Bilagsoversigt

Bilag 1 Tre måder at gennemføre en erhvervsuddannelse på (figur)

Bilag 1a Kort beskrivelse af "Nørrebroprojektet"

Bilag 2 Regler relevante for afsnit 3.2 og 3.3

Bilag 3 Kommissorium for udvalget

Bilag 4 Udvalgets sammensætning

Bilag 5 Eksisterende praktikordninger for utilpassede og særligt udsatte unge

Bilag 6 Summarisk beskrivelse af reglerne om unges arbejde

Bilag 7 Fakta om erhvervsgrunduddannelsen (egu)

Bilag 1
Tre måder at gennemføre en erhvervsuddannelse på

Bilag 1a
Kort beskrivelse af "Nørrebroprojektet"

Analysebureauet Catinét har i april 2004 gennemført en interviewundersøgelse med detailvirksomheder i Københavnsområdet for Storkøbenhavns Samvirkende Handelsforeninger. Undersøgelsen vedrørte en anderledes tilrettelæggelse af erhvervsuddannelsen inden for detailhandlen i København, hvor eleven følger undervisningen på en erhvervsskole to dage om ugen og er i praktikvirksomheden resten af tiden.

Blandt alle de adspurgte virksomheder tilkendegav 18%, at de ville ansætte flere elever, hvis de kunne anvende den pågældende tilrettelæggelsesform, 17% tilkendegav, at de måske ville ansætte flere elever, mens 65% tilkendegav, at en ny tilrettelæggelsesform på uddannelsen ikke ville betyde, at de ville ansætte flere elever (kilde: Undersøgelsen "Effekt af tilbud om mesterlære i detailhandlen", april 2004).

Storkøbenhavns Samvirkende Handelsforeninger har på baggrund af undersøgelsen i samarbejde med Niels Brock Copenhagen Business School, Københavns Kommune, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration samt Undervisningsministeriet igangsat et forsøg med en uddannelsesordning, hvor eleven i hele uddannelsesforløbet går på skole to dage om ugen og er i praktik i virksomheden tre dage om ugen.

Den nye, integrerede model skal understøtte sammenhængen mellem teori og praksis. Teorien skal i størst mulig udstrækning tage afsæt i elevens praktikerfaring, og den enkelte elev skal arbejde med opgaver, der er relevante for hans/hendes arbejde i butikken. Cirka halvdelen af lektionerne i uddannelsernes fælles områdefag merkantil (hvor eleverne opnår generelle merkantile kompetencer), vil blive lagt i praktikken, og skoledelen vil blive brugt til refleksion og teoridannelse på basis af elevens praktikerfaring.

Der er af forskellige grunde endnu ikke indgået nogen uddannelsesaftaler, og udvalget har ikke haft tid til at afdække baggrunden herfor.

Bilag 2
Regler relevante for afsnit 3.2 og 3.3

Relevante regler ift. afsnit 3.2 om elevens retlige og økonomiske vilkår og relevante regler/fakta ift. afsnit 3.3 om virksomhedsgodkendelse

Til afsnit 3.2:
Gældende regler om godskrivning og om beviser

De gældende regler om godskrivning af reelle kompetencer og om grundforløbsbevis findes i hovedbekendtgørelsens §§ 47 og 53. Fremhævninger med fede typer er foretaget til brug i denne sammenhæng.

§ 47. Ved fastlæggelse af den undervisning eleven skal gennemføre, skal eleven have godskrevet, hvad eleven har eksamensbeviser eller lignende for og elevens reelle kvalifikationer (kompetencer) i øvrigt. Skolen træffer afgørelse om fritagelse for dele af uddannelsen på grundlag af godskrivning (merit) efter stk. 2-4 og i øvrigt efter reglerne om den enkelte uddannelse og andre regler om godskrivning (merit). Det faglige udvalg kan afkorte uddannelsestiden, jf. § 57 i lov om erhvervsuddannelser.

