6. Opsamling og konklusioner

Praktikum-konceptet hviler på nogle forholdsvis enkle, bærende ideer:

• Fælles ansvar for et samlet uddannelsesforløb: Det vil sige, at både skolen og virksomheden i større omfang ansvarliggøres i forhold til det samlede uddannelsesforløb. Konkret betyder det, at skolen i større omfang bliver part i virksomhedsoplæringen, og omvendt at virksomheden inddrages i skolens opgaver.
• Fælles opgave- og problemformulering: Det vil sige, at de opgaver, der arbejdes med under forløbene, direkte er relateret til virksomheden, ved at opgaven stilles gennem et samarbejde, hvor både virksomheden, skolen og eleven har del i opgaveformuleringen. Elevernes projekter har været til diskussion på møder, hvor både skolen, virksomheden og eleven har deltaget. I denne forbindelse har der været nogle overordnede krav, som det faglige indhold i projekterne skulle leve op til i form af uddannelsesbekendtgørelser og lokale undervisningsplaner udformet af skolen.
• Produktrelevans for alle aktører: Det vil sige, at opgaven, der stilles under et forløb, ikke er en "ren skoleopgave", men en opgave/et problem som eleven har udviklet i samarbejde med skolen og sin virksomhed.
• Autencitet: Udførelsen af et produkt, der skal anvendes i virksomheden, er en væsentlig motivation for eleverne. Dette understøtter en følelse af faglig kunnen og selvtillid, som de ofte har manglet i folkeskolen. Skolerne rummer et væsentligt potentiale på dette område, fordi der er bedre tid til den faglige fordybelse. Samtidig er der tid til eksperimenter, udvikling og ikke mindst fejltagelser.
• Eleven som projektbærer: I og med, at opgaven er stillet med udgangspunkt i virksomhedens daglige virke, kan eleven siges at optræde som "projektbærer" mellem virsomheden og skolen. Det betyder, at eleven (ud over at skulle arbejde med opgaven i skolesammenhæng) også "bærer" opgaven med sig tilbage i virksomheden og der arbejder videre med opgaven. Ofte har det ligeledes været nødvendigt at henvende sig til virksomhederne, når eleverne var på skoleophold, for at bede om lov til at benytte virksomhedens udstyr. Skolens udstyr er ofte utilstrækkeligt, når der skal produceres emner, der skal bruges i virkeligheden.
• Integreret produktudvikling/helhedsforståelse: Det vil sige, at opgaverne, som udføres under et forløb, ikke er isoleret til at dreje sig om et snævert fagligt felt, men udstrækkes til i større grad at gælde produktets tilblivelsesproces. Den overordnede hensigt med dette er, at de læringsprocesser, som gennemløbes, skal give eleven en helhedsforståelse for aktiviteterne i en virksomhed og ikke kun en forståelse af produktionen.
• Problemorientering: At opgaven er bundet til et produkt, som i princippet skal følges i hele dets produktudviklingsforløb, betyder, at undervisningen bliver problemorienteret i den forstand, at løsningen på den stillede opgave ikke har en foruddefineret løsning. Tværtimod er der tale om et helt spektrum af løsningsmuligheder, som alene afstikkes af problem- og opgaveformuleringen, de bekendtgørelsesmæssige krav, de økonomiske og udstyrsmæssige rammer og i øvrigt af eleven selv.
• Elektronisk logbog: En central måde at skabe kontakt og kommunikation mellem skolen og virksomheden er ved at benytte et elektronisk logbogssystem, hvor eleven jævnligt rapporterer status med hensyn til løsning på den stillede opgave til virksomheden. Ideen er endvidere, at virksomheden via disse tilbagemeldinger giver deres konstruktive vurdering af, om opgaveløsningen forløber i henhold til deres forventninger.
• Virksomhedsforlagt undervisning: For yderligere at sætte skub i virksomhedernes engagement i forløbene har der i mindre omfang også været arbejdet med "virksomhedsforlagt undervisning". Denne kontakt med virksomhederne har betydet, at eleverne i forbindelse med løsningen af deres opgaver har anvendt virksomhedernes maskiner og viden med mere.

