Befolkning, uddannelse og arbejdsmarked

1997 til 2002

Kolofon

Titel: Befolkning, uddannelse og arbejdsmarked 1997 til 2002
Udgiver:Undervisningsministeriet
Institution:Undervisningsministeriet
Copyright:Undervisningsministeriet
Forfattere: UNI•C Statistik & Analyse for Undervisningsministeriet. Evt. henvendelser bedes rettet til: Uddannelsesstatistikchef Kontorchef Kristine Flagstad, kristine.flagstad@uni-c.dk, tlf. nr. 3587 8310, eller Seniorkonsulent Anitta Limkilde-Kjær e-mail, anitta.limkilde-kjaer@uni-c.dk, tlf. nr. 3587 8314
Serieredaktion og produktion: Werner Hedegaard
Andre bidragydere: Forside: Lars Liin. Schultz IT (Web)
Emneord: Arbejdsstyrke, befolkning, ledighed og uddannelse

Resumé: Publikationen sætter hovedfokus på befolkning, uddannelse og arbejdsmarked fordelt på højeste fuldførte uddannelse. Opgørelsen vedrører aldersgruppen 15-69-årige. Publikationen er udviklet i et dynamisk koncept, som betyder, at data og tabeller præsenteres i Undervisningsministeriets database på Internettet.

Sprog: Dansk
URL: pub.uvm.dk/2005/befolkning
Den elektroniske udgaves ISBN: 87-603-2458-9
Den trykte udgaves ISBN: publikationen findes kun i elektronisk udgave
Pris for den elektroniske udgave: 0 kr.
Version: 1.0
Versionsdato: 2005-03-09
Formater: html, css, gif, jpeg, pdf
Inventarliste: bil01.html, bil03.html, hel.html, index.html, indhold.html, kap01.html, kap02.html, kap03.html, kap04.html, kap05.html, kap06.html, kap07.html, kolofon.html, fors.jpg, baggr.gif, get_adobe_reader.gif, green.gif, krone.gif, pilh.gif, pilo.gif, pilv.gif, s015.gif, s016.gif, s024.gif, s029.gif, s039.gif, s045.gif, s049.gif, s051.gif, s056.gif, s059.gif, s069.gif, s071a.gif, s071b.gif, s072.gif, s086.gif, s093.gif, s102.gif, s109.gif, s111.gif, stdlogo.gif, tom.gif, befolkning_uddannelse_og_arbejdsmarked_1997-2002.pdf, publikation.css
Publiceringsstandard nr.: 2.0

Resumé

Publikationen sætter hovedfokus på befolkning, uddannelse og arbejdsmarked fordelt på højeste fuldførte uddannelse. Opgørelsen vedrører aldersgruppen 15-69-årige. Publikationen er udviklet i et dynamisk koncept, som betyder, at data og tabeller præsenteres i Undervisningsministeriets database på Internettet.

Indholdsfortegnelse

1. Indledning og formål
Formål
Indledning
Væsentlige ændringer i opgørelsesmetoden fra 2001 til 2002
Overordnede ændringer som giver databrud fra 2001 til 2002

2. Resumé

3. Befolkningens uddannelsesniveau
3.1 Befolkning og uddannelse
3.2 Befolkningen fordelt på arbejdsmarkedstilknytning
3.3 Befolkningens kønsfordeling opgjort på højeste fuldførte uddannelse
3.4 Befolkningens aldersfordeling
3.5 Befolkningens erhvervsfrekvens

4. Arbejdsstyrken under ét
4.1 Arbejdsstyrken og uddannelse
4.2 Arbejdsstyrkens kønsfordeling
4.3 Arbejdsstyrkens aldersfordeling

5. Arbejdsstyrken - beskæftigelse og ledighed
5.1 Arbejdsstyrken opdelt på beskæftigede og ledige
5.2 Arbejdsstyrken – beskæftigede og ledige opgjort på alder
5.3 Arbejdsstyrken fordelt på ledighed – aktiverede og ikke aktiverede
5.4 Ledige fordelt på alder - aktiverede og ikke aktiverede
5.5 Ledige fordelt på køn - ledighed for aktiverede og ikke aktiverede

6. De nyuddannedes beskæftigelse og ledighed
6.1 Beskæftigelse og ledighed fordelt på dimissionsalder
6.2 Beskæftigelse og ledighed fordelt på dimisionsalder på arbejdsmarkedet og køn
6.3 Ledighed opgjort på uddannelsesområder og dimissionsalder på arbejdsmarkedet
6.4 Nyuddannede fordelt på uddannelsesgrupper og ledighed

7. Uden for arbejdsstyrken
7.1 Antal personer uden for arbejdsstyrken
7.2 Aldersfordeling af personer uden for arbejdsstyrken
7.3 Personer uden for arbejdsstyrken fordelt på uddannelsesgrupper og køn

Bilag 1 Metode og bilag 2 begreber

Bilag 3 Uddannelsesfordelte beregninger

Tabel 1 Befolkningen procentuelt fordelt på køn og højeste fuldførte uddannelsesundergruppe fra 1997 til 2002

Tabel 2 Arbejdsstyrken fordelt procentuelt på beskæftigelse og ledighed opgjort på uddannelser (uddannelsesundergrupper) fra 1997 til 2002

Tabel 3 Den procentuelle fordeling af arbejsstyrken opgjort inden for højeste fuldførte udannelsesundergruppe fordelt på beskæftigelse, ledige uden aktivering og ledige i aktivering fra 1997 til 2002. Hver undergruppe = 100.0%

Tabel 4 Den procentuelle fordeling af ledighed fordelt på uddannelsesundergrupper og dimmisionsalder på arbejdsmarkedet fra 1997 til 2002. Procenten er beregnet inden for hver uddannelsesundergruppe

Tabel 5 Den procentuelle fordeling af antal af personer uden for arbejdsstyrken opgjort på uddannelsesundergrupper og køn fra 1997 til 2002

Kolofon
Hele publikationen i PDF-format (1.195 kB)
PDF er et printvenligt format. For at læse og printe publikationen i dette format, skal man have en version af Acrobat Reader installeret på sin computer. Dette program kan hentes gratis hos producenten Adobe"s hjemmeside, hvor der også findes installationsvejledning mv.

Undervisningsministeriet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Telefon 3392 5000

© Undervisningsministeriet 2005
Teksten må med kildeangivelse frit anvendes.

1. Indledning og formål

Formål

De overordnede formål bygger på en række interessante spørgsmål, som kan besvares ved at:

• kortlægge befolkningens uddannelsesmæssige status og status på arbejdsmarkedet
• opgøre antallet af personer i befolkningen med de forskellige uddannelser for at få et overblik over det potentielle udbud af personer med de givne uddannelser
• opgøre ledigheden afhængigt af uddannelse for at se hvilke uddannelser/uddannelsesgrupper, der har størst arbejdsløshed. Herunder at finde ud af om ledigheden for visse uddannelser stiger særlig stærkt
• undersøge beskæftigelsessituationen for de nyuddannede på arbejdsmarkedet sammenlignet med deres ældre kolleger
• belyse ledigheden og indplacering på arbejdsmarkedet afhængigt af køn og uddannelse
• følge udviklingen i antallet af ledige i aktivering.

Indledning

I denne undersøgelse inddrages nye baggrundsvariable, som registrene i dag giver mulighed for. Undersøgelsen bygger på faktiske optællinger. Derfor er denne undersøgelse noget anderledes. Til dette formål har UNI•C Statistik & Analyse udviklet en ny model. Modellen omfatter resultater fra perioden 1997 til 2002 ^[1] for personer i: befolkningen, arbejdsstyrken og uden for arbejdsstyrken. Der medtages personer i aldersgruppen 15-69 år og personerne opgøres på højeste fuldførte uddannelse. De 15-19-årige opgøres dog separat. Hvis en person har afsluttet fx enkeltfag på hf, og de afsluttende fag tilsammen udgør en fuld hf, vil personen indgå som højeste fuldførte uddannelse med hf. Således er det også for andre enkeltfagsuddannelser som fx merkonomer m.fl. Se evt. liste i bilag 2.

Bogen er udviklet efter et dynamisk koncept, dvs. at publikationens tabeller linkes direkte til en database, hvor de underliggende resultater ligger. Således får læseren mulighed for selv at afgrænse andre fokusområder.

Med denne undersøgelse vil Undervisningsministeriet søge at skabe et beredskab, der er tilgængeligt for alle via Internettet. Dette beredskab kan løbende opdateres og udbygges, både med hensyn til tidsserier og evt. nye politiske indsatsområder. I modellen samkøres data fra Danmarks Statistiks uddannelses- og arbejdsmarkedsregistre. Vi benytter derfor de officielle uddannelses- og beskæftigelsesmæssige begreber.

I denne analyse introduceres et nyt ledighedsbegreb således at, ledige indeholder: personer som ikke var aktiverede under ledighed og personer som ved ledighed indgik i et aktiveringsforløb.

Væsentlige ændringer i opgørelsesmetoden fra 2001 til 2002

Den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik fra Danmarks Statistik (RAS) har det overordnede formål at give en beskrivelse af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet målt i uge 48 for alle personer, der har bopæl i Danmark den 1. januar året efter.

Fra 1997 til 2001 er arbejdsstyrkestatistikken direkte sammenlignelig, men i 2002 har Danmarks Statistik valgt at omlægge RAS. Det betyder, at der vil være et databrud fra 2001 til 2002. Ændringerne skal, ifølge Danmarks Statistik, søges i, at arbejdsmarkedets ændringer har givet behov for at ændre registeret samtidig med, at Danmarks Statistik har fundet bedre kilder, som har gjort ændringerne mulige. En retrospektiv kørsel var ikke mulig, hvorfor man skal være forsigtig med konklusioner fra 2001 til 2002.

Overordnede ændringer som giver databrud fra 2001 til 2002

Statistikken i 2002 er forandret med hensyn til, hvordan beskæftigelsen opgøres, og hvordan grupperne uden for arbejdsstyrken opgøres og kategoriseres. Ændringerne influerer på antallet af personer i og uden for arbejdsstyrken.

Danmarks Statistik vurderer, at metodeændringen isoleret set betyder, at beskæftigelsen samlet faldt med ca. 18.000 personer i 2002. De mest markante ændringer i 2002-opgørelsen er, at: antallet af beskæftigede falder samlet fra 2001 til 2002 pga. omlægning af registeret i 2002.

