|
|
Mesterlære- Rapport fra Udvalget om mesterlæreKolofonTitel: Mesterlære - Rapport fra Udvalget om mesterlære Indholdsfortegnelse
1. Indledning - med læsevejledning, baggrund og anbefalinger 2. Muligheder for praktiske indgange forud for indgåelse af uddannelsesaftale 3. Erhvervsuddannelserne 4. Social- og sundhedsuddannelserne 5. Erhvervsgrunduddannelsen (egu) 6. Bilagsoversigt
Kolofon
Forord
Regeringsgrundlaget "Nye mål" fra februar 2005 har som en af sine målsætninger, at flere unge – herunder praktisk orienterede unge og unge med udenlandsk baggrund – skal have en ungdomsuddannelse. En anden målsætning er, at frafaldet på erhvervsuddannelserne skal mindskes. Regeringen vurderer i regeringsgrundlaget, at mesterlære kan medvirke til at opfylde målsætningerne og skal genindføres som et supplement til de eksisterende muligheder for at tilrettelægge erhvervsuddannelser. Regeringen besluttede siden, at også uddannelsen til social- og sundhedshjælper og den pædagogiske grunduddannelse skulle indgå i udvalgsarbejdet om mesterlære. Udvalget om mesterlære blev nedsat medio april med repræsentation fra Dansk Arbejdsgiverforening, Landsorganisationen i Danmark, Håndværksrådet, Kommunernes Landsforening og de fire ministerier, Beskæftigelsesministeriet, Finansministeriet, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration samt Undervisningsministeriet, som har varetaget formandskabet og sekretariatsopgaven for udvalget. Udvalget afleverede sin rapport til regeringen ved udgangen af maj. Som udvalgsformand vil jeg her benytte lejligheden til at takke udvalgets medlemmer for en konstruktiv indsats i et meget tidspresset udvalgsarbejde. Det er en særlig glæde, at der i udvalget kunne opnås enighed, og at udvalgsarbejdet derfor kunne resultere i en række konkrete anbefalinger. Roland Svarrer Østerlund 1 Indledning - med læsevejledning, baggrund og anbefalinger
Hermed afgiver Udvalget om mesterlære sin rapport med konklusioner og anbefalinger til videre brug i regeringens arbejde med udvikling af uddannelsessystemet. Rapporten indeholder modeller for praktiske indgange til de erhvervsrettede ungdomsuddannelser: Erhvervsuddannelserne og social- og sundhedshjælperuddannelsen samt forslag til forskellige former for praktik i en virksomhed forud for indgåelse af en uddannelsesaftale. Dette kapitel 1 giver baggrunden for udvalgsarbejdet og udvalgets anbefalinger, mens kapitel 2 behandler temaet om praktik forud for indgåelse af uddannelsesaftale. Kapitel 3 behandler temaer om erhvervsuddannelserne, mens de temaer, som er relevante for social- og sundhedshjælperuddannelsen og den pædagogiske grunduddannelse (pgu), er behandlet i kapitel 4. Endelig er udvalgets overvejelser om erhvervsgrunduddannelsen (egu) behandlet i kapitel 5. Udvalgets konklusioner og anbefalinger fremgår af de enkelte delafsnit fremhævet, men er tillige samlet op i afsnit 1.2. Endelig er der en række bilag til rapporten, som primært har karakter af faktaoplysninger. Samtidig med afslutningen af dette udvalgsarbejde afsluttes arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe vedrørende praktiske indgange til flere uddannelser, der har været nedsat i regi af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Denne arbejdsgruppe har haft til opgave at analysere barrierer og muligheder for flere praktiske indgange. Rapporten fra den tværministerielle arbejdsgruppe kan ses som et supplement til forslaget om nye praktiske indgange til erhvervsuddannelserne og social- og sundhedsuddannelserne i denne rapport. 1.1 Nedsættelse af udvalgUdvalget om mesterlære er nedsat i forlængelse af regeringsgrundlaget "Nye mål" fra februar 2005, hvor der står følgende om mesterlære: "Genindførelse af mesterlære Regeringen vil genindføre mesterlæren som et supplement til de eksisterende muligheder for at tilrettelægge erhvervsuddannelser. Praktisk orienterede unge kan have et særligt behov for at være tilknyttet en arbejdsplads fra starten af uddannelsen for at få et tilstrækkeligt fodfæste på arbejdsmarkedet efter afslutningen af grundskolen eller måske efter nogen tid uden for både uddannelse og beskæftigelse. Den ny mesterlære skal være en mulighed inden for håndværk, industri, service, handel eller transport, hvor virksomheder har jobområder, der egner sig til overvejende praktisk oplæring, med henblik på at lærlingen skal kunne bestå en svendeprøve eller anden praktisk prøve og derved opnå de kompetencer, som efterspørges i erhvervslivet, ved beskæftigelse inden for det pågældende jobområde eller beslægtede jobområder. I lighed med den traditionelle mesterlære skal der ved begyndelsen af læreforholdet foreligge en lærekontrakt mellem lærlingen og en virksomhed. Lærlingen modtager overenskomstmæssig lærlingeløn under hele uddannelsen. En del af uddannelsen forudsættes som de traditionelle mesterlæreuddannelser at foregå på en erhvervsskole. Men virksomheder, som har den fornødne undervisningskapacitet, kan også godkendes til at gennemføre den skolemæssige del af en uddannelse med tilskud svarende til undervisningstilskuddet til erhvervsskolen. Når lærlingen er på skole, modtager læremesteren løntilskud mv. fra Arbejdsgivernes Elevrefusion. De nye lærlinge får en uddannelse med samme håndværks- og handelsfaglige indhold og kompetence som en tilsvarende erhvervsuddannet elev. Regeringen vil på baggrund af et udvalgsarbejde med deltagelse af bl.a. arbejdsmarkedets parter fremlægge konkret lovforslag." Regeringen besluttede efterfølgende, at uddannelsen til social- og sundhedshjælper samt den pædagogiske grunduddannelse også skulle inddrages i udvalgets arbejde. Udvalget er nedsat på baggrund af regeringsgrundlagets målsætning om, at flere unge, herunder praktisk orienterede unge og unge med udenlandsk baggrund, skal have en erhvervsrettet ungdomsuddannelse. Det er også regeringens målsætning, at frafaldet på erhvervsuddannelserne skal mindskes, ikke mindst så praktisk orienterede unge og unge med udenlandsk baggrund får forudsætninger for en fast tilknytning til job og uddannelse i umiddelbar forlængelse af grundskolen. Der er i dag to muligheder for eleven for at påbegynde en erhvervsuddannelse. Enten begynder eleven i skole og påbegynder først den praktiske oplæring, når grundforløbet er afsluttet (skoleadgangsvejen). Eller også begynder eleven i virksomheden og kommer efter nogle måneder på skole i grundforløb (praktikadgangsvejen). Men nogle af de praktisk orienterede unge kan have et særligt behov for at være tilknyttet