Nye krav til lærerne

Praktikum vil stille store krav til lærernes omstillingsparathed og pædagogiske evner. Det er ikke nok – én gang for alle – at være en god håndværker. Det er nødvendigt løbende at opdatere og revidere sin viden og knowhow i takt med den teknologiske og samfundsmæssige udvikling. En tættere kontakt med virksomhederne gennem Praktikum kan løse en del af dette kvalificeringsproblem.

Følgende konkrete udviklingsområder må en lærergruppe, der ønsker at gennemføre et Praktikum-forløb, tage stilling til:

• At kunne arbejde i team – fælles planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen.
• At kunne undervise og vejlede i en projektorganiseret ramme.
• At kunne rumme de frustrationer, der altid opstår i elevgruppen i projektorganiseret undervisning.
• At kunne udfordre den klassiske lærerrolle, hvilket betyder, at man sammen med sine elever indgår i en række læreprocesser, hvor man som lærer ikke altid kender svaret på forhånd.
• At arbejde tæt sammen med forskellige aktører i læringsrummet, hvilket vil sige, at man samarbejder med virksomheder, andre faggrupper, eksterne institutioner mv.
• At konstant søge faglig og pædagogisk udvikling gennem diskussioner, konferencer, litteratur, uddannelse mv.

Læreren må langt oftere foretage faglige refleksioner sammen med eleverne. Dagligdagen i et Praktikum-forløb udvikler tætte relationer mellem lærere og elever i et fællesskab, der nu er fokuseret på udviklingen af en produktidé, som med stor sandsynlighed skal anvendes i elevens virksomhed.

Samarbejdet med virksomhederne

Et af målene med Praktikum-forsøget har været at undersøge, om virksomhederne ville deltage i forsøg af denne type. Her kan vi konkludere, at virksomhederne har været den stærkeste samarbejdspartner – altså efter eleverne. Virksomhederne har nedskudt alle de fordomme, man på forhånd kunne have om deres medvirken i et udviklingsprojekt.

Virksomhedernes gevinster i forhold til Praktikum kan opsummeres således:

1. De får udviklet nogle mere selvstændige og ansvarlige elever.
2. De får anledning til at reflektere over egen oplæringspraksis.
3. De får udvidet deres faglige netværk via møderne på skolen.
4. De får stor indflydelse på indholdet af undervisningen på skolen.
5. De får en bedre kontakt til skoleverdenen, hvilket fremmer deres forståelse for skolen.

En af udviklingsarbejdets lidt overraskende sideeffekter har været, at de deltagende virksomheder delvist har ændret oplæringspraksis. De fleste deltagende virksomheder havde ikke ved starten af Praktikum-forsøget en beskreven målsætning for elevernes oplæring under virksomhedsopholdet. Konfronteret med elevernes ønsker om en vurdering af, om deres kompetencer rakte til de fundne projekter, blev virksomhederne tvunget til at reflektere over og nedskrive elevernes kompetenceniveau, og hvordan det hang sammen med Praktikum-projektet.

Konklusionen på denne ændring er, at Praktikum kan være en medvirkende årsag til, at virksomhederne på en anden og langt mere naturlig måde føler sig forpligtet over for det, der også er deres arbejde, nemlig at beskrive det faglige indhold eleven skal igennem under virksomhedsopholdene.

Elevens udbytte af Praktikum

Praktikum kan måske være medvirkende til, at unge mennesker bliver tiltrukket af erhvervsuddannelserne. Hvis det rygtes, at man også kommer til at fungere som kreative udviklere i sin virksomhed, kan det måske trække nogle flere unge til erhvervsuddannelserne. Dette er især relevant for brancher, som i perioder har vanskeligheder med at rekruttere nye elever. Der er ingen tvivl om, at Praktikum også kan være en vigtig faktor i fastholdelsen af eleverne i uddannelsen.