• grupperne af efterlønsmodtagere og modtagere af overgangsydelser, der arbejder, opgøres nu som beskæftigede, dette øger beskæftigelsen.
• gruppen af selvstændige stilles skærpede krav til en vis minimumsaktivitet i årets løb, dette mindsker antallet af beskæftigede.
• oplysninger om deltagelse i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger anvendes i nogle tilfælde, når beskæftigelsen opgøres, dette mindsker antallet af beskæftigede.
• gruppen af beskæftigede i den offentlige sektor fastlægges beskæftigelsen ud fra en bedre kilde, dette mindsker antallet af beskæftigede.

I bilag 1 og i bilag 2 beskrives den anvendte metode og de anvendte statistiske begreber, som er brugt i denne analyse.

2. Resumé

I dette resumé fremhæves enkelte overordnede tendenser fra denne omfattende analyse - omhandlende perioden 1997 til 2002, som vedrører aldersgruppen 15-69-årige fordelt på højeste fuldførte uddannelse.

Befolkning

Uddannelsesniveauet i Danmark stiger fortsat. I de seneste år er der blevet langt færre med alene en grundskoleuddannelse og flere med en erhvervsfaglig uddannelse eller en videregående uddannelse. Når befolkningen opgøres, indgår de uddannelsessøgende med deres højeste fuldførte uddannelse. Det betyder at en del af de yngre generationer vil være i gang med et fortsat uddannelsesforløb.

Der er generationsforskelle i den undersøgte aldersgruppe, idet ældre normalt har fået mindre uddannelse, målt i uddannelsesår, end yngre. En betydelig del af de ældre har kun 7 års skolegang. I 1972 blev undervisningspligten hævet til 9 år, og herefter har stort set alle fået mindst 9 års skolegang. En del af gruppen med grundskoleuddannelse har været i gang med fx en gymnasial- eller erhvervsfaglig uddannelse uden at afslutte den. Hertil kommer gruppen af personer med uoplyst uddannelsesbaggrund (3,0% af befolkningen i 2002), som principielt kan have fuldført en uddannelse på hvilket som helst uddannelsesniveau, men Danmarks Statistik har ikke uddannelsesoplysninger på disse personer ^[2].

I 2002 var der ca. 3.801.000 personer i befolkningen i aldersgruppen 15-69 år. Deres højeste fuldførte uddannelsesmæssige baggrund fordelte sig således: 33,5% havde en grundskoleuddannelse, i 1997 var det 37,6%. 8,4% havde en gymnasial uddannelse. I 2002 havde 55,1%, af befolkningen en erhvervskompetencegivende uddannelse mod kun 53,8% i 1997. De 55,1%, der havde en erhvervskompetencegivende uddannelse, fordelte sig således: 33,9% med en erhvervsfaglig uddannelse og 21,2% med en videregående uddannelse. Andelen af personer med en videregående uddannelse steg med 3,0 procentpoint fra 1997 til 2002, hvorimod andelen med en erhvervsfaglig uddannelse lå nogenlunde stabilt i perioden.

Den samlede moderate stigning i uddannelsesniveauet illustrerer bl.a., at det tager år væsentligt at ændre på befolkningens samlede uddannelsesniveau. Der skal mange nye årgange af bedre uddannede unge til at opveje ældre årganges lavere uddannelsesniveau.

I 2002 fordelte befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet sig således: 65,8% var i beskæftigelse, 4,7% var ledige og 29,5% var uden for arbejdsstyrken. Bemærk, andelen for ledige ikke svarer til ledighedsprocenten af arbejdsstyrken.

Befolkningen bliver ældre. Fra 1997 til 2002 ses en stigende andel af personer i gruppen af 40-årige og derover. I 2002 udgjorde de 53,2% af befolkningen mod 50,9% i 1997.

Arbejdsstyrken under ét

Arbejdsstyrken består af antallet af beskæftigede og antallet af ledige, som i 2002 tilsammen udgjorde ca. 2.681.400 personer. I 1997 lå arbejdsstyrken på ca. 2.655.700 personer.

I 2002 havde rundt regnet 40% af arbejdsstyrken en erhvervsfaglig uddannelse og ca. 25% havde alene en grundskoleuddannelse. Ca. 26% havde en videregående uddannelse, hvoraf de mellemlange videregående uddannelser udgjorde over halvdelen af disse. I samme år var der lidt under 2% i arbejdsstyrken, hvor vi ikke kendte personernes uddannelsesbaggrund.

Kvinderne udgjorde 46,9% af arbejdsstyrken i 2002 og havde en, om end svag, så stigende andel af arbejdsstyrken. Fra 1997 til 2002 steg deres andel med 0,6 procentpoint.

Den største aldersgruppe i 2002-arbejdsstyrken ses for de 30-39-årige efterfulgt af de 40-49-årige, som tilsammen udgjorde 51,8% af arbejdsstyrken. Gruppen af 60-69-årige udgjorde 5,4% af arbejdsstyrken. Bemærkelsesværdigt er det, at denne gruppe havde en stigende andel af arbejdsstyrken (i 1997 udgjorde de 4,5%).

Arbejdsstyrken – beskæftigelse og ledighed

Beskæftigelse og ledighed for de enkelte uddannelsesgrupper i arbejdsstyrken er påvirkede af de skiftende økonomiske konjunkturer.

Starten af den undersøgte periode 1997 var præget af pæn international økonomisk vækst og også en dansk opgangskonjunktur. Som eksempel kan nævnes, at ledigheden blandt de lange videregående uddannelser endnu var ganske høj, men den var dog faldet betydeligt i perioden 1994 til 1997. Fra 1997 til 2001 blev konjunkturerne stadig bedre, og erhvervsfagligt uddannede, korte videregående uddannede og længere videregående uddannede havde stigende beskæftigelsesfrekvenser og faldende ledighed. Fra 2001 vendte de internationale konjunkturer, it-boblen brast mv. Slutåret i vores undersøgte periode 2002 markerede således et tidspunkt med en lettere lavkonjunktur. Havde vi kunnet gå op til 2004, ville vi igen se en faldende ledighed for fx. længerevarende uddannede.

Det er karakteristisk, at personer med en mellemlang videregående uddannelse er noget mindre konjunkturpåvirkede end andre uddannelsesgrupper. Det skyldes at lærere, pædagoger og sygeplejersker hovedsageligt er offentligt ansatte, hvor det i højere grad er demografiske faktorer m.v., som påvirker beskæftigelsen. Korte videregående uddannede er næsten konjunkturpåvirkede i endnu højere grad end længerevarende uddannede. Blandt erhvervsfagligt uddannede er de tekniske uddannelser meget konjunkturpåvirkede, mens de erhvervsfaglige social- og sundhedsuddannede mere svarer til de mellemlange videregående uddannede.

Af den samlede 2002-arbejdsstyrke på ca. 2.681.400 personer var ca. 2.501.400 personer beskæftigede og ca. 180.000 personer var ledige. Det svarer til en beskæftigelsesgrad på 93,3%.

Flere i arbejdsstyrken kom i beskæftigelse i begyndelsen af perioden, hvor ledigheden faldt fra 7,3% i 1997 til 5,8% i 2001. Men i 2002 ses en stigende tendens til ledighed (6,7%).

Ledigheden for personer med en uoplyst uddannelsesbaggrund, en grundskoleuddannelse eller en almengymnasial uddannelse lå konstant over den gennemsnitlige ledighed for arbejdsstyrken. Højest var ledigheden for personer med en uoplyst uddannelsesbaggrund, hvor ledigheden i 2002 lå på hele 17,3%, efterfulgt af ledigheden for personer med alene en grundskoleuddannelse på 11,2%.

Den store gruppe af personer i arbejdsstyrken med en afsluttet erhvervsfaglig uddannelse havde en beskæftigelsesgrad på mellem 94-95%. For pædagogisk grunduddannelse og for jordbrugsuddannelserne ses høje ledighedsprocenter med hhv. 14,1% og 7,9% i 2002. En langt lavere ledighed ses for social- og sundhedsassistenterne med 5,2% og for de erhvervsfagligt kontoruddannede med 4,8%.

Personer i arbejdsstyrken med en videregående uddannelse havde en lavere ledighed end den samlede arbejdsstyrkes ledighed, dog nærmede bachelorerne sig landsledigheden. Overordnet ses, at de mellemlange videregående uddannede havde en høj beskæftigelsesfrekvens på rundt regnet 97%. De mellemlange videregående uddannede har således den højeste beskæftigelsesfrekvens og den laveste ledighed blandt alle uddannelsesgrupper, hvis man ser bort fra ph.d.'erne.

De kandidatuddannede havde også meget høje beskæftigelsesfrekvenser. De lå mellem 95-96%. Dette dækker over variationer på de enkelte uddannelser, fx havde lægerne stort set fuld beskæftigelse, mens de kunstneriske kandidatuddannede havde en ledighed på 10,3% i 2002.

En større og større andel af de ledige indgik i et aktiveringsforløb. Der var i alt 6,7% ledige i arbejdsstyrken i 2002 fordelt med 4,5% uden for aktivering og 2,2% i aktivering

Af de ca. 180.000 ledige i 2002 blev hele 32,6% aktiverede mod 13,3% i 1997.

Aktivering ses hyppigst hos de personer, der havde en uoplyst uddannelsesbaggrund, her blev hele 55,6% af de ledige aktiveret i 2002 efterfulgt af gymnasialt uddannede og personer med alene en grundskoleuddannelse på hhv. 41,1% og 40,0%.

Kvinder blev hyppigere aktiveret end mændene. Af de 2,2% af de ledige der i 2002 var i et aktiveringsforløb, stod kvinderne for 54,5%.

I 2002 var 34,3% af de ledige kvinder i et aktiveringsforløb, hvor det var 30,3% af de ledige mænd. I 1997 udgjorde tallene hhv. 14,6% og 12,1%. Selvom mændenes og kvindernes ledighedsprocenter i arbejdsstyrken nærmede sig hinanden i 2002, var der fortsat flest kvinder i et aktiveringsforløb.

Nyuddannedes beskæftigelse og ledighed

Den samlede uddannelsesfordelte ledighed giver et klart indtryk af hvilke uddannelser/uddannelsesgrupper, der havde de største beskæftigelsesmæssige problemer med hensyn til at indplacere sig i arbejdsstyrken. Dette indtryk skærpes, hvis man sætter fokus på de nyuddannedes situation på arbejdsmarkedet (op til 1 år efter endt uddannelse).

