13. Demokratisk kompetence

13.1 Indledning

Som det ses af nedenstående profil, dækker det samlede kompetenceindeks over befolkningsgrupper med meget forskellig grad af demokratisk kompetence.

Figur 13.1 Danskernes profil på demokratisk kompetence (kilde: NKR 2004)⁵² De indikatorer, der indgår i beregningen af profilen, er:

• Aktiv deltagelse i demokratiske beslutningsprocesser i nærmiljøet.
• Almen orientering og opbakning til demokratiske processer.
• Indflydelse og deltagelse i generelle forhold på arbejdspladsen.

Det er således kun syv pct. af befolkningen, som udviser en relativt høj grad af demokratisk kompetence. De resterende 93 procent minder en del om hinanden, og personer i gruppen "lav" er som oftest lidt mindre demokratisk engagerede end "middel"-gruppen. Den lille "høj"-gruppe kan ikke tages som udtryk for et generelt lavt engagement, men mere et udtryk for en spredning, hvor nogle udtrykker en meget stærk demokratisk kompetence, som den er defineret og målt i NKR (Anneks Validering og Analyse, 133).

13.1.1 Resumé

• Danskernes samlede demokratiske kompetence er ifølge NKR 2004 målt til indeks 37. Adskillelige undersøgelser demonstrerer, at danskerne er rodfæstede i en demokratisk politisk kultur og tradition. NKR 2004 supplerer med viden om, hvor og gennem hvem disse demokratiske aktiviteter udspiller sig, når det ses gennem en kompetenceoptik.
• Der er en betydelig spredning, for så vidt angår danskernes demokratiske kompetencer. Det viser sig, at uddannelsestype, alder og mængden af ledelsesansvar har betydning for, hvor demokratisk aktiv en person er, således at mere uddannelse, højere alder og mere ledelsesansvar medfører øget kompetence.
• Denne spredning gør sig i mindre grad gældende i arbejdslivet. De ansatte på de danske arbejdspladser er i stor udstrækning ligestillet, for så vidt angår deres muligheder for at øve indflydelse på generelle forhold på deres arbejdsplads, ligesom denne indflydelse og deltagelse er ganske høj.
• Den største spredning kommer til udtryk i det civile liv, hvor en stor gruppe "passive" i relativt lav grad får bidraget til og deltaget i samfundets demokratiske liv.

Figur 13.2 Danskernes kompetenceindeks for demokratisk kompetence. Kompetenceindekset er gennemsnittet for indikatorernes indeksværdier N=5168 (kilde: NKR 2004)

13.1.2 Hvad er demokratisk kompetence?

At betragte demokratiet gennem en kompetenceoptik indebærer, at det træder frem som en livsstil og en praksis og viser sig som noget, individet kan være, snarere end som et særligt sæt af rettigheder, individet kan have. Her vil de demokratiske kompetencer mere snævert blive defineret som evnen og viljen til samt muligheden for at øve indflydelse på beslutningsprocesser i de strukturer, institutioner og virksomheder, den enkelte indgår i.

13.1.3 Hvorfor demokratisk kompetence?

Det har i mange år været anset som en opgave for uddannelsessystemet at bidrage til demokratiets udvikling. I Folkeskolelovens §1 hedder det således, at "Skolen forbereder eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre". Men demokratiske kompetencer er kun i begrænset omfang noget, der kan tilegnes abstrakt. Det er noget, man skal lære at leve efter, og som udvikles i praksis ved at møde og deltage i demokratiet. Derfor hedder det også videre i Folkeskoleloven, at "Skolens undervisning og hele dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati".