Stk. 2. En elev, der har gennemført en del af en uddannelse, eller som i øvrigt kan få godskrevet uddannelsesmæssige forudsætninger på grundlag af anden uddannelse eller beskæftigelse, kan stige på en uddannelse eller et kompetencegivende trin på grundlag af en individuel vurdering af elevens kompetencer. Det faglige udvalg fastsætter varigheden af praktikuddannelsen. Stk. 3. Hvis godskrivning sker på baggrund af uddannelse eller beskæftigelse, der ikke fuldt ud modsvarer indholdet af et undervisningsfag, som eleven får fritagelse for, kan skolen kræve, at eleven deltager i den undervisning i faget, som er nødvendig for at nå uddannelsens mål.

Stk. 4. Skolen skal tilbyde eleven undervisning på højere niveau eller anden relevant undervisning i stedet for den undervisning, eleven fritages for.

Stk. 5. Skolen kan gøre fritagelse betinget af, at eleven på anden måde erhverver sig kundskaber, som af skolen vurderes nødvendige for at nå de fastsatte mål for undervisningen. Stk. 6. I tilfælde hvor skolen træffer bestemmelse om afkortning af skoleundervisningen med mere end 4 uger for elever med uddannelsesaftale, skal skolen, hvis ikke andet er fastsat i reglerne om uddannelsen, underrette vedkommende faglige udvalg herom med henblik på udvalgets afgørelse om afkortning af den samlede uddannelsestid. Ved afkortning af skoleundervisning under 4 uger overvejer skolen mulighederne for at tilbyde eleven alternativ undervisning.

§ 53. Når grundforløbet er afsluttet, udsteder skolen et bevis

for gennemført grundforløb, såfremt eleven efter skolens samlede vurdering har opnået de nødvendige faglige, almene og personlige forudsætninger for at kunne fortsætte i et hovedforløb, herunder opfyldt eventuelle krav efter reglerne om den pågældende uddannelse for den eller de uddannelser, eleven ønsker at fortsætte i.

Stk. 2. Et bevis for gennemført grundforløb skal indeholde oplysning om den obligatoriske og valgfri undervisning, eleven har gennemført, med angivelse af standpunkts- eller prøvekarakterer for de enkelte fag og karakteren for eventuel afsluttende prøve i grundforløbet. Beviset skal indeholde oplysning om, hvilke(t) hovedforløb eller specialer eleven vil kunne fortsætte i, på tidspunktet for bevisets udstedelse. Stk. 3. Hvis eleven ved afslutningen af grundforløbet ikke opfylder betingelserne for at kunne fortsætte i det hovedforløb, som elevens personlige uddannelsesplan retter sig mod, eller eleven afbryder grundforløbet, udsteder skolen en erklæring med oplysning om den gennemførte undervisning og eventuelle prøver, jf. stk. 2. Eleven har ret til eventuelle beviser for enkeltfag, hvis der er grundlag for det.

Stk. 4. Når et grundforløb for elever med uddannelsesaftale er opdelt i flere skoleperioder, udsteder skolen en skolevejledning til eleven efter afslutningen af den enkelte skoleperiode.

Praktikerklæring
§ 69. Ved afslutningen af en praktikperiode forud for en skoleperiode, udsteder praktikvirksomheden en praktikerklæring. Praktikerklæringen udstedes til eleven og til skolen. Stk. 2. Praktikerklæringen afgives af virksomheden i samarbejde med eleven og skal indeholde oplysning om, hvilke arbejdsområder og funktioner eleven har været beskæftiget med i virksomheden, og angivelse af virksomhedens vurdering af elevens eventuelle særlige behov med hensyn til efterfølgende skoleundervisning og praktikuddannelse. Stk. 3. Det faglige udvalg udfærdiger blanketter til brug for praktikerklæringerne. Skolen udleverer blanketterne til virksomheden. Stk. 4. Praktikerklæringen skal indeholde de fornødne oplysninger til identifikation af elev, virksomhed, praktikperiode, uddannelse og speciale.

