![]() ![]() ![]() |
![]() |
![]() Praktikum i praksis - aktivering af skole-virksomhedssamspilletKolofonTitel: Praktikum i praksis - aktivering af skole-virksomhedssamspillet Indholdsfortegnelse1. Kritik af vekseluddannelsessystemet 2. Praktikum som svar på kritikken 3 Undervisning i Praktikum 4. Evaluering af Praktikum 5. Erfaringer med Praktikum i drift 6. Opsamling og konklusioner Bilag 1: Kort redegørelse for Thomas Dicksons designbegreb
Kolofon ForordMedarbejdere på Københavns tekniske Skole har gennem to forsøgs- og udviklingsprojekter ført den amerikanske professor Donald A. Schön's Praktikum-begreb ud i praksis her i landet. I første omgang har især værktøjsmageruddannelsen været i fokus. Erfaringerne viser, at Praktikum-modellen i høj grad kan fungere som en bro mellem skolen og virksomheden. Samtidig med, at eleverne i skoleundervisningen udfordres til produktudvikling og innovation gennem opgaver, som "kan og skal bruges" i virksomheden, har det vist sig, at Praktikum-modellen i høj grad kan medvirke til kvalificering af skole-virksomhedssamspillet i vekseluddannelserne. Skolen har igennem hele udviklingsprojektet og alle dets faser arbejdet tæt sammen med de virksomheder, de involverede elever har uddannelsesaftale med, og med positiv opbakning fra Det faglige udvalg for maskiner og værktøj. Resultater og erfaringer fra det gennemførte forsøgs- og udviklingsprojekt er i foråret 2004 præsenteret ved en konference for repræsentanter for erhvervsskoler, virksomheder og andre interessenter. Konferencen blev afholdt af og på Københavns tekniske Skole. Efter gennemførelsen og afslutningen af de nævnte FoU-projekter har skolen gennemført almindelig undervisning ved hjælp af Praktikum-modellen for to kuld elever inden for uddannelserne industritekniker, værktøjsmager og møbelsnedker. Publikationen indeholder erfaringer fra og evaluering af Praktikum i drift. For at generalisere erfaringerne fra de gennemførte FoU-projekter og sprede dem til inspiration for andre uddannelsespraktikere/ undervisere og for uddannelsesplanlæggere har Uddannelsesstyrelsen anmodet én af Praktikum-projektets initiativtagere, Søren Lundsgaard om at udarbejde manuskriptet til denne publikation. Uddannelsesstyrelsen har finansieret det bagvedliggende FoU- projekt samt udarbejdelsen og udgivelsen af dette temahæfte. Afslutningsvis skal bemærkes, at meninger og synspunkter i publikationen naturligvis står for forfatterens egen regning. Finn Togo IndledningDenne publikation bygger på to FoU-projekter1, som er gennemført i værktøjsmagerafdelingen ved Københavns tekniske Skole, og hvor Hans H. Koch og undertegnede har fungeret som projektledere: Praktikum – Broen mellem skole og virksomhed – et praksisrum til læring inden for vekseluddannelsessystemet. Casestudy: Værktøjsmagerfaget, projektnummer 1999-2534- 145, 2000. Praktikum i praksis – Forsøg med et nyt praksisrum inden for vekseluddannelsessystemet. Casestudy: Værktøjsmagerfaget, projektnummer 2001-2534-0118, 2004. Selve Praktikum-begrebet er udviklet af professor Donald A. Schön, Massachusetts Institute of Technology. Om dette begreb skriver Schön2:
Dette har været inspirationen til at gennemføre et udviklingsarbejde med vores erhvervsuddannelser, som er karakteriseret ved en vekslen mellem teori/praksis og skole/virksomhed. Helt konkret har arbejdet taget afsæt i værktøjsmageruddannelsen, og projektperioden har strakt sig over en periode på fem år. Arbejdet omfattede:
Med afsæt i ovenstående publikationer og undervisning er intentionerne med denne publikation at generalisere udviklingsarbejdet inden for værktøjsmagerbranchen på en måde, så andre skoler og brancher kan søge forståelse og inspiration til at føre Praktikum-ideen ud i livet og hermed fremme skole-virksomhedssamspillet. Publikationen er opbygget med et indledende kapitel, som beskriver Praktikums idégrundlag og belyser udviklingsarbejdet i en forståelse af det nuværende uddannelsessystems problemer. Hovedkapitlerne koncentrerer sig om, hvordan man kan komme i gang med Praktikum-initiativer, og viser nogle mulige veje, man kan vælge rent undervisningsmæssigt. Udviklingsarbejdet er evalueret via dels en konference3, dels evalueringsmøder med elevernes virksomheder og dels en række interview. Afslutningsvis omtales resultatet af Praktikum i drift, hvor undervisningen er blevet gennemført uden udviklingsmidler. Opbakningen fra Det faglige udvalg for maskiner og værktøj har været helt afgørende for gennemførelsen af udviklingsarbejdet med Praktikum. Repræsentanter fra det faglige udvalg deltager jo i skolens lokale uddannelsesudvalg og har dermed haft mulighed for at formidle projektets ideer og mål videre. Denne positive opbakning til projektet har i høj grad smittet af på virksomhederne i branchen, hvilket jeg vil benytte lejligheden til at takke for. Undertegnede vil takke lektor Charlotte Bjerre, Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse, som har medvirket som diskussionspartner og aktiv deltager i skriveprocessen. Derudover vil jeg takke min flerårige partner i Praktikum-projektet værktøjsmager Hans H. Koch, Københavns tekniske Skole for et meget frugtbart samarbejde. Vort fælles arbejde er, i koncentreret form, nedskrevet i denne publikation. En anden drivende kraft i Praktikum-projektet har været min kollega ingeniør Kim Apitz, Københavns tekniske Skole, som har været primus motor i gennemførelsen af de kvalitative interview, som den afsluttende evaluering bygger på. Kim har desuden været en højst inspirerende samtale- og diskussionspartner gennem alle årene. Afslutningsvis vil jeg varmt takke alle vores pragtfulde, kreative og dygtige elever, som trofast har bakket op om selv de mest flyvske initiativer, og desuden takke deres mestre og svende for deres fulde støtte og deltagelse i projektet. Konsulent Søren Lundsgaard 1. Kritik af veksel-uddannelsessystemetDen klassiske hovedkritik4 af vekseluddannelsessystemet peger på, at systemet i dag er en anakronisme, der stammer fra middelalderens håndværkslaug og som sådan ikke blot konservativ og autoritær af natur, men desuden et udtryk for økonomisk udbytning. Et tilbagevendende kritikpunkt er også, at skolevirksomhedssamspillet ikke fungerer ordentligt. Dette er senest dokumenteret af Danmarks Evalueringsinstitut i 2004 (se omtale nedenfor). En tidligere analyse5 af skole-virksomhedssamspillet mundede ud i følgende problemstillinger, som indsatsen fremover ifølge forfatterne burde koncentreres om:
Danmarks Evalueringsinstitut har netop gennemført en evaluering af erhvervsuddannelserne6. Om skole-virksomhedssamspillet konkluderes:
Og videre:
Evalueringen bekræfter nok engang, at samarbejdet mellem skole og virksomhed er nødlidende, og at det er et område, som trænger til at udvikle nye samarbejds- og organisationsformer. I uddannelsesplanlægningen på erhvervsskolerne har eleverne ifølge kritikerne traditionelt været helt fraværende som aktive medspillere. Dette har været en naturlig konsekvens af en meget traditionel planlægning, som præger skolernes læringspraksis7. I en traditionel skoleundervisning passiviseres eleverne ofte, da undervisningen baseres på indlæring og tilpasning8. Det er baggrunden for, at eleverne oplever, at de løber fra ansvaret på skolen, at de lærer efter "bogen", at det, de lærer, ikke kan bruges i virksomheden, og at de ingen forpligtelse føler. I en anden undersøgelse9 konkluderes, at:
Undersøgelsen peger endvidere på følgende to problemstillinger:
"ferie" eller "pauser" i forhold til opholdet i deres praktikvirksomheder. En af årsagerne til dette er, at eleverne ikke oplever skoleaktiviteterne som relevante i forhold til de krav, der stilles af virksomhederne. Begge problemstillinger er af højeste uddannelsesmæssige relevans. Kravene til et nyt uddannelsesfokus skal altså ikke kun omfatte ændrede krav til skolerne, men også til elevernes praktikvirksomhed. I en opsummering rammer undersøgelsen ned i et helt centralt punkt:
En forudsætning for at ændre på elevernes holdning til deres uddannelse er derfor, at der ændres både på de opgaver, eleverne skal arbejde med, og på selve undervisningssituationen. Det vil sige, at der skal etableres forsøg med nye læringsprincipper, som i bund og grund er et opgør med den type læring, hvor læringen er løsrevet fra de situationer, hvori det lærte skal bruges. Konsekvensen af den nævnte kritik er, at undervisningen grundlæggende må ændres, så eleverne inddrages i planlægningen og gennemførelsen af undervisningen. Det er denne tilknytning, der bestemmer elevens engagement i undervisningen. Grundlæggende gælder om elevernes læring, at den afhænger af deres deltagelse i en praksis, som på én og samme tid sammenbinder erfaringerne på skolen og i virksomheden. De to læringsteder skal sammenkobles med en "bro", så det er muligt at inddrage begge verdener i undervisningen. Praktikum, som beskrives i efterfølgende afsnit, kan udgøre denne "bro". Men også ydre omstændigheder, blandt andet den stigende globalisering, spiller ind på overvejelserne om ny læring. Forholdet mellem uddannelse, globalisering og PraktikumI disse år ændrer globaliseringen radikalt på arbejdsmarkedet i forhold til lønudviklingen, kvalifikations- og kompetencestrukturer o.a. og dermed de krav, der stilles til uddannelsessystemet. I forholdet mellem uddannelse og teknologi medfører globaliseringen to udviklingsretninger, som får stor indflydelse på erhvervsuddannelsessystemet og dets evne til at producere relevante kompetencer. På den ene side bliver teknologi, råstoffer og kapital i større og større omfang tilgængelige for alle. I Danmark mærkes dette blandt andet ved, at virksomhederne outsourcer mange produktionsaktiviteter til lande med en væsentlig billigere arbejdskraft end den danske. På den anden side stiger betydningen af den "lokale" arbejdskraft og de kompetencer, som de nationale uddannelsessystemer kan udvikle.
Konsekvensen af denne udvikling må være, at erhvervsuddannelserne i langt større omfang må have fokus på, at eleverne også oplæres til udviklere, iværksættere og innovatører, som kan være medspillere i virksomhedernes konstante behov for produktudvikling og innovation. Det kræver blandt andet, at erhvervsuddannelsessystemets aktører er i stand til at samarbejde og kommunikere, hvilket som nævnt tidligere langtfra altid er tilfældet. 2. Praktikum som svar på kritikkenFokus i udviklingsarbejdet har derfor været at skabe et sammenhængende system; et system som er koblet sammen af nødvendighed og ikke af en "pendlen" mellem to forskellige virkeligheder: Skolen og virksomheden. Det, der skal binde systemet sammen, er det autentiske (sam)arbejde om en fælles idé, som alle tre parter har en særlig og en fælles interesse i. Den særlige eller specifikke interesse kan karakteriseres ved:
Den fælles interesse er at uddanne eleven bedst muligt. Den grundlæggende nye idé ved Praktikum er altså, at det under skoleopholdene ikke længere er skolen, der alene udstikker rammerne for indholdet af elevens arbejde, men at dette sker i samarbejde mellem skole, elev og virksomhed. Eller sagt på en anden måde: Opgaverne er defineret ud fra et fællesansvar mellem de tre parter, der er samarbejdende og drevet af en fælles målsætning. Udgangspunktet for dette fællesskab skal findes i elevens virksomhed. Virksomheder har altid store såvel som små udviklingsbehov, og nogle af disse behov vil eleven være i stand til at håndtere/løse. Elevens arbejde med at håndtere dette udviklingsbehov skal naturligvis relateres til de faglige mål i uddannelsen. Det er i denne fase, at skolen har sin rolle i at medvirke til at tilpasse det faglige indhold i udviklingsbehovet til elevens aktuelle faglige niveau og uddannelsens mål og rammer i øvrigt. Ofte kan der nemlig registreres et mis-match mellem elevernes medbragte projekter og deres aktuelle faglige forudsætninger. Eleverne skal undertiden anvende faglige discipliner, som måske normalt først ligger længere fremme i deres uddannelsesforløb. Det må understreges, at i et Praktikum-forløb vil man altid støde ind i sådanne problemer, og at det må være op til læreren i samarbejde med eleverne og virksomhederne at vurdere mulighederne for gennemførelse af et projekt. Godt er det at vide, at elevens motivation i sådanne sammenhænge er i top. Man kan forestille sig, at en virksomhed for eksempel har behov for at udvikle følgende:
Når virksomhederne og skolen skal samarbejde med udgangspunkt i et projekt/produkt, er det nødvendigt at opstille en ny undervisningsramme og i langt større omfang forstå læreprocessen i en produktudviklingsramme. Kreativitet og innovation bliver i denne sammenhæng til læringsmæssige nøglebegreber, hvilket er et væsentligt kendetegn ved Praktikum. I følgende figur ses en model, der illustrerer en traditionel erhvervsuddannelse, samt en model, der grafisk placerer Praktikum som et nyt læringsrum. -Praktikum-projekter Figuren herover illustrerer, at der i det nuværende erhvervsuddannelsessystem ikke eksisterer et formelt uddannelsesmæssigt fællesskab mellem systemets tre hovedaktører. Illustrationen til højre viser intentionerne med læringen i et Praktikum-forløb, hvor det fremgår, at Praktikum hverken er skole eller virksomhed, men derimod et nyt læringsrum. Videre viser figuren, at det er eleven, som, styret af sine egne behov, definerer læringsrummet og sine bevægelser heri. Praktikum-rummet kan altså være placeret alle steder i figuren – også helt uden for virksomheden og skolen – når eleven for eksempel opsøger brugergrupper, markeder, informationer. Praktikum er altså ikke bare et fællesrum mellem de tre aktører, men et nyt læringsrum, som dagligt defineres i forhold til de problemer, eleverne støder ind i. En grafisk illustration, der skitserer forskellen i læringsrummene i det traditionelle erhvervsuddannelsessystem og i Praktikum (Kim Apitz, 2004). Praktikums søjlerFølgende forhold er afgørende, når man vil ændre undervisningen fra et mere traditionelt forløb til et Praktikum-forløb:
Veje til iværksættelse af PraktikumMen hvordan kommer man egentlig i gang med Praktikum? Heri har hovedaktørerne forskellige roller. Skolernes rolleInitiativet til et Praktikum-forløb starter ofte på en skole. Erfaringerne viser, at man både kan starte decentralt ("bottom-up") og centralt ("top-down"). Det vil sige, at en ledelse centralt kan tage initiativet, eller at en gruppe lærere decentralt kan være iværksættere af Praktikum. Udviklingsarbejdet på Københavns tekniske Skole har udelukkende været et decentralt anliggende. Hvis man vælger denne vej, så skal der i princippet kun to ting til:
Og så skal man ellers kaste sig ud i det. Eleverne er altid med på forandring, som de kan se mening med. Den anden vej er den mere formelle. Så er det skolens ledelse, som går forrest i udviklingsarbejdet. Hvis ikke alle lærerne skal deltage, så skal disse udvælges enten af ledelsen eller af skolens pædagogiske samarbejdsorganer: Lærermødet, pædagogisk råd eller lignende. Udover lærere og ledelse kan for eksempel følgende deltage: Faglige udvalg, det lokale uddannelsesudvalg, repræsentanter fra virksomhederne og andre. Ved et udviklingsarbejde er det ofte nødvendigt at have en formel styregruppe lokalt på skolen. Denne styregruppe kan bestå af: Skoleledelse, virksomhedsrepræsentanter, elever og lærere. Styregruppen kan have følgende opgaver:
Uanset, hvilken model man vælger (den decentrale eller den centrale) at gennemføre den ændrede undervisning efter, så skal skolens ledelse deltage aktivt. Det kan være på forskellige niveauer, men deltagelsen er nødvendig. Det er jo systemets institutioner, som skal være garanter for projektet – og ikke enkeltindivider. Ellers vil initiativet kun eksistere, så længe projektet pågår, og "ildsjælene" holder arbejdet i gang. Hvis ikke ledelsen deltager aktivt i projektet, så kan konsekvenserne blive, at:
Virksomhedernes rolleVi har jo ikke taget lærlinge her i lang tid, netop fordi vi ikke syntes, at skolen gjorde det, de skulle (citat fra virksomhedsleder). Dette mestercitat viser en helt grundlæggende antagelse, som findes i de fleste danske virksomheder, som ansætter elever. Nemlig at elevernes skoleophold er spild af tid. I forbindelse med de indledende faser af det første FoU-projekt gennemførtes derfor en interviewundersøgelse i otte udvalgte virksomheder, der kunne være relevante for projektet. Følgende er et par centrale problemstillinger fra interviewene med disse virksomheder:
Da udviklingsarbejdet på Københavns tekniske Skole skulle starte, var forventningen derfor, at det ville blive svært at få virksomhederne motiveret til at deltage. Formodningen var, at branchens virksomheder dels var for pressede i hverdagen og dels havde for negative forventninger til skolen, så de ikke ville afsætte den nødvendige tid og energi til at forholde sig til elevernes uddannelse i det omfang, projektet lagde op til. Men den forventning blev gjort eftertrykkeligt til skamme. Med en enkelt undtagelse var alle virksomhederne meget positive over for ideen. Umiddelbart var alle virksomhederne indstillet på at medvirke til forandringer, der kunne forbedre samarbejdet mellem skole og virksomhed. I det afsluttende FoU-projekt blev der konkluderet følgende om virksomhedernes medvirken i udviklingsarbejdet:
Elevernes rolleI Praktikum er det væsentligt at få understreget, at det er eleverne, der skal være "bærere" af egne projekter. De skal føle ejerskab til deres projekt. Det betyder blandt andet, at selv om det er virksomheden, der er aftager af produktet, så er den centrale pointe, at det er eleven, som er producenten. Videre er det eleven, som formidler projektindholdet over for holdkammerater, lærere og virksomheder. Virksomheder og skolen skaber rammen for elevens projektarbejde. Hvordan disse rammer udfyldes, er i princippet elevens valg.
Erfaringen blev, at eleverne i stort omfang brugte hele holdet som diskussions- og løsningspartner. Disse holddiskussioner var meget frugtbare, da alle på den måde blev involveret i alle projekterne. Mange gode problemløsninger er fremkommet gennem disse gruppediskussioner. Det understreger betydningen af, at man hver dag bør mødes og drøfte hinandens problemstillinger. Det holder grupperne sammen ikke mindst i produktionsfasen, der fortrinsvis er henlagt til værkstederne. Valg af projekterVed det første møde med virksomhederne og deres elever blev ideen med Praktikum fremlagt og diskuteret. Specielt var det vigtigt at diskutere, hvilke projekter virksomhederne og eleverne havde overvejet at inddrage i udviklingsarbejdet. Virksomhederne havde før mødet modtaget et brev fra skolen, som ridsede forudsætningerne for udviklingsarbejdet op. Formålet var at diskutere og afklare de problemformuleringer, som virksomheder og elever havde medbragt. Denne afklaring skulle ske ud fra følgende spørgsmål:
Det viste sig, at det var vanskeligt at finde projekter, der var tilstrækkelig relevante for et forløb, og som samtidig opfyldte de faglige og personlige mål, der stilles ifølge uddannelsesbekendtgørelse og vejledning. Dette har sin naturlige baggrund i, at denne type af aktivitet ikke er prøvet før. Det vil ændre sig med tiden, når virksomhederne får gjort disse projekttanker til en del af hverdagen. En afgørende erfaring er derfor, at virksomheden og eleven allerede "aktiveres", før eleven skal på skoleophold. Den indledende diskussion og udforskning af projektet skal foregå allerede, mens eleven er i virksomheden. I praksis skal lærerne presse lidt på og via telefon og e-mail tilskynde til, at processen på virksomheden ikke går i stå. Jo flere kræfter der lægges i dette forarbejde, jo større relevans/brugbarhed får de projekter, eleverne bringer med til skolen. 3. Undervisning i PraktikumGenerelle overvejelserElevernes projektopgaver er omdrejningspunktet i undervisningen. I forhold til overvejelserne på de foregående sider må undervisningen i Praktikum bygges op på to forhold: 1. Virksomhedstilknytningen
2. Problemorientering og projektorganisering
