1. Resumé

Kapitel 2. Kommissorium og medlemmer

Med udgangspunkt i den bestående folkehøjskole skal Højskoleudvalget komme med overvejelser, vurderinger og forslag for fremtidens folkehøjskole inden for dannelse, uddannelse, vejledning, studie- og erhvervskompetence, integration, regional betydning, forholdet mellem lange og korte kurser og samarbejde med uddannelsesinstitutioner. Kommissoriet forudsætter, at udvalget kommer med forslag, der er udgiftsneutrale. Når enkelte forslag ikke opfylder denne forudsætning, fremgår det af rapporten. Husholdnings- og håndarbejdsskolernes vilkår skal medtænkes i udvalgsarbejdet.

Undervisningsministeren har nedsat et bredt sammensat udvalg, som består af 15 medlemmer med amtsborgmester Carl Holst som formand. Ministeren har udpeget tre medlemmer efter indstilling fra de berørte skoleforeninger.

Kapitel 3. Udfordringer

Folkehøjskolen står over for problemer af såvel strukturel som konjunkturmæssig karakter. Bevægelser i retning af det globale, det europæiske, det multikulturelle og det individuelle er nye udfordringer for skoleformen, hvis historie kan beskrives som en kontinuitets-, forfalds- eller en transformationshistorie. Folkehøjskolen er placeret mellem dannelse, uddannelse og kostskolesamvær. Det er karakteristik, at eleverne kommer frivilligt, og at højskolerne tager udgangspunkt i elevernes ønsker. På mange højskoler har en del af undervisningen indtil 1970'erne haft et erhvervsfagligt eller studieforberedende sigte, som er blevet afløst af æstetiske, musiske og kropslige fag.

Naturvidenskabelig, æstetisk og demokratisk dannelse har været en udfordring for folkehøjskolen og vil også være det i fremtiden - ligesom det også har været og vil være en udfordring at fastholde kostskoleformen som et vigtigt dannelsesrum i et stærkt individualiseret samfund. Livslang læring er en vigtig præmis, der ikke længere er knyttet til en bestemt livsalder, men i stigende grad er en livsform, hvor også højskolerne bliver udfordret. Folkehøjskolen er placeret i et nationalt, europæisk og globalt perspektiv, og denne udfordring kan siges at ligge i forlængelse af Grundtvigs universitetstanker.

Kapitel 4. Hovedsigtet

Det gældende hovedsigte er folkelig oplysning. Udvalget har drøftet behovet for at udvide og tydeliggøre sigtet – ikke mindst på baggrund af de seneste års internationale udvikling.

Et flertal foreslår et hovedsigte, som tager udgangspunkt i det bestående og med en udvidelse,

• så hovedsigtet bliver: Livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse.

Med denne udvidelse er det flertallets opfattelse, at det eksistentielle og det samfundsmæssige sigte gøres mere tydeligt samtidig med, at folkehøjskolen bevarer de klassiske højskolebegreber som folkelig og oplysning.

Et mindretal går ind for det bestående hovedsigte: Folkelig oplysning.

Udvalget er enig i, at der ikke skal være en kanon bestående af fag, temaer eller emner, som skal indgå i alle kurser, men

• at højskolerne skal dokumentere, hvordan hovedsigtet indgår i det enkelte kursus.

Kapitel 5. Realkompetencer

Udvalget finder, at der er behov for et mere ligeværdigt forhold mellem reelle og formelle kompetencer, og for at realkompetencer værdsættes højere. Med regeringens redegørelse til Folketinget om realkompetence ser udvalget en mulighed for, at de kompetencer, den enkelte erhverver sig gennem et højskoleophold, vil kunne både synlig- og nyttiggøres i uddannelsessystemet.

Udvalget foreslår,

• at Undervisningsministeriet tager initiativ til at udvikle metoder til en vurdering af den enkeltes kompetencer, der omfatter både personlige, sociale og almene kompetencer, samt evnen til at kunne kombinere forskellige faglige områder, og at der igangsættes et udviklingsprojekt, hvor højskolerne indgår i et samarbejde med uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet for at afprøve forskellige modeller for dokumentation og godskrivning af realkompetence.

Kapitel 6. Vejledning af elever

Med vejledningsreformen er vejledning om uddannelse og erhverv professionaliseret. Folkehøjskolens særlige vejledningsopgave drejer sig efter udvalgets opfattelse først og fremmest om eksistentiel vejledning, medvirken til elevernes afklaring, informationssøgning og arbejde med valgprocesser.

Udvalget finder,

• at højskolerne bør samarbejde med vejledningscentrene, at højskolelærerne bør efteruddannes til opgaven, og at højskolernes vejledningsindsats bør evalueres om senest fem år.