en arbejdsplads i længere tid, inden de er parat til undervisning på skole. Det kan være som elev med et længere virksomhedsophold i starten af uddannelsen. Eller ved at den unge indgår en aftale om et forpraktik- eller trainee-forløb i en virksomhed og dermed får mulighed for at snuse til brancheområdet, ligesom arbejdsgiveren får mulighed for at se den unge an. En række virksomheder har udtrykt ønske om, at der blev flere sådanne praktiske indgange til erhvervsuddannelserne. På social- og sundhedsuddannelsesområdet er det social- og sundhedsskolernes ansvar at optage elever til uddannelserne, og det varierer fra skole til skole, i hvor høj grad praktikstederne (kommuner og amter) inddrages i optagelsesproceduren. En række kommuner mener ikke, at de med de gældende regler har tilstrækkelig sikkerhed for, at skolerne optager og uddanner de personer, som kommunerne har fået et godt indtryk af gennem vikaransættelse, forpraktik og lignende og derfor ønsker at ansætte fx i hjemmeplejen. Udvalgets arbejde er gennemført på grundlag af det kommissorium, der er optaget som bilag 3 til rapporten. Udvalget er sammensat af medlemmer udpeget af Dansk Arbejdsgiverforening, Håndværksrådet, Kommunernes Landsforening, Landsorganisationen i Danmark, Beskæftigelsesministeriet, Finansministeriet, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration samt Undervisningsministeriet, som har varetaget formandshvervet og sekretariatsbetjeningen af udvalget. Navne på udvalgets medlemmer fremgår af bilag 4 til rapporten. Udvalget har fungeret fra den 21. april til udgangen af maj 2005 og har i perioden afholdt fire møder. 1.2 Udvalgets samlede anbefalingerForslag til fremtidige muligheder for praktik forud for indgåelse af uddannelsesaftale Praktisk brobygning Udvalget anbefaler, at udvalget om undervisningen efter 9. klasse ser nærmere på muligheden for at etablere brobygningsforløb, hvori der indgår praktisk brobygning. Ansættelse som ungarbejder Udvalget anbefaler at iværksætte en oplysningsindsats over for virksomhederne om denne mulighed og opfordrer i øvrigt arbejdsmarkedets parter til at kigge på mulighederne for at overenskomstdække områder, hvor der i øjeblikket ikke er indgået overenskomster for ungarbejdere. Forpraktik/trainee For at fremme denne mulighed mest muligt opfordrer udvalget arbejdsmarkedets parter til at indgå denne type aftaler på flere områder og markedsføre mulighederne, i den takt der opnås aftaler herom. Denne markedsføring vil kunne ske i samarbejde mellem parterne, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration samt Undervisningsministeriet. Mesterlære i erhvervsuddannelserne Struktur og indhold i en mesterlæremodel Udvalget foreslår, at der etableres en mesterlæremodel, hvorefter eleven i løbet af det første år af uddannelsen – via oplæring i en virksomhed – opnår kompetencer til at påbegynde hovedforløbsundervisningen. Oplæringen i virksomheden kan evt. suppleres med enkelte nødvendige grundforløbselementer, som eleven kan tilegne sig på korte skoleophold i det første uddannelsesår. Uddannelsesforløbet i mesterlæremodellen fastlægges i elevens personlige uddannelsesplan, som udformes og ajourføres i samarbejde mellem virksomheden, eleven og skolen, der stiller en kontaktlærer til rådighed for eleven – også i den indledende del af uddannelsen, som efter modellen primært foregår i virksomheden. Modellen rummer mulighed for, at der på passende tidspunkter i det første år foretages en evaluering (prøver/test) af eleven. Forud for elevens påbegyndelse af hovedforløbet foretager skolen en helhedsvurdering af, om eleven har opnået de nødvendige kompetencer for at kunne gennemføre hele uddannelsen og opnå uddannelsesbevis. Der skal være mulighed for, at eleven i hovedforløbet kan tilegne sig enkelte elementer fra grundforløbet, som er nødvendige for, at eleven kan nå uddannelsens slutmål. Dette forudsættes fortrinsvis at ske gennem mere intensiv undervisning i de ordinære skoleperioder i hovedforløbet. Uddannelsen afsluttes med samme prøve/eksamen som for elever, der følger uddannelsen ad de eksisterende adgangsveje, således at de opnår den fulde erhvervskompetence på den pågældende uddannelse/trin (hvis der er trin i uddannelsen). Det forudsættes også, at uddannelsestiden er den samme som for elever, der følger uddannelsen ad de eksisterende adgangsveje. Muligheden for at benytte mesterlæremodellen skal principielt gælde alle uddannelser, men med mulighed for at undtage uddannelser, der ikke egner sig til overvejende praktisk oplæring i en virksomhed. De faglige udvalg kan i enighed bestemme, hvilke uddannelser eller specialer der undtages. Godkendelse af virksomheder til at gennemføre skoledelen af erhvervsuddannelser Med hensyn til udbudsgodkendelse anbefaler udvalget, at der tages informationsinitiativer for at øge kendskabet blandt virksomhederne til muligheden for som privat virksomhed at blive godkendt til at udbyde skoleundervisningen i en eller flere erhvervsuddannelser (hovedforløb) hos virksomheden. Udvalget anbefaler ligeledes, at Undervisningsministeriet udarbejder vejledende materiale til virksomhederne om krav og betingelser for at blive godkendt til et sådant udbud. Model for to adgangsveje til social- og sundhedshjælperuddannelsen og den pædagogiske grunduddannelse (pgu) Udvalget anbefaler, at der etableres to adgangsveje til social- og sundhedshjælperuddannelsen og den pædagogiske grunduddannelse: En praktisk adgangsvej og en skoleadgangsvej. Der fastsættes samtidig en optagelseskvote, således at 50% af dimensioneringen optages ad den praktiske adgangsvej, og 50% optages gennem skolen. Der skal være den fleksibilitet, at en kommune helt eller delvist kan vælge at overlade sin kvote til en skole. Med hensyn til den pædagogiske grunduddannelse i øvrigt anbefaler udvalget, at uddannelsens fremtidige rolle og indplacering i det samlede erhvervsrettede ungdomsuddannelsessystem inddrages i det større udvalgsarbejde til efteråret om fremtidens krav til de erhvervsrettede ungdomsuddannelser. Erhvervsgrunduddannelsen (egu) Udvalget anbefaler, at hele problemstillingen om egu – i lighed med pgu – tages op i forbindelse med det større udvalgsarbejde til efteråret om fremtidens krav til de erhvervsrettede ungdomsuddannelser. 2 Muligheder for praktiske indgange forud for indgåelse af uddannelsesaftale
