Indledning

Folkehøjskolen har siden 1994 oplevet et fald i antallet af årselever på 2.200, svarende til ca. 30 pct. I samme periode er antallet af folkehøjskoler faldet med ca. 15 pct.

Det er i det væsentligste aktiviteten på de lange kurser, der er faldet. Der er hermed relativt set sket en forskydning fra lange til korte kurser.

Faldet i søgningen til folkehøjskolerne skyldes dels, at rekrutteringsgrundlaget er blevet mindre med de små ungdomsårgange, dels at en mindre del af de unge i dag søger højskolerne. Den korte periode, aktivitetsfaldet er sket over, har bragt højskolerne under et økonomisk pres.

På denne baggrund har det for Højskoleudvalget været relevant at drøfte folkehøjskolens placering i det danske samfund. Udvalget har valgt at beskæftige sig med skiftende tiders udfordringer til højskolerne og de forudsætninger, der har været og er folkehøjskolens vilkår, og som nu er grundlaget for udvalgets konkrete overvejelser og anbefalinger. Den grundlæggende beskrivelse er at finde i rapportens kapitel 3.

Udvalget peger i sin rapport på en række nye muligheder for folkehøjskolens rolle i forhold til den enkelte og i forhold til det samfund, skoleformen er en del af. Udvalget ønsker at fastholde folkehøjskolens frie placering og peger på en lang række samarbejdsmuligheder, som skoleformen kan udnytte mere intensivt fremover. Det er vurderingen, at folkehøjskolen har en særdeles god mulighed for at genfortolke sine opgaver og at påtage sig nye med det mål for øje at blive et tilbud til en større og bredere gruppe af befolkningen, end tilfældet er i dag.

Der er generelt bred opbakning til den danske folkehøjskole, vi kender i dag, og derfor har udvalgets drøftelser taget udgangspunkt i den formålsbestemmelse, der er gældende. Udvalget har dog ikke følt sig forpligtet til at afstå fra at overveje og foreslå ændringer til formålsbestemmelsen.

Realkompetence og vejledning er to væsentlige udfordringer for det formelle uddannelsessystem og for folkehøjskolen, og udvalget har beskæftiget sig med skolernes mulighed for at bidrage mere intensivt på disse indsatsområder.

Endvidere har udvalget beskæftiget sig med forholdet mellem folkehøjskolen og det formelle uddannelsessystem og har drøftet om og i givet fald hvordan, højskolernes tilbud kan inkludere formel uddannelse.

Også spørgsmålet om målgruppe har været drøftet, specielt i forhold til elever med særlige forudsætninger, herunder flygtninge og indvandrere.

De økonomiske vilkår for højskolerne og for eleverne har været drøftet, herunder forholdet mellem korte og lange kurser. Udvalget har i den forbindelse forslag, der ligger uden for kommissoriets forudsætninger om udgiftsneutralitet.

På grund af lovfællesskabet mellem højskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler har udvalget endvidere forholdt sig til, i hvilket omfang der er grundlag for, at udvalgets anbefalinger på højskoleområdet også kan udstrækkes til at gælde for husholdnings- og håndarbejdsskolerne.

Denne side indgår i publikationen "Rapport fra Højskoleudvalget" som Indledning
© Undervisningsministeriet 2005