Kapitel 7. Formelle uddannelser på højskoler

Inden for gældende lovgivning findes der en række muligheder for, at højskolerne kan medvirke til elevernes formelle uddannelser. Det er udvalgets opfattelse, at de gældende muligheder ikke udnyttes i tilstrækkeligt omfang og derfor bør tydeliggøres og understøttes.

For at højskolerne i højere grad kan medvirke til kursisternes formelle uddannelse, mener et flertal i udvalget,

• at der er behov for, at højskolerne får mulighed for at tilbyde og eller integrere undervisning efter anden lovgivning i højskolernes undervisningstilbud gennem et fleksibelt samarbejde mellem højskoler og uddannelsesinstitutioner.

Efter gældende regler skal højskoler som minimum undervise i 28 lektioner ugentligt. Efter flertallets opfattelse

• kan omfanget af undervisningen efter anden uddannelseslovgivning være på op til en tredjedel af minimumstimetallet - ni lektioner om ugen. Undervisning efter anden lovgivning kan øges ud over ni lektioner ved at udvide det samlede lektionstal. Den kan dog ikke overskride halvdelen af den samlede undervisning på højskolen. Mindst 19 lektioner om ugen skal altid være almindelig højskoleundervisning. Ordningen bør være fleksibel i forhold til hele kursets tilrettelæggelse.

Udvalget peger på en købsmodel, hvor højskolen køber undervisning hos en part, der er godkendt til at udbyde den pågældende undervisning. Flertallet lægger vægt på,

• at de principper, der skal gælde for højskolernes køb af undervisning efter anden lovgivning, dels medvirker til at styrke det lokale samarbejde mellem højskolerne og uddannelsesinstitutionerne, dels medvirker til at sikre en så bred tilgængelighed til undervisningstilbuddene som muligt uanset højskolernes geografiske placering, ligesom den sikrer en administrativt enkel betalingsordning.

For at styrke mulighederne for fortsat uddannelse og forbedring af erhvervsmuligheder for de elever, der er uden gymnasial uddannelse foreslår et flertal i udvalget,

• at undervisning efter anden lov for elever uden gymnasial uddannelse udløser tilskud på både højskolen og den pågældende uddannelsesinstitution.

Et flertal i udvalget vil endvidere anbefale

• et studieforberedende 1-årigt højskoleforløb, der sigter mod optagelse på bl.a. korte og mellemlange videregående uddannelser.

To af udvalgets medlemmer finder ikke, at der er behov for, at højskolerne får mulighed for at tilbyde undervisning efter anden lovgivning. De finder, at flertallets forslag vil medføre eksterne krav til undervisningens indhold og begrænse folkehøjskolens mulighed for at være en fri uddannelsesinstitution.

Hele udvalget er enig om, at højskolerne fortsat skal være prøve- og eksamensfrie.

Kapitel 8. Kurser for elever med særlige forudsætninger

Udvalget er enig i, at højskolernes kurser altid skal opfylde folkehøjskolens hovedsigte - uanset hvilke forudsætninger eleverne har. Der er desuden enighed om, at højskolekurser i almindelighed skal være åbne for alle, og at der normalt ikke må stilles betingelser om særlige kvalifikationer, kompetencer eller egenskaber for at kunne deltage.

For at virke for folkelig oplysning over for grupper, som traditionelt ikke benytter højskolerne, kan der være et behov for at kunne tilbyde almene kurser for grupper, som har særlige forudsætninger, f.eks. medlemskab af en forening, særlige faglige forudsætninger, eller flygtninge/indvandrerbaggrund.

Udvalget foreslår,

• at 15% af årseleverne kan opnås på kurser, som er tilrettelagte for elever med særlige forudsætninger.

Kurser for ansatte inden for samme virksomhed eller koncern og foreningers landsmøder, generalforsamlinger eller lignende kan dog ikke være omfattet af tilskudsgrundlaget. Kurser, der er omfattet af 15%-reglen, kan ikke indgå i opfyldelsen af mindstekravet om lange kurser i 20 uger.

Kapitel 9. Integration af flygtninge og indvandrere

Højskolerne er på mange måder velegnede i arbejdet med at integrere flygtninge og indvandrere, da kostskoleformen og traditionen for undervisning og samvær mellem mennesker med forskellige forudsætninger er veletableret. Ligesom “de nye danskere” vil have udbytte af at komme i et tæt dansk miljø, så vil også “de gamle danskere” have stort udbytte af at få et nært kendskab til flygtninge og indvandrerne.