Med mindre der er tale om en egentlig mangelsituation, dvs. en større efterspørgsel på arbejdskraft end udbuddet kan honorere, må det forventes, at de nyuddannede er et par år om at finde beskæftigelse i samme grad som deres ældre kollegaer på arbejdsmarkedet. Derfor må det forventes, at ledigheden generelt vil være højere blandt de nyuddannede end for uddannelsen/uddannelses-gruppen som helhed.

De nyuddannede havde også en højere ledighed end deres ældre kollegaer på arbejdsmarkedet, og ledigheden lå langt over den samlede ledighed i arbejdsstyrken.

I 2002 var 9,4% af de nyuddannede ledige, dette svarer til ca. 7.400 ledige. Allerede når de unge har været færdiguddannede i 1-2 år og 2-3 år, så ser situationen lysere ud. Ledigheden lå oven i købet konstant under det samlede gennemsnit for arbejdsstyrken og et pænt stykke under ledigheden for de nyuddannede.

De ældre kollegaers ledighed vejer naturligvis tungest i det samlede billede, og deres ledighed svarer derfor stor set til den samlede ledighed for arbejdsstyrken.

En meget interessant udvikling ses for de nyuddannede kvinder i 2002, fordi kvindernes beskæftigelsesgrad (90,7%) oversteg mændenes (90,5%) – om end svagt. I 2002 udgjorde de nyuddannede kvinders ledighed 9,3%, hvorimod de nyuddannedes mænds ledighed lå på 9,5%. Dette var dog det eneste eksempel, som viste et sådant resultat i kvindernes favør. Uanset dimissionsalder, havde kvinderne nemlig konstant lavere beskæftigelsesgrad end for mændene.

9,4% af de nyuddannede med en erhvervsfaglig uddannelse var ledige i 2002. Men der var dog stor forskel på ledighedsprocenterne inden for de forskellige uddannelser. Højest var ledigheden for de pædagogisk grunduddannede med 20,9% efterfulgt af jordbrugsuddannelserne med en ledighed for de nyuddannede på 17,1%. Pænest klarede de nyuddannede erhvervsfagligt social- og sundhedsuddannede ^[3] sig.

Nyuddannede med en kort videregående uddannelse havde sværest ved at finde indpas på arbejdsmarkedet. I 2002 var 26,6% ledige. Sværest var det for personer med en it-uddannelse, her lå ledigheden på 42,1% i 2002 første år, og der har været en konstant stigning for denne uddannelsesgruppe. Også blandt akademi- og markedsøkonomerne havde de nyuddannede beskæftigelsesproblemer - hele 27,3% af de nyuddannede var ledige første år. De korte videregående it-uddannelser er en af de mest konjunkturfølsomme uddannelsesgrupper. Når ledigheden var så høj i 2002, skyldes det dels konjunkturnedgangen, dels at tilgangen til it-uddannelserne var rekordhøj op til år 2000.

Selvom de nyuddannede med en mellemlang videregående uddannelse klarede sig godt, var der dog en række uddannelser herudover, som havde svært ved finde indpas på arbejdsmarkedet. De kunstneriske uddannelser havde en høj ledighed, hele 49,3% af de nyuddannede var ledige, også de nyuddannede journalister havde svært ved at finde arbejde, da 28,8% var ledige. Pædagogerne og folkeskolelærerne fandt hurtigt indpas på arbejdsmarkedet, da der stadig var en lettere mangelsituation for begge gruppers vedkommende.

De nyuddannede kandidater havde overordnet svært ved at finde beskæftigelse umiddelbart efter endt uddannelse, hele 24,9% var ledige.

Sværest var det for de nyuddannede arkitekter med en ledighed på 52,5% i 2002, men også fx teologer, erhvervssproglige kandidat og humanister have svært ved at finde arbejde det første år efter fuldført uddannelse. Det er karakteristisk, at humanisterne selv i gode konjunkturperioder havde høj ledighed blandt de nyuddannede.

I 2002 var det svært for de nyuddannede civilingeniører af finde arbejde, hele 29,0% var ledige og for naturvidenskabelige kandidater var tallet 28,6%. Ingeniørerne hører ligesom de korte videregående it-uddannelser til de mest konjunkturfølsomme områder. Til civilingeniørgruppen hører en række nyoprettede uddannelser fx på it-området, designområdet mv. og sådanne uddannelser vil ifølge sagens natur have lidt højere ledighed i starten.

Anderledes så det ud for de nyuddannede tandlæger og læger, da der stor set ikke ses ledighed for de nyuddannede i 2002.

Uden for arbejdsstyrken

Antallet af personer uden for arbejdsstyrken udgjorde i 2002 samlet 29,0% af den danske befolkning svarende til ca. 1.119.500 personer. Af disse havde 53,1% alene en grundskolebaggrund, og 19,8% havde en erhvervsfaglig uddannelse.

En del af de yngre generationer, som befandt sig uden for arbejdsstyrken, var dog i et uddannelsesforløb. Af de 29%, som var uden for arbejdsstyrken, var hver tredje uddannelsessøgende.

Af aldersfordelingen for personer uden for arbejdsstyrken ses, at hovedvægten af aldersfordelingen lå i de yderste aldersgrupper:15-29-årige og 60-69-årige. En stor del af de unge var under uddannelse og en stor del af den ældre del var efterlønsmodtagere, førtidspensionister og folke- og alderspensionister mv.

I 2002 udgjorde kvinderne 56,1% af personer uden for arbejdsstyrken, men set i det korte historiske perspektiv, var det bemærkelsesværdigt at se, at kvindernes andel faldt hver eneste år. I 1997 udgjorde kvinderne 57,3% af personer uden for arbejdsstyrken.

3. Befolkningens uddannelsesniveau

I dette kapitel opgøres befolkningens uddannelsesniveau fra 1997 til 2002. Med disse opgørelser kortlægges det potentielle udbud af personer i Danmark efter deres højeste fuldførte uddannelse på opgørelsestidspunktet.

Befolkningen vedrører de 15-69-årige. Uddannelsessøgende indgår, det betyder, at fx en person med fx en højest fuldført grundskoleuddannelse eller gymnasial uddannelse, kan være i gang med et videre uddannelsesforløb. Dette ses naturligvis hyppigst for de yngre generationer i opgørelsen. Endelig har en del af gruppen med en grundskoleuddannelse været i gang med fx en gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse uden at afslutte/fuldføre den. Hertil kommer gruppen af uoplyst uddannelse, som principielt kan have fuldført en uddannelse på et hvilket som helst uddannelsesniveau, men Danmarks Statistik har ikke personerne i befolkningens uddannelsesoplysninger.

Der er generationsforskelle i den undersøgte aldersgruppe, idet ældre normalt har fået mindre uddannelse, målt i uddannelsesår, end yngre. En betydelig del af de ældre har kun 7 års skolegang. I 1972 blev undervisningspligten hævet til 9 år, og herefter har stort set alle fået mindst 9 års skolegang. Især mange yngre, har deltaget i forskellige former for voksenuddannelse. Disse indgår i opgørelsen, såfremt voksenuddannelsesforløbet samlet giver en afsluttet ordinær uddannelse, se evt. beskrivelse i bilag 1.

3.1 Befolkning og uddannelse

Som det fremgår af tabel 3.1, udgør befolkning i aldersgruppen 15-69 år ca. 3,801 millioner personer i 2002. Det svarer rundt regnet til 71% af den samlede danske befolkning (fra 0 år =>).

Befolkningstallet for de 15-60-årige steg med 8,1% i perioden 1997 til 2002.

Det absolutte antal af personer i befolkningen, der alene havde en grundskoleuddannelse, som højeste fuldførte uddannelse, faldt med ca. 10% fra 1997 til 2002.

Flere og flere personer i befolkningen har gennemført en erhvervsfaglig uddannelse. I 2002 var der ca. 1,288 mio. personer. Fra 1997 til 2002 steg antallet med 2,8%. De erhvervsfagligt uddannede udgjorde rundt regnet 1/3 af befolkningen.

Ser man bort fra ph.d., skete den største tilvækst i befolkningen for antallet af personer som havde fuldført en bacheloruddannelse. Fra 1997 til 2002 steg antallet med 39,0%. I 2002 udgjorde bachelorerne dog kun 1,4% af befolkningen mod 1,0% i 1997. En del af disse ville være i gang med en kandidatoverbygningsuddannelse.

Andelen af personer med en videregående uddannelse udgjorde alene 11,1% af befolkningen i 2002. De mellemlange videregående uddannede (fx pædagoger, folkeskolelærere, sygeplejersker mv.) udgjorde det største samlede antal. Fra 1997 til 2002 steg antallet af personer med en mellemlang videregående uddannelse med hele 13,1%.

Gruppen af personer med en uoplyst uddannelsesbaggrund udgjorde 3,0% af befolkningen i 2002. I opgørelsesperioden steg antallet i denne gruppe med hele 24,6%.

Tabel 3.1.1 Antallet af personer i befolkningen opgjort på højeste fuldførte uddannelseshovedgruppe fra 1997 til 2002.

* Fra 2001 til 2002 er der sket registeromlægning se evt. www.dst.dk/Vejviser/dokumentation/Varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=848&timespath=4.

I figur 3.1.1 vises befolkningens procentuelle sammensætning opgjort på højeste fuldførte uddannelseshovedgruppe fra 1997 til 2002. Det videregående uddannelsesområde præsenteres samlet.

Det ses, at danskerne uddannelsesniveau steg. Gruppen med uoplyst uddannelsesbaggrund udgjorde dog en stigende andel af befolkningen. Den samlede moderate stigning i uddannelsesniveauet illustrerer bl.a., at det tager år at ændre væsentligt på befolkningens samlede uddannelsesniveau. Der skal mange nye årgange af bedre uddannede unge til at opveje ældre årganges lavere uddannelsesniveau. Effekten af, at fortsat flere af en årgang unge får en ungdomsuddannelse, og af et stærkt øget optag til de videregående uddannelser viser sig derfor først rigtigt i løbet af en årrække.

Figur 3.1.1 Antallet af personer i befolkningen procentuelt fordelt på højeste fuldførte uddannelseshovedgrupper fra 1997 til 2002.

* Fra 2001 til 2002 er der sket registeromlægning se evt. www.dst.dk/Vejviser/dokumentation/Varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=848&timespath=4.

I tabel 3.1.2 fordeles befolkningens procentuelt på højeste fuldførte uddannelse fra 1997 til 2002. Andelen med alene en grundskoleuddannelse faldt med 4,1 procentpoint. I 2002 udgjorde de ca. 1/3 af befolkningen.