Demokratiske værdier er stærkt udbredte i Danmark, og danskerne udråbes i flere internationale undersøgelser som nogle af de mest demokratiske i Europa (Gundelach, 2004; Goul Andersen, 2004). Demokratiske kompetencer er produktive kompetencer, fordi de bidrager til et effektivt og velfungerende demokrati i hele samfundet. De afspejler en lav magtdistance og en høj grad af individualisme, hvilket er et udtryk for, at afstanden mellem leder og medarbejder, mellem elev og lærer og mellem myndighedsperson og borger er forholdsvis lille. Det er et resultat af den måde, som ledere, lærere og autoritetspersoner i øvrigt agerer på, men det er også et resultat af medarbejderes, elevers og borgeres selvopfattelse – opfattelse af deres egen rolle og funktion. Et højt niveau af demokratiske kompetencer i den danske befolkning er således en forudsætning for at realisere centrale værdier i samfundet.

I forlængelse af de senere årtiers omfattende ledelses- og organisationsteori, der fremhæver medarbejdernes engagement og involvering som organisationens vigtigste ressource, må det antages, at demokratiske kompetencer i stigende grad er et potentielt konkurrenceparameter. En væsentlig forudsætning for, at danske virksomheder kan være konkurrencedygtige på det internationale marked, beror formentlig i høj grad på en befolkning, som både har evne og vilje til at gøre deres indflydelse gældende. Det er en forudsætning for den fleksible og kundetilpassede produktion, der hele tiden er i forandring og udvikling. En del af nøglen til vækst og velfærd ligger i danskernes evne og vilje til at involvere sig med egne synspunkter og meninger og evnen og viljen til aktiv deltagelse i beslutningstagning. Udbredelsen af demokratiske kompetencer spiller i denne sammenhæng en afgørende rolle.

13.1.4 Indikatorer

Eftersom demokratiske kompetencer udvikler sig i og anvendes på tværs af forskellige livssammenhænge, er der udviklet to indikatorer. Den ene retter sig mod det civile liv, og den anden knytter sig til arbejdslivet.

Tabel 13.1 Indikatoroversigt for demokratisk kompetence med tilhørende spørgsmål og indeksværdier (kilde: NKR 2004)

13.2 Danskernes demokratiske kompetencer

13.2.1 De tre profilers socioøkonomiske karakteristika

Det er velkendt, at et samfunds socioøkonomiske udvikling og indretning har betydning for, hvordan forskellige befolkningsgrupper organiseres og har forskellig politisk kultur. Ved en nærmere gennemgang af profilerne understøtter NKR 2004, at der i et ellers relativt homogent samfund trods alt er nogle beskedne forskelle med hensyn til visse sociale og økonomiske forhold. Disse forhold kendetegner i nogen grad dem, der grupperes i hhv. "høj", "mellem" og "lav". Det er kun de væsentlige og markante forhold, der trækkes frem, og det skal i naturlig forlængelse heraf ikke betragtes som absolutte grupperinger, men angive et grovkornet billede af, hvilke grupper der er overrepræsenteret i de forskellige profiler.

I den følgende gennemgang af de tre demokratiske indikatorer fremgår det, at den samlede spredning i befolkningen, for så vidt angår demokratisk kompetence, først og fremmest skyldes, at nogle få er meget engagerede og involverede i det civile liv.

13.2.2 Indikator 1: Aktiv deltagelse i demokratiske beslutningsprocesser i nærmiljøet

Denne indikator er udarbejdet på baggrund af fem spørgsmål, der har det til fælles, at de alle fordrer en højere grad af vilje til demokratisk handling og indflydelse end de øvrige spørgsmål. Indikatoren beskriver overordnet, om man på egen hånd søger viden om samfundsforhold, om man i praksis viser evnen til at øve indflydelse, om man lader sig vælge til tillidsposter, om man søger at gøre sig mere kompetent som diskussionspartner, og om man søger at påvirke beslutningstagere.

