5. Erfaringer med Praktikum i drift

Efter at udviklingsarbejdet med Praktikum var afsluttet, har der på Københavns tekniske Skole været gennemført almindelig undervisning ved hjælp af Praktikum på to hold:

1. Et hold sammensat af industriteknikere og værktøjsmagere.
2. Et hold bestående af to møbelsnedkere.

Industriteknikere og værktøjsmagere

Læreren har kun perifert deltaget i udviklingsarbejdet af Praktikum, og det følgende er denne lærers opsummering af forløbet med driftundervisningen.

1) Når Praktikum skal køre i drift, så skal der være en klarere udmelding fra ledelsen til lærergruppen om ledelsens holdning til denne form for undervisning. For eksempel skal ledelsen tage stilling til:

• Definition af mål og succeskriterier.
• Bemandingsplan: Hvem skal undervise i hvilke fag?
• Ressourcer: Skal ressourcerne fordeles anderledes i Praktikum? For eksempel går der megen tid med at være i kontakt med virksomhederne.
• Hvordan vil man sikre, at erfaringerne med Praktikum spredes til andre lærere?

2) Arbejdsbelastningen i undervisningen er meget stor. Læreren har skullet vejlede 17 elever i 11 forskellige projekter.

3) Det har fungeret meget fint med at have et blandet hold af industriteknikere og værktøjsmagere.

4) Det er vigtigt at være kritisk over for projektopgaverne. Der skal sorteres mere, og der skal udvikles en fast procedure for, hvordan opgaver bliver godkendt eller frasorteret.

5) Der skal også være mere fokus på at begrænse svære opgaver (for eksempel bukkeapparat til kølerør). Måske skulle eleven kun fremstille delelementer af opgaven?

6) Motivationen var helt klart større end ved et mere "traditionelt" skoleforløb. Specielt de sidste 14 dage var eleverne meget engagerede.

7) Kontakten til mestrene er Praktikums akilleshæl. For at få Praktikum til at fungere optimalt og opfylde formålene med Praktikum, er en tæt kontakt til mestrene nødvendig. Men det arbejde, der skal lægges i kontakten, skal foregå inden for den normale forberedelsestid, og det er et temmelig stort arbejde, der skal udføres. En anden vigtig vinkel er, at når man endelig har fået mestrene med på Praktikum-ideen, at man så konstant holder dem til ilden. De har meget travlt, og de taber let interessen for projektet, hvis de ikke kan se en direkte nyttevirkning af det.

8) Eleverne vil helt klart have større glæde af et Praktikum-forløb, hvis de havde været igennem et eller flere projektorganiserede forløb under tidligere skoleophold. Eleverne bruger meget tid på at lære den projektorganiserede undervisningsform at kende.

9) Generelt er det svært at få alt det "administrative" til at fungere. Det har været et kaos at holde styr på, hvor eleverne nu befandt sig (på skolen eller ude på virksomheden). Meget mere uoverskueligt end ved den traditionelle undervisning.

10) Tilbagemeldinger fra den afsluttende evaluering med elever og virksomheder:

Afslutningsvis skal citeres fra et elevprojekt. Eleven er industritekniker, og citatet er endnu et eksempel på, at virksomheder og elever er i stand til at finde meget perspektivrige og relevante projekter.

• Der gik hurtigt nogle dage på arbejdet med at finde på en idé til en opgave. Vi blev enige om at fremstille en hydraulisk skruestik. Grunden, til at vi valgte dette emne, er, fordi vi har en ansat, der har fået nogle problemer med den ene hånd, efter han er blevet kørt ned.

  Vi fik ideen, fordi han havde spurgt, om han kunne få en hydraulisk skruestik, hvis formål er at skåne hans hånd, idet det gør ondt i den, når han skal spænde nogle ting hårdt fast. Han havde først fået ja, men det blev senere til "et måske", da mester fandt ud af, hvad den kostede. Men så fik vi jo den idé at fremstille den selv.........