2.1 Mål, potentiale og barriererUdvalget finder, at det i højere grad end i dag skal være muligt for virksomhederne i relevante brancher – forud for en egentlig uddannelsesaftale – at indgå en mindre forpligtende aftale med en ung, så begge parter kan se hinanden an. Både fagligt og personligt/socialt. Der findes i dag visse muligheder for, at virksomhed og ung kan se hinanden an, men der er behov for at udvide og synliggøre mulighederne for at få aktiveret flere virksomheder med henblik på at indgå uddannelsesaftale med unge, herunder ikke mindst de mere praktisk orienterede unge og indvandrere og efterkommere. De virksomheder, der vil kunne medvirke i denne sammenhæng, kan opdeles i tre grupper:
Virksomheder, der ikke har potentialet til at blive godkendt til at uddanne elever, kan naturligvis også medvirke til at skærpe unges interesse for en erhvervsrettet uddannelse, men de er ikke medtaget i denne rapport, da uddannelsesperspektivet for den unge umiddelbart vil være ringere i denne type virksomheder. Nogle virksomheder oplever reglerne om unges arbejde som en barriere for at kunne afprøve evner hos en ung med henblik på at indgå en uddannelsesaftale. Der er temmelig kraftige begrænsninger i bestemmelserne herom (som udmønter et EU- direktiv for området), som kun kan fraviges, hvis arbejdet indgår som led i erhvervskompetencegivende uddannelse, eller hvis Arbejdstilsynet konkret dispenserer for reglerne (se bilag 6 for fakta om reglerne om unges arbejde). Det betyder i praksis generelt, at en ung under 18 år ikke må udføre ret mange opgaver i en virksomhed. Og dermed bliver virksomhedens mulighed for at bedømme den unges potentialer begrænset inden for visse brancher. Det er et problem, hvis målet om flere i ungdomsuddannelse skal nås. Det skal helst være sådan, at alle virksomheder kan medvirke til at introducere elever til morgendagens arbejdsmarked. Enten ved direkte at indgå uddannelsesaftale med en ung (hovedvejen) eller efter en periode, hvor virksomhed og elev har set hinanden an – på forsvarlig vis. 2.2 Forslag til fremtidige muligheder for praktik forud for indgåelse af uddannelsesaftalePraktisk brobygning I dag indgår der erhvervspraktik i forbindelse med undervisningen i uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering i grundskolen. Eleverne har her mulighed for korte, ulønnede ophold i virksomheder som led i deres uddannelses- og erhvervsafklaring. Disse korte ophold (typisk en uge pr. gang) fungerer godt sammen med den øvrige undervisning i grundskolens ældste klasser. Udvalget vurderer, at øget anvendelse af virksomhedspraktik vil kunne styrke de unges interesse for en erhvervsrettet uddannelse. Dette kunne eksempelvis ske i form af et brobygningselement, man kunne kalde "praktisk brobygning". Der skal – som med de øvrige brobygningselementer – være et klart uddannelsessigte med "praktisk brobygning", og modellen skal iagttage de regler om unges arbejde, der er fastsat i eller i medfør af Lov om arbejdsmiljø. Udvalget anbefaler, at udvalget om undervisning efter 9. klasse ser nærmere på muligheden for at etablere brobygningsforløb, hvori der indgår praktisk brobygning. Ansættelse som ungarbejder Unge under 18 år har i dag mulighed for at få ansættelse i en virksomhed på overenskomstmæssige vilkår og efter reglerne om unges arbejde, som bl.a. betyder, at der ikke kan arbejdes med farlige maskiner, stoffer eller materialer samt øvrigt arbejde, der kan medføre sikkerheds- og sundhedsfarer for den unge som fx tunge løft mv. Der er ikke aftaler om at nå særlige mål til senere brug i en erhvervsuddannelse, og arbejdsgiveren kan opsige den unge med meget kort varsel. Ansættelse sker typisk efter skoletid, men kan også ske på fuld tid. Arbejdsgiveren er forpligtet til at udarbejde et ansættelsesbevis i de tilfælde, hvor ansættelsesforholdet varer ud over en måned, og hvor den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid overstiger otte timer. I ansættelsesbeviset skal arbejdsgiveren oplyse den ansatte om de forhold, der gælder i ansættelsen. Hvis en sådan ansættelse sker i en virksomhed, der er – eller har potentiale til at blive – godkendt til at uddanne elever, kan dette umiddelbart være en praktisk indgang til en erhvervsrettet ungdomsuddannelse. Udvalget anbefaler at iværksætte en oplysningsindsats over for virksomhederne om denne mulighed og opfordrer i øvrigt arbejdsmarkedets parter til at kigge på mulighederne for at overenskomstdække områder, hvor der i øjeblikket ikke er indgået overenskomster for ungarbejdere. Forpraktik/trainee Unge mellem 15 og 18 år kan i dag på smede/industriteknikområdet indgå aftale om ansættelse i tre til seks måneder som trainee med løn på overenskomstvilkår, aftalt af DS Håndværk & Industri og Dansk Metal. Virksomheden skal være godkendt til at uddanne elever af det relevante faglige udvalg. Arbejdet på virksomheden giver den unge begyndende kendskab til en række arbejdsrutiner inden for et særligt fagligt felt. De indholdsmæssige mål beskrives på forhånd i en aftale om trainee-opholdet, som begge parter skriver under på. I modsætning til "ungarbejderansættelse" kan de unge under traineeophold betjene maskiner og andet udstyr, da der er opnået dispensation fra Arbejdstilsynet. Målet med en trainee-ordning er, at der efterfølgende indgås en egentlig uddannelsesaftale. Fra august 2005 vil trainee-ordningen gælde for hele industri-/metalområdet ifølge en netop indgået aftale mellem Dansk Industri og Dansk Metal. Der er på byggeriets område – inklusive vvs- og el-området – forhandlinger om indgåelse af en lignende aftale, som foreløbig går under navnet "forpraktik", og som umiddelbart i udkastform ser ud til at være mindre ambitiøs med hensyn til målopnåelse end aftalen på smede-/industriteknikområdet. Derfor tegner der sig her et billede af en ansættelsesform, som vil give virksomhederne gode muligheder for at se den unge an. Der er ingen klare definitioner af forskellen mellem "forpraktik" og "trainee", men der kan måske tales om en glidende skala i forhold til indholdet af praktikmål fra "forpraktik" (med relativt få målkrav) til "trainee" (med relativt flere målkrav). For at fremme denne mulighed mest muligt opfordrer udvalget arbejdsmarkedets parter til at indgå denne type aftaler på flere områder og markedsføre mulighederne, i den takt der opnås aftaler herom. Denne markedsføring vil kunne ske i samarbejde mellem parterne, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration samt Undervisningsministeriet. Den efterfølgende figur visualiserer de muligheder for praktiske indgange, der efter udvalgets opfattelse bør etableres/styrkes.