Tabel 13.2 viser profilernes socioøkonomiske karakteristika. Variablene er placeret ud fra de områder, som er mest markante i forhold til profilerne (kilde: NKR 2004)

Ifølge den omfattende værdiundersøgelse, der er baseret på 40.000 interview i 33 lande, konkluderes det, at de demokratiske værdier på en lang række områder er stærkt udbredt i Danmark. Videre udråbes danskerne som de mest demokratiske i Europa (Gundelach, 2004). I værdiundersøgelsen har danskerne tilkendegivet en positiv tilslutning til demokratiet som styreform og tilfredshed med, hvordan demokratiet fungerer i praksis. Denne indstilling burde netop komme til udtryk i de spørgsmål, der knytter sig til det civile liv, fordi borgerne principielt står lige i fritiden, mens de i arbejdslivet befinder sig i positioner, der delvist er formelt organiseret efter indflydelsesniveau.

Det kan derfor umiddelbart undre, at det kun er de syv pct. med profilen "høj", der træder frem som meget deltagende i nærmiljøet og mere generelt – og dermed vurderes at have en høj demokratisk kompetence i denne arena. Der er således hele 93 pct., som ikke er så aktive i nærmiljøet, og lige knap halvdelen af disse, der betegnes som "lav", markeret med en score på 9, er meget tilbageholdende med at blande sig og deltage i forhold, der vedrører deres nærmiljø, og mere generelle samfundsmæssige forhold.

Denne undren bør dog umiddelbart sættes i forhold til den viden om danskerne som meget demokratiske (jf. Gundelach ovenfor). Det er væsentligt at forstå, at en "lav" score på indikatoren ikke er et udtryk for et absolut lavt engagement som sådan, men som et engagement, der er lavt i forhold til nogle meget demokratisk aktive mennesker (personer i "høj"-gruppen) (Anneks Validering og Analyse, 133). Hvis man ser på spørgsmålsanalysen senere i dette afsnit, er det da også klart, at deltagelsesfrekvensen for mange er broget, idet de deltager relativt meget i nogle ting og nærmest ikke i andre.

Figur 13.3 Profilernes gennemsnitlige indeksscore på indikatoren for aktiv deltagelse i demokratiske processer i nærmiljøet (kilde: NKR 2004)

Figur 13.4 Indflydelse på beslutningsprocesser fordelt på stilling. N = 4760 v/spørgsmål 23, N = 5503 v/spørgsmål 24, 26 og 27 rekomponeret. samt N = 5260 v/spørgsmål 25 rekomponeret (kilde: NKR 2004)

Det må konstateres, at deltagelse i møder og andre aktiviteter, hvorigennem der kan øves indflydelse på forhold i nærmiljøet eller politiske forhold, ikke møder lige så stor tilslutning i det civile liv.

På baggrund af NKR-data tegner der sig et billede af, at uddannelse og alder har betydning for deltagelse og indflydelse i det civile liv. Uddannelse skaber et mønster, hvor de, der har videregående uddannelser eller en gymnasial uddannelse som højeste uddannelse, deltager væsentligt mere i det civile liv, end personer, der har folkeskole eller erhvervsfaglige uddannelser, gør. Deltagelsen i det civile liv stiger desuden konstant med alderen. For hver 10-årsgruppe (20-29, 30- 39, 40-49 og 50-59) er der ikke den store forskel, men set mellem de 20-29-årige og de 50-59-årige er der en stor forskel (Anneks Validering og Analyse, 23). Side om side med disse tendenser ser det ud til, at folk i lederstillinger også er meget aktive i det civile liv (jf. anneks Demokratisk kompetence, 1).

Som det fremgår af Figur 13.4 og Figur 13.5, er der en stærk, positiv sammenhæng mellem indikatoren og stilling, men mest iøjnefaldende mellem indikatoren og uddannelse.

Herudover har knap 7 ud af 10 deltaget i møder, foreningsarbejde e.l. om mere generelle samfundspolitiske forhold og 71 pct. skrevet læserbreve eller haft direkte kontakt til politikere inden for det seneste år. Derimod har 75 pct. af de "passive" svaret, at de aldrig forsøger at opkvalificere deres viden efter en diskussion om samfundsforhold og politik, og knap 9 ud af 10 har ikke deltaget i udvalg eller arbejdsgrupper i deres nærmiljø inden for de seneste 12 måneder.