Skolebevis mv.
§ 70. Når den skolemæssige del af den obligatoriske uddannelse er gennemført, herunder afsluttende prøve i skoleundervisningen, udsteder skolen et samlet bevis (skolebevis) for skoleundervisningen. Skolebeviset udstedes til eleven. Det faglige udvalg og praktikvirksomheden underrettes om skolebeviset. Stk. 2. I henhold til reglerne om den enkelte uddannelse kan udstedelse af skolebevis være betinget af, at eleven har opnået beståelseskarakter i nærmere angivne fag eller som gennemsnit. Stk. 3. Skolebeviset udstedes i øvrigt efter reglerne i bekendtgørelsen om eksamensordning ved erhvervsskolerne mv., herunder reglerne om affattelse på fremmedsprog. Stk. 4. Hvis skoleundervisningen afbrydes, har eleven krav på at modtage bevis for den gennemførte del af skoleundervisningen. Stk. 5. For elever, der ikke har afsluttet praktikuddannelsen, kan skolen i erklæring til eleven og praktikvirksomheden anføre skolens vurdering af elevens eventuelle behov for supplerende skoleundervisning og for supplerende oplæring i praktikvirksomheden, hvis skolen finder behov for det.

Afsluttende praktikerklæring
§ 72. Når praktiktiden i virksomheden er afsluttet, udsteder praktikvirksomheden en erklæring herom (den afsluttende praktikerklæring). Hvis flere virksomheder har indgået uddannelsesaftale med eleven, udsteder hver af virksomhederne en afsluttende praktikerklæring. I disse tilfælde underretter praktikvirksomheden den eventuelt følgende virksomhed i uddannelsesforløbet om udstedelsen af praktikerklæringen. Stk. 2. Erklæringen udstedes til eleven, skolen og det faglige udvalg.

Stk. 3. Erklæringen skal indeholde:
1) Betegnelse for uddannelsen herunder eventuelt speciale, profil eller lignende.
2) Angivelse af praktikvirksomhed og praktikperioder. Ved eventuel udstationering anføres, i hvilke virksomheder eleven har været udstationeret og i hvilke perioder.
3) Virksomhedens underskrift.
Stk. 4. Det faglige udvalg udformer blanketter til brug for udstedelse af de afsluttende praktikerklæringer og forsyner skolerne hermed. Skolen udleverer blanketterne til virksomheden. Stk. 5. Den afsluttende praktikerklæring skal efter det faglige udvalgs bestemmelse indeholde oplysninger til brug ved indstilling til svendeprøve. Stk. 6. Hvis praktikuddannelsen afbrydes, har eleven krav på at modtage bevis for den gennemførte del af praktikuddannelsen. Stk. 7. Hvis praktikuddannelsen afsluttes som skolepraktik, udstedes den afsluttende praktikerklæring af skolen.

Uddannelsesbevis
§ 73. Uddannelsesbevis udstedes til eleven, når skolebevis og afsluttende praktikerklæring er udstedt, og eventuel svendeprøve uden for skoleundervisningen er bestået. Stk. 2. Det fastsættes i den enkelte uddannelsesbekendtgørelse, om uddannelsesbevis skal udstedes af skolen eller af det faglige udvalg. Den instans, der udsteder uddannelsesbeviset, skal underrette det faglige udvalg henholdsvis skolen om uddannelsesbeviset.

§ 74. Uddannelsesbeviset udstedes efter bekendtgørelse om eksamensordning ved erhvervsskolerne mv., herunder reglerne om affattelse på fremmedsprog, og skal i øvrigt indeholde:
1) Betegnelse for den gennemførte uddannelse, herunder det gennemførte speciale og eventuel profil. 2) Henvisning til skolebevis og afsluttende praktikerklæring.
3) Erklæring om at eventuel svendeprøve er bestået samt eventuel angivelse af svendeprøvekarakter.
Stk. 2. De øvrige oplysninger, som efter bekendtgørelse om eksamen skal fremgå af beviserne, kan gives i form af supplerende bilag, hvortil beviset henviser. Stk. 3. Udstederen opbevarer kopier af skolebeviser og uddannelsesbeviser i 30 år.