Figur 1: *Påbegyndelse af en erhvervsuddannelse vil fremover efter forslagene kunne ske på tre måder, mod i dag to – se bilag 1. Ud over disse tre praktikmuligheder forud for indgåelse af uddannelsesaftale findes der i dag to praktikordninger for utilpassede og særligt udsatte unge. Disse ordninger er beskrevet i bilag 5. 3 Erhvervsuddannelserne
Erhvervsuddannelserne består i dag af et grundforløb og et hovedforløb. Grundforløbet varer normalt 20 uger, men det kan vare fra 10 til 60 uger for elever i tekniske erhvervsuddannelser og fra 38 til 114 uger for elever i de merkantile uddannelser. For uddannelserne til ferskvareassistent og sundhedssekretær kan det merkantile grundforløb dog gennemføres på 18 uger. Eleven kan påbegynde uddannelsen enten i skole eller i praktik ved at indgå uddannelsesaftale med en virksomhed. I begge tilfælde er grundforløbets og hovedforløbets skoledele ens. De fleste elever påbegynder uddannelsen med et grundforløb. Efter (eller i løbet af) grundforløbet tegner elev og virksomhed en uddannelsesaftale, og eleven påbegynder hovedforløbet med et praktikophold i virksomheden og fortsætter med vekslen mellem skole- og praktikophold. For at give praktisk orienterede unge bedre uddannelsesmuligheder foreslås indført en mere praktisk indgang til erhvervsuddannelserne efter en mesterlæremodel, hvor en større del af uddannelsen foregår i en virksomhed. 3.1 Struktur og indhold i en mesterlæremodelEn ny praktisk adgangsvej (mesterlære) for praktisk orienterede unge skal indgå som et supplement til de eksisterende muligheder for at tilrettelægge en erhvervsuddannelse og føre frem til samme slutkompetence. Udvalget har drøftet en model, hvorefter elever i højere grad kan få et tilhørsforhold til en virksomhed og tilegne sig de basale færdigheder dér. Modellen indebærer, at eleverne efter et års uddannelse i en relevant praktikpladsgodkendt virksomhed, hvor eleven opnår kompetencer, der står mål med kompetencemålene i grundforløbet, efter en kompetencevurdering på en erhvervsskole fortsætter i hovedforløbet. Modellen forudsætter, at eleven indgår en uddannelsesaftale med en virksomhed, som er praktikpladsgodkendt til den pågældende uddannelse, og at der i samarbejde mellem virksomhed, skole og elev udarbejdes en personlig uddannelsesplan, som indeholder en samlet plan for hele uddannelsen – herunder hvilke kompetencemål der skal nås i det første år i virksomheden. Som led heri beskrives eventuelle mål, som aftales nået gennem elementer af skoleundervisning fra grundforløbet. Uddannelsesplanen skal sikre, at det er realistisk, at eleven når uddannelsens slutmål på den normerede uddannelsestid. I det første år i virksomheden tilegner eleven sig de kompetencer, som er nødvendige for at påbegynde det pågældende hovedforløb, og dermed erstattes grundforløbet med målrettet oplæring i virksomheden. En registrering af elevens opfyldelse af de planlagte mål kan med fordel foretages i det webbaserede pædagogiske planlægningsværktøj Elevplan, som både skole, elev og virksomhed kan få adgang til, og som udvalget anbefaler anvendt i videst muligt omfang også i mesterlæreindgangen. I forbindelse med udarbejdelsen af uddannelsesplanen får eleven en kontaktlærer på skolen, som efter behov støtter elev og virksomhed gennem det første år i virksomheden, herunder i forbindelse med vurdering af elevens opnåede kompetencer. Der henvises til afsnit 3.2.2 med hensyn til etablering af elevens personlige uddannelsesplan. Efter det første år foretager erhvervsskolen en kompetencevurdering af eleven i forhold til uddannelsesplanen og reviderer den personlige uddannelsesplan i samarbejde med virksomhed og elev. I vurderingen indgår dokumenterede opgaveresultater, som eleven har nået gennem sit arbejde i virksomheden. I de tilfælde, hvor elev og virksomhed har benyttet Elevplan, vil denne registrering af opnåede kompetencer ligeledes indgå i vurderingen. Der vil undervejs – som nævnt ovenfor – i det første år være mulighed for at gennemføre fag fra grundforløbet på skolen. Der kunne fx være tale om fag i uddannelser, hvor der er krav om særlige certifikater for at kunne bestride arbejdet, eller fag, hvor der ved overgangen mellem grundforløb og hovedforløb er "gærdehøjder", der skal bestås som en forudsætning for at starte i hovedforløbet, eller fag, som virksomheden ikke kan tilbyde oplæring i. Dokumentation for opnåede kompetencer indsættes løbende i elevens uddannelsesbog, uanset hvorledes de er opnået. Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2 om elevens retlige og økonomiske vilkår. Ved vurderingen af elevens reelle kompetencer anlægger erhvervsskolen efter første uddannelsesår en helhedsvurdering af, om eleven har udviklet de nødvendige faglige, almene og personlige kompetencer, så han eller hun har forudsætninger for at gennemføre hele uddannelsen og opnå uddannelsesbevis. Grundforløbenes almindelige afslutningsprojekter, som er udviklet med udgangspunkt i de uddannelsesrettede områdefag, vil for de fleste uddannelsers vedkommende normalt være et egnet grundlag for vurdering af, om elevens kompetencer opnået i virksomheden står mål med de kompetencer, der normalt opnås i et grundforløb af elever, der er påbegyndt uddannelsen ad praktikadgangsvejen. Modellen vil også, hvis virksomheden eller eleven ønsker det, kunne indeholde mulighed for, at der på passende tidspunkter i løbet af det første år foretages en evaluering (prøver/test) af eleven for at se, om eleven har opnået de forudsatte mål i den personlige uddannelsesplan. Der vil, hvis det viser sig nødvendigt, kunne foretages en revision af den personlige uddannelsesplan. Eleven skal gennemføre hovedforløbet efter det gældende regelsæt, dog med mulighed for, at hovedforløbet kan indeholde enkelte elementer fra grundforløbet, som er nødvendige for, at eleven kan nå uddannelsens slutmål. Den personlige uddannelsesplan skal indeholde også disse elementer – gerne i form af en mere intensiv undervisning i hovedforløbets ordinære skoleperioder, således at uddannelsen ikke bliver mere skoletung end normalt for den pågældende uddannelse. Uddannelsen afsluttes med samme prøve/eksamen som for elever, der følger uddannelsen ad de eksisterende adgangsveje, således at de opnår den fulde erhvervskompetence i den pågældende uddannelse eller trin, hvis der er trin i uddannelsen. Det forudsættes også, at uddannelsestiden er den samme som for elever ad de eksisterende adgangsveje. Som bilag 1 er vedlagt en skematisk oversigt over de to eksisterende standardmodeller for erhvervsuddannelserne (skolevej og praktikvej), suppleret med den foreslåede mesterlæremodel. Der er i bilag 1a desuden beskrevet forsøg med en mere praktisk tilrettelæggelse af butiksmedhjælperuddannelsen (Nørrebroprojektet). 