Mindst 55,1% af den danske befolkning havde i 2002 en erhvervskompetencegivende uddannelse. Heraf havde 33,9% en erhvervsfaglig uddannelse og 21,2% en videregående uddannelse.

I 1997 var fordelingen således: 51,4% havde en erhvervskompetencegivende uddannelse, heraf havde: 33,2% en erhvervsfaglig uddannelse og 18,2% en videregående uddannelse.

Befolkningen, der alene havde fuldført en gymnasial uddannelse som højeste fuldførte uddannelse, udviste ikke de store udsving. Andelen lå gennemsnitligt på 8,6% af befolkningen.

Fra 1997 til 2002 steg andelen i befolkningen med en videregående uddannelse med 3 procentpoint. Ca. 52% af disse havde en mellemlang videregående uddannelse.

Tabel 3.1.2 Den procentuelle fordeling af befolkningen fordelt på højeste fuldførte grundskole, ungdomsuddannelse, videregående uddannelse og uoplyst uddannelsesbaggrund opgjort fra 1997 til 2002.

Anm. Tallene er afrundet.
* Fra 2001 til 2002 er der sket registeromlægning se evt. www.dst.dk/Vejviser/dokumentation/Varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=848&timespath=4.

I figur 3.1.2 vises befolkningens procentuelle sammensætning i 2002 grafisk.

Figur 3.1.2 Procentuel fordeling af befolkningen opgjort på højeste fuldførte uddannelse i 2002.

I tabel 3.1.3 opgøres antallet af personer i befolkningen i Danmark med enten en grundskoleuddannelse eller en ungdomsud-dannelse (gymnasial uddannelse eller erhvervsfaglig uddannelse) som højeste fuldførte uddannelsesniveau fra 1997 til 2002. For begge uddannelsesområders vedkommende gælder, at nogle af de yngre årgange vil være i gang med et videre uddannelsesforløb, men på måletidspunktet var disse uddannelser de højeste, som personerne havde fuldført.

I 2002 havde ca. 1.275.000 personer i befolkningen en grundskoleuddannelse (8. til 10. klassetrin), 43,1% af disse havde fuldført 8. klassetrin, 23,6% 9. klassetrin og 33,3% havde fuldført 10. klassetrin.

Ca. 320.100 personer i befolkningen havde en gymnasial baggrund som højeste fuldførte uddannelse i 2002, heraf udgjorde de almengymnasialt uddannede 73,1%, af disse udgjorde matematikerne og de sproglige gymnasiaster 76,3% og hf 19,6%.

Ca. 86.100 personer i befolkningen havde en erhvervsgymnasial uddannelse i 2002. Den 3-årige hhx og den 1-årige hhx udgjorde hele 87,0% af denne uddannelsesgruppe.

De erhvervsfaglige uddannelser (herunder de erhvervsfaglige social- og sundhedsuddannelser, landbrugsuddannelser mv.) havde ca. 1.287.800 personer i befolkningen i 2002, heraf udgjorde personer med en handels- eller kontoruddannelse 40,0%, stort set det samme som i 1997.

De erhvervsfaglige håndværks- og teknikuddannede havde et fald i antallet, og udgjorde tillige en faldende andel af befolkningen med en erhvervsfaglig uddannelse. Fra 1997 til 2002 faldt andelen fra 11,6% til 10,9% (i 2002 udgjorde de ca. 140.500 personer mod 145.100 personer i 1997).

For de erhvervsfaglige social- og sundhedsuddannelser ses en vækst såvel absolut som procentuelt. Fra 1997 til 2002 steg de fra at udgøre en andel af befolkningen med en erhvervsfaglig uddannelse på 7,2% til 8,5%. I 2002 havde ca. 64.000 en social- og sundhedsassistentuddannelse, og ca. 46.000 havde en social- og sundhedshjælperuddannelse. Det samlede antal af personer med en erhvervsfaglig sundhedsuddannelse var således ca. 109.900 personer i 2002.

Tabel 3.1.3 Antallet af personer i befolkningen fordelt efter højeste fuldførte grundskole- og ungdomsuddannelse opgjort på undergruppeniveau fra 1997 til 2002.

* Fra 2001 til 2002 er der sket registeromlægning se evt. www.dst.dk/Vejviser/dokumentation/Varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=848&timespath=4.

I tabel 3.1.4 opgøres antallet af personer i befolkningen med en videregående uddannelse fra 1997 til 2002. I 2002 havde omkring 803.900 personer en videregående uddannelse. I 1997 var det ca. 688.000, således steg det potentielle udbud af personer med en videregående uddannelse i befolkningen med 16,8% fra 1997 til 2002.

Ca. 141.300 personer havde i 2002 en kort videregående uddannelse, de tekniske korte videregående uddannede udgjorde 36,9% af disse. Fra 1997 til 2002 steg antallet med en kort videregående it-uddannelser fra ca. 2.100 personer til 7.500 personer, svarende til kun 1,7% af de korte videregående uddannelser i 1997 mod 5,3% i 2002.

Også antallet af akademi- og markedsøkonomer steg. I 1997 udgjorde de 7,6% af de korte videregående uddannede i 2002 var deres andel steget til 10,9. I 2002 var der ca. 15.400 personer i befolkningen, som var uddannet til akademi- og markedsøkonom.

Igen ses, at de mellemlange videregående uddannelser udgjorde den største gruppe af de videregående uddannelser. I 2002 var der i alt 421.600 personer med en mellemlang videregående uddannelse. Fra 1997 til 2002 steg antallet tillige med 13,1%. Sammenlignes 1997 med 2002 ses, at stort se alle uddannelsesundergrupper havde et stigende antal.

Folkeskolelærerne og pædagogerne udgjorde tilsammen 44,3% af de mellemlang videregående uddannede. Fra 1997 til 2002 steg de fra ca. 158.200 personer til 186.900 personer. Det potentielle udbud af pædagoger steg markant med 28,6% fra 1997 til 2002.

Diplomingeniørerne udgjorde også en pæn andel af de mellemlange videregående uddannede i 2002 (11,9%). Fra 1997 til 2002 steg antallet af diplomingeniører med 6,8%. Også sygeplejerskerne havde en pæn andel (13,1% i 2002). I 2002 var der uddannet ca. 55.100 sygeplejersker og fra 1997 til 2002 steg disse med 5,9%.

Ca. 52.000 personer i befolkningen i 2002 havde en bacheloruddannelse. Fra 1997 til 2002 steg de med 39,0%. Nogle af disse personer vil være i gang med en kandidatuddannelse. Flest havde en samfundsvidenskabelig bachelorgrad (ca. 16.600 personer i 2002, svarende til 31,9% af bachelorerne), efterfulgt af erhvervssprog med ca. 8.000 personer (15,4% af befolkningen).

Antallet af personer med en kandidatuddannelse udgjorde ca. 178.700 personer i 2002, og steg pænt med 20,8% fra 1997 til 2002.

I 2002 var 11,9% af de kandidatuddannede civilingeniører, 10,6% havde en erhvervsøkonomisk kandidatuddannelse og 9,9% en lægevidenskabelig uddannelse. Antallet af personer med en lægevidenskabelig kandidatuddannelse steg med 5,7% fra 1997 til 2002. I samme periode steg antallet med en erhvervsøkonomisk kandidatuddannelse dog med 42,0%.

Tabel 3.1.4 Antallet af personer i befolkningen opgjort på højeste fuldførte videregående uddannelse, opgjort på undergruppeniveau fra 1997 til 2002.

* Fra 2001 til 2002 er der sket registeromlægning se evt. www.dst.dk/Vejviser/dokumentation/Varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=848&timespath=4.

3.2 Befolkningen fordelt på arbejdsmarkedstilknytning

For at få et samlet overblik over hvor mange personer af den danske befolkning (15-69-årige), der var tilknyttet arbejdsmarkedet, har vi i dette afsnit opgjort befolkningens arbejdsmarkedstilknytning fra 1997 til 2002. Arbejdsmarkedstilknytning måles på, om personen var; beskæftiget, ledig eller uden for arbejdsstyrken i uge 48. Arbejdsmarkedsstatus opgøres på mænd og kvinder.

Pga. Danmarks Statistiks registeromlægning i 2002, skal ændringerne fra 2001 og 2002 tages med forbehold.

Den samlede arbejdsstyrke svarer til summen af beskæftigede og ledige. I tallet for ledige indgår: ledige som indgik i en aktiveringsordning og ledige som ikke indgik i en aktiveringsordning. Ledigheden i dette afsnit opgøres under ét. I kapitel 5 behandles ledighedsformerne detaljeret på aktiveringsformer.

I tabel 3.2.1 fordeles det samlede antal personer i befolkningen fordelt på arbejdsmarkedsstatus fra 1997 til 2002.

I 2002 var ca. 2,5 mio. personer i Danmark beskæftigede. Ca. 180.000 var ledige og endeligt var ca. 1,1 mio. personer uden for arbejdsstyrken. 2001 blev året i undersøgelsesperioden hvor, antallet i beskæftigelse var højest (ca. 2.53 mio. personer).

Tabel 3.2.1 Befolkningen opdelt på arbejdsmarkedsstatus opgjort fra 1997 til 2002.

* Fra 2001 til 2002 er der sket registeromlægning se evt. www.dst.dk/Vejviser/dokumentation/Varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=848&timespath=4.

I tabel 3.2.2 opgøres befolkningen procentuelt fordelt efter arbejdsmarkedstilknytning fra 1997 til 2002, og i figur 3.2.1 præsenteres tabellens resultater grafisk.

Ledigheden i denne tabel beregnes som andel af hele befolkningen, derfor svarer tallet ikke til den ledighedsprocent, der normalt beregnes af arbejdsstyrken i uge 48.

I 2001 var 66,7% af den danske befolkning i beskæftigelse, 4,1% var ledige og 29,2% var uden for arbejdsstyrken. I 2002 lå andelen af ledige i befolkningen på 4,7%. Fra 1997 til 2001 faldt andelen af befolkningen som var ledige.

Tabel 3.2.2 Befolkningen procentuelt fordelt på arbejdsmarkedsstatus opgjort fra 1997 til 2002.

Pga. afrundinger kan summerne afvige.
* Fra 2001 til 2002 er der sket registeromlægning se evt. www.dst.dk/Vejviser/dokumentation/Varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=848&timespath=4.

Figur 3.2.1 Befolkningen procentuelt fordelt efter arbejds markedsstatus opgjort fra 1997 til 2002.

* Fra 2001 til 2002 er der sket registeromlægning se evt. www.dst.dk/Vejviser/dokumentation/Varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=848&timespath=4.