Til afsnit 3.3:
Relevante uddrag af bestemmelser i Lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse Ifølge institutionslovens § 37, stk. 2 finder følgende bestemmelser i loven tilsvarende anvendelse for private udbydere og virksomheder, der er godkendt til at udbyde bestemte uddannelser i overensstemmelse med reglerne for uddannelserne, for så vidt angår de pågældende uddannelser:

• § 18: Tilskud til kostafdelinger.
• § 29: Undervisningsministeren fører tilsyn og kan udstede påbud.
• § 30: Undervisningsministeren kan i visse tilfælde tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis og kræve tilskud tilbagebetalt, hvis grundlaget for tilskudsberegningen eller tilskudsberegningen i øvrigt har været fejlagtig.
• § 31: Undervisningsministeren kan indhente alle oplysninger om uddannelserne, deltagerne, personalet mv. og bestemme, at oplysningerne skal leveres i et bestemt elektronisk format, og ministeren kan bestemme, at institutionerne skal anvende fælles administrative systemer, og kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem institutionerne og ministeriet.

Det følger herudover af samme bestemmelse i § 37, stk. 2, at undervisningsministeren kan bestemme, at følgende bestemmelser finder hel eller delvis anvendelse:

• § 15: Tilskud til fællesudgifter i form af grundtilskud og taksametertilskud til erhvervelse og opretholdelse af lokaler m.m., ydelse af lån og tilskud til institutioner i forbindelse med sammenlægning eller spaltning og til institutioner, der er kommet i en særlig vanskelig økonomisk situation.
• § 26: Pligt til at udarbejde regnskab og revision heraf efter af undervisningsministeren fastsatte regler.
• § 27: Revisorinhabilitet.
• § 28: Pligt for undervisningsministeren til at iværksætte foranstaltninger, hvis det af revisionsprotokollen fremgår, at der foreligger lovovertrædelser, eller ministeren på anden måde er gjort bekendt hermed.
• § 33: Institutionerne skal sikre, at informationer om institutionerne efter undervisningsministerens nærmere bestemmelse på en lettilgængelig måde er oplyst på institutionernes hjemmeside på internettet.

Bilag 3
Kommissorium for udvalget

Kommissorium til opfølgning på regeringsgrundlag: Genindførelse af mesterlære

Indledning

Af regeringsgrundlaget fremgår, at: "Regeringen vil genindføre mesterlæren som et supplement til de eksisterende muligheder for at tilrettelægge erhvervsuddannelser", og at "Regeringen vil på baggrund af et udvalgsarbejde med deltagelse af bl.a. arbejdsmarkedets parter fremlægge konkret lovforslag". Som opfølgning herpå nedsættes et udvalg med deltagelse af Undervisningsministeriet, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Beskæftigelsesministeriet samt Finansministeriet. I udvalget medvirker også fire deltagere udpeget af Dansk Arbejdsgiverforening, en deltager udpeget af Håndværksrådet, seks deltagere udpeget af Landsorganisationen i Danmark og en deltager udpeget af KL. Undervisningsministeriet har formandskabet og sekretariatsfunktionen.

Udvalgsarbejdet skal ses i sammenhæng med udmøntningen af regeringsgrundlaget, for så vidt angår "Høj kvalitet i erhvervsuddannelserne", "Ungdomsuddannelser til alle", "Uddannelse og job i stedet for kontanthjælp" og "Flere rigtige praktikpladser".

Udvalgets arbejde har endvidere sammenhæng med flerårsaftalen for erhvervsskolerne om fornyelse af vekseluddannelserne indgået mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre i november 2002. Aftalen udløber med udgangen af 2006.

Opgave

Udvalget har til opgave at opstille og vurdere modeller for genindførelse af mesterlæren som et supplement til de eksisterende muligheder for at tilrettelægge erhvervsuddannelser og tilsvarende modeller for uddannelsen til social- og sundhedshjælper og den pædagogiske grunduddannelse (pgu). Tilrettelæggelsesformen skal bidrage til, at praktisk orienterede unge får forudsætninger for en fast tilknytning til job og uddannelse i umiddelbar forlængelse af grundskolen ved at tilføre de nuværende uddannelser – eller nogle af dem – en uddannelsesmodel, hvor en større del af undervisningen foregår i en virksomhed.