3.1.1 DækningsområdeDe nuværende, beskrevne ordninger med skoleadgangsvej og praktikadgangsvej og vurdering af elevens reelle kompetencer er alle generelle, dvs. de gælder for alle erhvervsuddannelser. Det foreslås derfor også at gælde for en kommende mesterlæremodel, da en begrænsning til et eller flere uddannelsesområder kan betyde, at praktikpladspotentiale kan gå tabt. Dog finder udvalget, at der skal være mulighed for, at det faglige udvalg kan undtage uddannelser eller specialer fra denne model i de tilfælde, hvor uddannelsen ikke egner sig til overvejende praktisk oplæring. Udvalget foreslår, at der etableres en mesterlæremodel, hvorefter eleven i løbet af det første år af uddannelsen – via oplæring i en virksomhed – opnår kompetencer til at påbegynde hovedforløbsundervisningen. Oplæringen i virksomheden kan evt. suppleres med enkelte nødvendige grundforløbselementer, som eleven kan tilegne sig på korte skoleophold i det første uddannelsesår. Uddannelsesforløbet i mesterlæremodellen fastlægges i elevens personlige uddannelsesplan, som udformes og ajourføres i samarbejde mellem eleven, skolen og virksomheden. Skolen stiller en kontaktlærer til rådighed for eleven – også i den indledende del af uddannelsen, som efter modellen primært foregår i virksomheden. Modellen rummer mulighed for, at der på passende tidspunkter i det første år foretages en evaluering (prøver/test) af eleven. Forud for elevens påbegyndelse af hovedforløbet foretager skolen en helhedsvurdering af, om eleven har opnået de nødvendige kompetencer for at kunne gennemføre hele uddannelsen og opnå uddannelsesbevis. Der skal være mulighed for, at eleven i hovedforløbet kan tilegne sig enkelte elementer fra grundforløbet, som er nødvendige for, at eleven kan nå uddannelsens slutmål. Dette forudsættes fortrinsvis at ske gennem mere intensiv undervisning i de ordinære skoleperioder i hovedforløbet. Uddannelsen afsluttes med samme prøve/eksamen som for elever, der følger uddannelsen ad de eksisterende adgangsveje, således at de opnår den fulde erhvervskompetence på den pågældende uddannelse eller trin, hvis der er trin i uddannelsen. Det forudsættes også, at uddannelsestiden er den samme som for elever ad de eksisterende adgangsveje. Muligheden for at benytte mesterlæremodellen skal principielt gælde alle uddannelser, men med mulighed for at undtage uddannelser, der ikke egner sig til overvejende praktisk oplæring i en virksomhed. De faglige udvalg kan i enighed bestemme, hvilke uddannelser eller specialer der undtages. 3.2 Erhvervsuddannelseselevernes retlige og økonomiske vilkår3.2.1 Uddannelsesbevis mv.Elever i mesterlære skal have et afsluttende uddannelsesbevis (svendebrev) i lighed med elever, der gennemfører uddannelsen efter de nugældende ordninger. Beviset skal have et indhold, der dokumenterer, at eleven har opnået kompetence i henhold til reglerne om uddannelsen. Skolebeviser og praktikerklæringer skal ligesom i de nugældende ordninger afspejle det konkret gennemførte uddannelsesforløb. Grundforløbsbevis udstedes, hvis grundforløbet er gennemført, herunder med godskrivning for formelle og reelle kompetencer. I øvrigt dokumenteres opnåede kompetencer løbende i elevens uddannelsesbog, herunder opnåede karakterer i skolefag og prøver og afgørelser om godskrivning af fag, hvor kompetencerne er opnået i praktik. Hvis eleven forlader uddannelsen efter at have gennemført en del af den under mesterlæreordningen, har eleven krav på bevis for den gennemførte del af uddannelsen. Reglerne i hovedbekendtgørelsen om godskrivning af formelle og reelle kompetencer og om beviser er optaget som bilag 2 til rapporten. Det kan i øvrigt nævnes, at elever, der optages til hovedforløbsundervisning på grundlag af en realkompetencevurdering (fx elever i grundlæggende voksenuddannelse (gvu)), normalt ikke modtager grundforløbsbevis. Af det afsluttende skolebevis skal det efter de nugældende regler fremgå, hvilke fag der er gennemført, og for hvilke eleven er fritaget ved godskrivning. Skolebeviset er sammen med praktikerklæring og evt. svendeprøve afholdt af det faglige udvalg grundlag for udstedelse af uddannelsesbevis (svendebrev). Hverken skolebeviset eller praktikerklæringerne eller beviser for opnåede kompetencer ved evt. afbrydelse af uddannelsen behøver principielt at være forskellige for elever fra mesterlære og andre elever. 3.2.2 AnsættelsesforholdetUddannelsesaftale og personlig uddannelsesplan mv. De gældende regler om godkendelse af praktikvirksomheder vil kunne anvendes uden justeringer. Formularen til uddannelsesaftale, der indgås ved uddannelsesforløbets begyndelse, skal justeres med valg af mesterlære og plads til nærmere aftaler om omfang af kompetencevurdering og evt. skoleundervisning inden 1. skoleperiode i hovedforløbet, som fastlægges nærmere i elevens personlige uddannelsesplan. Efter de gældende regler skal skolen, når den modtager en uddannelsesaftale til registrering, tage initiativ til udarbejdelse af en personlig uddannelsesplan. Disse regler vil også finde anvendelse i forbindelse med mesterlæreindgang. Da det kan tænkes, at omfanget af skoleundervisning i grundforløbet ikke vil ligge fast ved mesterlæreindgangen, idet skoleundervisning forudsættes at kunne erstattes af oplæring i praktikvirksomheden, vil det imidlertid være nødvendigt at etablere en særlig procedure for udfærdigelse af uddannelsesplan for eleven i begyndelsen af uddannelsesforløbet. Sådanne procedurer kunne eventuelt omfatte et kortere skoleophold (fx nogle få dage), hvor virksomheden og eleven sammen med skolen kunne udfærdige uddannelsesplan for eleven, med fastsættelse af hvilken undervisning der skal gives af skolen, og hvilken oplæring