I tabel 3.2.3 opgøres antallet af personer i befolkningen fordelt på arbejdsmarkedsstatus samt køn fra 1997 til 2002. I tabel 3.2.4 opgøres tallene procentuelt.

Selvom befolkningen af 15-69-årige er næsten ligeligt delt mellem mænd og kvinder, er det ikke det samme billede, man ser, når kønnene fordeles på arbejdsmarkedsstatus.

Befolkningen fordelte sig i 2002 med: ca. 1,915 mio. mænd (50,4%) og ca. 1,886 mio. kvinder (49,6%).

I 2002 var 35,2% af mændene i befolkningen beskæftigelse, mens det kun var 30,6% af kvinderne, Når det gælder andelen af ledige kvinder var den 2,4% mod mændenes andel på 2,3%. Når det drejer sig om ledighed, var det for øvrigt første gang i den betragtede periode, at kvindernes ledighed som andel af befolkningen lå så tæt på mændenes andel.

Stor forskel er der på antallet af mænd og kvinder uden for arbejdsstyrken. 16,5% af kvinderne var uden for arbejdsstyrken i 2002, hvor det kun var 12,9% af mændene.

Sammenlignes 1997 med 2002 ses overordnet at: kvinderne udgjorde en stigende andel af beskæftigede, og en faldende andel af såvel ledige og personer uden for arbejdsstyrken.

Tabel 3.2.3 Befolkningen fordelt på arbejdsmarkedsstatus og køn fra 1997 til 2002.

* Fra 2001 til 2002 er der sket registeromlægning se evt. www.dst.dk/Vejviser/dokumentation/Varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=848&timespath=4.

Tabel 3.2.4 Befolkningen procentuelt fordelt på arbejdsmarkedsstatus og køn fra 1997 til 2002.

P.g.a. afrunderinger kan summerne afvige.
* Fra 2001 til 2002 er der sket registeromlægning se evt. www.dst.dk/Vejviser/dokumentation/Varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=848&timespath=4.

3.3 Befolkningens kønsfordeling opgjort på højeste fuldførte uddannelse

I afsnit 3.2 opgjorde vi befolkningen på køn og arbejdsmarkedsstatus, i dette afsnit fokuseres på kønnenes fordeling, når det gælder højeste fuldførte uddannelseshovedgruppe.

I tabel 3.3.1 opgøres befolkningen procentuelt på køn og højeste fuldførte uddannelseshovedgruppe fra 1997 til 2002. Uddannelsesfordelingen opgøres her som andel af den samlede befolkning.

Man skal igen huske, at en del af de yngre personer, som var registreret med fx højeste fuldført gymnasial uddannelse, kan være i gang med et videre uddannelsesforløb.

Som supplement til dette afsnit har vi lavet bilag 3 tabel 1, hvori befolkningen fordeles procentuelt på køn og højeste fuldførte uddannelsesundergruppe fra 1997 til 2002.

Af de 33,5% af befolkningen der havde en grundskoleuddannelse som højeste fuldførte uddannelse, heraf flest kvinder (17,3% af befolkningen). Fra 1997 til 2002 faldt kvindernes andel med denne baggrund med 2,6 procentpoint. Mændenes andel faldt med 1,5 procentpoint.

En næsten tilsvarende andel af befolkningen (33,9%) udgør personer med en erhvervsfaglig uddannelse i 2002, heraf flest mænd flest (18,8% af befolkningen).

I 2002 havde 21,2 procent af befolkning en videregående uddannelse, heraf var over halvdelen kvinder.

2,0% af mændene i den danske befolkning havde i 2002 en kort videregående uddannelse, hvor det kun var 1,7% af kvinderne.

Specielt på de mellemlange videregående uddannelser var kvinderne mange (sygeplejersker, pædagoger, folkeskolelærere mv.), her udgjorde kvinderne langt de fleste.

I 2002 udgjorde de kandidatuddannede mænd 2,8% af befolkningen mod kvindernes 1,9%. Dog steg kvindernes andel af befolkningen i perioden lidt mere end mændenes.

0,3% af befolkningen havde en ph.d.-grad, 2/3 var mænd.

Personer med en uoplyst uddannelsesbaggrund udgjorde 3,0% af befolkningen, heraf var flertallet mænd.

Tabel 3.3.1 Befolkningen procentuelt fordelt på køn og højeste fuldførte uddannelseshovedgruppe fra 1997 til 2002.

P.g.a. afrundinger kan summerne afvige.
* Fra 2001 til 2002 er der sket registeromlægning se evt. www.dst.dk/Vejviser/dokumentation/Varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=848&timespath=4.

3.4 Befolkningens aldersfordeling

I dette afsnit fordeles befolkningen på 10-års-alders-intervaller i perioden 1997 til 2002. De 15-19-årige opgøres selvstændigt.

Som det fremgår af tabel 3.4.1, var der i 2002 i alt ca. 286.800 personer, i aldersgruppen 15-19 år i befolkningen. De 30-39-årige var aldersgruppen med flest (ca. 816.900 personer), efterfulgt af de 50-59-årige med ca. 757.200 personer.

Tabel 3.4.1 Den samlede befolkning fordelt på 10-års-aldersintervaller fra 1997 til 2002.

* Fra 2001 til 2002 er der sket registeromlægning se evt. www.dst.dk/Vejviser/dokumentation/Varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=848&timespath=4.

I tabel 3.4.2 og figur 3.4.1 opgøres den procentuelle fordeling af befolkningen opgjort på 10-års-aldersintervaller fra 1997 til 2002.

Sammenlignes 1997 med 2002 ses at, de 15-19-årige og de 20-29-årige udgjorde en faldende andel af befolkningen, mens aldersgrupperne 30-39-årige og 40-49-årige lå med en nogenlunde stabil andel.

De to ældste aldersgrupper udgjorde en stigende andel af befolkningen, mest steg de 50-59-årige.

Af figuren fremgår det, at 53,2% af befolkningen i 2002 var 40 år eller derover, i 1997 var det 50,9%.

3.4.2 Befolkningen procentuelt fordelt på 10-års-aldersintervaller fra 1997 til 2002.

P.g.a. afrundinger kan summerne afvige. * Fra 2001 til 2002 er der sket registeromlægning se evt. www.dst.dk/Vejviser/dokumentation/Varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=848&timespath=4.

Figur 3.4.1 Befolkningen procentuelt fordelt på 10-års-aldersintervaller fra 1997 til 2002.

* Fra 2001 til 2002 er der sket registeromlægning se evt. www.dst.dk/Vejviser/dokumentation/Varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=848&timespath=4.

I tabel 3.4.3 og tabel 3.4.4 opgøres det absoluttet antal og den procentuelle fordeling af personer i befolkningen fordelt på arbejdsstyrken og uden for arbejdsstyrken og 10-års aldersintervaller fra 1997 til 2002. En del af de yngre årgange, som var uden for arbejdsstyrken, vil være i gang med et nyt uddannelsesforløb.

Af de ca. 286.800 personer, der i 2002 var i befolkningen i aldersgruppen 15-19 år, var 81,7% uden for arbejdsstyrken. Fra 1997 til 2002 steg andelen uden for arbejdsstyrken næsten konstant (i 1997 udgjorde de 79,5%).

Også for de 20-29-årige ses en stigende andel uden for arbejdsstyrken, steg fra 26,6% i 1997 til 31,0% i 2002. I 2002 drejede det sig om ca. 209.100 personer.

De 30-39-årige og 40-49-årige havde nogenlunde samme andel, hvad angår andelen af personer uden for arbejdsstyrken. I 2002 udgjorde de hhv. 11,7% og 11,3%, svarende til hhv. ca. 95.500 personer og ca. 85.200 personer.

For de ældste aldersgrupper ses et fald i andelen uden for arbejdsstyrken. I 2002 udgjorde de 50-59-årige 16,8% (ca. 126.900 personer) mod 21,6% (ca. 152.100 personer) i 1997. Tallene for de 60-69-årige udgjorde hhv. 71,7% i 2002 (ca. 368.600 personer) og 74,7% i 1997 (ca. 349.100 personer).

Tabel 3.4.3 Befolkningen opgjort på 10-års-aldersintervaller fordelt på arbejdsmarkedstilknytning fra 1997 til 2002.

* Fra 2001 til 2002 er der sket registeromlægning se evt. www.dst.dk/Vejviser/dokumentation/Varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=848&timespath=4.

Tabel 3.4.4 Befolkningen fordelt på 10-års aldersintervaller procentuelt fordelt på arbejdsmarkedsstatus. Procenten er opgjort inden for hver aldersgrupper fra 1997 til 2002.

P.g.a. afrundinger kan summerne afvige.
* Fra 2001 til 2002 er der sket registeromlægning se evt. www.dst.dk/Vejviser/dokumentation/Varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=848&timespath=4.

3.5 Befolkningens erhvervsfrekvens

I dette afsnit opgøres befolkningens erhvervsfrekvens fordelt på uddannelseshovedgrupper fra 1997 til 2002.

Beregningerne, i tabel 3.5.1, viser hvor stor en andel af de uddannede i befolkningen, der var i arbejdsstyrken. Det fremgår således ikke, om de uddannede arbejdede inden for deres uddannelsesfelt, eller om de var ramt af ledighed. Således viser tallene alene om personerne befandt sig i arbejdsstyrken. Såfremt man ønsker at se en detaljeret beregning for erhvervsfrekvenser på uddannelsesgrupper henvises til den tilhørende database.

I 2002 udgjorde den samlede erhvervsfrekvens for hele befolkningen 70,6%. Fra 1997 til 2000 steg den konstant, og efter toppunktet på 71,0% i 2000 faldt erhvervsfrekvensen efterfølgende.

De laveste erhvervsfrekvenser ses for de lavest uddannede og for gruppen med uoplyst uddannelsesbaggrund (i 2002 var deres erhvervsfrekvens kun 41,2%). Undtaget er dog bachelorerne, men hovedparten af disse vil være i gang med en kandidatoverbygningsuddannelse.

For den store gruppe i befolkningen med en erhvervsfaglig uddannelse var erhvervsfrekvensen 82,8% i 2002. Frekvensen lå rundt regnet på 83% i hele perioden.

Erhvervsfrekvensen for personer med en mellemlang videregående uddannelse var 87,2% i 2002, og lå i perioden mellem 87 til 88%.

De kandidatuddannedes erhvervsfrekvens var hele 91,3% i 2002. Dette niveau var i perioden stabilt mellem 91 til 92%.