En del af uddannelsen forudsættes som i de traditionelle mesterlæreuddannelser at foregå på en erhvervsskole, men virksomheder, der har den fornødne undervisningskapacitet, skal kunne godkendes til helt eller delvis at gennemføre den skolemæssige del af en uddannelse med tilskud svarende til undervisningstilskuddet til erhvervsskolerne. Den nye mesterlære skal kunne bidrage væsentligt til at styrke integrationen af unge flygtninge og indvandrere, og udvalget skal medtænke, hvordan lærlingenes retlige og økonomiske vilkår sikres på et passende niveau.

Det forudsættes, at de nye lærlinge får en uddannelse med samme håndværks-, handels- eller social- og sundhedsfaglige mål og kompetencer som i de nuværende uddannelser. Udvalget skal desuden overveje forskellige muligheder for "forpraktik" og "trainee-ordninger" mv. forud for indgåelse af uddannelsesaftale.

Udvalget skal tilrettelægge sit arbejde således, at initiativet kan gennemføres inden for eksisterende økonomiske rammer.

Opfølgning

Initiativet skal kunne bidrage til at nå regeringens mål om yderligere 3000 praktikpladser i 2006, og til at alle unge får en kompetencegivende uddannelse.

Proces

Udvalgets arbejde afsluttes i maj 2005 og offentliggøres sammen med rapporten fra den tværministerielle arbejdsgruppe om praktiske indgange. På baggrund af udvalgets arbejde udarbejdes lovforslag om ændring af erhvervsuddannelsesloven og ændring af lov om de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser til fremsættelse i efteråret 2005 og med ikrafttræden 1. august 2006. Processen koordineres med den planlagte lovrevision af social- og sundhedsuddannelserne.

Bilag 4
Udvalgets sammensætning

Formand:

Direktør Roland Svarrer Østerlund, Undervisningsministeriet

Udpeget af Dansk Arbejdsgiverforening:

Erhvervsuddannelseschef Flemming Larsen, Dansk Industri
Uddannelseskonsulent Anne Dahlberg, HTS-A
Uddannelseschef Jens Høffner Olsen, TEKNIQ – Installatørernes Organisation
Uddannelseskonsulent Simon Neergaard-Holm, DA

Udpeget af Håndværksrådet:

Chefkonsulent Anne Holm Sjøberg, Håndværksrådet

Udpeget af Kommunernes Landsforening:

Fuldmægtig Jan Bauditz, KL

Udpeget af Landsorganisationen i Danmark:

Forbundssekretær Lisa Dahl Christensen, FOA
Forbundssekretær Per Harding Madsen, Dansk Metal
Faglig sekretær Per Nielsen, Træ, Industri, Byg
Faglig sekretær Jørgen Dan Pedersen, HK
Sekretariatsleder Lone Knudsen, 3F
Konsulent Astrid Dahl, LO

Udpeget af Beskæftigelsesministeriet:

Kontorchef Kim Svendsen-Tune, Arbejdsmarkedsstyrelsen
- suppleret af fuldmægtig Jens Christian Sibbersen

Udpeget af Finansministeriet:

Fuldmægtig Morten Toft Lynge

Udpeget af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration:

Kontorchef Martin Isenbecker - suppleret af fuldmægtig Jacob Hess

Udpeget af Undervisningsministeriet:

Kontorchef Birgit Gotenborg

Bilag 5 Eksisterende praktikordninger for utilpassede og særligt udsatte unge

Der findes to ordninger med tilbud til utilpassede og særligt udsatte unge om virksomhedspraktik. Den ene med hjemmel i Lov om Social Service (Socialministeriet) og den anden med hjemmel i arbejdsmarkedslovgivningen (Beskæftigelsesministeriet). Disse to ordninger, som sigter imod målgrupper, der ikke umiddelbart indgår i overvejelserne om mesterlære og praktiske indgange jf. regeringsgrundlaget, beskrives nedenfor. Unge, der benytter disse to særordninger, kan naturligvis efterfølgende indgå uddannelsesaftaler på lige fod med alle andre.