eleven skal have i virksomheden. Skolen, vil samtidig efter behov kunne vejlede parterne om uddannelsesforløbet. Prøvetid Prøvetiden på tre måneder, hvor parterne lovligt kan ophæve aftalen uden begrundelse, løber efter de gældende regler fra praktikforholdets begyndelse, dog således at perioder med skoleundervisning ikke medregnes i prøvetiden. Spørgsmålet om ændring af prøvetidens længde for elever i mesterlæreforløb har været drøftet i udvalget, men der har ikke kunnet opnås enighed om at stille forslag herom. Løn og ansættelsesvilkår Der skal i mesterlæreforhold ydes løn efter kollektive overenskomster i overensstemmelse med de almindelige regler i erhvervsuddannelsesloven. Det er op til overenskomstparterne og det fagretlige system at tage stilling til, om de gældende elevoverenskomster umiddelbart kan finde anvendelse, eller om der skal ske en tilpasning. Uddannelsens varighed Uddannelsestiden vil som udgangspunkt være den samme i mesterlære som ved de nuværende tilrettelæggelsesformer, og de gældende regler om forlængelse og afkortning i erhvervsuddannelsesloven vil kunne anvendes. Ansvar for ikke-opnåede kompetencer I mesterlæreforløb kan der blive konstateret manglende oplæring i grundforløbskompetencer, som skulle opnås i praktik. Denne situation vil dog ikke adskille sig principielt fra de tilfælde, hvor der i dag viser sig mangler i praktikuddannelsen undervejs i uddannelsesforløbet. Derfor skal problemet også løses principielt på samme måde, nemlig at der skal rettes op på forholdet i det resterende uddannelsesforløb. Viser det sig for eksempel, at eleven har behov for supplerende undervisning inden hovedforløbets begyndelse eller i hovedforløbet, må det normalt antages, at suppleringen skal ske uden forlængelse af den samlede uddannelsestid. Der er regler i erhvervsuddannelsesloven, hvorefter forlængelse kan ske, og de vil være direkte anvendelige også i mesterlære. Bestemmelserne i loven om misligholdelse og bristede forudsætninger og om afgørelse af eventuelle tvister forudsættes at kunne gælde uændret. Hvis fx en forlængelse på et tidspunkt bliver aktuel, og årsagen ikke kan tilregnes eleven, vil forlængelsen efter sædvanlig praksis i Tvistighedsnævnet skulle være med svendeløn, betalt af arbejdsgiveren. 3.3 Godkendelse af virksomheder til at gennemføre skoledelen af erhvervsuddannelserI henhold til § 18, stk. 1 i erhvervsuddannelsesloven godkender undervisningsministeren efter ansøgning uddannelsesinstitutioner, som er godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse (institutionsloven), til at udbyde de enkelte fællesindgange (grundforløb) og hovedforløb. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser afgiver indstilling til ministeren om godkendelsen. Efter lovens § 18, stk. 3 kan undervisningsministeren efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser godkende, at andre skoler, institutioner og virksomheder udbyder bestemte grundforløb eller hovedforløb. Den nævnte godkendelse efter § 18, stk. 3 omfatter ikke en institutionsgodkendelse, men alene en godkendelse til udbud af bestemte grundforløb eller hovedforløb med statstilskud. Udbudsgodkendelser skal være konkret begrundede og afgrænsede. Det gælder ikke blot med hensyn til uddannelserne, men også med hensyn til den geografiske placering af udbuddet. De gives som enkeltgodkendelser. Ministeren skal i forbindelse med udbudsgodkendelser foretage en konkret vurdering ud fra de samlede relevante omstændigheder. De præmisser, der kan lægges til grund for afgørelsen, er kvalitative og landsplanmæssige. Ud over den sædvanlige vurdering af kvaliteten af ansøgers udbud indgår i vurderingen den forventede samlede søgning til uddannelsen og søgningen til de enkelte uddannelsessteder, da dette oftest vil afgøre, om der kan dannes tilstrækkeligt kvalificerede faglige, herunder elevmæssige, miljøer. Lokaliteten for udbuddet vil normalt være et element i udbudsgodkendelsen. Landsplanmæssigt vurderes det, om en godkendelse vil indgå som led i imødekommelse af behovet for et landsdækkende udbud af den pågældende uddannelse. Der er ikke – i modsætning til institutioner godkendt efter institutionsloven, der skal være organiseret som uafhængige selvejende institutioner – noget krav om en bestemt organisationsform for andre udbydere, herunder private virksomheder. Der gælder altså de samme betingelser i forhold til omfanget af de konkrete godkendelser for såvel institutioner for erhvervsrettet uddannelse som andre, herunder private virksomheder. En godkendelse gives altid kun til hele indgange (grundforløb) eller hovedforløb. Virksomheder o.a., der godkendes til udbud efter § 18, stk. 3, er berettiget til driftstaksametertilskud fra Undervisningsministeriet til dækning af de direkte undervisningsudgifter (lovens § 19, stk. 7, jf. stk. 1). Skoleundervisningen i erhvervsuddannelserne er generelt vederlagsfri (lovens § 19a, stk. 1), men hvis der til en virksomhed godkendt efter § 18, stk. 3 ikke ydes samme statstilskud som til institutioner godkendt efter institutionsloven, kan den opkræve betaling for deltagelse i undervisningen mv., jf. lovens § 19a, stk. 9. Det er således efter den gældende lovgivning muligt at godkende en privat virksomhed til at udbyde skoledelen af en erhvervsuddannelse (hovedforløb) og modtage statsligt taksameter på linje med erhvervsskoler. Muligheden benyttes aktuelt i et enkelt tilfælde, idet Uddannelsescentret for Kollektiv Trafik A/S fra og med 1.1.2004 har været godkendt til at udbyde uddannelsen til buschauffør. Dette er altså i dag en mulighed, som blot ikke er benyttet mere end som nævnt. Med hensyn til udbudsgodkendelse anbefaler udvalget, at der tages informationsinitiativer for at øge kendskabet blandt virksomhederne til muligheden for som privat virksomhed at blive godkendt til at udbyde skoleundervisningen i en eller flere erhvervsuddannelser (hovedforløb) hos virksomheden. Udvalget anbefaler ligeledes, at Undervisningsministeriet udarbejder vejledende materiale til virksomhederne om krav og betingelser for at blive godkendt til et sådant udbud. Godkendelse til at udbyde dele af en erhvervsuddannelse Det er i dag ikke muligt at få godkendelse til at udbyde dele af en erhvervsuddannelse, fordi det