Udvalget anbefaler,

• at der afsættes midler til vejledning og information over for såvel flygtninge og indvandrere som vejlednings- og integrationsmyndigheder om højskolernes tilbud.

Kapitel 10. Højskoleøkonomi og deltagerbetaling

Det faldende elevtal og en række andre faktorer har haft en negativ effekt på højskolernes økonomi, og højskolerne har gennem de seneste par år aktivt forsøgt at tilpasse sig de ændrede vilkår. Sektoren har i samme periode fået en række taxameterløft for at nedbringe deltagerbetalingen på lange højskolekurser.

Udvalget finder,

• at den gennemsnitlige ugentlige deltagerbetaling på lange kurser er for høj og anbefaler, at deltagerbetalingen skal svare til et niveau, der helt eller delvist alene dækker kost og logi.

For at understøtte denne anbefaling foreslår udvalget, at

• at der genetableres en statslig elevstøtteordning for elever på højskolernes lange kurser.

Forslaget opfylder ikke kommissoriets forudsætning om udgiftsneutralitet.

Kapitel 11. Højskolerne og lokalsamfundet

De danske højskoler har traditionelt fungeret som kraftcentre og omdrejningspunkter i de lokalsamfund, hvor de har været beliggende. Udvalget har drøftet, om der kan være behov for vilkår, der særligt tilgodeser skoler i udkantsområder. Udvalget finder imidlertid, at tilskudsregler og andre vilkår bør være neutrale i forhold til skolernes geografiske placering og placering i det lokale samfund. Højskoleloven skal være en ren skolelov og ikke samtidig være et redskab i regionalpolitikken.

Som en konsekvens heraf indstiller udvalget,

• at den gældende dispensationsmulighed for kravet om mindst 24 årselever, der alene gælder for skoler, der i en årrække har haft stor folkelig og kulturel betydning for lokalområdet, bortfalder.

Kapitel 12. Forholdet mellem lange og korte kurser

Udvalget finder, at de lange kurser udgør højskolernes kernevirksomhed. Da en stigende del af højskolernes aktivitet udgøres af de korte kurser, har udvalget drøftet, om der burde ske en overflytning af statstilskud fra de korte kurser til de lange for at stimulere tilgangen til de lange kurser.

Da udvalget finder,

• at de korte kurser fortsat bør støttes, og da der allerede efter gældende regler sker en betydelig prioritering i tilskudssatserne til fordel for de lange kurser, kan udvalget ikke anbefale, at der sker yderligere ændringer i tilskudsrelationerne mellem korte og lange kurser.

Kapitel 13. Regelforenkling

Udvalget har noteret sig, at der løbende er kontakter mellem højskolerne og Undervisningsministeriet om regelforenkling. Dette arbejde bør videreføres mellem parterne.

Udvalget foreslår herudover,

• at de detaljerede regler om afkortede kursusuger forenkles.

Kapitel 14. Vilkår for husholdningsskoler og håndarbejdsskoler

Husholdnings- og håndarbejdsskolerne er som højskolerne omfattet af lov om frie kostskoler. Udvalget finder, at husholdnings- og håndarbejdsskolernes kombination af folkelig oplysning og perspektivering af praktiske kundskaber er væsentlig, og at lovfællesskabet bør videreføres.

• Udvalgets forslag om højskolerne bør også omfatte husholdnings- og håndarbejdsskolerne.

Husholdnings- og håndarbejdsskolerne har gode erfaringer med at tilbyde unge elever undervisning med prøve i 10. klasse.

For at give skolerne en mulighed for at tilbyde voksne elever undervisning og prøve på samme niveau, foreslår udvalget, at

• at husholdnings- og håndarbejdsskolerne kan godkendes til at undervise og – i modsætning til højskolerne – afholde prøve i almen voksenuddannelse.

Kapitel 15. Mindretalsudtalelse

Et mindretal, som består af to medlemmer, har uddybet deres synspunkter. Mindretallet følger kun delvist flertallets forslag i kapitel 4 og 7.

Mindretallet opfatter folkelig oplysning som et dansk og et globalt begreb, der rummer både livsoplysning og demokratisk dannelse.

Mindretallet finder ikke, at højskolerne vinder ved at plagiere andre uddannelser, men ved at markedsføre netop den reale kompetence, som højskolen kan give sine elever. Der vil være en risiko for, at undervisningen efter anden lovgivning vil komme til at indtage en dominerende plads, hvilket vil være til skade for den almindelige højskoleundervisning og for samværet uden for undervisningen.

Kapitel 16. Bilag

Indeholder nøgletal for højskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler.

Denne side indgår i publikationen "Rapport fra Højskoleudvalget" som kapitel 1 af 16
© Undervisningsministeriet 2005