Praktiktilbud til utilpassede unge under 18 år

Formål og indhold:
Ifølge Lov om Social Service kan kommunen beslutte at formidle praktiktilbud hos en offentlig eller privat arbejdsgiver for den unge og i den forbindelse udbetale en godtgørelse til den unge. Muligheden for at udbetale en godtgørelse til den unge i forbindelse med formidling af et praktiktilbud er et led i indsatsen over for utilpassede unge, idet den giver mulighed for at motivere særligt socialt belastede unge til at lade sig integrere i det almindelige arbejdsliv.

Målgruppen er således socialt belastede unge, der har problemer med at begå sig i livet. Det vil i denne sammenhæng sige i forhold til:

• At fastholde tilknytningen til uddannelsessystemet.
• At opnå eller fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet ved egen hjælp.

Betingelser:

• Den unge skal være under 18 år.
• Den enkelte kommune træffer afgørelse om evt. udbetaling af godtgørelse og størrelsen på godtgørelsen. Det er ikke hensigten med godtgørelsen at tilsidesætte grundprincippet om forældrenes forsørgelsesansvar over for unge under 18 år. Derfor er det forudsat, at godtgørelsen udgør et mindre beløb. Vejledende retningslinjer for fastsættelse af godtgørelsen er udarbejdet af de kommunale organisationer. Ifølge de vejledende takster for 2005 fra KL udgør godtgørelsen til den unge pr. time 24 kr.
• Arbejdsgiveren udbetaler ikke løn eller andet vederlag til den unge i praktiktilbud, men får "arbejde" for ulejligheden med at stille et virksomhedspraktikophold til rådighed.

Virksomhedspraktik til særligt udsatte unge

Formål og indhold:
Beskæftigelsesministeriet har etableret en generel ordning om virksomhedspraktik til særligt udsatte unge. I København går ordningen under navnet "Spydspids". Målgruppen er unge, for hvem de sædvanlige tilbud efter Lov om Social Service, herunder praktiktilbud, ikke er tilstrækkelige til at give den unge støtte til at komme på rette spor og få den fornødne tilknytning til arbejdsmarkedet.

Betingelser:

• Ordningen er primært for unge mellem 15 og 18 år.
• Under virksomhedspraktikken kan kommunen udbetale den unge en godtgørelse, som højest kan udgøre et beløb, der svarer til satsen for unge udeboende under 25 år, der har modtaget kontanthjælp i seks måneder eller mere. Godtgørelsen fastsættes i samarbejde med de faglige organisationer og med udgangspunkt i den mindste overenskomstmæssige timeløn på det pågældende område.
• Arbejdsgiveren udbetaler ikke løn eller andet vederlag til den unge i praktik, men får "arbejde" for ulejligheden med at stille et virksomhedspraktikophold til rådighed.

Bilag 6
Summarisk beskrivelse af reglerne om unges arbejde (administreres af Arbejdstilsynet)

Reglerne om unges arbejde (unge under 18 år) er i Danmark fastsat i bekendtgørelse nr. 239 af 6. april 2005.

Reglerne i bekendtgørelsen implementerer et EU-direktiv på området. Som følge af EU-direktivet er der i bekendtgørelsen om unges arbejde fastsat forbud mod unge under 18 års arbejde med en lang række farlige maskiner, stoffer og materialer samt øvrigt arbejde, som kan medføre andre sikkerheds- og sundhedsfarer for den unge som fx løft af tunge byrder.