Figur 13.5 Indflydelse på beslutningsprocesser fordelt på uddannelse. N = 4760 v/spørgsmål N 23, N = 5503 v/spørgsmål N 24, 26 og 27 rekomponeret samt N = 5260 v/spørgsmål N 25 rekomponeret (kilde: NKR 2004)

13.2.2.1 Netværksdemokrati fordrer bred kompetenceudvikling

Demokratiet tager udgangspunkt i og har som forudsætning for at udvikle sig, at borgerne gør brug af deres evne og vilje til samt mulighed for at bringe deres holdninger og viden til torvs i såvel samfundets store beslutninger som lokalmiljøets små beslutninger. NKR-data indikerer, at der tegner sig nogle udfordringer, hvis man i Danmark skal sikre sig en relation mellem samfund og individ, som er kendetegnet ved et bredt og aktivt forankret medborgerskab. Denne udfordring skærpes af, at politiske beslutninger i de danske kommuner i stigende grad træffes i forskellige former for netværk med øget brug af mål- og rammestyring (Sørensen, 2000).

Her er det bl.a. væsentligt at undgå, at de initiativer, der udformes med henblik på at inddrage borgerne i såvel beslutningsprocesser som implementering af disse, får den utilsigtede konsekvens, at de grupper af borgere med lavere demokratisk kompetence bliver sat uden for indflydelse. NKR-data giver ikke mulighed for at undersøge, hvad der ligger til grund for deltagelse. En undersøgelse foretaget af Ugebrevet Mandag Morgen viser, at en af de hyppigste årsager til, at folk ikke har deltaget i frivilligt arbejde, er, at de aldrig er blevet opfordret til det, og 41 pct. svarer, at de gerne ville deltage i frivilligt arbejde, hvis de blev opfordret. Undersøgelsen viser også, at rekrutteringen af frivillige hovedsageligt sker gennem personligt netværk, da 63 pct. af de frivillige er startet på opfordring fra lokale, der allerede er aktive, hvorimod kun 2 pct. har reageret på annoncering efter arbejdskraft (Mandag Morgen, 2001).

Det er dog væsentligt at pointere, at resultaterne af NKR 2004 ikke er et udtryk for, at danskernes demokratiske deltagelse er i forfald. På baggrund af den omfattende medborgerundersøgelse, der blev gennemført i forbindelse med Magtudredningen, betegnes Danmark således som et demokratisk smørhul i sammenligning med andre lande i Europa. Når NKR 2004 finder den største spredning og mangel på kompetencer under indikator 1, er det i god samklang med medborgerundersøgelsens resultater, der påpeger, at det især er, når den snævre politiske deltagelse sammenlignes med de absolutte demokratiske idealer, at der lades noget tilbage at ønske (Andersen, 2004).

13.2.3 Indikator 2: Almen orientering og opbakning til demokratiske processer

Til denne indikator knytter sig tre spørgsmål, der både er rettet mod arbejdslivet og det civile liv. Sammenhængene mellem de anvendte spørgsmål er ikke er så stærk som ønsket. Analysen i det følgende foregår derfor på baggrund af spørgsmålene.

Det er ikke sådan, at de store forskelle mellem "høj"-, "mellem"- og "lav"-profilerne udlignes helt, men der er ikke i nær samme grad den kompetencemæssige spredning, som der måtte konstateres i relation til indikator 1.

For det første peger besvarelserne på, at der er en ganske veludviklet og livlig politisk debat. I sammenligning med andre lande viser det sig, at den danske politiske diskussionskultur ikke kun er udbredt, men, som figuren viser, at den også udspringer af en høj politisk interesse.