Ph.d.'erne havde den højeste erhvervsfrekvens af alle, 96,7% i 2002. Ellers lå erhvervsfrekvensen også stabilt omkring dette niveau.

Tabel 3.5.1 Erhvervsfrekvenser opgjort for befolkningen efter højeste fuldførte uddannelseshovedgruppe fra 1997 til 2002.

* Fra 2001 til 2002 er der sket registeromlægning se evt. www.dst.dk/Vejviser/dokumentation/Varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=848&timespath=4.

I tabel 3.5.2 opgøres erhvervsfrekvenserne i 2002 for de erhvervskompetencegivende uddannede (de erhvervsfagligt uddannede og de videregående uddannede). Uddannelserne er sorteret således at de højeste frekvenser vises først.

Det ses tydeligt, at Danmarks højst uddannede (ph.d.'erne) havde de højeste erhvervsfrekvenser. For sundhedsvidenskabelige ph.d.'ere var frekvensen 98,7%, efterfulgt af personer med en teknisk ph.d. med 97,5%. Således lå de ti højeste erhvervsfrekvenser fra ca. 95% til ca. 99%.

De ti laveste erhvervsfrekvenser ses for personer med en fuldført bacheloruddannelse. Dette har sin naturlige forklaring i, at hovedparten, som fuldfører en bacheloruddannelse, fortsætter på et kandidatoverbygningsforløb. Af den årsag vil hovedparten befinde sig som uddannelsessøgende uden for arbejdsstyrken. De ti laveste frekvenser lå i et rimeligt spredt interval fra 19% til 60%.

Fra det brede - med erhvervsfrekvenser mellem 71% og 95% - ses at fx de erhvervsfagligt kontoruddannede havde en erhvervsfrekvens på 83,5% og de handelsuddannedes frekvens var 82,2%. Personer med en erhvervsfaglig serviceuddannelse havde en erhvervsfrekvens på 71,0%, hvilket for øvrigt var den laveste frekvens inden for det erhvervsfaglige uddannelsesområde.

Den store gruppe af pædagoger havde en erhvervsfrekvens på 89,3%, hvor folkeskolelærernes erhvervsfrekvens lå lidt lavere med 85,5%.

Det ses også at, de personer med en lægevidenskabelig kandidatuddannelse, havde en erhvervsfrekvens på 91,9%, hvor fx sygeplejerskens erhvervsfrekvens lå noget lavere på 85,8%.

De sprogligt kandidatuddannedes erhvervsfrekvens var 91,8%, hvorimod personer med en kort videregående erhvervssproglig uddannelse havde en frekvens på 77,5%

Tabel 3.5.2 Erhvervsfrekvenser opgjort for den del af befolkningen der havde fuldført en erhvervskompetencegivende uddannelse i 2002. Tallene er sorteret efter højeste erhvervsfrekvens.

* Fra 2001 til 2002 er der sket registeromlægning se evt. www.dst.dk/Vejviser/dokumentation/Varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=848&timespath=4.

4. Arbejdsstyrken under ét

I dette kapitel opgøres den samlede danske arbejdsstyrke (15-69-årige) på; højeste fuldførte uddannelse, køn og 10-års-aldersintervaller. Den samlede arbejdsstyrke består af: beskæftigede plus ledige målt i uge 48.

I kapitel 5 opgøres arbejdsstyrken på både beskæftigede og på ledige. Pga. Danmarks Statistiks registeromlægning i 2002, skal ændringerne i arbejdsstyrken fra 2001 og 2002 tages med forbehold.

4.1 Arbejdsstyrken og uddannelse

Af tabel 3.4.3 fremgik det, at den samlede befolkning i 2002 udgjorde 3.800.968 personer, heraf udgjorde antallet i arbejdsstyrken 70,5% eller 2.681.434 personer. Antallet uden for arbejdsstyrken udgjorde således 29,5% eller 1.119.534 personer.

I tabel 4.1.1 opgøres det samlede antal personer i arbejdsstyrken på højeste fuldførte uddannelse fra 1997 til 2002.

Det ses tydeligt, at et mindre antal i arbejdsstyrken, alene havde fuldført en grundskoleuddannelse. I 2002 var det ca. 680.200 personer. Fra 1997 til 2002 faldt antallet pænt med 12,1%.

Rundt regnet 40% af 2002-arbejdsstyrken (ca. 1,067 mio. personer) havde en erhvervsfaglig uddannelse. Fra 1997 til 2002 steg antallet endvidere med 2,4%.

I 2002 havde ca. 692.300 personer i arbejdsstyrken en videregående uddannelse, heraf havde 53,1% en mellemlang videregående uddannelse. I 1997 var der ca. 600.100 personer med et videregående uddannelsesforløb. Antallet steg således pænt med i perioden (en stigning på 15,4%).

Antal af personer i arbejdsstyrken med en uoplyst uddannelsesbaggrund steg fra ca. 41.200 personer i 1997 til ca. 47.000 personer i 2002. Dette svarer til en stigning på 14,1%.

Tabel 4.1.1 Det samlede antal personer i arbejdsstyrken fordelt på højeste fuldførte uddannelseshovedgruppe fra 1997 til 2002.

* Fra 2001 til 2002 er der sket registeromlægning se evt. www.dst.dk/Vejviser/dokumentation/Varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=848&timespath=4.

I tabel 4.1.2 og figur 4.1.1 fordeles arbejdsstyrken procentuelt på højeste fuldførte uddannelseshovedgruppe fra 1997 til 2002.

Arbejdsstyrkens uddannelsesniveau steg i den betragtede periode. Det ses ved at: andelen med alene en grundskoleuddannelse i arbejdsstyrken faldt fra 29,1% i 1997 til 25,4% i 2002. Derimod lå andelen med en gymnasial baggrund nogenlunde stabilt. Det ses tillige, at omkring 39-40% af arbejdsstyrken havde en erhvervsfaglig uddannelse og ca. 26,0% havde en videregående uddannelse. For de videregående uddannelser ses en stigende andel af personer i arbejdsstyrken, i 1997 udgjorde de ca. 23,0%.

Slutteligt ses, at andelen med en uoplyst uddannelsesbaggrund lå mellem 1,5% og 1,9% af arbejdsstyrken.

Tabel 4.1.2 Den procentuelle fordeling af antallet af personer i arbejdsstyrken fordelt på højeste fuldførte uddannelseshovedgruppe fra 1997 til 2002.

Pga. afrundinger kan summerne afvige.
* Fra 2001 til 2002 er der sket registeromlægning se evt. www.dst.dk/Vejviser/dokumentation/Varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=848&timespath=4.

Af figur 4.1.1 fremgår de ovenfor nævnte udviklingstendenser fra 1997 til 2002 tydeligt. Samlet blev arbejdsstyrken bedre uddannet i perioden.

Figur 4.1.1 Arbejdsstyrken opgjort procentuelt på højeste fuldførte uddannelseshovedgruppe fra 1997 til 2002.

* Se note under tabel 4.1.2.

I tabel 4.1.3 opgøres arbejdsstyrken procentuelt fordelt på detaljeret uddannelsesgrupper fra 1997 til 2002. Tabellen viser således en yderligere detaljering af uddannelsesniveauet, som blev beregnet i tabel 4.1.1.

Af de 25,4% i arbejdsstyrken, der havde fuldført grundskolens 8. til 10. klassetrin som højeste uddannelse, havde 10,4% fuldført 10. klassetrin. I 1997 stod de for 11,0% af de 29,1% i arbejdsstyrken, der havde 10. klassetrin. En mindre, men stigende, andel af disse havde fuldført 10. klassetrin på efterskole.

I alt havde 5,0% i arbejdsstyrken en almengymnasial uddannelse heraf stod 3,7% for en matematisk eller sproglig linje. De erhvervsgymnasialt uddannede udgjorde 2,3% af arbejdsstyrken, heraf havde 1,6% en flerårig højere handelseksamen.

Det skal erindres, at der blandt de mange i arbejdsstyrken med alene en grundskole– eller en gymnasial uddannelse vil der være en betydelig andel, som i det livslange forløb tager efter en voksen- eller efteruddannelse, eller bliver opskolet i deres karriere på arbejdsmarkedet. En række af disse uddannelser blev tidligere ikke registreret i Danmarks Statistik. Det gjaldt AMU-kurser, Forvaltningshøjskolen mv. Disse uddannelser er nu med i det relativt nyoprettede kursistregister, og en del historiske data er også lagt ind, men i det integrerede elevregister, som danner grundlag for denne analyse, vil mange som alene har opnået kompetence, via voksen- og efteruddannelsessystemet, være registret som grundskoleuddannede/uoplyst uddannede.

I 2002 udgjorde den store gruppe af erhvervsfagligt uddannede 39,8% af arbejdsstyrken. 16,0% havde en handels- eller kontoruddannelse, 4,2% en håndværks- og teknikuddannelse og 3,4% en social- og sundhedsuddannelse. For sidstnævnte gruppe ses en stigende andel af arbejdsstyrken (i 1997 udgjorde de 2,7%).

Der var i alt 4,6% i 2002-arbejdsstyrken, som havde fuldført en kort videregående uddannelse, 1,7% af disse havde en kort teknisk uddannelse.

I 2002 udgjorde personer med en mellemlang videregående uddannelse 13,7% af arbejdsstyrken, Andelen af arbejdsstyrken steg hvert år, i 1997 var tallet 12,4%. Af uddannelserne under området ses, at folkeskolelærere og pædagoger var flest med hhv. 2,9% og 3,2%. Sygeplejersker og diplomingeniører udgjorde hhv. 1,8% og 1,7% af arbejdsstyrken.

Hovedparten som havde fuldført en bacheloruddannelse, fortsætter på en kandidatoverbygningsuddannelse. Derfor var der kun 1,1% i arbejdsstyrken med alene en bacheloruddannelse.

Fra 1997 til 2002 voksede andelen af kandidatuddannede i arbejdsstyrken med 1 procentpoint for at udgøre 6,1% i 2002. For hovedparten af uddannelserne var der tale om små andele af arbejdsstyrken. Erhvervsøkonomer og civilingeniører udgjorde hver især 0,7% af 2002-arbejdsstyrken, og de lægevidenskabelige kandidater udgjorde 0,6% - denne andel var konstant.

Tabel 4.1.3 Arbejdsstyrken procentuelt fordelt på højeste fuldførte uddannelsesundergruppe fra 1997 til 2002.