Disse bestemmelser kan i øjeblikket fraviges i følgende to situationer:

• Hvis unge, der er fyldt 15 år, udfører arbejde, som indgår som et nødvendigt led i en erhvervskompetencegivende uddannelse, der er reguleret ved lov eller i henhold til lov (lærlingebestemmelsen).
• Hvis Arbejdstilsynet meddeler dispensation fra de gældende regler for en bestemt branche eller brancheområde eller i enkelttilfælde, når forholdene gør det rimeligt og fuldt forsvarligt.

Arbejdstilsynet har med udgangspunkt i sidste punkt givet dispensation til den i rapporten beskrevne "trainee-ordning" inden for metalområdet. Der er tale om en aftale mellem Dansk Metal og DS Håndværk & Industri, hvor Arbejdstilsynet har givet tilladelse til unges brug af 28 forskellige maskiner/værktøjer, under forudsætning af at en række vilkår er opfyldt, om bl.a. oplæring, instruktion samt krav til, at virksomhederne skal være godkendte virksomheder til praktikpladsforløb. Der er, siden dispensationen blev givet den 8. oktober 2004, indgået aftale med otte unge på landsplan om arbejde under denne ordning.

Arbejdstilsynet har herudover givet dispensation til en række produktionsskoler, der blandt andet uddanner unge, der er bogligt svage. Dispensationerne er givet til skolerne for elevernes brug af visse farlige maskiner mv., efter at skolerne er blevet besøgt af Arbejdstilsynet for at sikre, at skolens arbejdsmiljø er i orden, og at de farlige maskiner er afskærmet i tilstrækkeligt omfang mv.

Bilag 7
Fakta om erhvervsgrunduddannelsen (egu)

Egu er en erhvervskompetencegivende, individuelt tilrettelagt praktisk orienteret vekseluddannelse, der er såvel beskæftigelsesrettet som rettet mod fortsat uddannelse. Praktikopholdene kombineres med fagligt relevante skoleelementer i tilknytning hertil i et samlet to- til treårigt uddannelsesforløb, der indeholder i alt mindst 20 og højst 40 skoleuger. Skoleelementerne hentes fra en række eksisterende uddannelser.

Kommuner, produktionsskoler og erhvervsskoler kan oprette egu, sidstnævnte dog alene for ledige dagpengeberettigede unge under 25 år. I egu-elevens uddannelsesplan beskrives forløbet og den kompetence, det er målet, at egu-eleven skal opnå inden for et fagligt brancheområde.

Målgruppen for egu er unge, der er i en utilfredsstillende uddannelses- eller beskæftigelsesmæssig situation, dvs. unge, der af forskellige årsager ikke er gået i gang med en ungdomsuddannelse, eller som endnu ikke har fået fast fodfæste på arbejdsmarkedet. Der er typisk tale om praktisk orienterede og ofte uddannelsessvage, mindre bogligt indstillede unge.

Formålet med egu er, at egu-eleverne opnår personlige, sociale og faglige kompetencer, som giver umiddelbart grundlag for beskæftigelse samt forudsætninger for eventuelt at fortsætte i en af de ordinære ungdomsuddannelser. Hvis eleven fortsætter i en anden uddannelse, skal der så vidt muligt gives merit. Efter gennemført egu opnår eleverne dimittendrettigheder og kan herved optages i en arbejdsløshedskasse, når de normale betingelser herfor i øvrigt er opfyldt.

Egu-eleverne modtager under skoleophold en ugentlig skoleydelse, som i 2005 udgør 527 kr. for unge under 18 år og 1.265 kr. for unge, der er fyldt 18 år. I praktik får eleverne ordinær elevløn, som har udgangspunkt i førsteårslønnen i erhvervsuddannelserne.

Cirka halvdelen af kommunerne anvender egu, og den årlige tilgang til den kommunalt tilrettelagte egu udgør ca. 800 elever. På produktionsskolerne, som i 2003 fik muligheden for at oprette egu, forventes på sigt en tilgang på ca. 250 egu-elever. I 2004 var tilgangen 131 elever.

Denne side indgår i publikationen "Mesterlære - Rapport fra Udvalget om mesterlære" som Bilag
© Undervisningsministeriet 2005