Denne debat foregår overalt, og ifølge NKR 2004 diskuterer hele 80 pct. politik på deres arbejdsplads. 28 pct. diskuterer politik dagligt og 32 pct. ugentligt. Selvstændige og ikke-faglærte er de grupper, der diskuterer mindst politik på arbejdspladsen, men også blandt disse grupper er der en betydelig politisk debat. At de danske arbejdspladser er det forum, hvor der i størst omfang diskuteres politik om mere generelle samfundsmæssige forhold, understøttes af, at politik diskuteres mere med kolleger end både familie, venner og naboer (Andersen, 2004).

13.2.3.1 Hvem benytter hvilke deltagelseskanaler?

Den markante grad af spredning, der var i indikator 1, træder dog også frem i indikator 2, når det gælder spørgsmålet om, hvorvidt man har deltaget i underskriftindsamling, demonstrationer eller boykotter.

Tabel 13.3 Spørgsmål: "Hvor interesseret er De i almindelighed i politik?"; "Hvor ofte diskuterer de politik med andre?" (ofte + af og til) (kilde: Medborgerundersøgelsen, 2000 i Andersen, 2004. Tabel 3.2)

Tabel 13.4 Demokratiske deltagelseskanaler (kilde: NKR 2004)

Af tabellen fremgår det, at de personer, der har skrevet læserbreve eller haft direkte kontakt til politikere, fordeler sig med 70 pct. og 6 pct. for hhv. "høj" og "lav". Personer, der har deltaget i underskriftindsamling, demonstrationer eller boykotter, viser en fordeling på 76 pct. og 12 pct. for hhv. "høj" og "lav".

I nedenstående figur ses, at der, fordelt på stilling, er en udbredt orientering mod, interesse for og diskussion af generelle samfundspolitiske forhold, tillige med deltagelse i underskriftindsamling, demonstrationer eller boykotter.

13.2.4 Indikator 3: Indflydelse på og deltagelse i generelle forhold på arbejdspladsen

NKR 2004 har stillet interviewpersonerne to spørgsmål, der vedrører deres muligheder for og faktiske deltagelse i beslutninger af mere generel karakter på deres arbejdsplads. Sammenhængene mellem de anvendte spørgsmål er ikke så stærk som ønsket. Den videre fortolkning og analyse foregår derfor primært på niveauet for de enkelte spørgsmål.

Figur 13.6 Almen orientering fordelt på uddannelse. N = 5503 v/spørgsmål 20 rekomponeret (N20+21) og 28 rekomponeret samt N = 4129 v/spørgsmål 22 (kilde: NKR 2004)

Figur 13.7 Profilernes gennemsnitlige indeksscore på indikatoren for indflydelse og deltage i generelle forhold på arbejdspladsen (kilde: NKR 2004)

Det er vigtigt at understrege, at det demokratiske perspektiv på arbejdspladsen ikke kan sidestilles med demokrati i det øvrige samfundsliv. På arbejdspladser træffes der dagligt beslutninger, der ikke er underlagt demokratiske spilleregler. Men der knytter sig demokratiske perspektiver til ledelses- og produktionsstrategier, der bestræber sig på at øge medarbejdernes deltagelse i og indflydelse på organisationens aktiviteter. Det giver individet større eller mindre medbestemmelsesret til de fællesskaber, som det gennem sit arbejde er en del af, og som fylder en væsentlig del af livet. Det giver også mulighed for, at bredere samfundsmæssige interesser kommer til udtryk i organisationens beslutningsfora.

Den danske arbejdsstyrke oplever i stor udstrækning en ligestilling med hensyn til deres muligheder for at øve indflydelse på generelle forhold på arbejdspladsen. 82 pct. af samtlige svarer positivt på dette spørgsmål. At der er flest blandt de selvstændige og ledende funktionærer, som oplever muligheden for at øve indflydelse, er ikke overraskende. Derimod er der forskelle at spore, idet 35 pct. blandt de ikke-faglærte angiver, at de ikke har mulighed for at øve indflydelse på generelle forhold på deres arbejdsplads.