Pga. afrundinger kan summerne afvige.
* Fra 2001 til 2002 er der sket registeromlægning se evt. www.dst.dk/Vejviser/dokumentation/Varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=848&timespath=4.

4.2 Arbejdsstyrkens kønsfordeling

I dette afsnit fordeles arbejdsstyrken på køn og højeste fuldførte uddannelse fra 1997 til 2002, målt i uge 48.

Om end en svagt stigende, men en stigende andel af den danske arbejdsstyrke udgøres af kvinder. Det fremgår af tabel 4.2.1 og tabel 4.2.2.

Af arbejdsstyrkens 2.681.434 personer i 2002 var: 1.424.157 mænd og 1.257.277 kvinder. For kvinderne ses en stigende andel i arbejdsstyrken. Fra 1997 til 2002 steg kvindernes andel fra 46,3% til 46,9%.

Tabel 4.2.1 Den samlede arbejdsstyrke opdelt på mænd og kvinder fra 1997 til 2002.

* Fra 2001 til 2002 er der sket registeromlægning se evt. www.dst.dk/Vejviser/dokumentation/Varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=848&timespath=4.

Tabel 4.2.2 Den samlede arbejdsstyrke procentuelt fordelt på mænd og kvinder fra 1997 til 2002.

Pga. afrundinger kan summerne afvige.
* Fra 2001 til 2002 er der sket registeromlægning se evt. www.dst.dk/Vejviser/dokumentation/Varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=848&timespath=4.

Ovenstående fordeling ligger noget fra den fordeling, som vi tidligere gennemgik for befolkningen i samme aldersgruppe. Dette illustreres i figur 4.2.1, hvor befolkningen og arbejdsstyrken sammenlignes procentuel på køn.

Der er markante forskelle kønnene imellem, men det ses dog, at kvinderne udgjorde en stigende andel af arbejdsstyrken, men at flere mænd end kvinder af befolkningen befandt sig i arbejdsstyrken.

Figur 4.2.1 Befolkningen og arbejdsstyrken procentuelt fordelt på køn og sammenlignet fra 1997 til 2002.

* Fra 2001 til 2002 er der sket registeromlægning se evt. www.dst.dk/Vejviser/dokumentation/Varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=848&timespath=4.

I tabel 4.2.3 opgøres arbejdsstyrken procentuelt på køn og uddannelseshovedgrupper fra 1997 til 2002. Det samlede antal, som ligger til grund for beregningen, blev opgjort i tabel 4.2.1.

De største forskelle i kønsfordelingen ses på de erhvervsfaglige uddannede, hvor mændene havde den markant største andel af arbejdsstyrken (22,6% i 2002), og på de mellemlange videregående uddannelser hvor kvinderne udgjorde den største andel (8,4% i 2002).

En mindre forskel ses for de kandidatuddannede. Mændene udgjorde dog en større andel i arbejdsstyrken end kvinderne, men igen ses, at kvinderne indtog en stigende andel af de kandidatuddannede i arbejdsstyrken (stigning på 0,6 procentpoint fra 1997 til 2002).

Tabel 4.2.3 Arbejdsstyrken procentuelt fordelt på højeste fuldførte uddannelseshovedgruppe og køn fra 1997 til 2002.

Pga. afrundinger kan summerne afvige.
* Fra 2001 til 2002 er der sket registeromlægning se evt. www.dst.dk/Vejviser/dokumentation/Varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=848&timespath=4.

4.3 Arbejdsstyrkens aldersfordeling

I dette afsnit opgøres arbejdsstyrken på 10-års-aldersintervaller og højeste fuldførte uddannelse fra 1997 til 2002 målt i uge 48. De 15-19-årige opgøres dog separat.

Af tabel 4.3.1 og figur 4.3.1 fremgår det, at den største aldersgruppe i 2002-arbejdsstyrken var de 30-39-årige med ca. 721.400 personer, efterfulgt af de 40-49-årige med ca. 666.800 personer. Disse to aldersgrupper udgjorde tilsammen 51,8% af arbejdsstyrken, Næsten samme andel ses i 1997.

Bemærkelsesværdigt var det, at gruppen af 60-69-årige udgjorde en konstant stigende andel af arbejdsstyrken. I 1997 var 4,5% af arbejdsstyrken i denne aldersgruppe. Mod 5,4% i 2002.

Den modsatte tendens ses for den yngste aldersgruppe, som i 1997 udgjorde 2,3% af arbejdsstyrken mod 2,0% i 2002. Denne tendens ses for øvrigt også for de 20-29-årige, som udgjorde 20,5% af arbejdsstyrken i 1997 mod 17,3% i 2002.

Tabel 4.3.1 Den samlede arbejdsstyrke procentuelt fordelt på 10-års-aldersintervaller fra 1997 til 2002.

* Fra 2001 til 2002 er der sket registeromlægning se evt. se evt. www.dst.dk/Vejviser/dokumentation/Varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=848&timespath=4.

Af figuren fremgår det tydeligt, at der er sket et skred imod at arbejdsstyrken havde en lidt stigende andel i de ældste aldersgrupper, i de syv år som her fokuseres på.

Figur 4.3.1 Arbejdsstyrken fordelt på 10-års-aldersintervaller opgjort fra 1997 til 2002.

* Fra 2001 til 2002 er der sket registeromlægning se evt. www.dst.dk/Vejviser/dokumentation/Varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=848&timespath=4.

Fordeles arbejdsstyrken på køn og 10-års-aldersintervaller (tabel 4.3.2) ses at, de 30-49-årige i 2002 udgjorde 50,5% af mændenes arbejdsstyrke, hvorimod kvindernes andel i samme aldersgrupper var 53,3%.

Også for den ældste aldersgruppe ses en interessant fordeling, kun 4,1% af kvinderne var i arbejdsstyrken, hvorimod mændene havde 6,7%. Det ses dog, for begge køns vedkommende, at fra 1997 til 2002 var der en stigende andel af arbejdsstyrken i gruppen af 60-69-årige.

Til gengæld udgjorde gruppen af kvinder i alderen 30-59-årige 77,1%, hvor mændenes var 73,7%.

I figuren illustreres fordelingen på køn og aldersintervaller i 2002. Det viste sig tillige, at kvindernes andel i de to yngste aldersgrupper var lavere end den andel, man så hos mændene, fx udgjorde de 15-19-årige mænd 2,2% af deres arbejdsstyrke mod kvindernes andel på 1,7%.

Tabel 4.3.2 Den samlede arbejdsstyrke opdelt på køn og 10-års-aldersintervaller fra 1997 til 2002.

* Fra 2001 til 2002 er der sket registeromlægning se evt. www.dst.dk/Vejviser/dokumentation/Varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=848&timespath=4.

Figur 4.3.2 Mænd og kvinders procentuelle fordeling af arbejdsstyrken i 2002. Hvert køns arbejdsstyrke = 100%.

www.dst.dk/Vejviser/dokumentation/Varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=848&timespath=4.

I tabel 4.3.3 suppleres aldersgrupperingerne med personerne i arbejdsstyrkens højeste fuldførte uddannelse fra 1997 til 2002.

I 2002 havde 80,7% af de 15-19-årige i arbejdsstyrken (ca. 42.500 personer) alene en grundskoleuddannelse, hvorimod det kun var 26,2% (55.700 personer) af de 20-29-årige, der havde dette uddannelsesniveau.

Af gruppen af 30-39-årige i 2002-arbejdsstyrken havde 30,3% en videregående uddannelse. De sidste 7 år blev denne aldersgruppe højere uddannet. Det ses bl.a. fordi andelen med en videregående uddannelse var 26,1% i 1997.

For den ældste gruppe af 60-69-årige ses, at hver tredje i arbejdsstyrken i 2002 havde grundskolen som uddannelsesniveau, i 1997 var det 41,2%.

25,7% af de 60-69-årige i 2002-arbejdsstyrken havde en videregående uddannelse, i 1997 var det kun 22,4%.

Tabel 4.3.3 Arbejdsstyrken opdelt på højeste fuldførte uddannelseshovedgrupper opgjort på 10-års-aldersintervaller fra 1997 til 2002.

* Fra 2001 til 2002 er der sket registeromlægning se evt. www.dst.dk/Vejviser/dokumentation/Varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=848&timespath=4.

5. Arbejdsstyrken - beskæftigelse og ledighed

I dette kapitel opgøres arbejdsstyrken (15-69-årige) fra 1997 til 2002 på beskæftigede og ledige. Oplysningerne fordeles på; højeste fuldførte uddannelse, køn og 10-års-aldersinter-valler. De 15-19-årige opgøres separat. Arbejdsstyrken måles i uge 48.

Senere i dette kapitel opgøres de ledige yderligere i to underkategorier: ledige som ikke i aktivering samt ledige der ikke var i aktivering.

Pga. Danmarks Statistiks registeromlægning i 2002, skal ændringerne i tallene fra 2001 og 2002 tages med forbehold.

Starten af den undersøgte periode 1997 var præget af pæn international økonomisk vækst og også en dansk opgangskonjunktur. Som eksempel kan nævnes at ledigheden blandt de lange videregående uddannelser endnu var ganske høj, men den var dog faldet betydeligt i perioden 1994 til 1997. Fra 1997 til 2001 blev konjunkturerne stadig bedre, og erhvervsfagligt uddannede, korte videregående uddannede og længe videregående uddannede havde stigende beskæftigelsesfrekvenser og faldende ledighed. Fra 2001 vendte de internationale konjunkturer, It-boblen brast mv. Slutåret i vores undersøgte periode 2002 markerede således et tidspunkt med en lettere lavkonjunktur. Havde vi kunnet gå op til 2004, ville vi igen se en faldende ledighed for fx. længerevarende uddannede.

Det er karakteristisk, at personer med en mellemlang videregående uddannelse er meget mindre konjunkturpåvirkede end andre uddannelsesgrupper. Det skyldes at lærere, pædagoger og sygeplejersker i høj grad er offentligt ansatte, hvor det i højere grad er demografiske faktorer m.v., som påvirker beskæftigelsen. Korte videregående uddannede er næsten konjunkturpåvirkede i endnu højere grad end længerevarende uddannede. Blandt erhvervsfagligt uddannede er de tekniske uddannelser meget konjunkturpåvirkede, mens de erhvervsfaglige social- og sundhedsuddannede mere svarer til de mellemlange videregående uddannede.

5.1 Arbejdsstyrken opdelt på beskæftigede og ledige

I den efterfølgende tabel 5.1.1 opgøres arbejdsstyrken på det faktiske og procentuelle antal beskæftigede og ledige fra 1997 til 2002. I figur 5.1.1 fordeles arbejdsstyrken procentuelt på beskæftigede og ledige.