Projektet forberedes både på skolen og i virksomheden. Elevens projekt skal være af en sådan art, at det ikke er afgørende for virksomheden, om produktet bliver helt færdigt i forløbet. Det skal også være muligt for eleven at eksperimentere og lære gennem fejl. I Praktikum ligger ikke et krav om, at produktet nødvendigvis skal blive færdigt – fokus ligger på det læringsmæssige. Men naturligvis ønsker alle elever at blive færdige med deres produkt. Det skal her understreges, at virksomheden (i samarbejde med skolen) er forpligtet til at vurdere og beskrive de læringsmæssige virksomhedsaktiviteter, som er forudsætningen for, at eleven får et optimalt udbytte af sit arbejde med projektet. Ligeledes gælder, at skolen, virksomhederne og eleverne aktiveres på en anden måde end, hvad der er gængs inden for de tekniske erhvervsuddannelser. Skolen får en aktiv rolle i forbindelse med at planlægge og samarbejde via de "eksternt stillede", virksomhedsrelaterede opgaver. Omvendt aktiveres virksomhederne ved at skulle følge op på de "internt stillede" opgaver fra skolen. Dermed er skolen ikke eneste part i undervisningen: Virksomhederne er medinddraget og medansvarlige for elevernes projektarbejde. Endelig bliver eleven aktiv i form af at være projektbærer med flere "kasketter": Dels som aktiv part i at problemformulere opgaven i samarbejde med skole og virksomhed og dels som udvikler, planlægger, fremstiller, evaluator og "salgsmedarbejder" i form af at skulle sælge opgaveløsninger til både skolen og virksomhederne. Dette er illustreret i følgende figur. Kasserne, som er placeret lodret, skal illustrere, at eleverne under deres skoleophold traditionelt får en lang række relativt ensartede opgaver, hvor de normalt får udleveret nogle tegninger af eller oplæg om et produkt, som de efterfølgende skal føre ud i livet. Den faglige kompetence opbygges som "perler på en snor" inden for fagets faglige tradition. De vandrette kasser skal illustrere, at eleverne i et Praktikumforløb skal igennem produktudviklingens forskellige faser: Fra idé og design over produktion til markedsføring og salg. I Praktikum er det ikke vigtigt at lave mange produkter, men som en slags innovatør/iværksætter at følge et produkt i hele dets livscyklus. Følgende elevcitat viser også, at eleverne har andre interesser i deres uddannelse end "blot" at være deltagere i den faglige oplæring:
Eleverne opfatter altså ikke kun uddannelsens kompetencer som noget, der kun kan måles og vejes, men opfatter i lige så høj grad uddannelsen som en personlig udviklingsproces, hvor man har mulighed for at styrke bredere kompetencemål. Den konkrete undervisningForsøgsholdet, som var udvalgt til Praktikum-undervisningen15, var et tilfældigt udvalgt værktøjsmagerhold. Syv elever deltog, og de repræsenterede seks forskellige virksomheder. Aldersspredningen var fra 19 til 40 år. Tre var kvinder og fire mænd. Skoleopholdet var elevernes andet efter grundforløbet. Undervisningen var struktureret efter følgende milepæle:
Undervisningen blev struktureret efter en projektmodel med følgende ti punkter:
Denne model, som er kendt og anvendt i erhvervsuddannelsessystemet, bygger på, at ethvert produkt bidrager til løsningen af et problem. Derfor er det væsentligt, at eleverne lærer at tænke problemorienteret, fordi erfaringer viser, at, hvis ikke dette er udgangspunktet, så lukker den innovative proces sig alt for tidligt. Eleverne vil senere ærgre sig over, at de ikke anvendte mere tid til denne fase. Specielt inden for erhvervsuddannelserne er eleverne meget produktfikserede. En god metode til at udskyde produktvalget er at bringe eleverne i kontakt med dem, som skal bruge produktet (folk i virksomheden, virksomhedens kunder, tilfældigt udvalgte kunder i butikker/på gaden etc.). Slutbrugeren vil altid kunne stille nogle krav til produktet med hensyn til pris, funktionalitet, ergonomi, materiale, sikkerhed, holdbarhed, service og rengøring med videre, som vil give eleverne anledning til fornyede overvejelser vedrørende udformningen af deres produkt. Udover milepælene er undervisningen også struktureret om nogle rutiner:
Logbogen har følgende vigtige funktioner:
En forudsætning for at gennemføre et Praktikum-forløb er, at man holder alle interessenter (virksomheder, faglige udvalg og andre) orienteret om projektforløbet. Dette kan gøres dels via en løbende personlig kontakt, udsendelse af materiale via nettet og dels ved udsendelse af nyhedsbreve16. Nyhedsbrevene skal være en information til omverdenen om projektets forløb. Erfaringen viser, at man bør prioritere nyhedsbrevene højt, og man bør sikre sig, at de skrives med præcise deadlines. I forhold til gruppernes arbejde er der blevet gjort nogle erfaringer med gruppestørrelsen. Sammensætningen af grupperne var følgende: En enmandsgruppe, en tomandsgruppe og en gruppe som bestod af fire elever fra fire forskellige virksomheder. Grundlæggende kan siges, at gruppearbejdet er en forudsætning for at opfylde kravene om samarbejde, fleksibilitet, procesarbejde med mere. Enmandsgruppen er ikke en mulighed, der er tilfredsstillende. Det er den erfaring, den pågældende elev måtte erfare. For den elev blev det særdeles vigtigt med de tværgående møder, hvor han kunne drøfte sine ideer med de andre elever. Ligeledes er en gruppe på fire for stor en gruppe. Det betød let, at én kom til at befinde sig i en yderposition i forhold til resten af gruppen. I forbindelse med evalueringen med eleverne og virksomhederne blev det slået fast, at grupper på minimum to og maksimum tre er det ideelle. Mange af disse erfaringer med Praktikum, som er gjort inden for værktøjsmagerfaget, har generel karakter. Det vil sige, at Praktikum er en læringsforståelse, som kan anvendes inden for alle brancher og uddannelser, men naturligvis tillempet og tilpasset forholdene. Alle brancher producerer produkter, materielt eller immaterielt, og alle brancher har nogle produktionssystemer og nogle brugere. I processen frem mod et brugog salgbart produkt ligger der en lang produktudviklingsfase blandt andet indeholdende design, produktforsøg, markedsanalyse, produktion og evaluering. Det er disse faser, som kopieres i Praktikum-undervisningen. For en nærmere uddybning af dette henvises til bilag 1 i denne publikation og ellers til FoU 2004. Projektemner fra praksisI det følgende er elevernes projekter beskrevet i forhold til Praktikums idégrundlag, og i forhold til hvordan de har struktureret arbejdet med deres projekt. Gruppe 1: Adapter-gruppen Eleven ønsker at udarbejde en adapter i plastic, som kan smides væk efter brug, da dette både er en økonomisering (der går tid med at rense metaladapteren) og en miljøforbedring (metal-adapteren skal gøres ren ved hjælp af et organisk opløsningsmiddel). Desuden er den nuværende adapter dyr at fremstille, da den skal trådskæres. Af ergonomiske årsager ønskes adapteren konstrueret i kugleform. Denne form har eleven udviklet i samarbejde med de kvindelige montører gennem samtaler og interview (en brugerundersøgelse). Gruppe 2: Cd-cover-gruppen Modellerne er følgende:
Gruppe 3: Proptrækker-gruppen
-Praktikum-projekter Gruppen har gennemført en mere traditionel markedsanalyse gennem interview med en række køkkenfirmaer. De har interviewet folk på gaden, og de har kontaktet forretningsindehavere, der sælger proptrækkere. På den baggrund skulle eleverne blandt andet undersøge, hvilket design der er det mest solgte, og hvilke problemer der eksisterer i forhold til de forskellige typer proptrækkere og på den baggrund udarbejde deres eget design. Forlagt undervisningFor at teste, evaluere og fremskynde produktudviklingsprocessen besøgte holdet et kendt dansk designfirma. Firmaet har været meget aktivt i forbindelse med Praktikum-forsøget, og fabrikschefen var meget engageret i at diskutere produktudvikling med eleverne. Program for heldagsbesøget i kort form:
For en uddybning af dette besøg henvises til FoU 2004. Den efterfølgende under visningFølgende arbejdsplaner blev aftalt for den næste periode:
Grupperne fremstillede herefter arbejdsplaner. Efterfølgende indkaldtes til en midtvejsevaluering (Referat af denne se bilag 2). Op til midtvejsevalueringen ønskede eleverne at forbedre deres evne til at præsentere deres arbejde. Specielt var eleverne nervøse ved tanken om, at de nu skulle præsentere deres arbejde for deres mester. Efterfølgende arbejdedes intensivt med dette (se FoU 2004 om præsentationsformer). Midtvejsevalueringen (bilag 2) med virksomhederne gav blandt andet anledning til følgende tilbagemeldinger:
Praktikum-lærerne beskrev blandt andet følgende hovedproblemer:
Vedrørende elevernes præsentation har to forskellige former været forsøgt:
Denne sidste model for præsentation har fungeret klart bedst. Eleverne har været mere frie, og de har fået en langt mere seriøs og grundig tilbagemelding fra alle deltagerne i evalueringen. Efterfølgende skoleopholdVærktøjsmagereleverne vendte i efteråret 2003 tilbage til yderligere et Praktikum-forløb på ti uger. For to af grupperne (Cd-gruppen og Proptrækker-gruppen) var dette skoleophold primært en praktisk fortsættelse af det forrige skoleophold. For Cd-gruppens vedkommende lykkedes det at færdiggøre formen, hvori cd-coveret skal støbes. Sprøjtestøbemaskinen på skolen viste sig kapacitetsmæssig ikke at kunne magte opgaven. Lukketrykket på maskinen var ikke stort nok. Det lykkedes dog at få fremstillet emner, men de var langt fra af en tilfredsstillende kvalitet. Værktøjet (støbeformen) blev sat til at producere på en større sprøjtestøbemaskine hos en af de deltagende virksomheder. Gruppen, som fremstillede proptrækkeren, nåede ikke at blive færdig med deres produkt. Værktøjerne, som der var mange af, blev stort set færdige. Produktet var for kompliceret og burde set i bakspejlet ikke være godkendt som et Praktikum-projekt. Kun adapter-gruppen, som havde afsluttet opgaven med et godt resultat (montørdamerne anvender i dag hans adapter), gik i gang med løsning af et nyt problem. Det drejede sig om et sprøjtestøbt holdeværktøj til mikrofonhuse, som skal guldbelægges og varmebehandles i én arbejdsproces. Det er et yderst kompliceret værktøj, og det forudsætter komplicerede cnc-fræseopgaver samt gnistbearbejdning. I forhold til bekendtgørelsens mål lå denne opgave fagligt meget højt. Eleven var en voksenlærling og særdeles innovativ, så der var ingen problemer med at lade ham prøve kræfter med denne opgave. Praktikum kan således også fungere som en differentieringsmulighed i undervisningen. 4. Evaluering af PraktikumI årene 2000-2004 har der været gennemført mange møder, konferencer og interview. Det er ikke muligt i denne publikation bare tilnærmelsesvis at omtale samtlige evalueringssammenhænge, så derfor vil kapitlet være præget af opsamlinger, oversigter og resumeer. Igen må henvises til hovedrapporten, hvis man ønsker den grundige indføring. Citaterne stammer primært fra kvalitative interview med virksomheder og elever. Derudover bygger kapitlet på den afsluttende evaluering (plenumdiskussioner og opsamlinger) med virksomheder og elever. InterviewundersøgelsenFølgende kvalitative interview er gennemført:
Nogle udvalgte elevcitater:
Opsummering på elev-interviewene Af citaterne (og i hele interviewundersøgelsen) fremstår det tydeligt, hvad det er, der vækker elevernes motivation:
Alt dette medfører således, at eleven:
Som en fin sidegevinst oplevedes et markant mindre fravær i undervisningen fra elevernes side:
På trods af de positive tilbagemeldinger skal det understreges, at hvis man som lærer overskrider den fine grænse mellem at stille en udfordrende opgave og stille en for udfordrende opgave, så kan det udløse en reaktion, som er totalt ødelæggende for motivationen. I pædagogikken tales om, at opgaver skal stilles i den nærmeste udviklingszone (NUZO). Denne zone er særdeles bred og fleksibel, men pointen er, at man skal være yderst bevidst om at grænsen ikke overskrides. Den grænse kan kun findes i det konkrete samarbejde mellem lærere og elever. Udvalgte virksomhedscitater:
Opsummering på virksomheds-interviewene I forhold til Praktikum-forløbet er mestrene meget positive, og de støtter op om det:
Mestrene var også i stand til at vurdere sig selv i forhold til egen oplæringspraksis. Undervejs i forløbet er virksomhederne blevet mere opmærksomme på deres egen aktive rolle ved, at Praktikum også stillede krav om ændringer i oplæringen i virksomhederne. Mestrene peger på, at det er en dynamisk måde at opkvalificere lærerne på. Lærerne bliver, som det udtrykkes, "kastet for løverne": De skal søge løsninger i samarbejde med eleverne, løsninger de ikke har set før. Det kræver et opgør med den traditionelle lærerrolle, hvor man nærmest skal være alvidende. Ligeledes medfører Praktikum et langt tættere samarbejde mellem lærerne og virksomheden. Man lærer hinanden at kende, hvilket har umådelig stor betydning for elevens syn på uddannelsen. At deres lærere og virksomheder kender hinanden og taler sammen har stor betydning. Eleverne kommer til at tage hele systemet langt mere alvorligt. Den gode virksomhedskontakt betyder ligeledes dels en langt større mulighed for besøg og dels, at dette forekommer helt naturligt og sammenhængende i undervisningen. Besøgene kan også være medvirkende til etablering af et fagligt og personligt netværk både for lærere og elever. Og ikke mindst eleven bliver bredere faglig funderet ved at se flere arbejdspladser med forskellige teknologier i forskellige organisationssammenhænge. Vedkommende kan sætte sin egen arbejdsplads bedre i relief og får samtidigt uddybet sin branche- og teknologiforståelse. Alle mestre var også meget villige til at stille virksomhedens produktionsudstyr og knowhow til rådighed for eleverne. Det har vist sig at være en helt central pointe, at virksomhederne også var aktive medspillere på dette felt. I et tilfælde har en elev produceret hele sin produkt efterfølgende på virksomheden. Og i mange tilfælde har eleverne særdeles aktivt benyttet sig af disse muligheder:
Virksomhederne lagde meget vægt på, at eleverne lærte at kommunikere og dokumentere deres arbejde. Kommunikationen blev tilgodeset via elevernes logbøger, som ugentligt blev tilsendt virksomhederne. Ligeledes har eleverne lært at præsentere deres arbejde gennem mange evalueringer. Dokumentation blev ligeledes foretaget via de skriftlige rapporter, i hvilke de redegjorde for deres produkter. Det har været overraskende, at virksomhederne faktisk ser uddannelsessystemet som en helhed. Faglig "chauvinisme", hvor man ensidigt kun betragter uddannelsessystemet som en opfyldningsfunktion af særinteresser, er ikke forekommet. Mestrene kan inddrage aktører ud over sig selv: Man opfatter ikke sig selv som epicentrum, men kan placere sig selv i et system, som omfatter alle aktørernes samlede interesser. 5. Erfaringer med Praktikum i driftEfter at udviklingsarbejdet med Praktikum var afsluttet, har der på Københavns tekniske Skole været gennemført almindelig undervisning ved hjælp af Praktikum på to hold:
Industriteknikere og værktøjsmagereLæreren har kun perifert deltaget i udviklingsarbejdet af Praktikum, og det følgende er denne lærers opsummering af forløbet med driftundervisningen. 1) Når Praktikum skal køre i drift, så skal der være en klarere udmelding fra ledelsen til lærergruppen om ledelsens holdning til denne form for undervisning. For eksempel skal ledelsen tage stilling til:
2) Arbejdsbelastningen i undervisningen er meget stor. Læreren har skullet vejlede 17 elever i 11 forskellige projekter. 3) Det har fungeret meget fint med at have et blandet hold af industriteknikere og værktøjsmagere. 4) Det er vigtigt at være kritisk over for projektopgaverne. Der skal sorteres mere, og der skal udvikles en fast procedure for, hvordan opgaver bliver godkendt eller frasorteret. 5) Der skal også være mere fokus på at begrænse svære opgaver (for eksempel bukkeapparat til kølerør). Måske skulle eleven kun fremstille delelementer af opgaven? 6) Motivationen var helt klart større end ved et mere "traditionelt" skoleforløb. Specielt de sidste 14 dage var eleverne meget engagerede. 7) Kontakten til mestrene er Praktikums akilleshæl. For at få Praktikum til at fungere optimalt og opfylde formålene med Praktikum, er en tæt kontakt til mestrene nødvendig. Men det arbejde, der skal lægges i kontakten, skal foregå inden for den normale forberedelsestid, og det er et temmelig stort arbejde, der skal udføres. En anden vigtig vinkel er, at når man endelig har fået mestrene med på Praktikum-ideen, at man så konstant holder dem til ilden. De har meget travlt, og de taber let interessen for projektet, hvis de ikke kan se en direkte nyttevirkning af det. 8) Eleverne vil helt klart have større glæde af et Praktikum-forløb, hvis de havde været igennem et eller flere projektorganiserede forløb under tidligere skoleophold. Eleverne bruger meget tid på at lære den projektorganiserede undervisningsform at kende. 9) Generelt er det svært at få alt det "administrative" til at fungere. Det har været et kaos at holde styr på, hvor eleverne nu befandt sig (på skolen eller ude på virksomheden). Meget mere uoverskueligt end ved den traditionelle undervisning. 10) Tilbagemeldinger fra den afsluttende evaluering med elever og virksomheder:
Afslutningsvis skal citeres fra et elevprojekt. Eleven er industritekniker, og citatet er endnu et eksempel på, at virksomheder og elever er i stand til at finde meget perspektivrige og relevante projekter.
Fra elevrapportens konklusion:
MøbelsnedkerePå Københavns tekniske Skoles afdeling i Rødovre har man i vinteren 2004, inden for møbelsnedkeruddannelsen, ønsket at gennemføre et undervisningsforløb inspireret af Praktikumideen. Baggrunden for undervisningsforløbet skal findes i en møbelsnedkervirksomhed, der i samarbejde med en anden virksomhed og en arkitekt gennem nogle år har udforsket muligheden for at få produceret en stol, som foreligger i en prototype i plast. Man har også forsøgt sig med at udvikle en prototype i aluminium. Begge eksperimenter har givet problemer: Plaststolen ville få problemer med at komme ud af støbeformen, og i aluminium ville stolen blive for tung og dyr. Da det er vanskeligt at finde nogle virksomheder, der kan og vil producere prototyper, blandt andet på grund af de meget store omkostninger der er forbundet med dette, ønskede man fra virksomhedernes side, at nogle elever skulle eksperimentere med at udvikle prototyper i træ for konkret at undersøge, om det er muligt at producere stolen i træ. To elever fandt sammen om løsningen af dette problem. Skoleopholdet er elevernes tredje, og det er på fem uger. Næste skoleophold er svendeprøveopholdet. Stolen skal eventuelt produceres af birketræ i Estland. Årsagerne til at søge kompagniskab med et estisk firma er følgende:
Stolen skal serieproduceres i cnc til en billig pris (3-400 kroner). Firmaets arkitekt har leveret grundtegningerne til stolen, men der mangler stadig følgende:
På den baggrund har eleverne produceret tre prototyper med forskellige samlinger og overvejelser over produktionsmulighederne på cnc-udstyret. Citater fra evalueringen:
6. Opsamling og konklusionerPraktikum-konceptet hviler på nogle forholdsvis enkle, bærende ideer:
Nye krav til lærernePraktikum vil stille store krav til lærernes omstillingsparathed og pædagogiske evner. Det er ikke nok – én gang for alle – at være en god håndværker. Det er nødvendigt løbende at opdatere og revidere sin viden og knowhow i takt med den teknologiske og samfundsmæssige udvikling. En tættere kontakt med virksomhederne gennem Praktikum kan løse en del af dette kvalificeringsproblem. Følgende konkrete udviklingsområder må en lærergruppe, der ønsker at gennemføre et Praktikum-forløb, tage stilling til:
Læreren må langt oftere foretage faglige refleksioner sammen med eleverne. Dagligdagen i et Praktikum-forløb udvikler tætte relationer mellem lærere og elever i et fællesskab, der nu er fokuseret på udviklingen af en produktidé, som med stor sandsynlighed skal anvendes i elevens virksomhed. Samarbejdet med virksomhederneEt af målene med Praktikum-forsøget har været at undersøge, om virksomhederne ville deltage i forsøg af denne type. Her kan vi konkludere, at virksomhederne har været den stærkeste samarbejdspartner – altså efter eleverne. Virksomhederne har nedskudt alle de fordomme, man på forhånd kunne have om deres medvirken i et udviklingsprojekt. Virksomhedernes gevinster i forhold til Praktikum kan opsummeres således:
En af udviklingsarbejdets lidt overraskende sideeffekter har været, at de deltagende virksomheder delvist har ændret oplæringspraksis. De fleste deltagende virksomheder havde ikke ved starten af Praktikum-forsøget en beskreven målsætning for elevernes oplæring under virksomhedsopholdet. Konfronteret med elevernes ønsker om en vurdering af, om deres kompetencer rakte til de fundne projekter, blev virksomhederne tvunget til at reflektere over og nedskrive elevernes kompetenceniveau, og hvordan det hang sammen med Praktikum-projektet. Konklusionen på denne ændring er, at Praktikum kan være en medvirkende årsag til, at virksomhederne på en anden og langt mere naturlig måde føler sig forpligtet over for det, der også er deres arbejde, nemlig at beskrive det faglige indhold eleven skal igennem under virksomhedsopholdene. Elevens udbytte af PraktikumPraktikum kan måske være medvirkende til, at unge mennesker bliver tiltrukket af erhvervsuddannelserne. Hvis det rygtes, at man også kommer til at fungere som kreative udviklere i sin virksomhed, kan det måske trække nogle flere unge til erhvervsuddannelserne. Dette er især relevant for brancher, som i perioder har vanskeligheder med at rekruttere nye elever. Der er ingen tvivl om, at Praktikum også kan være en vigtig faktor i fastholdelsen af eleverne i uddannelsen. Praktikum skaber øjensynlig større selvværd og ansvarsfølelse hos eleverne. Det er et læringsrum, de kan vokse i, tage selvstændige initiativer i og føre ud i livet. Der er sammenhæng mellem teori og praksis. Så opsummerende for eleverne gælder:
Skolekultur en og skolestrukturenUndersøgelser18 viser, at der på mange tekniske skoler eksisterer en kultur, som ganske systematisk sætter en stopper for nyudvikling. Det er en kultur, som grundlæggende bestemmes af følgende antagelser: En "laden stå til" ... der er øjensynlig en masse, der kunne laves om ... men vi lader stå til. Udadtil lader vi som om, at vi er vældig udviklingsorienterede, men indadtil ændrer vi kun i detaljerne. Disse grundlæggende antagelser stiller sig meget ofte i vejen for, at nye pædagogiske ideer kan slå igennem. Spørgsmålet er nu, hvad der kan gøres ved det? Det er en tradition, som kun kan ændres "nedefra" gennem hårdt og intensivt arbejde. Først og fremmest må lærergruppen være enig om ønsket om en faglig og pædagogisk udvikling. En sådan form for udvikling kan mest effektivt opnås gennem aktiv eksperimenteren for herigennem at nå frem til de oplevelser, som kan give anledning til den nødvendige erfaringsdannelse. Det er en meget målrettet proces, hvor der ofte gennem arbejdet med konkrete projekter (for eksempel gennemførelsen af et Praktikum-forløb), kan ske en overskridende læring, som kan gøre op med hæmmende grundlæggende antagelser19>. Praktikumsomiværksætter potentiale og som en del af virksomhedernes innovationCitat fra en mester:
Et perspektiv for virksomhederne er, at Praktikum kan være medvirkende til innovationsforsøg, som der ellers ikke er mulighed for på grund af tidspres og økonomi. Eksemplet med møbelsnedkereleverne viser, at elevernes udvikling af forskellige prototyper af en stol har medført, at virksomheden nu, på et fagligt grundlag, kan tage stilling til, om de ønsker at sætte stolen i produktion. Innovationen via Praktikum kan således være medvirkende årsag til at styrke firmaets udvikling og fornyelse. Eleverne på deres side oplever, at deres overvejelser tages alvorligt. At der er sammenhæng mellem produktudvikling, markedsføring og konkurrenceevne. En oplagt idé er derfor at koble Praktikum sammen med et iværksætterperspektiv. I Praktikum gennemløber eleverne langt de fleste faser, enhver iværksætter skal igennem: Forretningsidé, produktudvikling, overvejelser om brugergrupper, markeder, konkurrence, prisberegninger, konstruktion og produktion, markedsføring, salg og regnskaber. Styrken er netop, at i Praktikum kan eleverne reelt gennemføre alle de faser, som er nødvendig som iværksætter – også selve produktionsfasen. Praktikum kan blandt andet via disse perspektiver understøtte udviklingen af et erhvervsuddannelsessystem, som reelt er sammenhængende. Et system, der er karakteriseret af en indre sammenhængskraft mellem aktørerne, og hvor eleverne oplever reelt meningsfulde undervisningsforløb. LitteraturNedenstående litteraturliste omfatter dels litteratur, som der henvises til i publikationen, dels anden litteratur, som kan være i læserens interesse. Apitz, Kim (1999): Strategisk kompetence og dermed forbunden læring og læringsramme. Upubliceret. Apitz, Kim (2004): Praktikum - som sammenhængende læringsrum i vekseluddannelsessystemet. Speciale DPU. Bernsen, Jens (1991): Produkt-design: KVALITET. Dansk Design Center. Bjerre, Charlotte, Susanne Gottlieb & Morten Piil Hansen (2002): Skole-virksomhedssamspillet som indsatsområde. Undervisningsministeriets forlag. (http://static.uvm.dk/publikationer/2002/samspil/) Bottrup, Pernille & Christian Helms Jørgensen (red./2004): Læring i et spændingsfelt - mellem uddannelse og arbejde. Roskilde Universitetsforlag. Dickson, Thomas (2002): Designerens nye rolle. Kronik i Politiken 3. september. Dickson, Thomas (2003): Designeres nye udfordringer. Artikel i Politiken 14. januar. Dickson, Thomas (2003): Designforskning – en international oversigt. Arkitektskolens Forlag. Ellström, Per-Erik (1992/2002): Kompetens, utbildning och lärande i arbetslivet. Problem, begrepp och teoretiska perspektiv. Norstedts Juridik ABO. Graversen, Hans & Herluf Trolle (1983): Produktudvikling – en skabende proces. Arbejdspsykologi, Teknologisk Institut. Horsholt Rasmussen, Preben (1987): Fagidentitet og virksomhedsoplæring i erhvervsuddannelserne, I: Betænkning om grundlæggende erhvervsuddannelse. Betænkning nr. 1112. Undervisningsministeriet. Jørgensen, Christian Helms (2002): Uddannelsesplanlægning, samspil mellem uddannelse og arbejde. Roskilde Universitetsforlag. Koch, Hans H. & Søren Lundsgaard (2000): Praktikum – broen mellem skole og virksomhed – et praksisrum til læring inden for vekseluddannelsessystemet. Casestudy: Værktøjsmagerfaget. FoU-arbejde, Undervisningsministeriet og Københavns Tekniske Skole. (Denne