produktudviklere fejler ofte på det kulturelle plan, mener forfatteren. Fiaskoprodukter er i reglen ikke dårligt ingeniørarbejde eller ringe design, de passer bare ikke til brugernes oplevede behov. Det handler om at kunne sætte sig i (for)brugerens sted – at kontakte brugeren – deltage i brugerens hverdag. Så fag som etnografi, antropologi, sociologi og psykologi må derfor blive en del af et designfag. Bredt kan man sige, at designarbejde i bredeste forstand er at løse problemer, som opleves som problemer af nogle (for)brugere. Traditionel design kan ikke længere stå alene. Designprocessen bliver stadig mere analytisk og mangfoldig. Så en ny definition på design kunne lyde:
Kommentar: Gennemgang og diskussion af begreberne produktudvikling og markedsanalyse21:
Eleven skal lære at "arbejde langsomt" – lade være med at træffe for hurtige beslutninger, men lære at veksle mellem divergente (åbnende) og konvergente (lukkende) tankeprocesser. Gør altid følgende, før der træffes endelige beslutninger vedrørende et produkt:
Fodnoter20 Thomas Dickson: Designforskning – en international oversigt, Arkitektskolens Forlag, 2002. 21 Hans Graversen & Herluf Trolle: Produktudvikling – en skabende proces, Arbejdspsykologi,
|
![]() |
![]() ![]() ![]() Til sidens top |