Af den samlede arbejdsstyrke på ca. 2.681.400 personer i 2002 var ca. 2.501.400 personer beskæftigede, og ca. 180.000 personer var ledige. Det svarer til en beskæftigelsesgrad på 93,3% og dermed en ledighed på 6,7%.

Flere kom i arbejde i begyndelsen af perioden. Fra 1997 til 2001 faldt ledigheden fra 7,3% til 5,8%. Men i 2002 ses en stigende tendens til ledighed.

I figuren ses ovenstående udviklingstendenser grafisk. 1997 blev året, hvor ledigheden toppede med 7,3%.

Tabel 5.1.1 Det faktiske og den procentuelle fordeling af beskæftigede og ledige i arbejdsstyrken opgjort fra 1997 til 2002. Ledige indeholder aktiverede.

* Fra 2001 til 2002 er der sket registeromlægning se evt. www.dst.dk/Vejviser/dokumentation/Varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=848&timespath=4.

Figur 5.1.1 Den procentuelle fordeling af arbejdsstyrken på beskæftigede og ledige fra 1997 til 2002.

www.dst.dk/Vejviser/dokumentation/Varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=848&timespath=4.

I tabel 5.1.2 opgøres arbejdsstyrken procentuelt på beskæftigede og ledige på uddannelseshovedgrupper fra 1997 til 2002. I bilag 3 tabel 2 opgøres arbejdsstyrken på tilsvarende vis, men på uddannelsesniveau. Der vil enkelte steder i dette afsnit blive refereret til tallene i bilaget.

Ledigheden for personer med uoplyst uddannelsesbaggrund, en grundskoleuddannelse eller en almengymnasial uddannelse lå konstant over den gennemsnitlige ledighed i arbejdsstyrken på 6,7%.

Højst var dog ledigheden for personer med en uoplyst uddannelsesbaggrund. I 2002 lå ledigheden på 17,3%. For disse personer varierede ledigheden noget over tid.

Den næsthøjeste ledighed ses for personer med alene en grundskoleuddannelse som højeste fuldførte uddannelse. 11,2% var ledige i 2002, hvilket er på niveau med ledigheden i 1997.

For de almengymnasiale uddannelser ses en ledighed på 7,0%. Dette lå tæt på tallet for den samlede ledighed i arbejdsstyrken i 2002. Personer med matematisk baggrund var den gruppe, der havde den laveste beskæftigelse, i 2002 lå ledigheden fx på 8,3%.

De almengymnasialt uddannede havde en noget højere ledighed end den ledighed, der ses for personer med en erhvervsgymnasial baggrund (3,8% i 2002).

Det store område med erhvervsfagligt uddannede havde en beskæftigelsesgrad i perioden på rundt regnet mellem 94-95%. I 2002 lå deres ledighed på 5,3%. I bilagstabellen ses, at pædagogisk grunduddannelse (pgu) i 2002 havde en ledighed på 14,1%. Uddannelsen er dog en relativ ny, derfor skal ledigheden ses i dette lys.

De jordbrugsuddannede havde den næsthøjeste ledighed inden for de erhvervsfaglige uddannelsesområde med 7,9% i 2002. Disse efterfølges af de håndværks- og teknikuddannede med en ledighed på 6,8%.

En noget lavere ledighed ses for social- og sundhedsassistenter med 5,2% i 2002, og for de erhvervsfagligt kontoruddannede med en ledighed på 4,8%.

I 2002 havde alle de videregående uddannelseshovedgrupper en lavere ledighed end den samlede arbejdsstyrkes ledighed, dog nærmede personer med en bacheloruddannelse sig landsledigheden (6,2%).

I 2002 var 5,9% af de korte videregående uddannede i arbejdsstyrken ledige Af bilagstabellen ses, at det specielt var de korte videregående it-uddannelser, der havde en høj og stigende ledighed.

I 2002 var deres ledighed helt oppe på 13,7% mod kun 4,3% i 1997. Her ses den meget høje konjunkturfølsomhed. Bedst så det ud for de personer, der havde en kort videregående politi- og fængselsuddannelse, med en ledighed på 2,6% i 2002.

De mellemlange videregående uddannelser havde under ét en beskæftigelsesfrekvens på 97,0%. Dog var der dog stor forskel på ledighedens størrelse, når man ser på uddannelserne herunder. Af bilagstabellen ses at, fx sygeplejerskernes ledighed lå på 0,6%, hvorimod de erhvervssproglige diplomuddannede havde en ledig på 10,2%.

De kandidatuddannedes beskæftigelse lå på mellem 95-96%. I bilagstabellen fremgår det, at i 2002 havde de kunstneriske uddannede den højeste ledighed på 10,3%, efterfulgt at arkitekter med en ledighed på 9,6%.

Også for de humanistiske kandidater var ledigheden højere end den samlede ledighed for området Ledigheden lå på 8,9%. Hvorimod fx de lægevidenskabelige kandidater og tandlæger stort set havde fuld beskæftigelse.

Tabel 5.1.2 Arbejdsstyrken procentuelt fordelt på beskæftigelse og ledighed opgjort på uddannelseshovedgrupper fra 1997 til 2002. Procenterne er beregnet inden for hver uddannelsesgruppe.

Pga. afrundinger kan summerne afvige.
* Fra 2001 til 2002 er der sket registeromlægning se evt. www.dst.dk/Vejviser/dokumentation/Varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=848&timespath=4.

I figur 5.1.2 sorteres ledighedsprocenterne på uddannelseshovedgrupper efter størrelse af ledigheden i 2002. Grafen illustrerer, hvordan områderne lå sammenlignet med hinanden. Overordnet ses - jo højere uddannelse, jo lavere ledighed. Det samlede gennemsnit for alle ledige var 6,7%, og det fremgår, at tre uddannelsesgrupper havde højere ledighed end den samlede ledighed i arbejdsstyrken.

Figur 5.1.2 Ledighedsprocenter sorteret efter størrelse og fordelt på uddannelseshovedgruppe i 2002.

* Fra 2001 til 2002 er der sket registeromlægning se evt. www.dst.dk/Vejviser/dokumentation/Varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=848&timespath=4.

5.2 Arbejdsstyrken - beskæftigede og ledige opgjort på alder

I dette afsnit opdeles arbejdsstyrken på 10-års-aldersgrupper inddelt efter, om hvorvidt personerne befandt sig i arbejdsstyrken som: beskæftiget eller ledig fra 1997 til 2002. I tabel 5.2.1 og tabel 5.2.2 opgøres hhv. det absolutte antal af beskæftigede og ledige, og den procentuelle fordeling af disse opgjort på 10-års aldersgrupper. De 15-19-årige opgøres i sin egen aldersgruppe.

I 2002 var de 20-29-åriges beskæftigelsesgrad lavest af alle (90,8%). Ledigheden på 9,2% svarer til ca. 42.700 personer. Det var en højere ledighed, end den ledighed man kan se for fx de 50-59-årige med 6,5% (ca. 41.100 personer), hvilket skyldes, at denne gruppe indeholder mange nyuddannede.

I 2002 havde de 40-49-årige en beskæftigelsesgrad på 94,6%, svarende til ca. 630.500 personer i beskæftigelse og ca. 36.600 ledige (5,4%).

Tabel 5.2.1 Antallet af beskæftigede og ledige fordelt på 10-års-aldersintervaller fra 1997 til 2002.

* Fra 2001 til 2002 er der sket registeromlægning se evt. www.dst.dk/Vejviser/dokumentation/Varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=848&timespath=4.

Tabel 5.2.2 Den procentuelle fordeling af beskæftigede og ledige fordelt på 10-års-aldersintervaller fra 1997 til 2002. Hver aldersgruppe udgør 100%.

Pga. afrundinger kan summerne afvige.
* Fra 2001 til 2002 er der sket registeromlægning se evt. www.dst.dk/Vejviser/dokumentation/Varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=848&timespath=4.

I tabel 5.2.3 opgøres arbejdsstyrken på beskæftigelsesgrader og ledighedsprocenter fordelt på uddannelseshovedgrupper på 10-års-aldersintervaller fra 1997 til 2002. De 15-19-årige opgøres i sin egen aldersgruppe.

Som tidligere nævnt, havde de 60-69-årige under ét den højeste samlede beskæftigelsesgrad (96,4%). En undtagelse var dog personer med en gymnasial uddannelse, her var beskæftigelsesfrekvensen højest for de 15-19-årige (96,9%).

For personer med en almengymnasial uddannelse var ledigheden i 2002 højest for gruppen af 30-39-årige (9,7%), mens den højeste ledighed for erhvervsgymnasialt uddannede findes i gruppen af 50-59-årige (7,4%).

For den store gruppe af personer med en erhvervsfaglig uddannelse var ledigheden højst for de 50-59-årige, med 6,4%. Dette var dog ikke billedet i 1997, hvor ledigheden var højst for den yngste aldersgruppe (9,1%).

Af de personer, som havde fuldført en kort videregående uddannelse (fx akademi- og markedsøkonomer, korte it-uddannelser mv.), var det de 20-29-årige, som var hårdest ramt af ledighed. Hele 9,0% var ledige i 2002.

De mellemlange videregående uddannede, hvor fx sygeplejersker, pædagoger og folkeskolelærere indgår, havde generelt ikke de store tendenser til ledighed. De laveste beskæftigelsesgrader ses for de 20-29-årige og de 50-59-årige. Ledigheden var for begges vedkommende 3,4%, hvilket dog er langt under ledigheden for den samlede arbejdsstyrke.

Af 2002-ledigheden for bacheloruddannede ses, at der var størst ledighed blandt de yngste aldersgrupper. Ledigheden for de 20-29-årige lå på 7,6%, og for de 30-39-årige 6,3%.

Også for de kandidatuddannede var ledigheden størst for de unge i aldersgruppe 20-29 år (10,5%), hvor fx ledigheden for de 50-59-årige kun lå på 3,6%.

Som tidligere nævnt var personer med uoplyst uddannelsesbaggrund den gruppe, der samlet havde den højeste ledighed. I 2002 var ledigheden markant høj for de 30-39-årige med 22,5%, efterfulgt af de 15-19-årige med en ledighed på 19,4%.

Tabel 5.2.3 Den procentuelle fordeling af personer i beskæftigelse og ledige fordelt på 10-års-aldersintervaller fra 1997 til 2002. (Arbejdsstyrken = 100,0%).