er nødvendigt at have ansvar for optagelse, gennemførelse og afslutning samlet i en uddannelsesmæssig helhed. Ansvaret for helheden og dermed for opnåelse af målene ville gå tabt ved en ansvarsmæssig fordeling af dele af uddannelserne og indebære, at sikkerhed for den faglige sammensætning og kvalitet vil gå tabt. Derfor er muligheden for virksomhederne for at bidrage med deres ekspertise i undervisningen at benytte sig af aftalemuligheden (underentreprenør), hvor virksomheden ikke får ansvar for hele udbuddet, men efter aftale med en skole gennemfører dele af udbuddet – på skolens ansvar. Denne mulighed benyttes i flere sammenhænge. Som eksempler kan nævnes, at dele af den skolemæssige køreundervisning i transportuddannelserne varetages af private køreskoler. Et andet eksempel er, at Royal Copenhagen A/S leverer en del af "skoleundervisningen" i porcelænsmaleruddannelsen som underentreprenør til den godkendte skole. Udvalget vurderer, at der her er tale om en hensigtsmæssig praksis. En evt. ændring vil ikke kunne ske, uden at skolerne i denne sammenhæng vil skulle ligestilles med virksomhederne. Dertil kommer, at en sådan ændring af praksis vil betyde betydelige administrative ekstraudgifter for staten og derfor ligge uden for mulighederne i udvalgets kommissorium. Udvalget foreslår derfor ikke ændring af praksis på dette område. 3.4 Økonomiske overvejelser ved indførelse af mesterlæremodellenSom en del af mesterlæreuddannelsen vil der skulle tilrettelægges understøttende funktioner, der pr. årselev vurderes at modsvare en evt. besparelse på undervisningsudgiften til dele af eller hele grundforløb på skolerne for elever på mesterlæreordningen. Her tænkes bl.a. på forslagene om
Det er vanskeligt at skønne udgifternes konkrete størrelse, da der endnu ikke findes en mere præcis indholdsbeskrivelse af disse forskellige funktioner. Udgifterne til disse funktioner forventes at kunne finansieres af besparelser på de undervisningsrelaterede udgifter på skoledelen af grundforløbet pga. en mindre skoledel pr. elev. Dvs. at den del af de undervisningsrelaterede udgifter, der normalt går til hele skoledelen i grundforløbet, i mesterlæremodellen vil blive anvendt til kortere og mere intensive skoleforløb samt til de nævnte understøttende funktioner. Mesterlæremodellen forventes ikke at medføre statslige merudgifter pr. årselev. 4 Social- og sundhedsuddannelserne
Social- og sundhedsuddannelserne er opbygget på en anden måde end erhvervsuddannelserne, og derfor adskiller begrebsanvendelsen i det følgende sig fra de forrige afsnit. I social- og sundhedsuddannelserne er der også et grundforløb, men dette er ikke en del af uddannelserne, sådan som det er i erhvervsuddannelserne. Og når man her taler om "uddannelserne", så er det social- og sundhedshjælperuddannelsen og den pædagogiske grunduddannelse (pgu), det drejer sig om, hvilket kan sidestilles med hovedforløbet i erhvervsuddannelserne. 4.1 Social- og sundhedshjælperuddannelsen og den pædagogiske grunduddannelse i dagSocial- og sundhedshjælperuddannelsen varer et år og to måneder efter grundforløbet, hvoraf minimum 24 uger er skoleundervisning. Skoleundervisningen kan for den enkelte elev afkortes eller forlænges med op til seks uger. Den pædagogiske grunduddannelse er en delvis praktisk orienteret uddannelse tilrettelagt som vekseluddannelse med en varighed på et år og 71/2 måned med mindst 50 ugers skoleundervisning. Elever har ret til at få fritagelse for dele af uddannelsen på grundlag af allerede opnåede kvalifikationer og kompetencer. Det kan evt. ske ved en realkompetencevurdering. De unge, der kommer direkte fra 9. klasse, og andre unge, der efter skolens vurdering har behov for det, indleder i dag en grundlæggende social- og sundhedsuddannelse med et grundforløb. Grundforløbet er fortrinsvis et skolebaseret forløb, som kan indeholde et mindre element af "snusepraktik". Grundforløbet varer normalt 20 uger, men kan for den enkelte elev forlænges op til i alt 40 uger. Skolerne kan tilrettelægge et særligt grundforløb for voksne med behov for undervisning i dansk sprog, kultur- og samfundsforståelse. Tilrettelæggelsen skal ske i samarbejde med elevens bopælskommune. Det er skolerne, der efter regelfastsatte kriterier optager eleverne på grundforløbet, social- og sundhedshjælperuddannelsen og den pædagogiske grunduddannelse. Denne optagelsesprocedure benævnes i det følgende skoleadgangsvejen og er i dag den eneste måde, hvorpå man kan blive optaget på en grundlæggende social- og sundhedsuddannelse. Adgang til social- og sundhedshjælperuddannelsen og den pædagogiske grunduddannelse kan ske, når en af følgende fire betingelser er opfyldt:
Det er forskelligt fra skole til skole, i hvor høj grad praktikstederne inddrages i optagelsesproceduren. En række kommuner mener ikke, at de med de gældende regler har tilstrækkelig sikkerhed for, at skolerne optager og uddanner de personer, som kommunerne har fået et godt indtryk af gennem vikaransættelse, forpraktik og lignende og derfor ønsker at ansætte fx i hjemmeplejen. Efter optagelse på social- og sundhedshjælperuddannelsen og den pædagogiske grunduddannelse indgår den enkelte elev en ansættelsesaftale med et amtsråd, en kommunalbestyrelse eller en privat udbyder af personlig og praktisk hjælp. På den pædagogiske grunduddannelse lægges der ved optagelsen på skolen vægt på ansøgerens praktiske erfaring i form af mindst et års beskæftigelse, hvis ansøgerne ikke har gennemført grundforløbet. En social- og sundhedshjælperuddannelse og en pædagogisk grunduddannelse kan tilrettelægges, så selve uddannelsesforløbet indledes med en praktikperiode eller en skoleperiode. Skole- og praktikperiodernes indbyrdes placering og sammenhæng afgøres lokalt i en dialog mellem skole, amter og kommuner og fremgår af uddannelsesordningerne for den enkelte skole. I praksis indledes stort set alle uddannelsesforløb med en skoleperiode. Grundforløbet er efter reglerne et skolebaseret forløb, som kan indeholde et mindre element af "snusepraktik". Omfanget af "snusepraktik" afgøres også lokalt. Nedenstående nøgletalstabel viser dimensioneringen og det faktiske optag af elever på de tre grundlæggende social- og sundhedsuddannelser samt på grundforløbet.