rapport kan rekvireres gennem forfatterne:hhk@kts.dk, slu@kts.dk) Koch, Hans H. & Søren Lundsgaard (2000): Praktikum – et praksisrum til læring inden for vekseluddannelsessystemerne. Uddannelse nr. 8. Undervisningsministeriet. Koch, Hans H. & Søren Lundsgaard (2004): Praktikum i praksis – Forsøg med et nyt praksisrum inden for vekseluddannelsessystemet. Casestudy: Værktøjsmagerfaget. FoU-arbejde, Undervisningsministeriet og Københavns Tekniske Skole. (Denne rapport kan rekvireres gennem forfatterne:hhk@kts.dk, slu@kts.dk. Er udgivet af Københavns tekniske Skole som internetpublikation på webadressen: http://www.emu.dk/eud/ mestforlaerere/publikationer/generelt/praktikumipraksis.pdf) Lundsgaard, Søren (2002): Teknologiudviklingen i historisk perspektiv – afklaringer, modeller, begreber, teorier. (Privat udgivelse. Kan rekvireres hos forfatteren: slu@kts.dk). Løvgren, Mette (2003): Slut med fredagsinfluenza. Medlemsblad for DTL & LvA, nr. 1 Nielsen, Klaus & Steiner Kvale (1999): Mesterlære – læring som social praksis. Hans Reitzels forlag. Wilbrandt, Jens (2002): Vekseluddannelse i håndværksuddannelser. Undervisningsministeriets forlag. (http://static.uvm.dk/publikationer/2002/veksel1/) Bilag 1: Kort redegørelse for Thomas Dicksons designbegrebThomas Dicksons tilgang til designbegrebet20 er et opgør med den traditionelle forståelse af design: "Design er et kunstnerisk udtryk med et formål" – altså produktudvikling med et væsentlig element af æstetisk fascinationskraft. Designere og produktudviklere fejler ofte på det kulturelle plan, mener forfatteren. Fiaskoprodukter er i reglen ikke dårligt ingeniørarbejde eller ringe design, de passer bare ikke til brugernes oplevede behov. Det handler om at kunne sætte sig i (for)brugerens sted – at kontakte brugeren – deltage i brugerens hverdag. Så fag som etnografi, antropologi, sociologi og psykologi må derfor blive en del af et designfag. Bredt kan man sige, at designarbejde i bredeste forstand er at løse problemer, som opleves som problemer af nogle (for)brugere. Traditionel design kan ikke længere stå alene. Designprocessen bliver stadig mere analytisk og mangfoldig. Så en ny definition på design kunne lyde:
Kommentar: Gennemgang og diskussion af begreberne produktudvikling og markedsanalyse21:
Eleven skal lære at "arbejde langsomt" – lade være med at træffe for hurtige beslutninger, men lære at veksle mellem divergente (åbnende) og konvergente (lukkende) tankeprocesser. Gør altid følgende, før der træffes endelige beslutninger vedrørende et produkt:
Bilag 2: Midt vejsevalueringGrupperne præsenterede deres projekter22. Præsentation proptrækker-gruppen: Forskellige typer af købte proptrækkere var blevet kasseret på grund af følgende:
Markedsundersøgelsen var blevet gennemført ved at tale med forretningsdrivende og med tilfældigt udvalgte personer på gaden. Resultat af dette blev, at valget af proptrækkertype faldt på "tjenerproptrækkeren", da gruppen mente, at man på den måde ville kunne nå en stor målgruppe. Proptrækkeren er enkel og kan anvendes af de fleste. Allerede nu kan det konstateres, at gruppen ikke når at blive færdige med deres emneproduktionen, men de vil fortsætte under næste skoleophold. Gruppen fremlagde deres tegninger. Specielt indløbets placering giver gruppen problemer, der hvor formfyldningen skal foregå. Gruppen har fremstillet en prototype. Præsentation adapter-gruppen: Han har aftalt med sin mester, at han laver formen færdig i virksomheden, når han vender tilbage efter skoleopholdet. Lærerne vil henlægge evalueringen til virksomheden. Præsentation Cd-gruppen: Gruppen havde været rundt om diverse PR-produkter for virksomheden:
Efter undersøgelser i firmaet valgte eleverne det sidste produkt, som er en cd-holder, der sidder sammen med et hængsel. I hængslet skal firmaets kuglepen kunne placeres. Der er problemer med indløbet. Der forløb en hektisk faglig diskussion på mødet, som resulterede i mange forslag til løsninger. Fra den efterfølgende opsamling kom følgende udsagn fra forsamlingen:
Spørgsmål: Kunne man tænke sig et tidligere formøde til Praktikum-skoleopholdet? Alle var enige om, at 14 dage var for lidt tid mellem formødet og opstarten på skole. Derimod er det ikke nødvendigt at lave et formøde til næste skoleophold, da alle nu ved, hvad Praktikum går ud på. Før en evaluering skal virksomheden have tilsendt al dokumentation senest to dage før. Virksomhederne skal dog kun have tilsendt egen elevs dokumentation. Spørgsmål: Hvordan har det fungeret med logbogen, som virksomhederne har modtaget hver uge? Det har fungeret fint, været oplysende og det har været omfangsrigt nok. Virksomhederne skal reagere på logbøgerne, så kommunikationen bliver en dialog. Lærerkommentarer:
Fodnoter1 Begge projekter kan rekvireres i digital form gennem forfatterne: 2 Donald A. Schön: Udvikling af ekspertise gennem refleksion-i-handling (1987). I: Knud Illeris (red.): Tekster om læring, Roskilde Universitetsforlag, 2000. 3På Københavns tekniske Skole blev der den 15. april 2004 gennemført en landsdækkende konference om Praktikum med deltagelse af skoler, virksomhedsrepræsentanter, organisationer, Undervisningsministeriet o.a. Der blev gennemført tre workshops: Én med de deltagende elever, én med to virksomhedsledere og én med de to projektlærere. 4 John Houman Sørensen: Erhvervsuddannelserne ved en skillevej, Dansk Pædagogisk Tidsskrift, nr. 4, 1998. 5 Charlotte Bjerre, Susanne Gottlieb og Morten Piil Hansen: 6 Danmarks Evalueringsinstitut: Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i erhvervsuddannelserne, 2004. 7 Christian Helms Jørgensen: Uddannelsesplanlægning, samspil mellem uddannelse og arbejde,Roskilde Universitetsforlag, 2002. 8 Jens Wilbrandt: Vekseluddannelse i håndværksuddannelser, Undervisningsministeriet, 2002. 9 Jens Wilbrandt (2002). 10 Jens Wilbrandt (2002). 11 Christian Helms Jørgensen (2002). 12 I FoU-arbejdet fra 2004 er der beskrivelser af, hvordan udformningen af en invitation til virksomhederne kan se ud. 13 FoU 2004 14 FoU 2004 15 En meget grundig og detaljeret redegørelse for undervisningen findes i FoU 2004, kapitel 4. 16 FoU 2004 17 Mette Løvgren: Slut med fredagsinfluenza. Medlemsblad for DTL & LvA, nr. 1, 2003. 18 Kim Apitz: Strategisk kompetence og dermed forbunden læring og læringsramme, upubliceret materiale, 1999. 19 Apitz (1999). 20 Thomas Dickson: Designforskning – en international oversigt, Arkitektskolens Forlag, 2002. 21 Hans Graversen & Herluf Trolle: Produktudvikling – en skabende proces, Arbejdspsykologi, 22 For uddybning af denne midtvejsevaluering henvises til kapitel 5 i FoU 2001
|
![]() |
||||||||||||||||||||||
![]() Til sidens top |