  Vi ringede lidt rundt til nogle forskellige firmaer, hvis speciale er hydraulik og pakninger. Det endte med, at vi fik en mand ud, som kunne fortælle en masse om emnet ... var godt med lidt professionel vejledning.

Fra elevrapportens konklusion:

• Jeg synes, det er gået godt fordi jeg kan se, den vil kunne bruges. Produktet er ikke helt færdigt med slanger og diverse ting, fordi vi ville først se, om det var et resultat, der kunne bruges ... ...tilbage i virksomheden tilpasser vi emnet med slanger og diverse små justeringer, der hører til.

  Forløbet på skolen, synes jeg, har været godt, og jeg synes, man er blevet en hel del mere selvstændig og vil tænke lidt mere over tingene næste gang, man får uddelt en opgave af mester eller skolen.

Møbelsnedkere

På Københavns tekniske Skoles afdeling i Rødovre har man i vinteren 2004, inden for møbelsnedkeruddannelsen, ønsket at gennemføre et undervisningsforløb inspireret af Praktikumideen.

Baggrunden for undervisningsforløbet skal findes i en møbelsnedkervirksomhed, der i samarbejde med en anden virksomhed og en arkitekt gennem nogle år har udforsket muligheden for at få produceret en stol, som foreligger i en prototype i plast. Man har også forsøgt sig med at udvikle en prototype i aluminium. Begge eksperimenter har givet problemer: Plaststolen ville få problemer med at komme ud af støbeformen, og i aluminium ville stolen blive for tung og dyr.

Da det er vanskeligt at finde nogle virksomheder, der kan og vil producere prototyper, blandt andet på grund af de meget store omkostninger der er forbundet med dette, ønskede man fra virksomhedernes side, at nogle elever skulle eksperimentere med at udvikle prototyper i træ for konkret at undersøge, om det er muligt at producere stolen i træ.

To elever fandt sammen om løsningen af dette problem. Skoleopholdet er elevernes tredje, og det er på fem uger. Næste skoleophold er svendeprøveopholdet.

Stolen skal eventuelt produceres af birketræ i Estland. Årsagerne til at søge kompagniskab med et estisk firma er følgende:

1. Østeuropa er et stærkt voksende marked.
2. Muligheden for at anvende billig estisk arbejdskraft.
3. Birketræ findes i store mængder i Baltikum.

Stolen skal serieproduceres i cnc til en billig pris (3-400 kroner). Firmaets arkitekt har leveret grundtegningerne til stolen, men der mangler stadig følgende:

1. Ryg og sæde kan ikke, når man skal bruge træ, produceres i et stykke. Derfor må ryg og sæde produceres hver for sig. Dette skal der eksperimenteres med.
2. Stabiliteten i samlingerne skal der eksperimenteres med.
3. Der skal eksperimenteres med cnc-udstyrets muligheder og begrænsninger: Hvad kan der produceres på dette udstyr, og hvad kan ikke? Og hvad bliver prisen ved forskellige seriestørrelser?

På den baggrund har eleverne produceret tre prototyper med forskellige samlinger og overvejelser over produktionsmulighederne på cnc-udstyret.

Citater fra evalueringen:

• Uddannelsesleder: Jeg har sjældent før set så arbejdsomme og motiverede elever. Det er kommet helt bag på mig, hvor meget eleverne har nået på disse fem uger. De har udvist meget stor ansvarlighed.

  Virksomhed: Vi kan konstatere, at vi er kommet længere frem i processen om, hvorvidt stolen skal produceres i træ. Prototyperne peger på nye veje og giver nye overvejelser om, hvordan stolene kan produceres. Vi er imponerede over elevernes arbejde.

  Inspektør: Vi ønsker fra skolens side i så stort omfang som muligt, inden for mulighedernes grænse, at udvikle prototyper i samarbejde med virksomhederne.

  Elever: Det gode er, at stolen skal bruges til noget. Måske kan vi se den i Ikea om nogle år.

Denne side indgår i publikationen "Praktikum i praksis - aktivering af skole-virksomhedssamspillet" som kapitel 5 af 6
© Undervisningsministeriet 2005