Kilde: Amtsrådsforeningen. Unge i alderen fra 16 til 19 år udgør ca. 21% af eleverne på social- og sundhedshjælperuddannelsen og 25% af eleverne på den pædagogiske grunduddannelse. Der er netop foretaget en evaluering af social- og sundhedsuddannelserne som opfølgning på reformen af uddannelserne i 2001, som blandt andet indførte skoleadgangsvejen til uddannelserne. 4.2 Forslag til model for to adgangsveje til social- og sundhedshjælperuddannelsen og den pædagogiske grunduddannelseSocial- og sundhedsuddannelserne ligner på en række punkter erhvervsuddannelserne. Det gælder fx princippet om vekseluddannelse, den strukturelle opbygning med grundforløb og hovedforløb, flere uddannelsesniveauer og forudsætningen om, at uddannelsen indgår i det samlede udbud af erhvervsrettede ungdomsuddannelser. Social- og sundhedsuddannelserne adskiller sig dog på en række principielle punkter fra erhvervsuddannelserne. Et af dem er, at elever kun kan optages ad skoleadgangsvejen på social- og sundhedsuddannelserne. Etablering af en praktisk adgangsvej til social- og sundhedshjælperuddannelsen og den pædagogiske grunduddannelse vil øge ligheden mellem de to uddannelsessystemer. En anden principiel forskel er, at social- og sundhedsuddannelserne er dimensionerede. Det er et forhold, der skal håndteres ved etableringen af en ny model for praktisk adgangsvej til uddannelserne. Der er desuden en række andre forhold, som skal tages i betragtning ved etablering af en ny model for praktisk indgang på social- og sundhedshjælperuddannelsen og den pædagogiske grunduddannelse:
Disse forhold kan imødekommes, når der som supplement til skoleadgangsvejen etableres en praktisk adgangsvej til social- og sundhedshjælperuddannelsen og den pædagogiske grunduddannelse. Ved en praktisk adgangsvej forstås, at eleven optages på uddannelsen ved at indgå en ansættelsesaftale med en kommune. De forskellige hensyn taler for, at den enkelte skoles dimensionerede optag til social- og sundhedshjælperuddannelsen og den pædagogiske grunduddannelse fordeles på kvoter til henholdsvis den praktiske adgangsvej med direkte kommunal ansættelse, henholdsvis til skoleadgangsvejen, hvor eleven optages på den enkelte skole forud for en elevkontrakt med en kommune. Der bør være den fleksibilitet, at en kommune helt eller delvist kan vælge at overlade sin kvote til en skole. Kvoterne fastsættes således: 50% af dimensioneringen optages ad den praktiske adgangsvej, 50% optages ad skoleadgangsvejen. Denne kvoteordning vil sikre, at skolerne kan optage unge gennem grundforløbet, og at kommunerne vil få mulighed for – inden for deres kvote – at ansætte de personer, som man ønsker som personale fx i hjemmeplejen. Der skal være samme slutmål og slutkompetence for uddannelserne, uanset om de påbegyndes ved kommunal ansættelse eller gennem skoleoptag. Der er ingen ændringer i økonomien i forhold til den model, som eksisterer i dag. Udvalget anbefaler således, at der etableres to adgangsveje til social- og sundhedshjælperuddannelsen og den pædagogiske grunduddannelse: En praktisk adgangsvej og en skoleadgangsvej. Der fastsættes samtidig en optagelseskvote, således at 50% af dimensioneringen optages ad den praktiske adgangsvej, og 50% optages gennem skolen. Der skal være den fleksibilitet, at en kommune helt eller delvist kan vælge at overlade sin kvote til en skole. Udvalget har også drøftet andre forhold i forbindelse med den pædagogiske grunduddannelse og herunder behovet for at justere og dimensionere uddannelsen. Udvalget vil dog ikke – inden for rammerne af kommissoriet – kunne stille forslag vedrørende kapacitetsfastsættelse for denne uddannelse, da dette vil være omkostningskrævende. Hertil kommer, at en mere principiel drøftelse af den pædagogiske grunduddannelses fremtidige rolle og indplacering i det samlede system af erhvervsrettede ungdomsuddannelser bør ske i et bredere sammensat udvalgsarbejde. Med hensyn til den pædagogiske grunduddannelse i øvrigt anbefaler udvalget derfor, at uddannelsens fremtidige rolle og indplacering i det samlede erhvervsrettede ungdomsuddannelsessystem inddrages i det større udvalgsarbejde til efteråret om fremtidens krav til de erhvervsrettede ungdomsuddannelser. 5 Erhvervsgrunduddannelsen (egu)
Målgruppen for dette udvalgsarbejde er praktisk orienterede unge – en gruppe, som rummer en væsentlig del af målgruppen for den individuelt tilrettelagte to- til treårige erhvervsgrunduddannelse (egu), der er defineret som unge i en utilfredsstillende uddannelses- eller beskæftigelsesmæssig situation. Egu er en kompetencegivende, individuelt tilrettelagt praktisk orienteret vekseluddannelse, der har såvel et beskæftigelsesrettet som et uddannelsesrettet sigte. Hovedvægten i egu lægges på praktisk oplæring inden for et brancheområde både beskæftigelses- og uddannelsesrettet, og derfor har udvalget drøftet en mulig styrkelse af egu's rolle i det samlede uddannelsesbillede som en mulighed for de unge – via en individuelt tilrettelagt praktisk orienteret erhvervsrettet uddannelse – for at opnå adgang til arbejdsmarkedet. Elever i egu får overenskomstmæssig elevløn i praktiktiden og skoleydelse under skoleundervisning. Egu udbydes af kommuner og produktionsskoler, men kun ca. halvdelen af kommunerne anvender egu. Erhvervsskoler kan tilrettelægge egu for dagpengeberettigede unge. Den samlede årlige tilgang er ca. 1000 elever. Se bilag 7 for flere fakta om egu. Udvalget har noteret, at egu for den enkelte elev skal gennemføres efter en individuel uddannelsesplan, som, ud over angivelse af den tilsigtede erhvervskompetence, bl.a. skal angive den forventede godskrivning af skoleundervisning og praktikuddannelse ved fortsat uddannelse efter afsluttet egu. Godskrivning af praktikuddannelse i en erhvervsuddannelse kan dog udskydes til afgørelse efter indtil et år efter egu-uddannelsesplanen er sat i værk. Udvalget finder derfor, at egu for nogle elever allerede i dag kan betragtes som en praktisk indgang til at gennemføre en erhvervsrettet ungdomsuddannelse, og at muligheden herfor bør anvendes i højere grad. Udvalget finder dog, at en mere principiel drøftelse af egu's fremtidige rolle og placering i det samlede system af erhvervsrettede ungdomsuddannelser bør ske i et bredere sammensat udvalgsarbejde. Udvalget anbefaler derfor alene, at hele problemstillingen om egu – i lighed med pgu – tages op i forbindelse med det større udvalgsarbejde til efteråret om fremtidens krav til de erhvervsrettede ungdomsuddannelser. Bilagsoversigt
Bilag 1 Tre måder at gennemføre en erhvervsuddannelse på (figur) Bilag 1a Kort beskrivelse af "Nørrebroprojektet" Bilag 2 Regler relevante for afsnit 3.2 og 3.3 Bilag 3 Kommissorium for udvalget Bilag 4 Udvalgets sammensætning Bilag 5 Eksisterende praktikordninger for utilpassede og særligt udsatte unge Bilag 6 Summarisk beskrivelse af reglerne om unges arbejde Bilag 7 Fakta om erhvervsgrunduddannelsen (egu) Bilag 1
|
|
||||||||||||||||||
|
Til sidens top |
|||||||||||||||||||||
Denne side indgår i publikationen "mesterlære - Rapport fra Udvalget om mesterlære" som hele publikationen