Samtidig fører mulighederne for indflydelse også jævnligt til handling. Inden for de seneste tre måneder har 44 pct. af alle adspurgte således deltaget mere end to gange i møder eller lignende, hvor der kan øves indflydelse på generelle forhold i virksomheden.

En mere detaljeret analyse, der går bag om profilerne og vurderer de enkelte økonomiske og sociale omstændigheder, viser ingen væsentligt større spredning, med hensyn til hvem der har et mere privilegeret arbejdsliv, for så vidt angår demokratiske perspektiver. Der er ingen forskel i indflydelse mellem mænd og kvinder, ligesom det er bemærkelsesværdigt, at forskellen i indflydelse ikke i højere grad varierer med uddannelse. 75 pct. af dem, der ikke har en uddannelse ud over folkeskolen, angiver således, at de har indflydelse på arbejdet mod 83 pct. af de erhvervsfagligt uddannede og 86 pct. af dem, der har en lang videregående uddannelse. Det ses dog – hvilket næppe kan overraske – at omfanget af tid anvendt på arbejdspladsen er positivt forbundet med arbejdslivsindikatoren; ikke mindst når arbejdstiden overstiger de 50 timer (jf. anneks Demokratisk kompetence, 2).

13.2.4.1 En erhvervsstruktur under forandring

Den danske erhvervsstruktur er kendetegnet ved mange mindre og mellemstore virksomheder. Den øgede internationale magt- og kapitalkoncentration, der følger i kølvandet på den stadig mere intense globalisering, kan få den betydning, at beslutningsmagten flytter længere væk. Konsekvensen bliver, at den lokale medbestemmelse får trange kår.

Men, som det ses i Figur 13.8, spiller det stort set ingen rolle, om man er ansat i en koncern eller ej, for ens oplevelse af, om man har mulighed for at øve indflydelse på arbejdspladsen.

Når der endvidere ses på, hvorvidt oplevelsen af indflydelsesmulighed udmønter sig i konkret deltagelse på sådanne generelle møder, svarer 54 pct. blandt dem, der arbejder i en koncern med over 2000 ansatte på den lokale arbejdsplads, at de har deltaget mere end to gange, hvorimod 49 pct. har deltaget mere end to gange, såfremt der er under 100 ansatte på den lokale arbejdsplads. På baggrund af NKR-data tegner der sig således ikke et billede af, at større arbejdspladser skulle lide af demokratisk underskud sammenholdt med de mindre arbejdspladser. Dette kan hænge sammen med, at større virksomheder indfører nye ledelsesstrategier og organisatoriske principper, der sætter fokus på videndeling, læring etc. – jf. kapitel 11 om selvledelse (jf. anneks Demokratisk kompetence, 3).

Figur 13.8 Danskernes mulighed for at øve indflydelse på beslutninger om generelle forhold på arbejdspladsen – fordelt på, om den lokale arbejdsplads er en del af en større virksomhed, koncern eller organisation. N = 3998 v/spørgsmål 17 (kilde: NKR 2004)

13.2.4.2 Tillidsposter

Det tredje og sidste spørgsmål, der knytter sig til arbejdslivet, er spørgsmålet, om man inden for de seneste tre år har været valgt til en tillidspost på arbejdspladsen.

Tillidshvervet har som sin kernefunktion at varetage og repræsentere kollektive interesser, men denne interessevaretagelse har gennemgået en stærk udvikling og er ikke snævert isoleret mod lønmodtagerinteresser. LO's arbejde med konceptet "Det Udviklende Arbejde" er et eksempel på, at fagforeningerne selv har været en bærende drivkraft mht. at udvikle strategier, der fremhæver, at øget deltagelse skaber større glæde i arbejdet, samtidig med at det bidrager til større produktivitet.