Praktikum skaber øjensynlig større selvværd og ansvarsfølelse hos eleverne. Det er et læringsrum, de kan vokse i, tage selvstændige initiativer i og føre ud i livet. Der er sammenhæng mellem teori og praksis. Så opsummerende for eleverne gælder:

1. Eleverne udvikler i stort omfang selvstændighed og ansvarsbevidsthed.
2. Skoleopholdene bliver udfordrende og spændende og dermed mere motiverende.
3. Oplevelse af sammenhæng i uddannelsessystemet.
4. Man får allerede i uddannelsestiden udviklet et fagligt netværk.

Skolekultur en og skolestrukturen

Undersøgelser¹⁸ viser, at der på mange tekniske skoler eksisterer en kultur, som ganske systematisk sætter en stopper for nyudvikling. Det er en kultur, som grundlæggende bestemmes af følgende antagelser:

En "laden stå til" ... der er øjensynlig en masse, der kunne laves om ... men vi lader stå til.

Udadtil lader vi som om, at vi er vældig udviklingsorienterede, men indadtil ændrer vi kun i detaljerne.

Disse grundlæggende antagelser stiller sig meget ofte i vejen for, at nye pædagogiske ideer kan slå igennem.

Spørgsmålet er nu, hvad der kan gøres ved det? Det er en tradition, som kun kan ændres "nedefra" gennem hårdt og intensivt arbejde. Først og fremmest må lærergruppen være enig om ønsket om en faglig og pædagogisk udvikling. En sådan form for udvikling kan mest effektivt opnås gennem aktiv eksperimenteren for herigennem at nå frem til de oplevelser, som kan give anledning til den nødvendige erfaringsdannelse. Det er en meget målrettet proces, hvor der ofte gennem arbejdet med konkrete projekter (for eksempel gennemførelsen af et Praktikum-forløb), kan ske en overskridende læring, som kan gøre op med hæmmende grundlæggende antagelser¹⁹>.

Praktikumsomiværksætter potentiale og som en del af virksomhedernes innovation

Citat fra en mester:

• Det (Praktikum) har selvfølgelig givet nogle nye ideer. Altså i og med vi er nystartede på det her punkt, (...) ... har vi selvfølgelig gået og haft nogen ideer om de her ting, men det har da sat meget mere skub i det. At der er kommet nytænkning andre steder fra også... altså skolen.

Et perspektiv for virksomhederne er, at Praktikum kan være medvirkende til innovationsforsøg, som der ellers ikke er mulighed for på grund af tidspres og økonomi. Eksemplet med møbelsnedkereleverne viser, at elevernes udvikling af forskellige prototyper af en stol har medført, at virksomheden nu, på et fagligt grundlag, kan tage stilling til, om de ønsker at sætte stolen i produktion. Innovationen via Praktikum kan således være medvirkende årsag til at styrke firmaets udvikling og fornyelse.

Eleverne på deres side oplever, at deres overvejelser tages alvorligt. At der er sammenhæng mellem produktudvikling, markedsføring og konkurrenceevne. En oplagt idé er derfor at koble Praktikum sammen med et iværksætterperspektiv. I Praktikum gennemløber eleverne langt de fleste faser, enhver iværksætter skal igennem: Forretningsidé, produktudvikling, overvejelser om brugergrupper, markeder, konkurrence, prisberegninger, konstruktion og produktion, markedsføring, salg og regnskaber. Styrken er netop, at i Praktikum kan eleverne reelt gennemføre alle de faser, som er nødvendig som iværksætter – også selve produktionsfasen.

Praktikum kan blandt andet via disse perspektiver understøtte udviklingen af et erhvervsuddannelsessystem, som reelt er sammenhængende. Et system, der er karakteriseret af en indre sammenhængskraft mellem aktørerne, og hvor eleverne oplever reelt meningsfulde undervisningsforløb.

Fodnoter

18 Kim Apitz: Strategisk kompetence og dermed forbunden læring og læringsramme, upubliceret materiale, 1999.

19 Apitz (1999).

Denne side indgår i publikationen "Praktikum i praksis - aktivering af skole-virksomhedssamspillet" som kapitel 6 af 6
© Undervisningsministeriet 2005