Der er bemærkelsesværdigt mange, der har været valgt til en tillidspost på deres arbejdsplads inden for de seneste tre år. Mere end hver femte af samtlige, der er i arbejde, svarer "ja" til dette spørgsmål. Men som det ses af nedenstående figur, er der en markant større spredning mellem profilerne til dette spørgsmål, end der er til de andre arbejdslivsrelaterede spørgsmål. Der er således en tæt sammenhæng mellem dem, som er valgt til tillidsposter på deres arbejdsplads, og dem, som har en høj grad af demokratisk kompetence i det civile liv. Det kan dermed tyde på, at tillidsposten fungerer som god læringsarena for at kunne gøre sin indflydelse gældende i andre sammenhænge.

NKR-data viser, at der er betydelig flere ledere, der har haft tillidsposter, og at der er flere, der har været valgt til tillidsposter i det offentlige end i det private. Væsentlige forhold, der afgør, om man vælges til tillidsposter, er det antal år, man har været på arbejdspladsen, hvor mange timer man arbejder om ugen samt den uddannelsesmæssige baggrund.

Disse resultater er i meget god overensstemmelse med undersøgelser, der påpeger, at tillidsposten er under udvikling. Denne peger i retning af, at tillidsrepræsentanterne bliver sparringspartnere for ledelsen eller måske direkte en del af denne (Navrbjerg, 1998). Denne tendens sker i forlængelse af, at tillidshvervet i stigende grad skal forsøge at forene arbejdsgiver- og lønmodtagerinteresser.

13.3 Konklusion

Det kan konkluderes, at demokratisk kompetence i mindre grad end andre kompetencer i NKR er stratificeret efter uddannelse, sektor og brancher. Disse har indflydelse på nogle områder, men tendenserne i forhold til demokratisk kompetence på tværs af alle tre indikatorer er forskellige.

Overordnet set afhænger niveauet for demokratisk kompetence i høj grad af alder. Både i nærmiljøet, på arbejdspladsen og i forhold til den almene orientering om demokratiske processer er den ældre generation et skridt foran alle andre aldersgrupper. Det viser sig, at 20-29-årige, der traditionelt har ry for at være relativt politisk interesserede, er den gruppe i NKR, der er mindst demokratisk kompetente.

Tabel 13.5 Tillidsposter på arbejdspladsen. N = 3998 v/spørgsmål 19 (kilde: NKR 2004)

Indflydelse og deltagelse vedrørende generelle forhold på arbejdspladsen er ganske høj og gør sig gældende på tværs af "høj"-, "mellem"- og "lav"-profilerne. Det ser dog ud som om, at arbejdspladsen som læreplads for demokrati i samfundet som helhed viser sig stærkest, når medarbejderen får den formelle indflydelse, som er knyttet til tillidsposter, lederstillinger etc.

Demokratiet i nærmiljøet er i høj grad knyttet til personer med en videregående uddannelse eller en gymnasial uddannelse. Det er der forskellige årsager til. Det kan skyldes, at demokratiets nye former i højere grad forudsætter kompetencer, som knytter sig til en relativt boglig uddannelse. Det kan således være, at "hverdagsmagernes" demokrati (Sørensen, 2000) – med fokus på de lokale institutioner, på enkeltsager og/eller på rollen som modpart til de offentlige institutioner – er et demokrati, der stiller store krav til almen uddannelse.

Spredningen i danskernes samlede demokratiske kompetencer kan tages som udtryk for, at der er et anseeligt demokratisk potentiale i befolkningen, særligt i forbindelse med det civile liv. Hvis det skal lykkes at få realiseret dette, er det vigtigt at tænke borgernes deltagerforudsætninger sammen med udviklingen af nye demokratiformer. I denne sammenhæng er det væsentligt at holde sig for øje, at demokratiske kompetencer først og fremmest udvikler sig og læres i praksis ved at møde og deltage i demokratiet.

Fodnoter

52) I analysen beskrives dem med høj kompetence som aktive, dem med middel kompetence som deltagende og dem med lav kompetence som passive.

Denne side indgår i publikationen "Det Nationale Kompetenceregnskab - hovedrapport" som kapitel 13 af 23
© Undervisningsministeriet 2005